AI derhjemme: madplan, indkøbsliste og lektiehjælp

For et par år siden var kunstig intelligens noget, man læste om i avisen. I dag ligger en AI-chatbot som fx ChatGPT i mange menneskers telefon, og den bliver brugt til alt fra opskrifter til opsigelser. Brugt med omtanke kan den spare tid i en travl hverdag, især til de opgaver, hvor man stirrer på et tomt stykke papir og ikke ved, hvor man skal begynde. Den kan også lede dig skævt, hvis du stoler blindt på den. Guiden her handler om de helt jordnære opgaver i et almindeligt hjem, og om hvor grænsen går for, hvad du bør overlade til en maskine.

Hvad en AI-chatbot er, og hvad den ikke er

En AI-chatbot bygger på en sprogmodel, der er trænet på enorme mængder tekst og har lært, hvordan ord og sætninger plejer at hænge sammen. Når du stiller et spørgsmål, skriver den det svar, der ud fra træningen er mest sandsynligt, og det gør den imponerende godt. Den forstår din hverdag på samme måde som en meget belæst assistent, der aldrig har været i dit køkken, og den har ingen indbygget fornemmelse af, om det, den skriver, er sandt. Derfor kan den formulere et forkert svar lige så flydende og overbevisende som et rigtigt.

Det giver en nyttig tommelfingerregel: Brug AI til opgaver, hvor du selv kan vurdere resultatet. En madplan, en pakkeliste eller et udkast til en mail kan du læse igennem og rette til, og her sparer du tid. Et svar på, hvad reglerne for opsigelse af din lejekontrakt er, eller hvor meget medicin et barn må få, kan du ikke selv kontrollere, og så er en chatbot det forkerte sted at få det endelige svar. Jo mere du giver den at arbejde med, jo bedre bliver resultatet, så skriv hellere fem sætninger om, hvad du har brug for, end én kort linje.

Madplan og indkøbsliste ud fra køleskabet

Madplanen er en af de opgaver, hvor AI for alvor kan lette hverdagen, fordi den er god til at kombinere mange hensyn på én gang. Fortæl, hvor mange I er, hvad der ligger i køleskabet og fryseren, hvor meget tid I har på hverdagsaftener, og hvad nogen ikke kan lide eller ikke tåler. Så kan den lave et forslag til ugens retter, hvor resterne fra mandagens ret indgår i onsdagens, og hvor det halve bundt selleri faktisk bliver brugt. Bed den bagefter samle indkøbslisten sorteret efter afdelinger i supermarkedet, så går turen hurtigere.

Læs forslaget igennem med kokkens øjne. AI kan finde på mærkelige kombinationer, foreslå mængder, der ikke passer, eller angive tilberedningstider, der er for korte, især for kød og fjerkræ, der skal være gennemstegt. Er der allergier i familien, skal du selv tjekke varedeklarationen på alt, du køber, for en chatbot kender ikke indholdet i den konkrete vare på hylden. Brug den til idéerne og strukturen, og brug din egen erfaring og opskriftens kilde til det, der skal være præcist. Mangler du inspiration til retter, der kan laves i store portioner og fryses, har vi samlet fem klassikere i suppesæsonens efterårssupper.

Flytning, fest og travle uger

Alle større projekter i et hjem består af mange små opgaver, der skal ske i den rigtige rækkefølge, og det er netop den slags, en chatbot er god til at bryde ned. Skriv, hvornår I flytter, hvor stor boligen er, og om I har børn eller dyr, og bed om en tjekliste uge for uge med alt fra pakning og adresseændring til aflæsning af målere. Planlægger du en børnefødselsdag, en julefrokost eller et sølvbryllup, kan den foreslå en tidsplan, en indkøbsliste og en fordeling af opgaverne mellem værterne. Tankegangen er den samme som i vores plan for julemaden dag for dag, for når planen først er skrevet ned, er det meget lettere at se, hvad der mangler.

• Pakkelister: til ferien, til hospitalstasken eller til en weekend i sommerhuset, tilpasset vejret, børnenes alder og hvad I skal lave.
• Ugeplaner: hvem henter, hvem handler, og hvornår der er træning, så hele familien kan se det samme overblik.
• Rengøringsplaner: en fordeling af de faste opgaver over ugen, så ingen bliver hængende med det hele lørdag formiddag.
• Projekter: rækkefølgen for at male et værelse, klargøre haven til vinter eller rydde op i kælderen, med en liste over materialer og værktøj.

Husk, at tjeklisten er et udgangspunkt. Konkrete frister, fx for adresseændring, opsigelse af abonnementer eller tilmelding til en institution, skal du tjekke hos den myndighed eller det selskab, det drejer sig om, fordi chatbotten kan have gamle eller generelle oplysninger.

Breve, mails og svære beskeder

Mange har et brev liggende, de har skubbet foran sig, fordi det er svært at finde den rigtige tone: en klage over en vare, en opsigelse, en besked til udlejeren om en fugtskade eller en høflig, men bestemt mail til håndværkeren, der ikke dukkede op. Her er AI en god sparringspartner. Beskriv situationen, hvem modtageren er, og hvad du vil opnå, og bed om et kort og sagligt udkast. Bagefter kan du bede om en venligere, mere formel eller kortere version, til du har en tekst, der lyder som dig.

Det, du skal være opmærksom på, er indholdet. En chatbot kan finde på at henvise til en paragraf, der ikke findes, en frist, der ikke gælder, eller en ret, du ikke har. Skriv derfor selv de faktiske oplysninger ind, fx ordrenummer, datoer og hvad der er sket, og slet de henvisninger til love og regler, du ikke selv har tjekket. Sender du en klage eller en opsigelse med betydning for din økonomi eller din bolig, så læs reglerne på myndighedens eller forbrugerorganisationernes egne sider, før du trykker send.

Lektiehjælp med omtanke

For skolebørn kan en chatbot være den tålmodige forklarer, der ikke bliver træt af at forklare brøker for tredje gang. Den kan forklare et begreb på flere måder, give eksempler fra barnets egen hverdag og lave små øvelser med svar til bagefter. Problemet opstår, når den bliver brugt til at lave opgaven, for så lærer barnet ingenting, og mange skoler har regler for, hvornår og hvordan AI må bruges, og forbud mod at aflevere tekster, eleven ikke selv har skrevet. Tal med barnet om skolens regler, og brug dem som rammen derhjemme.

• Bed om forklaringen, ikke svaret: “Forklar mig, hvordan man finder fællesnævneren, med et eksempel, men regn ikke min opgave.”
• Brug den til at øve: “Stil mig ti spørgsmål om fotosyntese, ét ad gangen, og fortæl mig, hvad jeg havde forkert.”
• Få feedback på egen tekst: Lad barnet skrive selv og spørg bagefter, hvad der kunne gøres tydeligere, i stedet for at få teksten omskrevet.
• Tjek kilderne: Fakta til en opgave skal stå i en bog, et leksikon eller en anden kilde, barnet kan henvise til, for chatbotten kan opfinde både årstal og kilder.

En god arbejdsplads gør det også lettere at holde fokus, og vi har samlet råd om borde, lys og ro i guiden til lektiehjørnet for skolebørn. Sid gerne ved siden af de yngste, når de bruger AI, så I sammen kan snakke om, hvorfor et svar er rigtigt eller forkert.

Tjek fakta: AI tager fejl

Det vigtigste at vide om AI-chatbots er, at de kan opfinde ting. Det kaldes ofte hallucinationer, og det sker, fordi modellen skriver det sandsynlige og ikke det sande. Den kan nævne en bog, der ikke findes, en lov med et forkert nummer eller en åbningstid, der var rigtig for tre år siden. Mange tjenester kan i dag søge på nettet og vise, hvor de har deres oplysninger fra, og det gør det lettere at kontrollere, men læs selv kilden, før du stoler på den. Tabellen viser, hvor en chatbot typisk er stærk, og hvor du skal være på vagt.

God til	Vær på vagt ved
Idéer, forslag og brainstorm	Fakta, årstal, navne og citater
Tjeklister og planer	Frister, regler og lovhenvisninger
Udkast til breve og mails	Aktuelle oplysninger som priser, åbningstider og nyheder
At forklare et emne på en ny måde	Personlige råd om helbred, jura og økonomi
At opsummere en tekst, du selv har indsat	Lange regnestykker og præcise mængder

En god vane er at spørge chatbotten, hvor sikker den er, og hvilke dele af svaret du bør tjekke, og derefter slå netop de dele op. Til spørgsmål om helbred, medicin, skat, jura og penge skal svaret komme fra en læge, apoteket, myndigheden eller en rådgiver, der kender din situation og står inde for svaret. Chatbotten kan hjælpe dig med at forberede spørgsmålene, men den skal ikke træffe beslutningen.

Privatliv: det skal du ikke dele

Det, du skriver til en chatbot, bliver sendt til en virksomhed, gemt på dens servere og i nogle tilfælde brugt til at træne fremtidige modeller. Behandl derfor samtalen som en mail til en fremmed og ikke som en dagbog. Mange tjenester lader dig slå fra, at dine samtaler bruges til træning, og tilbyder en midlertidig samtale, der ikke gemmes i historikken, så det er værd at bruge fem minutter på indstillingerne, første gang du tager en ny tjeneste i brug.

• Del aldrig CPR-nummer, adgangskoder, MitID-oplysninger, kortnumre eller kontooplysninger.
• Hold helbredet for dig selv: diagnoser, medicin og journaloplysninger, både dine egne og familiens.
• Tænk på andre: Skriv ikke navne, adresser og private detaljer om naboer, kolleger eller børnenes klassekammerater ind, når du beder om hjælp til en konflikt.
• Fjern det personlige fra dokumenter, før du indsætter dem, fx en lønseddel, en lejekontrakt eller et brev fra kommunen.
• Vær kritisk over for apps med AI, du ikke kender, og læs, hvem der står bag, før du giver dem adgang til billeder, kontakter eller mail.

Børn og aldersgrænser

De store AI-tjenester har aldersgrænser i deres vilkår. ChatGPT kræver fx, at brugeren er mindst 13 år, og at brugere under 18 har forældrenes tilladelse, men grænserne varierer fra tjeneste til tjeneste, så læs vilkårene for den tjeneste, I bruger. AI er også ved at blive bygget ind i apps og spil, børn allerede bruger, og her kan det være sværere at se, hvornår man taler med en maskine. Fortæl børnene, at en chatbot ikke er en ven, selvom den svarer venligt, og at den ikke altid har ret.

Den bedste beskyttelse er den samme som ved alt andet på nettet: at være nysgerrig sammen. Prøv tjenesten med barnet, tal om, hvad den kan og ikke kan, og aftal, hvad den må bruges til derhjemme. Lær barnet at sige det til en voksen, hvis en chatbot skriver noget mærkeligt, ubehageligt eller noget, der skal holdes hemmeligt. Ældre børn og teenagere har godt af at høre om privatliv og kildekritik, før de bruger AI til opgaver, og de har ofte gode spørgsmål, som hele familien kan lære af.

Vil du gerne blive mere sikker i det hele selv, giver bogen AI i hverdagen af Mickey Liechtenstein en grundig og praktisk gennemgang af, hvordan du bruger AI til skrivning, planlægning og læring, vurderer kilder, beskytter dine data og undgår de mest almindelige fejl. Den er skrevet til dem, der har prøvet AI, men ikke er teknikere, og den kræver ingen forudsætninger.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg stole på de svar, en AI-chatbot giver?

Ikke blindt. Chatbotten kan formulere et forkert svar lige så sikkert som et rigtigt, så tjek fakta, tal, frister og regler i en pålidelig kilde. Til idéer, planer og udkast er den til gengæld en god hjælp, fordi du selv kan vurdere resultatet.

Hvad må jeg ikke skrive til en chatbot?

Skriv aldrig CPR-nummer, adgangskoder, kort- eller kontooplysninger og helbredsoplysninger, og undlad personlige detaljer om andre. Fjern navne og numre fra dokumenter, før du indsætter dem, og se i indstillingerne, om du kan slå træning på dine samtaler fra.

Er det snyd, når børn bruger AI til lektier?

Det afhænger af, hvordan den bruges, og af skolens regler. At få et begreb forklaret eller øve sig med spørgsmål svarer til at spørge en voksen, men at aflevere en tekst, AI har skrevet, er som regel ikke tilladt. Tal med barnet og læreren om, hvor grænsen går.

Hvor gammel skal man være for at bruge ChatGPT?

Ifølge tjenestens vilkår mindst 13 år, og brugere under 18 skal have forældrenes tilladelse. Andre tjenester har andre grænser, så læs vilkårene, og lad de yngste bruge AI sammen med en voksen.

Start med én opgave, der fylder i jeres hverdag, fx madplanen eller ugeplanen, og giv chatbotten så mange detaljer som muligt. Læs svaret kritisk igennem, ret det til, og tjek det, der skal være præcist, så får du en hjælper, der sparer tid uden at tage beslutningerne fra dig.