En vildere have: plads til insekter, fugle og pindsvin

I oktober får de fleste haver en grundig omgang: Staudernes stængler bliver klippet ned, bladene revet sammen og kørt væk, og bedene står bare og pæne, når vinteren kommer. Det ser ordentligt ud, men det fjerner også de steder, hvor insekter, pindsvin og småfugle skulle have klaret sig gennem de kolde måneder. Du behøver ikke vende hele haven på hovedet for at gøre noget ved det, for nogle få valg nu i efteråret giver dyrene langt bedre betingelser. I denne guide gennemgår vi, hvad du kan lade stå, hvad du kan bygge, og hvad du kan plante, så haven bliver lidt vildere uden at blive et uoverskueligt krat.

Hvad er en vildere have?

En vildere have er ikke det samme som en forsømt have. Tanken er, at du giver plads til naturen i dele af haven og stadig har en plæne at spille bold på, en terrasse at sidde på og bede, der ser ud, som du gerne vil have dem. Det, der gør forskellen for dyrene, er variation: høje og lave planter, åbne og tætte områder, lidt vand, lidt dødt ved og nogle steder, hvor ingen rydder op hvert år.

Mange haver er i dag bygget op af kortklippet græs, belægning og få stedsegrønne buske, og den slags have giver hverken føde eller skjul. Insekterne er bunden i fødekæden, så når de får bedre forhold, følger fugle, frøer, flagermus og pindsvin efter. Det kræver tålmodighed, for et nyt insekthotel eller en ny kvasbunke bliver sjældent taget i brug den første uge, men efter en sæson eller to kan du typisk se, at der kommer mere liv i haven.

Et godt sted at begynde er at udpege et “vildt hjørne”, gerne bag skuret, langs hækken eller i bunden af haven, hvor det ikke stikker i øjnene, at der ligger grene og blade. Resten af haven kan du så passe, som du plejer, og udvide det vilde område, efterhånden som du ser, hvad der sker.

Lad det visne stå til foråret

Det nemmeste, du kan gøre, er at vente med at klippe ned. Mange insekter overvintrer som æg, larver, pupper eller voksne dyr i hule stængler, under bark, i visne blade og i jorden, og en stor del af dem forsvinder, hvis det hele bliver klippet ned og kørt på genbrugspladsen i oktober. Frøstandene på solhat, kartebolle, rudbekia og prydgræsser er desuden mad til finker og mejser langt ind i vinteren, og når rimfrosten sætter sig på dem en klar morgen, er de også pæne at se på.

• Stauder med kraftige stængler: lad dem stå til marts eller april, og klip dem ned, når de nye skud begynder at vise sig. Lad gerne nogle af de afklippede stængler ligge i en løs bunke eller stå i 20–40 cm højde, for det er især de hule stængler, som små bier bygger rede i det følgende år.
• Blade: rive dem væk fra plænen og fliserne, men læg dem ind under hækken og i bedene, hvor de beskytter jorden og giver skjul. I vores guide til blade i haven og kompost kan du læse mere om, hvor bladene gør gavn, og hvor de skal væk.
• Græsset: lad en stribe langs hækken eller under et frugttræ stå højere hen over vinteren. Det giver skjul til biller og edderkopper og ser roligere ud end en hel plæne, der ikke er klippet.
• Nedfaldsfrugt: lad et par æbler ligge under træet. De bliver spist af solsorte, sjaggere og drosler, når frosten kommer.

Syge planter er undtagelsen. Har dine roser haft stråleplet, eller har stokrosen haft rust, så fjern de angrebne blade, så smitten ikke overvintrer i bedet. Det samme gælder planter, der er knækket ned over stien og ligger i vejen.

Kvasbunker, sten og dødt ved

Efterårets beskæring giver dig gratis byggemateriale. En kvasbunke af grene, afklippede stængler og blade i et roligt hjørne er et af de mest effektive tiltag i en have, fordi den giver et tørt og lunt sted, hvor vinden ikke trænger ind. Her overvintrer biller, mariehøns og andre insekter, gærdesmutten jager mellem grenene, og et pindsvin kan finde et sted at sove i bunden. Byg den gerne med de groveste grene nederst, så der opstår hulrum, og læg finere kvas og blade ovenpå. En bunke på omkring en meter i hver retning er et fint udgangspunkt, og den må gerne synke sammen og vokse, efterhånden som du lægger nyt på.

Dødt ved er en anden overset ressource. En stamme eller nogle tykke grene, der får lov at ligge og rådne i halvskygge, er levested for svampe, biller og larver i mange år, og det er netop det, der gør dem værdifulde: Tiltaget virker bedst, når det ligger permanent. Har du fældet et træ, kan du også lade en høj stub stå. En lille stendynge eller et tørt stengærde i solen giver varme sten, hvor insekter og firben kan sole sig, og sprækker, hvor de kan gemme sig, når det bliver koldt.

Pindsvinet: fri passage og ro

Pindsvinet er fredet i Danmark og en af havens mest velkomne gæster, fordi det lever af regnorme, snegle, biller og larver. Det går typisk i dvale i løbet af oktober og november og sover, til foråret er godt i gang, og i den periode lever det af det fedt, det har samlet sig i løbet af efteråret. Et pindsvin kan komme gennem 10–14 haver på en enkelt nat, når det leder efter føde eller en mage, og derfor er det ikke nok, at én have er god, for dyret har brug for at kunne komme fra have til have.

• Hul i hegnet: et hul på cirka 13 x 13 cm i bunden af hegnet eller under lågen er nok til et pindsvin, men for småt til de fleste hunde. Tal med naboen først, så I laver hullet sammen, og husk det, hvis I en dag sætter nyt hegn op.
• Robotplæneklipperen: lad den ikke køre om natten, ved skumring eller tidligt om morgenen, hvor pindsvinene er ude. Forsøg har vist, at robotklippere først opdager et pindsvin, når de rører det, og små unger slet ikke.
• Vand frem for mælk: sæt en lav skål med frisk vand frem, også i milde perioder om vinteren, hvor pindsvinet kan vågne kortvarigt. Giv aldrig mælk, for pindsvin kan ikke tåle det. Vil du give et tilskud i efteråret, kan du bruge kattefoder, men ikke brød eller madrester.
• Fælder og net: fjern net, der hænger løst ved jorden, og læg en planke eller et par sten i havedammen, så et pindsvin, der falder i, kan kravle op igen.

Pindsvin er fredede og må ikke holdes i fangenskab, og du bør heller ikke flytte dem, fordi de let går til, når de ikke kan finde deres faste skjulesteder. Et pindsvin, der ser rundt og sundt ud, skal du derfor lade være. Ser du derimod et lille eller tydeligt afkræftet pindsvin ude om dagen i november, når de andre er gået i hi, kan Dyrenes Beskyttelses vagtcentral på 1812 rådgive dig om, hvad du skal gøre.

Insekthoteller, der bliver brugt

Insekthoteller er blevet populære, men mange af dem, der sælges, er mere pynt end bolig. De insekter, der bruger et hotel, er især solitære bier, som lægger æg i smalle gange og lukker dem med ler eller blade, og de stiller ret præcise krav. Huller i forskellig størrelse tiltrækker forskellige arter, og hullerne skal være glatte indvendigt, fordi splinter kan flænge vingerne, så bien ikke kan bruge dem. Langt de fleste vilde bier bygger i øvrigt rede i jorden, så et solbeskinnet stykke bar jord eller en skrænt uden græs er mindst lige så vigtigt som hotellet.

Del	Godt	Mindre godt
Materiale	Ubehandlet, hårdt træ som eg, ask eller bøg; tørre, hule stængler af tagrør eller bambus	Imprægneret eller malet træ, nåletræ, der splintrer, plastrør
Huller	5–10 mm i diameter, boret på tværs af årerne og med bund (blinde)	Gennemgående huller og huller med flossede kanter
Dybde	Som tommelfingerregel 8–10 cm eller mere	Korte huller på få centimeter
Placering	Solrigt mod syd eller sydøst, fast monteret i mindst en meters højde og med tag over	I skygge, i blæst eller hængende frit, så det svinger
Vedligehold	Nye stængler eller en ny boreklods med et par års mellemrum	Det samme hotel i mange år, hvor svamp og parasitter samler sig

Kogler, halm og bark i et hotel bliver især brugt af edderkopper, ørentviste og overvintrende mariehøns, så de skader ikke, men de er ikke det, bierne leder efter. Sætter du hotellet op nu, er det klar, når de første bier flyver i det tidlige forår. Slib hullernes kant med fint sandpapir, og skær stængler af lige efter et knæ, så de er lukkede i den ene ende.

Fuglene: føde, vand og redesteder

En have med frøstande, bærbuske, insekter og skjul i tætte buske giver fuglene naturlig føde, og det er grundlaget. Foderbrættet er et supplement, der især hjælper i frostperioder, og vil du i gang med det, har vi samlet foder, placering og hygiejne i guiden til fodring af havens fugle om vinteren. Vælg et foderbræt eller en fuglekasse, der er let at gøre rent og kan stå eller hænge i en afstand af nogle meter fra hækken, så kattene ikke kan snige sig ind på fuglene.

Vand er lige så vigtigt som foder, og det bliver ofte glemt. Et lavt fuglebad med skrå kanter og et par sten i, så små fugle og insekter kan lande uden at drukne, skal skylles og fyldes med frisk vand jævnligt. Har du plads til en lille havedam, skal den have en lav, skrånende bred, så frøer, pindsvin og fugle kan komme til og fra, og den skal helst ligge i halvskygge, så den ikke gror til med alger om sommeren.

Plant hjemmehørende buske nu

Oktober og november er planteperiode for buske og træer, især barrodsplanter, som er billigere og vokser godt til, når de kommer i den fugtige efterårsjord. Hjemmehørende arter har den fordel, at de danske insekter er tilpasset dem, så de giver føde til langt flere arter end eksotiske prydbuske. En blandet hæk eller et lille buskads giver både blomster til bierne om foråret, bær til fuglene om efteråret og tætte grene, hvor fuglene kan bygge rede og søge ly.

Plante	Blomstrer	Det giver dyrene
Pil (fx seljepil)	Marts–april	Noget af forårets første pollen og nektar til humlebier og bier
Slåen	April	Tidlige blomster, tæt og tornet skjul, bær om efteråret
Hvidtjørn	Maj	Blomster til insekter, røde bær til drosler, gode redesteder
Almindelig røn	Maj–juni	Orange bær, som solsorte og stære æder om efteråret
Hyld	Juni	Skærme med blomster og mørke bær sidst på sommeren
Hunderose	Juni	Blomster til bier og hyben, der sidder langt ind i vinteren
Vedbend	September–november	Sen nektar til insekter, bær til fuglene i slutningen af vinteren og stedsegrønt skjul

I bedene kan du supplere med stauder som rølliken, blåhat, knopurt og kællingetand, og til foråret kan du lægge krokus og andre tidlige løg i plænen. I et lille anlæg eller på en altan kan et højbed med blomstrende urter som timian, oregano og purløg give overraskende mange besøg af bier, og en gammel plantekasse kan fyldes med en blanding af vilde blomster.

Uden sprøjtemidler og med mindre lys

Sprøjtemidler mod ukrudt og skadedyr rammer sjældent kun det, de er tiltænkt. Midler mod bladlus slår også mariehønsens larver ihjel, og sneglegift kan ende i de pindsvin og fugle, der æder sneglene. Private haveejere må i dag kun købe færdigblandede midler, og siden 2024 må midler med glyphosat ikke bruges på befæstede arealer som indkørsler, terrasser, fliser og grusstier, men den enkleste regel er at lade sprøjten blive i skuret. Ukrudt mellem fliser kan fjernes med en fugekniv eller kogende vand, og bladlus bliver som regel holdt nede af mejser og mariehøns, når de får lov at arbejde.

Lys om natten forstyrrer både insekter og flagermus. Natsværmere bliver trukket mod lampen og bruger kræfterne på at flyve rundt om den, og mange af vores flagermusarter holder sig væk fra oplyste områder. Et forsøg med gadelamper på tyske banegårde viste, at en lampe med meget varmt, ravgult lys på omkring 1.800 K tiltrak markant færre insekter end almindeligt hvidt udendørslys, men forskerne understreger, at ingen lys stadig er bedst. Ret derfor lyset ned mod stien, brug sensor eller timer, så lamperne kun er tændt, når der er brug for dem, og lad træer og hække være mørke. I guiden til lys i haven finder du flere råd om placering og afskærmning.

Efterårets plan for en vildere have

Du kan nå det meste på et par weekender i oktober og november. Planen her er bygget sådan, at de første punkter ikke kræver indkøb, mens de sidste er projekter, du kan tage, når du har tid.

1. Udpeg det vilde hjørne, og lad bladene og det afklippede ligge der.
2. Gå bedene igennem, og lad stængler og frøstande stå, undtagen dem, der er syge eller ligger i vejen.
3. Byg en kvasbunke af efterårets grene, og læg en stamme eller nogle tykke grene ved siden af.
4. Lav et pindsvinehul i hegnet sammen med naboen, og sæt robotklipperen til kun at køre om dagen.
5. Sæt vand frem i et lavt fuglebad, og hold det fyldt og rent hele vinteren.
6. Plant hjemmehørende buske, mens jorden er fugtig og frostfri.
7. Sæt et insekthotel op mod syd under et udhæng, så det er klar til forårets bier.
8. Gå udendørslyset efter, og sæt timer eller sensor på de lamper, der står tændt hele natten.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal jeg klippe staudernes stængler ned?

Vent til marts eller april, når de nye skud er ved at komme frem. Så har insekterne overvintret, og fuglene har haft gavn af frøstandene. Lad gerne en del af stænglerne stå i lav højde eller ligge i en bunke, så bierne kan bruge dem til næste års reder.

Tiltrækker en kvasbunke rotter?

En kvasbunke af grene og blade giver ikke rotter noget at spise, så den er sjældent problemet. Det er foderrester, åben kompost med madaffald og fuglefoder på jorden, der lokker rotter til. Hold derfor foderpladsen ren, og læg kun haveaffald i bunken.

Må jeg fodre pindsvin?

Du kan give lidt kattefoder og en skål vand i efteråret, når pindsvinene spiser sig op til vinteren. Giv aldrig mælk, brød eller madrester. Det bedste, du kan gøre på længere sigt, er at give dem en have med regnorme, biller og snegle og fri passage til naboerne.

Hvor skal insekthotellet hænge?

Et solrigt sted mod syd eller sydøst, fast monteret i mindst en meters højde og gerne under et udhæng, så hullerne holdes tørre. Det må ikke svinge i vinden, og der skal helst være blomster i nærheden.

Kan en lille have eller en altan gøre en forskel?

Ja. Selv nogle krukker med blomstrende urter, en skål vand og et lille insekthotel giver føde og levesteder, og mange små haver og altaner tæt på hinanden fungerer som trædesten mellem større grønne områder.

Den vilde have bliver til over flere sæsoner, så start med det, der er nemmest i år: lad bladene ligge i hjørnet, lad stænglerne stå, og byg en kvasbunke af grenene. Til foråret kan du se, hvem der er flyttet ind, og bygge videre derfra.