Køleskabet: zoner, temperatur og rengøring

Køleskabet er det køkkenapparat, vi åbner flest gange om dagen og tænker mindst over. Det står og summer i baggrunden, og så længe mælken ikke bliver sur før tid, går der ofte måneder, før nogen tjekker temperaturen eller kigger efter i bunden af grøntsagsskuffen. Men et skab, der er et par grader for varmt, gør maden kortere holdbar, og et skab, der er indrettet tilfældigt, gør det sværere at undgå madspild og bakterier. Her i slutningen af oktober, før julens store indkøb fylder hylderne, er det et godt tidspunkt at give køleskabet et eftersyn, og guiden her viser, hvordan du gør, fra termometeret til afløbshullet bag på.

Højst 5 grader, og sådan måler du

Fødevarestyrelsen anbefaler, at temperaturen i køleskabet er højst 5 °C, og at du tjekker den jævnligt. Grænsen er ikke tilfældig, for når maden holdes kold, stopper de fleste bakterier med at vokse, og myndigheden fremhæver, at salmonella kan vokse ved 8 grader, men ikke ved 5. Kød, pålæg, mælkeprodukter, ost og rester fra aftensmaden hører alle til i den kategori, der skal holdes ved højst 5 grader, og det er især de letfordærvelige varer med en sidste anvendelsesdato, der bliver ramt, hvis skabet er for varmt.

Det tal, der står på knappen eller displayet, er ikke altid det, maden mærker. Temperaturen varierer fra top til bund, og Fødevarestyrelsen skriver, at det ofte er koldest på de midterste hylder, men det afhænger af, hvordan det enkelte skab fordeler kulden. Derfor er det dit eget termometer, der afgør, hvor du skal stille de mest følsomme varer. Du kan læse myndighedens fem råd til orden i køleskabet, som også handler om datoer, og om hvad der slet ikke behøver at stå på køl.

Glasset med vand

Luften i køleskabet skifter temperatur, hver gang døren åbnes, så et termometer, der hænger frit, viser mest, hvor varm luften var for et øjeblik siden. Et mere retvisende tal får du ved at stille et glas vand på hylden og lade det stå i fire til seks timer, gerne natten over, og så måle vandets temperatur med et madtermometer. Gentag det på den øverste hylde, den midterste og den nederste, så har du et kort over dit eget skab. Ligger alle tre over 5 grader, så skru lidt ned for skabet og mål igen dagen efter, men skru ikke helt ned, for et skab, der er koldere end nødvendigt, bruger mere strøm og kan få salat og grønt i bunden til at fryse.

Hvad skal stå hvor? Køleskabets zoner

Der findes ingen fast skabelon, der passer til alle køleskabe, men der er to principper, der gør indretningen nem. Det første er, at de mest følsomme varer skal stå der, hvor dit termometer viser lavest temperatur. Det andet er, at det rå skal stå under det spiseklare, så saft fra kød og fisk aldrig kan dryppe ned på mad, der ikke skal varmes op, før den spises. Hold derfor pålæg, dessert og færdig mad adskilt fra råt kød, og brug en høj skål, en boks eller et fad, der er stort nok til, at saften ikke løber ud i skabet, også når du tør kød op i køleskabet.

Placering	Typisk temperatur	Det passer til
Øverste hylde	Ofte lidt varmere end midten	Spiseklar mad: rester i tætte bokse, pålæg, ost og desserter
Midterste hylder	Ofte de koldeste	Mælkeprodukter, åbnet pålæg og de mest følsomme varer, hvis dit termometer viser, at her er koldest
Nederste hylde	Afhænger af skabet	Råt kød og fisk i en tæt beholder eller på et fad med kant, så intet drypper ned
Grøntsagsskuffen	Lidt mindre koldt og mere fugtigt	Grøntsager, salat og frugt, der tåler køl, holdt adskilt fra kød
Døren	Svinger mest	Drikkevarer, smør, syltetøj, dressinger, ketchup og sennep

Tabellen er en tommelfingerregel, og dit termometer har det sidste ord. Viser målingerne, at bunden er den koldeste del af dit skab, så er det kun en fordel, for så står hakket kød og fisk både koldest og nederst. Viser de det modsatte, så lad alligevel det rå kød blive nederst i en tæt beholder, og placer i stedet mælk og pålæg på den kolde midterhylde.

Rester og madkasser

Varm mad, du vil gemme, skal kun lige dampe af, før den kommer i køleskabet, og store portioner af gryderet eller sovs køler hurtigere ned, hvis du deler dem i mindre bokse. Lave, flade beholdere med låg er bedst, fordi kulden hurtigt trænger ind i midten, og fordi de kan stables, så hylden ikke fyldes med halvtomme skåle under film. Gennemsigtige bokse gør det nemt at se, hvad der står, og en strimmel malertape med dato på låget fortæller dig, hvornår resten skal bruges. Planlægger du ugens mad omkring resterne, bliver der også mindre at smide ud, og det har vi skrevet en hel guide om i madplan og mindre madspild.

Døren og grøntsagsskuffen

Dørens hylder får en strøm af stuevarm luft, hver gang du åbner skabet, og de står længst fra kølepladen, så her svinger temperaturen mere end noget andet sted i skabet. Derfor er døren ikke stedet til mælk, æg eller åbnet pålæg, selvom producenterne ofte har lavet en æggeholder netop dér. Brug i stedet dørhylderne til de varer, der er bygget til at holde, som drikkevarer, smør, syltetøj, dressinger og flasker med ketchup og sennep. Æggene har det bedre i deres bakke på en af hylderne, hvor de også er beskyttet mod at slå mod hinanden, når døren smækkes.

Grøntsagsskuffen holder på fugten, så salat, kål og gulerødder ikke tørrer ud, og mange skuffer har en lille skyder, der regulerer, hvor meget luft der kommer ind. Skyl jorden af grøntsagerne, før de kommer i skuffen, og hold dem adskilt fra kød, så jord og kødsaft ikke blandes. Pak gerne grøntsager som salat, kål og squash i en plastpose, og et stykke køkkenrulle i bunden af skuffen opsuger det kondensvand, der ellers får blade til at rådne. Skuffen er også det sted, hvor glemte varer gemmer sig, så kig i bunden, hver gang du handler ind.

Det har det bedre uden for køleskabet

Et køleskab, der er proppet til kanten, bliver varmere, fordi kulden ikke kan komme rundt om varerne, og meget af det, vi stiller ind af vane, har det faktisk bedre et andet sted. Fødevarestyrelsen nævner selv øl, vand og uåbnede konserves som varer, der kan stå køligt et andet sted, og i deres oversigt over opbevaring hører tomater, meloner, avocadoer, bananer, kiwier og citroner til på køkkenbordet. Tomaterne stopper med at modne og mister smag i kulden, mens kartofler og løg skal stå tørt, mørkt og køligt, fx i et skab eller i et køligt bryggers.

• På køkkenbordet: tomater, bananer, avocadoer, kiwier, meloner og citroner, indtil de er modne eller skåret over.
• Tørt, mørkt og køligt: kartofler, løg og hvidløg, gerne i en kurv eller en kasse med lufthuller.
• Et køligt sted uden for skabet: uåbnede dåser, øl og vand og de flasker, der bare skal være kolde til weekenden.
• I køleskabet efter åbning: konserves, som skal over i en anden beholder, pålæg i en lufttæt boks og de fleste glas og flasker, der står "opbevares køligt efter åbning" på.

Om vinteren kan det være fristende at bruge en kold carport eller altan som ekstra køleskab, når der er fyldt op til jul, men temperaturen udenfor svinger fra frost til ti grader på et døgn og er sjældent stabilt under fem grader. Brug derfor kun udendørs plads til drikkevarer og andre varer, der ikke tager skade af det, og hold kød, pålæg og rester i køleskabet. Har du brug for mere plads i den travle tid, er det ofte mere effektivt at fryse rester og bagværk ned i god tid, og i guiden til fryseren og hvad der kan fryses kan du se, hvor længe de forskellige varer holder.

Rengøring trin for trin

Spild skal tørres op, når det sker, men selve skabet har godt af en grundig vask en gang om måneden eller i hvert fald, når du alligevel rydder op i det. Vælg en dag, hvor skabet ikke er fyldt, fx lige før den store ugentlige indkøbstur, og hav en køletaske med et par køleelementer klar til kød og mælkeprodukter, mens du arbejder. Det tager en halv time, og bagefter er der både mere overblik og færre bakterier.

1. Tøm skabet: sluk eller skru ned, læg kød, fisk og mælkeprodukter i en køletaske, og sorter samtidig alt det gamle fra, der har gemt sig bagerst.
2. Tag hylder og skuffer ud: vask dem i varmt vand med opvaskemiddel i vasken, og lad dem blive stuetempererede først, så kolde glashylder ikke revner af det varme vand.
3. Vask skabet indvendigt: brug en klud med varmt vand og et uparfumeret opvaskemiddel, og skyl efter med en klud vredet op i rent vand. Undgå skurende midler, der ridser, og parfumerede midler, som maden kan tage smag af.
4. Rens afløbshullet: på bagvæggen under kølepladen sidder en lille rende med et hul, hvor kondensvandet løber ud. Rens det med en piberenser eller en vatpind, for her samler madrester og bakterier sig let.
5. Gør pakningerne rene: tør gummilisterne i døren af med varmt sæbevand, også i folderne, og tør dem grundigt bagefter. Glem ikke håndtaget, som mange hænder rører ved.
6. Tør og sæt i gang: tør alle flader af, sæt hylderne på plads, tænd for skabet, og vent, til det er koldt igen, før maden kommer ind.

Dårlig lugt og afrimning

Lugter køleskabet, selvom det lige er vasket, sidder kilden ofte et sted, man ikke ser. Afløbshullet bag på er den hyppigste synder, og på mange modeller løber kondensvandet ned i en lille afrimningsbakke oven på kompressoren bag skabet, hvor madrester kan ligge og rådne. Træk skabet forsigtigt frem, og se efter i bakken, og tjek samtidig gummilisterne i døren og bunden under grøntsagsskuffen. Er lugten der stadig, så kig efter en enkelt glemt vare, for et stykke ost eller en åbnet dåse i en krog kan give hele skabet en dårlig lugt.

Et gammelt husråd er at stille en lille skål med natron i et hjørne af skabet, hvor det kan suge lidt af lugten, og skifte det ud efter en måneds tid. Det fjerner ikke årsagen, men det kan tage toppen af lugten fra stærke oste og rester. Pak i øvrigt de varer, der lugter meget, i tætte bokse, for så tager smør og mælk heller ikke smag af dem.

Is på bagvæggen

De fleste nyere køleskabe afrimer sig selv, og den tynde hinde af rim eller dråber på bagvæggen, der kommer og går, er helt normal. Bygger der sig et tykt lag is op på bagvæggen eller i et lille frostboks i toppen af skabet, bruger skabet mere strøm, og så er det tid til at afrime. Sluk for skabet, tøm det, lad døren stå åben, og læg håndklæder i bunden til smeltevandet. Brug aldrig en kniv eller en skraber til at hakke isen løs, for du kan beskadige kølepladen eller rørene. Kommer isen hurtigt igen, er det ofte et tegn på, at døren ikke lukker tæt, og så skal du se på pakningerne.

Mindre strømforbrug: pakninger, støv og placering

Et køleskab er tændt hele døgnet, hele året, så små forbedringer mærkes på elregningen. Det er de samme få ting, der går igen, når et skab bruger for meget strøm, og de fleste af dem kan du klare på en eftermiddag uden værktøj. Det vigtigste er, at døren lukker tæt, at varmen kan slippe væk bag skabet, og at skabet ikke er indstillet koldere end nødvendigt.

• Test pakningen: et gammelt fif er at lukke døren om et stykke papir flere steder rundt om døren. Glider papiret ud uden modstand, slutter pakningen ikke tæt, og så bør den rengøres eller skiftes. Mange producenter sælger nye pakninger som reservedel.
• Støvsug kondensatoren: gitteret eller rørene bag på skabet afgiver varmen, og når de er dækket af støv, skal skabet arbejde hårdere. Træk stikket ud, og støvsug dem et par gange om året.
• Giv plads omkring skabet: varmen skal kunne slippe væk, så skabet må ikke stå klemt inde uden luft bag og over sig. Følg producentens anvisning om afstand.
• Placer det rigtigt: et køleskab ved siden af en radiator eller komfuret bruger unødig strøm, og et skab i en kold garage eller et uopvarmet udhus kan holde op med at køle ordentligt, fordi de fleste modeller er lavet til stuetemperatur.
• Hold døren lukket: med fast plads til varerne finder du hurtigere det, du skal bruge, og døren står kortere tid åben.

Varm mad og nye varer kræver energi at køle ned, så lad maden dampe af, del store portioner i mindre bokse, og tø frostvarer op i køleskabet, hvor kulden fra den frosne vare samtidig hjælper med at holde skabet koldt. Er dit skab gammelt og støjende, eller holder det ikke temperaturen, selvom pakninger og kondensator er i orden, kan det være tid til et nyt, og så er energimærket værd at sammenligne, for forskellen over skabets levetid kan være stor. Vil du have mere orden i resten af køkkenet, finder du råd om skuffer, skabe og bordplade i guiden til orden i køkkenskabene.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor koldt skal der være i køleskabet?

Fødevarestyrelsen anbefaler højst 5 °C. Mål med et madtermometer i et glas vand, der har stået på hylden i fire til seks timer, og mål på flere hylder, fordi temperaturen varierer fra top til bund.

Hvor skal råt kød stå i køleskabet?

Nederst og i en tæt beholder eller på et fad med kant, så saften ikke kan dryppe ned på pålæg, rester og grøntsager. Hold det adskilt fra spiseklar mad, også når du tør kød op i køleskabet.

Må mælken stå i køleskabsdøren?

Det er bedre at stille mælk og æg inde på en hylde, fordi temperaturen svinger mest i døren, hver gang den åbnes. Brug dørhylderne til drikkevarer, smør, syltetøj og dressinger, der tåler de små udsving.

Hvor tit skal køleskabet gøres rent?

Tør spild op med det samme, og giv skabet en grundig vask med varmt vand og uparfumeret opvaskemiddel cirka en gang om måneden. Husk afløbshullet bag på, gummilisterne i døren og at støvsuge kondensatoren bag skabet et par gange om året.

Et køleskab, der holder fem grader, har fast plads til tingene og bliver vasket en gang om måneden, giver længere holdbarhed, mindre madspild og en lavere elregning. Brug et kvarter i denne uge på at måle temperaturen på hylderne og rense afløbshullet, så er skabet klar, når julens indkøb begynder at fylde.