Madplan og mindre madspild: planlæg ugens mad

Når efterårsferien er slut, og hverdagen for alvor ruller igen, er det de travle aftener mellem arbejde, fritidsaktiviteter og lektier, der afgør, hvad familien spiser. Uden en plan ender man let med at købe ind på vej hjem, lave det samme som sidste uge og opdage halvdelen af en pose gulerødder, der er blevet bløde i bunden af grøntsagsskuffen. Ifølge Fødevarestyrelsen smider de danske husholdninger omkring 235.000 ton mad ud om året, og det svarer til 27 procent af det samlede madspild i Danmark. En enkel madplan, en indkøbsliste og lidt omtanke med rester og opbevaring kan tage en god bid af det, og guiden her viser, hvordan du kommer i gang uden at gøre det til et projekt.

Start med det, du allerede har

Den mest almindelige fejl ved madplaner er, at de bliver skrevet ud fra en kogebog eller en lyst og ikke ud fra det, der står i køleskabet. Planen bliver langt billigere at følge og giver mindre spild, hvis du begynder med en hurtig runde i køkkenet, før du skriver en eneste ret ned. Det tager et kvarter, og det er bedst at gøre det samme dag hver uge, for eksempel søndag eftermiddag, så det bliver en vane frem for en ekstra opgave.

1. Åbn køleskabet, og stil alt det, der skal bruges inden for et par dage, forrest på én hylde. Det gælder åbnede pakker, halve grøntsager, mejeriprodukter tæt på datoen og rester fra weekenden.
2. Kig i grøntsagsskuffen, og læg det, der er ved at blive slapt, til side. Slatne gulerødder, selleri og porrer er stadig fine i suppe, gryderetter og sauce.
3. Gå fryseren igennem, og skriv tre til fire ting ned, du gerne vil have brugt i løbet af ugen, især portioner uden dato eller med en dato, der er ved at være gammel.
4. Tjek skabene for åbnede poser med ris, pasta, linser og mel, så du ikke køber en ny pakke af det, der allerede står der.
5. Skriv det hele på en seddel. Den liste er udgangspunktet for madplanen og ikke et vedhæng til den.

Har du først fået overblikket, er det nemt at se, at den halve kål, de to gulerødder og hakket oksekød i fryseren tilsammen er begyndelsen på en gryderet, og at den åbnede bøtte creme fraiche kan blive til en kartoffelsuppe. Vil du have hjælp til at finde på retter ud fra det, du har, kan en AI-chatbot foreslå en uges menu ud fra en liste over indholdet i køleskabet, og vi har skrevet om, hvordan du gør det fornuftigt, i guiden til AI i hverdagen derhjemme.

En fleksibel madplan for ugen

En madplan, der planlægger hver eneste dag, falder ofte sammen allerede om onsdagen, fordi nogen bliver inviteret ud, en træning flytter, eller resterne fra mandag rækker til to dage i stedet for én. Det fungerer bedre at planlægge fire eller fem aftensmåltider og lade de sidste dage stå som frie dage til rester, spontane indfald og fryserens portioner. Så er der plads til, at livet ændrer sig, uden at de indkøbte råvarer ligger ubrugte tilbage.

Byg ugen op omkring faste ankre

Mange familier får lettere ved at planlægge, når nogle af dagene har en fast type ret, så man ikke skal opfinde hele ugen forfra. Det kan være suppe om mandagen, fisk om tirsdagen, en vegetarisk ret om onsdagen og en stor gryderet om søndagen, som giver rester til dagen efter. Inden for rammen kan retterne skifte fra uge til uge, og det bliver nemmere at se, hvilke råvarer der kan gå igen i flere retter. Køber du et helt bundt selleri til suppen, kan resten bruges i en kødsauce eller en wok senere på ugen.

Dag	Ret (eksempel fra en oktoberuge)	Det bliver der brugt eller gemt
Søndag	Gryderet med oksekød, gulerødder og kål	Lav dobbelt portion, og frys halvdelen
Mandag	Græskarsuppe med brød	Bruger den sidste squash og det gamle brød som croutoner
Tirsdag	Fisk i ovnen med kartofler og rodfrugter	Kog ekstra kartofler til onsdag
Onsdag	Kartoffelomelet med spinat og rester af grønt	Bruger tirsdagens kartofler og en åbnet bøtte creme fraiche
Torsdag	Pasta med linsesauce	Bruger åbnede linser og tomater fra skabet
Fredag og lørdag	Fri: rester, fryserens portioner eller noget nyt	Plads til gæster og ændrede planer

Tabellen er et eksempel og ikke en opskrift, men den viser princippet om, at en ret gerne må efterlade noget, som den næste ret kan bruge. Sæsonen hjælper også, for i oktober er kål, rodfrugter, græskar og æbler både gode og holdbare, og de tåler at ligge et stykke tid i køleskabet eller et køligt skab. Har du brug for idéer til de varme retter, finder du fem bud i vores guide til efterårets supper, og de egner sig alle sammen til at blive lavet i en stor portion.

Indkøbslisten, der holder

Indkøbslisten er bindeleddet mellem planen og køleskabet, og den virker bedst, når den bliver skrevet ud fra madplanen og overblikket over lageret og ikke fra hukommelsen i butikken. Kommer du i butikken med en indkøbsseddel, er det også langt lettere at gå uden om impulskøbene. Skriv mængder på listen, så der står fire gulerødder i stedet for blot gulerødder, for det er især de store poser, der ender med at blive halvt brugt og halvt smidt ud.

• Sortér listen efter butikken. Grønt, kød og fisk, mejeri, kolonial og frost hver for sig gør turen hurtigere og mindsker risikoen for at glemme noget, så du skal ud igen.
• Skriv mængder ud fra antal portioner. Et par håndfulde ris eller pasta pr. person er nok til de fleste, og en dobbelt portion er kun en fordel, hvis du har planlagt at bruge eller fryse resten.
• Køb kun det store, hvis det kan holde. Storpakninger af kød og fisk er kun en god idé, når du deler dem op og fryser dem samme dag.
• Hav en fast liste over basisvarer. Mel, olie, løg, hvidløg, dåsetomater og bouillon kan stå på en fast liste, som du først skriver på indkøbssedlen, når de er ved at slippe op.
• Hold listen fælles. En seddel på køleskabet eller en delt liste på telefonen gør, at alle i husstanden kan skrive på, når noget er ved at være brugt.

Det kan også betale sig at tænke over, hvor ofte du handler. Nogle foretrækker én stor tur om ugen og en lille tur midt i ugen efter frisk grønt og brød, mens andre handler hver dag. Jo flere ture, des flere chancer for at komme hjem med noget, der ikke stod på listen, så for de fleste er en til to planlagte ture om ugen den mest overskuelige løsning.

Rester med en plan

Rester er kun spild, hvis de bliver glemt, og de fleste rester kan blive til et helt nyt måltid med lidt fantasi og et par friske råvarer. Fødevarestyrelsen råder til at gemme rester og bruge dem senere, også de små, for eksempel i madpakken, til frokost dagen efter eller som eftermiddagsmad. Det hjælper at beslutte allerede ved aftensmaden, hvad resterne skal bruges til, i stedet for at stille dem ind i køleskabet med et vagt håb om, at nogen spiser dem.

Rest	Bliver til
Kogte kartofler	Brasekartofler, kartoffelomelet eller kartoffelsalat
Kogt ris	Stegt ris med æg og grøntsager dagen efter
Kødsauce eller gryderet	Fyld i pandekager, lasagne eller en tærte, eller fryses i portioner
Bagte rodfrugter	Moses til suppe, eller vendes i en salat med linser og feta
Tørt brød	Croutoner, rasp eller arme riddere
Slatne grøntsager	Suppe, bouillon, sauce eller pesto
Overmodne bananer og æbler	Bananbrød, æblekage, grød eller smoothie

Varm mad, du vil gemme, skal ifølge Fødevarestyrelsen kun lige dampe af, før den kommer i køleskabet, og store portioner af sauce og gryderet bør deles i mindre beholdere, så de køler hurtigere ned. Hvor længe en rest kan holde i køleskabet, afhænger af maden, og der findes ikke et fast antal dage, der passer til alt. Som tommelfingerregel er det klogt at spise rester inden for et par dage og fryse dem, hvis de ikke er planlagt til et måltid inden da. Når du varmer rester op, skal maden være varm helt igennem og ikke kun lun.

Bedst før og sidste anvendelsesdato

En stor del af det mad, der bliver smidt ud, er spiselig mad, som er blevet kasseret, fordi datoen på pakken er overskredet. De to mærkninger betyder dog meget forskellige ting, og det kan betale sig at kende forskellen. Fødevarestyrelsen forklarer forskellen og viser, hvordan du vurderer, om maden stadig kan spises, på siden om at vurdere madens holdbarhed.

Sidste anvendelsesdato: smid ud efter datoen

Sidste anvendelsesdato bliver sat på fødevarer, som du kan blive alvorligt syg af, hvis du spiser dem efter datoen. Det er typisk letfordærvelige varer som hakket kød, fersk fisk og visse færdigretter, og de skal smides ud, når datoen er overskredet, også selvom de ser og lugter fine ud. Står der på pakken, at varen holder et bestemt antal dage efter åbning, gælder den kortere frist af de to, så en åbnet pakke aldrig skal bruges efter sidste anvendelsesdato. Har du købt for meget, er det derfor bedre at fryse varen, inden datoen er nået, end at håbe på, at den bliver brugt.

Bedst før: brug dine sanser

Bedst før bliver sat på fødevarer, som med tiden kun mister kvalitet, for eksempel i smag, sprødhed eller konsistens. Efter datoen kan du se, lugte og smage på maden for at vurdere, om den stadig er god, og meget kan sagtens spises i dage, uger eller måneder efter datoen, hvis den har været opbevaret rigtigt. Ser maden fin ud og lugter normalt, kan du smage en lille smule, og smager den dårligt, skal den ud. Nogle varer som salt, sukker og eddike har slet ingen dato, og det samme gælder frisk frugt og grønt, hvor holdbarheden i høj grad afhænger af, hvordan de bliver opbevaret.

Mug er en anden sag

Mug kan sprede sig længere ind i maden, end du kan se, og derfor er det ikke altid nok at skære det synlige væk. Fødevarestyrelsen skelner mellem hårde råvarer som gulerødder, blomkål, kål og hårde oste, hvor du kan redde resten ved at skære den mugne del væk med en god margin, og bløde fødevarer, hvor muggen breder sig. Brød, syltetøj, bløde oste, pålæg og blød frugt og grønt som tomater, agurker og blommer skal derfor smides ud, så snart der er mug på. Er du i tvivl, så smid det ud, og sørg for at få den slags varer brugt lidt tidligere næste gang.

Opbevaring, der forlænger holdbarheden

Hvor længe maden holder, afhænger lige så meget af, hvordan den bliver opbevaret, som af datoen på pakken. Fødevarestyrelsen anbefaler, at køleskabet holder 5 °C, og at kød, pålæg, mejeriprodukter og rester højst står ved 5 °C, fordi bakterier som salmonella kan vokse ved 8 °C, men ikke ved 5 °C. Temperaturen varierer fra hylde til hylde, så det er en god idé at lægge et køleskabstermometer på den varmeste hylde og tjekke det en gang imellem. Undgå også at fylde køleskabet helt op, for den kolde luft skal kunne cirkulere.

Hvor	Hvad (efter Fødevarestyrelsens råd)
Køleskab	Mejeriprodukter, råt kød, æg, frisk pasta, gulerødder og andre rodfrugter, porrer, kål, salat, svampe og krydderurter
Køkkenbord	Tomater, bananer, avocado, kiwi, melon og citroner. Tomater mister smag og modner ikke færdigt i køleskabet
Mørkt, tørt og køligt sted	Kartofler og løg
Køligt skab	Ris, tør pasta, mel, sukker, eddike, olie og uåbnede konserves
Fryser	Hvidløg, chili, finthakkede krydderurter og grøntsager, der skal i sauce, suppe eller gryderet

Emballagen gør også en forskel. Åbnet pålæg holder sig bedst i en lufttæt beholder, grøntsager i en pose eller boks, så de ikke tørrer ud, og indholdet af en åbnet dåse skal over i en anden beholder og i køleskabet. Gennemsigtige bokse med låg er en god investering, fordi du kan se, hvad der er i dem, og stable dem, og et par faste pladser til mad, der skal bruges snart, gør det nemmere at holde styr på resten. Står køkkenet og mangler beholdere, krukker eller brødkasse, finder du et udvalg i vores afdeling med køkkenopbevaring, og i guiden til orden i køkkenskabene kan du læse, hvordan du giver skabene et system, så tørvarerne ikke bliver glemt bagerst.

Fryseren som spisekammer

Fryseren er det bedste værktøj mod madspild, du allerede har, fordi den sætter uret på pause for næsten alt det, der ikke når at blive spist. Fødevarestyrelsens tommelfingerregel er enkel: Det, du finder i frysedisken i supermarkedet, kan du også selv fryse ned. I praksis gælder det brød, kød, fisk, kogte retter, revet ost, bær og de fleste grøntsager, mens salat, agurk og andre vandholdige råvarer, der skal spises rå, bliver slatne, når de tøs op.

• Frys i portioner. En portion til én eller to personer tør hurtigere op og bliver lettere brugt end en stor klump.
• Skriv navn og dato på. En stribe malertape og en tusch er nok, og det sparer dig for at gætte, hvad der gemmer sig i de grå poser.
• Frys fladt. Sauce, suppe og hakket kød i fladpakkede poser fylder mindre, kan stables og tør hurtigere op.
• Frys i tide. Brød, kød og fisk skal i fryseren, mens de er friske og før en eventuel sidste anvendelsesdato, ikke når de er ved at være på vej ud.
• Hold en liste. En seddel på fryserlågen med det, der ligger i den, gør det let at tage fryserens portioner med i ugens madplan.

Når maden skal tøs op, anbefaler Fødevarestyrelsen at gøre det i køleskabet i en skål eller beholder, der kan opsamle væde, så det ikke drypper ned på anden mad. Det tager længere tid end i mikrobølgeovnen, men bakterierne vokser langsommere i kulden, og maden mister mindre væde. Tager du en portion op om morgenen eller aftenen før, er den klar til aftensmaden. Har du ikke tid og bruger vandbad eller mikrobølgeovn, skal maden varmebehandles grundigt eller spises hurtigst muligt efter optøningen.

En fryser fungerer bedst, når den er fyldt, men ikke proppet, og når den bliver brugt aktivt. Gør det til en vane at tage mindst én ting fra fryseren med i hver uges madplan, så den bliver et roterende lager og ikke et sted, hvor maden går i glemmebogen. Bliver det svært at holde styr på indholdet, eller trænger køleskab og fryser til at blive skiftet, finder du modeller i forskellige størrelser blandt vores hvidevarer.

Få hele familien med

En madplan holder længst, når den ikke kun ligger i hovedet på én person. Hæng den op på køleskabet eller en tavle i køkkenet, så alle kan se, hvad der skal spises, og hvem der laver mad hvilke dage. Børn, der har været med til at vælge en ret, spiser den som regel med større lyst, og ældre børn kan få ansvar for en fast aften om ugen med en enkel ret som pasta med kødsauce, omelet eller suppe.

Vil I se, hvor maden egentlig forsvinder hen, kan I prøve Fødevarestyrelsens ugeskema til madspild, hvor hele familien i en uge krydser af, hvad der bliver smidt ud, og hvorfor. Styrelsen har også to skilte til køleskabet, hvor det lysegrønne markerer rester og madvarer, der gerne må spises, og det mørkegrønne dem, der ikke må. Det er enkle redskaber, men de gør det synligt, om det især er brød, grøntsager eller rester, der ryger i skraldespanden, og så ved I, hvor der er mest at hente.

Til sidst er det de små vaner, der tilsammen gør forskellen. Lav kun den mængde, der bliver spist, servér hellere en gang til end at fylde tallerkenerne helt op, og læg det, der skal spises først, forrest i køleskabet, når der kommer nye varer ind. Gode redskaber gør det lettere, for en skarp kniv, et par solide skærebrætter og en god grydeske gør det mere overkommeligt at lave mad fra bunden de dage, hvor overskuddet er lille.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange dage skal en madplan dække?

For de fleste fungerer det godt at planlægge fire eller fem aftensmåltider og lade et par dage stå åbne til rester og ændrede planer. Det giver struktur uden at låse ugen fast, og de frie dage sørger for, at overskydende mad bliver spist i stedet for smidt ud.

Må jeg spise mad efter bedst før-datoen?

Ja, bedst før er en kvalitetsdato, og maden kan ofte spises længe efter, hvis den er opbevaret rigtigt. Se, lugt og smag en lille smule på den for at vurdere den. Mad med sidste anvendelsesdato skal derimod smides ud, når datoen er overskredet.

Hvor koldt skal køleskabet være?

Fødevarestyrelsen anbefaler 5 °C. Temperaturen er ikke ens på alle hylder, så læg et køleskabstermometer på den varmeste hylde, og tjek det jævnligt, især når køleskabet er meget fyldt, eller når døren har været åbnet tit.

Hvordan tør jeg frosne rester op?

Bedst i køleskabet i en skål eller boks, der kan opsamle væde. Tag portionen op aftenen før eller om morgenen, og varm den igennem, til den er rygende varm, før den bliver serveret. Bruger du vandbad eller mikrobølgeovn, skal maden varmebehandles grundigt eller spises hurtigst muligt efter optøningen.

Den bedste madplan er den, I faktisk bruger, så start i det små med en søndag, hvor du kigger i køleskabet, skriver fire retter ned og laver en liste ud fra dem. Efter et par uger kan du se, hvilke retter der går igen, og hvad der stadig ender i skraldespanden, og så kan planen justeres derfra.