Kort fortalt
- Som tommelfingerregel tæller du én tallerken og ét sæt bestik pr. ret pr. gæst, to glas pr. gæst og cirka 10 % ekstra af det hele, dog mindst to stk. af hver del.
- Tolv af hver del er en udbredt rettesnor for et stel, men en husstand kan sagtens klare sig med mindre, hvis der kan lånes eller vaskes op undervejs.
- Porcelæn og stentøj er tætbrændte, mens lertøj og fajance har en porøs skærv, der afhænger af en hel glasur.
- Materialet alene afgør ikke, om noget tåler opvaskemaskine, ovn eller mikroovn, så det er producentens mærkning, der gælder.
- Ét godt allround-glas og et stabelbart vandglas dækker det meste, mens glas til en enkelt lejlighed sjældent er hyldepladsen værd.
I de første uger af november åbner mange køkkenskabet og tæller efter, for snart følger Mortens aften, julefrokosten og juleaften tæt på hinanden. Regnestykket går sjældent op af sig selv, fordi et stel til seks personer hurtigt bliver for lille, når der både skal være forret, hovedret og dessert til ti. Samtidig er der grænser for, hvor meget porcelæn en almindelig bolig har plads til, når det kun er fremme få gange om året. I denne guide regner vi behovet ud pr. gæst, ser på forskellen mellem materialerne og går igennem, hvad mærkningen fortæller om opvaskemaskine og ovn. Antallene er vores egne tommelfingerregler, så justér dem gerne efter jeres vaner, jeres menu og den plads, I har.
Indhold
Regn behovet ud pr. gæst
Den enkleste måde at finde ud af, hvad der mangler, er at skrive menuen ned og gå den igennem ret for ret. Hver gang der bliver skiftet tallerken, skal der bruges en ny til alle ved bordet, medmindre nogen når at vaske op imellem. Tabellen viser vores tommelfingerregler for de almindeligste anledninger, og tallene gælder pr. gæst, inklusive værten.
| Anledning | Tallerkener og skåle | Bestik | Glas og kopper |
|---|---|---|---|
| Middag med én ret og dessert | 1 middagstallerken, 1 dessertskål | Kniv, gaffel, dessertske | 2 glas, 1 kop med underkop |
| Middag med tre retter | 1 forretstallerken, 1 middagstallerken, 1 dessertskål | 2 knive, 2 gafler, dessertske, teske | 2 glas, 1 kop med underkop |
| Julefrokost | 3 tallerkener (kold, lun, ost eller dessert) | 3 knive, 3 gafler, dessertske | 2–3 glas, 1 kop med underkop |
| Buffet eller brunch | 2 tallerkener, eventuelt 1 skål | 2 knive, 2 gafler, teske | 2 glas, 1 krus |
| Kaffebord | 1–2 kagetallerkener | 1–2 kagegafler, teske | 1 kop med underkop, 1 vandglas |
Oven i behovet lægger du en reserve, fordi noget altid tabes, får en skår eller bliver brugt til noget andet ude i køkkenet. Vi regner med cirka 10 % ekstra, dog mindst to stk. af hver del. Et regneeksempel med ti personer og tre retter giver 10 forretstallerkener, 10 middagstallerkener og 10 dessertskåle plus to i reserve af hver. Bestikket lander på 22 knive, 22 gafler, 12 dessertskeer og 12 teskeer, glassene på 22 og kopperne med underkop på 12.
Husk også det, der står midt på bordet. Ved et bord til otte–ti personer er det rart med to af hvert tilbehør, så ingen skal række over naboen, og det betyder for eksempel to saucekander, to brødkurve og to skåle med grønt. Selve opdækningen og pladsen på bordet har vi gennemgået i guiden til at dække et flot og trygt julebord.
Hvor meget skal I eje selv?
Tolv af hver del er en rettesnor, man ofte møder, og den passer godt til familier, der jævnligt samler mange om bordet. Har I sjældent mere end otte gæster, kan et stel til otte–ti være rigeligt, så længe I har en plan for de få aftener, hvor det kniber. I en lille bolig giver seks af hver plus lånte ekstradele ofte mere mening end et fuldt stel. Kig på, hvor mange I faktisk var til bords de seneste tre–fire gange, for det tal siger mere end en idé om det store selskab, der måske aldrig kommer.
Det behøver heller ikke være et spørgsmål om at købe hele behovet, for opvasken kan indgå i planen. En opvaskemaskine i fuld bredde opgiver ofte 13–14 kuverter og en smal model omkring ti, men tallene gælder standardkuverter og ikke en festaften, hvor gryder, fade og store glas også skal med. Tre retter til ti personer fylder derfor ofte mere end én maskine, og en håndvask af forretstallerkenerne mellem to retter kan redde situationen, hvis der er en hjælper i køkkenet. Mangler der kun lidt, er det også helt almindeligt at låne af familien eller naboen.
Porcelæn, stentøj og lertøj
De tre navne dækker over forskellige lermasser og brændingstemperaturer, og det er først og fremmest det, der adskiller dem i brug. Temperaturerne herunder er typiske tal fra keramikkens fagbeskrivelser, og de vil variere fra producent til producent.
| Materiale | Brændes typisk ved | Kendetegn | Tænk på |
|---|---|---|---|
| Porcelæn | Ca. 1.450 °C (hårdt porcelæn) | Hvid, tæt skærv, gennemskinnelig i tyndt gods, hård men skør | Nemt at stable, men tynde kanter kan få skår |
| Stentøj | 1.200–1.300 °C | Tæt, gråhvid eller farvet masse, ofte tykkere gods med et rustikt udtryk | Tungere at bære og stable, og det fylder mere i skabet og maskinen |
| Lertøj | 900–1.100 °C | Porøs skærv, ofte varmt og håndlavet udtryk, afhænger af sin glasur | Mere sart, og en skår blotter den porøse masse |
| Fajance | 1.100–1.200 °C for stentøjsfajance, glasur ved lavere varme | Porøs skærv med klar eller hvid glasur, kan minde om porcelæn | Behandles som lertøj, indtil mærkningen siger noget andet |
Hvidt porcelæn er det mest fleksible, fordi det passer til alt, er nemt at supplere og fylder forholdsvis lidt, når det stables i skabet. Stentøj giver en tung og solid fornemmelse på bordet, men en stak på tolv middagstallerkener vejer let adskillige kilo, så det er værd at tænke på hylden og på, hvem der skal løfte den. Lertøj og fajance er smukke at se på, men vi vil hellere bruge dem til de mere rolige aftener end til en stor julefrokost, hvor tingene går hurtigt ude i køkkenet.
Opvaskemaskine, ovn og mikroovn
Den almindelige fejl er at gå ud fra, at et bestemt materiale tåler bestemte ting, for producentens anvisning er det eneste, der gælder for netop den genstand. Stentøj er eksempelvis ikke automatisk ovnfast, selvom det er brændt ved høj varme, og porcelæn kan være alt fra ovnfast fad til tynd kaffekop. Se efter mærkning under tallerkenen eller i vejledningen. Findes der ingen mærkning, så behandl delen som håndvask og hold den ude af ovnen.
- Opvaskemaskine: Dekoration under en beskyttende glasur klarer som regel maskinen, mens håndmalet porcelæn eller guldkant uden overglasur med tiden kan miste farve og glans.
- Ovn: Brug kun det, der er mærket ovnfast, og overhold eventuelle temperaturgrænser. Keramik og glas er følsomme over for store temperaturudsving, så et varmt fad skal ikke stilles direkte på et koldt underlag.
- Mikroovn: Metaldekoration og guldkanter hører ikke hjemme her, fordi de kan give gnister i ovnen, også når kanten er tynd.
Kalk kan få selv nye dele til at se matte ud, så maskinens vedligehold betyder også noget for stellet. Guiden til filter, salt og afkalkning i opvaskemaskinen gennemgår den del.
Gammelt stel og loppefund: Fødevarestyrelsen oplyser, at antikke glas, tallerkener og krus fra loppemarked eller arvegods ikke er omfattet af reglerne for fødevarekontaktmaterialer, og at man derfor ikke kan vide, om de afsmitter bly og cadmium. Styrelsen råder til at undgå gamle krystalglas, -karafler og -skåle med bly, at tjekke, om en arvet skål overhovedet egner sig til mad, at se efter glas- og gaffelsymbolet eller andre oplysninger om fødevarekontakt og at spørge forhandleren til glasuren. Den nævner også, at der kan være bly i guldkanten på almindeligt glas og porcelæn.
Glas, der fortjener pladsen
Glas fylder mere, end man tror, fordi mange ikke kan stables og skal have højde på hyllen. Derfor er det klogt at spørge, hvad hvert glas egentlig bliver brugt til i løbet af et år, i stedet for at købe en serie til hver drik. Et stabelbart vandglas arbejder hårdest, for det bruges hver dag og kan også tages frem, når børnene er med. Et allround-glas på stilk klarer resten, fordi en mellemstor kumme kan bruges til det meste, der bliver skænket ved et festligt bord. Til kaffe og te kan et krus eller en kop med underkop dække de fleste behov, og specialglas kan gemmes til den dag, I reelt savner dem.
To glas pr. gæst er en god regel ved bordet, men ved en buffet eller en lang eftermiddag bliver glas stillet fra sig og glemt, så der bør være et par stykker mere i reserve. En kande vand på bordet og en lille markering på foden, for eksempel en lille ring eller et bånd, gør det lettere for gæsterne at holde styr på deres eget. Mål hyldehøjden og maskinens øverste kurv, før du køber høje glas, for de kan vise sig ikke at kunne være der med lukket låge.
Når glassene bliver matte
En mælket hinde på glassene kan skyldes kalk og sæberester, men det kan også være glaspest, hvor overfladen på selve glasset er blevet angrebet. Krystal, ældre glas og visse håndblæste glas er særligt udsatte, og risikoen stiger, når maskinen bliver varmere end omkring 60–65 °C, så et program på højst 55 °C er det forsigtige valg til sarte glas. Åbn gerne lågen kort efter sidste skylning, så dampen kan slippe ud, og vask de fineste i hånden. Du kan skelne de to ved at tørre glasset af med en klud fugtet i klar husholdningseddike og lade det tørre. Bliver det klart, var det kalk, og forbliver det mat, er der tale om glaspest, som ikke kan fjernes igen.
Bestik: det, der altid mangler
Bestik er det, der løber tør først, fordi der ofte bruges mere af det end af tallerkener, og fordi en stor del ligger i maskinen, når man står og skal dække op igen. Hold derfor ekstra øje med reserven, og husk, at tolv af hver hoveddel i en husstand, der holder middage for ti, kun rækker til én ret ad gangen. Teskeer og kagegafler forsvinder lettest, så køb dem gerne i lidt større antal end stellet ellers kræver.
- Knive og gafler: antal gæster gange de retter, hvor de bruges, plus to.
- Dessertskeer: én pr. gæst plus to.
- Teskeer: én pr. gæst til kaffen plus nogle ekstra, for de bliver brugt ude i køkkenet.
- Kagegafler: én pr. gæst, hvis der er kage, og ellers kan dessertskeen tage over.
- Serveringsbestik: ét sæt til hvert fad på bordet, både ved den første ret og ved tilbehøret.
Når bestikket er talt, skal det også have en plads, hvor det holdes samlet og nemt kan tages med ud til bordet. En delt bakke i skuffen sparer tid, og reservesættet kan ligge for sig selv, så det ikke bliver slidt i hverdagen. Flere greb til skufferne finder du i artiklen om orden i køkkenets skabe og skuffer.
Bland stellene, og køb lidt ekstra
Et bord behøver ikke være dækket med ét stel for at se gennemtænkt ud, og en blanding kan faktisk løse det meste af pladsproblemet. Det, der får tingene til at hænge sammen, er en fælles farve eller et fælles materiale, så hvidt porcelæn sammen med et par grå stentøjsskåle sjældent ser tilfældigt ud. Lad gerne de største tallerkener være ens, fordi de fylder mest i billedet, og saml så forretstallerkener og skåle fra forskellige sæt. Hold især øje med diameter og kanthøjde, for tallerkener med forskellig form stabler dårligt og kan være svære at få til at stå pænt i maskinen.
Når du køber nyt, er det værd at vælge noget, der stadig kan suppleres om nogle år, og at tage en smule mere med fra start. Stel går ud af produktion, og det bliver sværere at finde den ene tallerken, der mangler, når sættet er ældre. Vi tager derfor gerne to ekstra af de dele, der slides hårdest, og det er som regel kopper, dybe tallerkener og små skåle.
Bliver der trangt i køkkenet, kan et ekstra sted at stille tingene hjælpe mere end flere ting. En serveringsvogn eller en lille køkkenø giver plads til dessertskåle og kaffekopper tæt på bordet, så der kan ryddes op undervejs, uden at nogen skal løbe frem og tilbage.
Opbevar det, der kun bruges til jul
Julestellet og de ekstra glas skal ikke tage plads fra hverdagens ting, men de skal stadig være til at finde, når december kommer. Det enkleste er at give dem en fast plads højt oppe i skabet eller i tætte kasser på loftet eller i kælderen, hvis der er tørt nok. Kartonkasser bliver hurtigt bløde i fugtige rum, så en plastkasse med låg er det sikre valg ved skiftende temperaturer og fugt, og skriv indhold og antal på låget. Trinene herunder er almindelige husråd.
- Vask og tør alting grundigt, inden det pakkes væk, så der hverken sidder madrester eller fugt.
- Læg filt, køkkenrulle eller en papirserviet mellem tallerkenerne, så glasuren ikke så let bliver ridset, og stabl ikke højere end det, du kan løfte med én hånd.
- Pak glas enkeltvis i papir og stil dem på foden, så den tynde kant ikke bærer vægten, og hold de tungeste dele nederst i kassen.
- Tag kassen frem et par uger før brug, tæl efter og skyl det hele, for støv og lugt fra opbevaringen hører ikke til på bordet.
Tip: Læg en lille seddel i kassen, når julen er ovre, med hvad der gik i stykker, og hvad der manglede. Så er næste års indkøbsliste allerede skrevet, når du åbner kassen igen i november.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange tallerkener skal man have til en julefrokost?
Som tommelfingerregel tre pr. gæst, fordi de fleste skifter mellem det kolde, det lune og ost eller dessert. Kan nogen vaske op undervejs, klarer I jer med to pr. gæst og lidt ekstra af de små tallerkener. Læg altid et par stykker til i reserve.
Er stentøj altid ovnfast?
Nej, stentøj er ikke automatisk ovnfast, selvom det er brændt ved høj varme. Se efter producentens mærkning, og lad være med at sætte delen i ovnen, hvis der ikke står noget. Stil heller ikke et varmt fad direkte på et koldt underlag, da store temperaturudsving kan få det til at revne.
Må tallerkener med guldkant komme i opvaskemaskinen?
Det afhænger af, om dekorationen er beskyttet, så følg producentens anvisning. Guldkant og håndmalet dekoration uden overglasur kan med tiden skifte farve og miste glansen i maskinen, så håndvask er det sikre valg ved fine og gamle stel. I mikroovnen hører guldkanter slet ikke hjemme.
Hvor mange glas skal man regne med pr. gæst?
To glas pr. gæst dækker de fleste middage, og med en kande vand på bordet kan det ene være et almindeligt vandglas. Ved buffet eller en lang aften bliver glas stillet fra sig, så her er det rart at have en reserve på omkring en fjerdedel som tommelfingerregel.
Det rigtige antal findes ved at skrive menuen ned og tælle stakkene igennem, før invitationerne bliver sendt ud. Så er der god tid til at låne, supplere eller lægge menuen lidt om, og når gæsterne kommer, står det hele klar på bordet og i skabet.
