Airfryer: hvad kan den, og hvad kan den ikke?

Airfryeren er gået fra at være en ny dims til at stå fast på køkkenbordet i rigtig mange danske hjem, og det er der gode grunde til. Den varmer op på et par minutter, giver sprøde kartofler og grøntsager med meget lidt olie og gør det let at lave en hurtig aftensmad uden at tænde den store ovn. Men den kan ikke alt, og mange bliver skuffede, når den bliver brugt til opgaver, den ikke er bygget til. Her i anden halvdel af oktober, hvor rodfrugter, græskar og rosenkål fylder grøntsagsdisken, er det et godt tidspunkt at lære den at kende, og guiden forklarer, hvordan den virker, hvilken størrelse du skal vælge, og hvad den er god og dårlig til, med to enkle opskrifter til at komme i gang.

Sådan virker en airfryer

Navnet er lidt misvisende, for en airfryer friturestegner ikke. Den er i virkeligheden en lille varmluftsovn med et varmelegeme i toppen og en kraftig blæser, der sender den varme luft rundt om maden med høj hastighed. Fordi rummet er lille og luften bevæger sig hurtigt, tørrer overfladen af maden hurtigt ud og bliver brun og sprød, mens indersiden bliver mør. Det er den samme effekt, som når du bruger varmluft i en almindelig ovn, men koncentreret i en kurv på størrelse med en gryde.

Den lille størrelse har flere fordele. Airfryeren er varm på få minutter, så forvarmning er ofte unødvendig eller tager et par minutter, og tilberedningstiden er typisk kortere end i ovnen. Til små portioner bruger den derfor som regel mindre strøm end en stor ovn, der skal varme et meget større rum op, mens forskellen bliver mindre, når du laver mad til mange og skal køre flere omgange efter hinanden. Olien er den anden store forskel fra en frituregryde: En spiseskefuld vendt rundt med kartoflerne er nok til en sprød overflade, hvor en frituregryde kræver liter af olie, der skal varmes op, holdes ren og bortskaffes.

Hvor stor skal den være?

Størrelsen angives i liter, og det er det tal, der betyder mest for, hvordan airfryeren bliver brugt i hverdagen. Den vigtigste regel er, at maden skal ligge i et lag, eller højst et par lag, med luft omkring, for ellers damper den i stedet for at blive sprød. En kurv på 4 liter rummer derfor ikke 4 liter kartofler, men snarere en portion til to-tre personer, hvis resultatet skal blive godt. Tabellen er en tommelfingerregel, og har du ofte gæster eller laver mad til madpakker, så gå et trin op.

Husstand	Størrelse (tommelfingerregel)	Godt at vide
1–2 personer	2–4 liter	Fylder lidt på bordet og er hurtigst varm, men rummer kun tilbehøret til et måltid
3–4 personer	4–6 liter	Kan lave kartofler eller grøntsager til hele familien i én omgang
5 personer eller flere	6–9 liter, dobbelt kurv eller ovnmodel	En dobbelt kurv kan lave kød og tilbehør på samme tid

Mål også pladsen på køkkenbordet, før du vælger. En stor airfryer med dobbelt kurv kan være 40 cm bred og fylde godt, og den skal have fri luft omkring sig, når den kører. Skal den stå i et skab mellem brugene, så tjek højden på hylden, og husk, at den skal kunne tåle at blive løftet frem og tilbage. Står du og vælger mellem en airfryer og andre køkkenmaskiner, kan du læse om røremaskiner, foodprocessorer og blendere i vores guide til køkkenmaskiner.

Kurv, dobbelt kurv eller ovnmodel

Den klassiske airfryer har en skuffe med en kurv, som du trækker ud og ryster undervejs, og det er den nemmeste type til kartofler og grøntsager, fordi det er så let at vende maden. Modeller med to kurve ved siden af hinanden har hver sit varmelegeme og kan ofte indstilles, så begge kurve bliver færdige på samme tid, selvom kyllingen skal have længere tid end grøntsagerne. Ovnmodellen ligner en lille ovn med låge, rist og plader i flere niveauer, ofte med vindue og lys, så du kan følge med uden at åbne.

Type	Fordele	Ulemper
Enkelt kurv	Enkel, let at ryste og rengøre, fylder mindst	Kun én ret ad gangen
Dobbelt kurv	To retter på én gang med hver sin tid og temperatur	Bred, og hver kurv er mindre end en stor enkelt kurv
Ovnmodel	Flere niveauer, vindue, plads til flade ting som pizza og toast	Sværere at vende maden, og flere dele skal rengøres

Kig også efter, om kurven har en belægning, der tåler opvaskemaskine, om den kan skilles ad, og hvor let tallene på panelet er at læse. Et vindue er rart, men ikke nødvendigt, og de mange forudindstillede programmer bliver de fleste hurtigt trætte af til fordel for tid og temperatur, som de selv indstiller. Du finder et udvalg af airfryere og andre køkkenmaskiner til hverdagen i vores køkkenafdeling.

Det er den god til

Airfryeren er bedst til mad, der skal have en tør, sprød eller brun overflade, og som ligger i mindre stykker. Kartofler i både, tern eller tynde stave er dens paradedisciplin, og det samme gælder grøntsager som rosenkål, blomkål, broccoli, gulerødder og græskar, der får ristede kanter på kort tid. Kyllingelår og -overlår med skind bliver sprøde udenpå og saftige indeni, og laks, fiskefrikadeller og pandefisk klarer sig også fint. Frostvarer som pommes frites, forårsruller og fiskefileter i rasp er nærmest lavet til airfryeren, fordi de i forvejen er beregnet til at blive sprøde i varm luft.

Genopvarmning er den anvendelse, mange bliver mest glade for. Et stykke pizza, en rest af kartoffelbåde eller et par frikadeller fra i går bliver sprøde igen på få minutter, hvor mikrobølgeovnen gør dem bløde. Brød og boller fra fryseren kan friskes op, og små portioner af nødder, kerner og rugbrødscroutoner kan ristes. Tiderne i tabellen er tommelfingerregler for en kurv, der ikke er overfyldt, og de varierer fra model til model, så hold øje de første gange.

Råvare	Temperatur	Tid (tommelfingerregel)
Frosne pommes frites	170 °C	15–20 min, ryst et par gange, og stop, når de er let gyldne
Rosenkål, halveret	190 °C	12–15 min
Kyllingeoverlår med ben og skind	180 °C	25–30 min, til kødet er gennemstegt
Laksefilet, ca. 150 g	180 °C	8–10 min
Rester af pizza	170 °C	3–5 min
Frikadeller, genopvarmning	170 °C	5–7 min

Kylling skal være gennemstegt, før den spises. Skær ind ved benet i den tykkeste del, og se efter, at kødet ikke længere er rødt, eller brug et stegetermometer, hvor mange går efter 75 °C i midten som en sikker tommelfingerregel. Fisk skal også tilberedes helt igennem, og den er færdig, når kødet er blevet uigennemsigtigt og let deler sig i flager, når du trykker på det med en gaffel.

Det er den ikke god til

Den kraftige blæser er airfryerens styrke, men også dens begrænsning. Våd dej som tempura eller en tynd ølbatter drypper gennem kurven, før den når at sætte sig, og ender som en brændt kage i bunden, så paneret mad bør have et tørt lag rasp eller mel yderst. Lette ting som løse spinatblade, tynde skiver ost eller bagepapir uden noget ovenpå kan blive blæst op i varmelegemet, hvor de kan svide og i værste fald brænde.

• Store stege og hele fugle passer kun i de største modeller, og de bliver ofte mørke udenpå, før de er færdige indeni, så her er ovnen det bedre valg.
• Ris, pasta, supper og gryderetter skal koges eller simre, og det kan en airfryer ikke, så de hører hjemme i gryden.
• Store mængder på én gang giver damp i stedet for sprødhed. Lav hellere to omgange og hold den første varm.
• Kager og brød kan bages i små forme, men varmen fra toppen gør dem ofte mørke ovenpå og rå i midten. Dæk med lidt folie, eller brug ovnen.
• Løs ost og meget fedtet mad drypper ned i skuffen, ryger og gør rengøringen besværlig.

Det betyder ikke, at airfryeren kan erstatte ovnen. Den er et supplement, der tager de små og hurtige opgaver, mens ovnen stadig er det rigtige valg til julestegen, lasagnen og bagedagen. Mange ender med at bruge airfryeren til tilbehøret og ovnen eller gryden til hovedretten, og så supplerer de to hinanden fint, også når familien er samlet om weekenden.

To opskrifter til at komme i gang

De to opskrifter herunder er lavet til en kurv på omkring 5 liter, og de giver tilbehør til tre-fire personer. Har du en mindre airfryer, så del mængden i to omgange. For kartoflerne gælder det, at de skal steges til de er let gyldne og ikke brune, fordi der dannes mere af stoffet akrylamid, jo mørkere kartoflerne bliver. Forbrugerrådet Tænk anbefaler derfor at holde temperaturen under 175 °C ved airfrying af kartofler og at lægge de skårne kartofler i vand i 20 minutter før stegning, og opskriften herunder følger begge råd.

Sprøde kartoffelbåde med paprika

• 800 g faste eller alsidige kartofler
• 1 spsk rapsolie eller olivenolie
• 1 tsk paprika
• ½ tsk groft salt
• Lidt friskkværnet peber og evt. hakket persille til servering

1. Skrub kartoflerne, og skær dem i både på 1,5–2 cm på det tykkeste sted.
2. Læg bådene i en skål med koldt vand i 20 minutter, hæld vandet fra, og dup dem helt tørre i et rent viskestykke. Fugt på overfladen er sprødhedens fjende.
3. Vend kartoflerne med olie, paprika, salt og peber i skålen, så alle både har fået et tyndt lag.
4. Fordel dem i kurven i højst to lag, og steg dem ved 170 °C i 25–30 minutter. Træk kurven ud og ryst den hvert 7.–8. minut.
5. Kartoflerne er færdige, når de er let gyldne og møre, når du stikker en kniv i den tykkeste båd. Drys med persille, og server straks.

Vil du bage dem i ovnen i stedet, så fordel dem på en plade med bagepapir i et enkelt lag, og bag dem ved 200 °C i en almindelig ovn eller 180 °C med varmluft i 35–40 minutter, til de er let gyldne. Vend dem én gang undervejs.

Ristede efterårsgrøntsager med timian

• 300 g hokkaidogræskar med skræl, uden kerner
• 250 g rosenkål
• 2 gulerødder og 1 pastinak
• 1 rødløg
• 1½ spsk olivenolie
• 1 tsk tørret timian eller et par kviste frisk
• ½ tsk salt og lidt peber
• 1 tsk æblecidereddike eller citronsaft til at vende med til sidst

1. Skær græskarret i tern på 2–3 cm, halvér rosenkålene, og skær gulerødder og pastinak i stykker på 1–1,5 cm, fordi rodfrugterne er fastere og skal have mindre stykker for at blive møre samtidig med resten. Skær rødløget i både.
2. Vend det hele med olie, timian, salt og peber.
3. Steg grøntsagerne ved 190 °C i 15–20 minutter, og ryst kurven et par gange undervejs. Er kurven fuld, så del grøntsagerne i to omgange.
4. Vend dem med eddike eller citronsaft, smag til, og server dem som tilbehør til kylling, frikadeller eller en skive godt brød med hytteost.

I ovnen bager du grøntsagerne ved 220 °C i en almindelig ovn eller 200 °C med varmluft i 25–30 minutter på en plade med bagepapir. Rester holder sig et par dage i køleskabet og kan varmes i airfryeren ved 170 °C i 4–5 minutter eller blendes med bouillon til en suppe. Har du lyst til flere idéer med efterårets grøntsager, så kig forbi vores fem efterårssupper fra bunden.

Placering: varme, væg og skabe

En airfryer bliver varm udenpå, og den blæser varm luft og damp ud gennem en åbning, som oftest sidder bagpå eller i toppen. Den skal derfor stå på en stabil, varmebestandig flade med fri luft omkring sig, og manualen angiver, hvor stor afstanden til væg og andre ting skal være. Stil den ikke ind under overskabe, hvor den varme, fugtige luft rammer skabsbunden og kan få finer og maling til at slå sig over tid, og hold den væk fra køkkenrulle, viskestykker og andet, der kan tage skade af varmen.

• Stil den på en plan bordplade og ikke på kogepladen, heller ikke når den er slukket, så ingen kommer til at tænde under den.
• Sæt stikket direkte i en stikkontakt i stedet for en forlængerledning, og lad ledningen hænge, så ingen kan komme til at rive maskinen ned.
• Træk kurven ud mod dig og ikke ud over kanten af bordet, hvor børn kan nå den varme skuffe.
• Brug kun bagepapir, der er beregnet til airfryere, og kun med mad ovenpå, så det ikke blæses op i varmelegemet.
• Tag stikket ud, når den er færdig og afkølet, hvis den står et sted, hvor knapperne let kan blive trykket på.

Rengøring og pleje

En airfryer, der bliver gjort ren efter hver brug, holder længere og ryger ikke, når den tændes næste gang. Lad den køle af, tag kurv og rist ud, og vask dem i varmt vand med lidt opvaskemiddel og en blød svamp. Mange kurve tåler opvaskemaskine ifølge producenten, men belægningen holder typisk længere, hvis du vasker dem i hånden. Brug aldrig ståluld, en grydesvamp med slibeside eller metalredskaber i kurven, fordi ridser i belægningen får maden til at hænge fast og slider den op hurtigere.

Indvendigt sætter der sig efterhånden en fedtet film på væggene og omkring varmelegemet, og den er skyld i, at mange airfryere begynder at ryge eller lugte. Tør det indvendige af med en fugtig klud, når maskinen er kold og stikket taget ud, og vend den forsigtigt om, hvis der sidder madrester fast ved varmelegemet, så du kan fjerne dem med en blød børste. Undgå at hælde vand ind i selve maskinen. Er belægningen i kurven blevet ridset og skaller af, så skift kurven eller maskinen, for flager af belægning hører ikke hjemme i maden.

Ofte stillede spørgsmål

Skal airfryeren forvarmes?

Det er ikke nødvendigt til de fleste retter, fordi den bliver varm på få minutter. Til frostvarer og kød, der skal have en sprød overflade hurtigt, kan 2–3 minutters forvarmning give et lidt bedre resultat. Brug aldrig bagepapir under forvarmningen uden mad ovenpå.

Kan en airfryer erstatte ovnen?

Kun delvist, for selvom den er hurtigere og bruger mindre strøm til små portioner, tilbehør og genopvarmning, klarer ovnen store stege, fade med lasagne, kager og brød på plader bedre, og de fleste ender med at bruge de to sammen.

Hvorfor bliver mine pommes frites ikke sprøde?

Som regel er kurven for fuld, eller kartoflerne er våde. Steg i et eller to lag, dup hjemmeskårne kartofler helt tørre efter udblødningen, og ryst kurven undervejs. En spiseskefuld olie hjælper også på hjemmeskårne kartofler.

Hvorfor ryger min airfryer?

Typisk fordi der er fedt i bunden af skuffen eller en fedtet film omkring varmelegemet. Gør skuffe og kurv rene efter hver brug, og tør det indvendige af, når maskinen er kold. Meget fedtet mad kan få den til at ryge, selvom den er ren, og så hjælper det at hælde en smule vand i bunden af skuffen, hvis manualen tillader det.

Brugt til det, den er god til, er airfryeren en af de køkkenmaskiner, der hurtigt bliver en fast del af hverdagen. Start med kartoflerne og grøntsagerne, lær din egen model at kende de første par uger, og lad ovnen tage resten.