Kort fortalt
- Lad bladene ligge i bede, under hække og i et roligt hjørne, hvor de beskytter jorden og giver læ til pindsvin, insekter og fugle.
- Fjern dem fra plænen, terrassen, tagrenderne, afløbene og havedammen, hvor et tæt og vådt lag gør skade.
- Riven er stille og skånsom i bedene, mens løvblæsere og løvsugere sparer tid på fliser, men larmer, så tag hensyn til naboerne.
- Fugtige blade i et net eller en sæk med huller bliver til løvmuld på omkring to år.
- Haveaffald må som udgangspunkt ikke brændes af, så kompostér det selv eller aflever det i kommunens ordning.
I begyndelsen af oktober daler de første gule blade ned fra birk og ahorn, og om få uger ligger plænen, terrassen og tagrenderne fulde. Det kan ligne en uendelig oprydning, men bladene er en af havens bedste gratis ressourcer, når de havner de rigtige steder. Nogle steder skal de væk, fordi de kvæler græsset og stopper afløb, mens de andre steder gør mere gavn ved at blive liggende eller blive til kompost. Guiden viser, hvor bladene skal hen, hvilke redskaber der passer til opgaven, og hvordan du laver løvmuld til bedene.
Indhold
Bladene må gerne blive i bede og under hække
I skoven bliver bladene liggende, hvor de falder, og om foråret er de næsten væk, fordi regnorme trækker dem ned i jorden, mens bænkebidere, tusindben og svampe gør resten. Det samme sker i haven, når et lag på et par centimeter får lov at ligge i bedene og under buskene, hvor det isolerer jorden mod frost, holder på fugten og hæmmer en del af det ukrudt, der spirer i milde perioder. Riv dog bladene væk fra lave, stedsegrønne planter og bunddække, som ikke tåler at ligge under et tæt lag hele vinteren.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler at lade nedfaldne blade og kvas blive i haven, fordi de giver både læ og føde. Insekter og andre smådyr overvintrer i løvet, og de er vigtig føde for solsorte, gærdesmutter og mejser, der vender bladene i jagten på noget at spise. Pindsvinet bygger sin rede af blade og vælger helst et sted med tag over hovedet, for eksempel under en hæk, et brændeskur eller en bunke grene. De fleste pindsvin går i vinterhi i løbet af oktober og november, lidt senere hvis efteråret er mildt, så det er netop nu, de leder efter et sted at sove.
Pindsvin er fredede i Danmark, og du må hverken flytte dem eller holde dem i fangenskab. Gør det derfor til en vane at stikke forsigtigt i bunker af blade og kvas med et kosteskaft, før du kører dem væk eller graver i dem med en greb. Finder du et pindsvin, der ser sygt eller afkræftet ud, kan Dyrenes Beskyttelses vagtcentral på 1812 rådgive dig.
Tip: Byg en kvasbunke af efterårets afklip bagest i haven. Stik en kraftig gren med en Y-gaffel i jorden, læg en længere gren ind i gaflen, så der opstår et hulrum ved bunden, og dæk den løst med kviste og blade, så luften kan cirkulere. Læg gerne ekstra blade ved siden af, så pindsvinet har redemateriale lige ved hånden.
Hvor bladene skal væk
Bladene gør skade, hvor de ligger tæt og vådt på noget, der skal have lys og luft, eller hvor de stopper vandets vej. Tidsangivelserne i tabellen er tommelfingerregler, som afhænger af, hvor mange træer der står omkring dig, og hvor meget det blæser.
| Sted | Hvorfor bladene skal væk | Hvor tit (tommelfingerregel) |
|---|---|---|
| Plænen | Et tæt lag tager lyset fra græsset, og fugten under bladene giver mos og svamp | Hver eller hver anden uge under løvfaldet |
| Terrasse, trapper og stier | Våde blade er glatte og kan give mørke pletter på lyst træ og fliser | Efter behov, især før frost |
| Tagrender og nedløbsrør | Vandet løber over og ned ad facaden, og stillestående vand kan fryse i renden | Når de fleste blade er faldet |
| Havedam | Blade, der rådner på bunden, bruger ilt og giver næring til alger | Net over dammen, eller fisk dem op løbende |
| Fortov og rendesten | Bladene stopper riste og afløb | Efter behov |
Græsset vokser stadig lidt i oktober og har brug for lys, så lad ikke et tykt tæppe af blade ligge på plænen hele vinteren. Et tyndt drys gør ingen skade, men når du ikke længere kan se græsset mellem bladene, er det tid til at rive. Riv hellere lidt og ofte end én gang i november, for bladene er lettere at samle, mens de er tørre og løse, og bladene fra plænen kan du rive ind under buskene, lægge i bedene eller komme i bladkomposten.
Ligger din grund ud til et fortov, har du typisk pligt til at renholde det efter kommunens regulativ for renholdelse og vintervedligeholdelse. Mange regulativer kræver også, at grundejeren holder rendesten og nedløbsriste i fortovet fri for alt, der hindrer vandets løb. Fej derfor aldrig bladene ned i rendestensbrønden, men saml dem op og kom dem i komposten eller haveaffaldet.
Rive, løvblæser eller løvsuger
En bred løvrive med fjedrende tænder er stadig det bedste redskab i bede og på græs, fordi den samler bladene uden at rive græsset op og ikke larmer. På store fliseflader og indkørsler sparer en maskine til gengæld meget tid, og en løvsuger med kværn snitter bladene, så de fylder mindre og omsættes hurtigere i komposten.
| Redskab | Bedst til | Værd at vide |
|---|---|---|
| Løvrive | Plæne, bede og små haver | Stille og skånsom, og du ser, hvad der gemmer sig i løvet |
| Løvblæser | Fliser, indkørsler og store flader | Samler bladene hurtigt i bunker, men larmer og blæser også jord og smådyr af sted |
| Løvsuger med kværn | Terrasse og fliser | Snitter bladene til kompost, men suger også alt andet op, der ligger i løvet |
| Plæneklipper med opsamler | Plænen, når bladene er tørre | Klipper og snitter i samme arbejdsgang og blander bladene med græsafklip |
Plæneklipperen er et undervurderet løvredskab, for sætter du klippehøjden et par trin op og kører over plænen en tør dag med opsamleren på, får du en blanding af snittede blade og græs, der er god i både bladkompost og kompostbunke. Brug til gengæld ikke løvsugeren i bede, under hække og i bunker, der har ligget et stykke tid, for her bor de smådyr, du gerne vil beholde, og et pindsvin flygter ikke for larmen.
Larm, naboer og regler
Der er ingen landsdækkende regler for, hvornår du må bruge en løvblæser i din egen have. Kommunen kan dog efter miljøaktivitetsbekendtgørelsen give påbud eller udstede en forskrift, der begrænser brugen af støjende, motordrevne redskaber på privat grund, og mange grundejerforeninger har deres egne ordensregler. Tjek dem, og hold under alle omstændigheder maskinen væk fra tidlige morgener, sene aftener og naboens frokost på terrassen.
Løvblæsere og løvsugere, der sælges i EU, skal være mærket med det garanterede lydeffektniveau, som står som LWA i decibel på maskinen. Tallet gør det let at sammenligne modeller, og selv få decibel kan høres tydeligt. Batterimaskiner er typisk mere stille end benzinmodeller, mens benzin stadig giver mest kraft på meget store arealer, og på de kraftigste maskiner er høreværn en god idé.
Tagrender, nedløbsrør og havedam
Tagrenderne bliver ofte glemt, selvom de kan give de dyreste følger. Når renden er fuld af blade, løber regnvandet over kanten og ned ad facaden eller ved soklen, og fryser det stillestående vand, kan isen bøje renden og sprænge samlingerne. Vent med den store rensning, til de fleste blade er faldet, og gentag den gerne i det tidlige forår. Står huset tæt på store træer, kan et net over renden eller et bladfang på nedløbsrøret spare dig for meget arbejde.
- Vælg en tør dag uden blæst, og få gerne en anden til at holde stigen.
- Stil stigen på et fast og vandret underlag. Arbejdstilsynets regler for arbejde på stiger angiver en hældning på ca. 75 grader, og det er også en god tommelfingerregel derhjemme.
- Stå ikke højere end på tredjeøverste trin, og flyt stigen i stedet for at læne dig ud til siden.
- Tag bladene op med handsker eller en lille skovl, og læg dem i en spand.
- Skyl renden igennem med haveslangen, og rens risten eller sandfanget ved foden af nedløbsrøret.
Gå aldrig op på et vådt tag for at nå renden, og overlad høje huse til en professionel med lift eller stillads. I guiden til stormsikring af haven kan du læse mere om at gå tag og tagrender efter, før efterårsstormene kommer.
Havedammen
Blade i havedammen synker til bunds og rådner, og nedbrydningen bruger den ilt, som fisk og andre dyr i vandet har brug for gennem vinteren, samtidig med at næringen giver alger næste sommer. Spænd et fintmasket net ud over dammen, før løvfaldet for alvor går i gang, og tøm det en gang om ugen. Uden net kan du fiske bladene op med en ketsjer, mens de flyder, og en lav kant eller en sten ved bredden gør det muligt for dyr, der falder i, at komme op igen.
Løvmuld: bladkompost i net eller sæk
Har du mange blade, er en særskilt bladkompost den nemmeste måde at gøre dem til noget værdifuldt. Bladene omsættes langsomt, fordi det især er svampe, der nedbryder dem, men bunken kræver næsten ingen pasning. Resultatet er løvmuld, en mørk og smuldrende jord, som forbedrer jordstrukturen og holder godt på vandet, og de fleste blade er omsat på omkring to år.
Slå fire pæle i jorden i en firkant på omkring en meter, og spænd hønsenet rundt om dem, så bladene ikke blæser væk. Placér buret i læ og halvskygge, fyld det, efterhånden som du river, og vand bladene, hvis du samler dem en tør dag, for tørre blade ligger næsten urørte år efter år. Jo større bunken er, jo bedre holder den på fugten. I en lille have kan du i stedet fylde kraftige sorte affaldssække med fugtige blade, stikke huller i siderne og bunden med en greb, binde dem løst og stille dem i skygge bag skuret.
| Blade | Til løvmuld? | Godt at vide |
|---|---|---|
| Eg, bøg og avnbøg | Ja, de bedste | Giver en fin og ensartet løvmuld |
| Birk, el og frugttræer | Ja | Tynde blade, der omsættes uden problemer |
| Ahorn, valnød og hestekastanje | Ja, men snit dem | Tykke blade, der tager længere tid hele |
| Kristtorn og andre stedsegrønne | Hellere i kompostbunken | Omsættes hurtigere sammen med grønt materiale |
| Fyrrenåle | I en bunke for sig | Giver sur løvmuld til rhododendron og blåbær, men tager to til tre år |
| Blade med svampesygdomme | Nej | Kom dem i kommunens haveaffald |
Løvmuld under to år er bedst som dækmateriale i bedene, som jordforbedring eller som et tyndt lag på plænen om efteråret. Når den har ligget to år eller mere og er helt smuldrende, kan du blande den med sand, kompost og god jord til såjord og potteplanter. Halvomsatte blade kan også bruges i bunden af et nyt bed, og det kan du læse mere om i guiden kom i gang med højbede.
Kompostbunken: blandingen gør det
Den almindelige kompostbunke har brug for to slags materiale. Det grønne er det friske og kvælstofrige som græsafklip, grøntsagsrester og kaffegrums, mens det brune er det tørre og kulstofrige som visne blade, kviste og ufarvet pap. En tommelfingerregel er to til tre spande brunt til én spand grønt, så læg gerne en sæk tørre blade til side nu og bland dem i, når græsafklippet kommer til foråret.
- Lag på lag: Læg grene og groft materiale i bunden, så der kommer luft ind nedefra, og skift derefter mellem lag af grønt og brunt.
- Fugt: Bunken skal være fugtig som en opvredet svamp. For tør går den i stå, og for våd begynder den at lugte.
- Luft: Stik komposten om med en greb et par gange om året. Det er ikke nødvendigt, men det går hurtigere.
- Størrelse: Snit grene og tykke stilke, for jo grovere materialet er, jo længere tid tager det.
Det tager som regel et til to år, før haveaffaldet er blevet til færdig kompost, der lugter af skovbund, og med to eller tre beholdere kan du fylde den ene, mens den anden modner. Køkkenaffald tiltrækker rotter, så kommer du grøntsagsrester i komposten, skal den stå i en lukket kompostbeholder med låg og helst bund af fint trådnet, mens rent haveaffald godt kan ligge i en åben beholder. Reglerne for hjemmekompostering står i kommunens affaldsregulativ, og ser du tegn på rotter, skal du anmelde det til kommunen.
Det hører ikke hjemme i komposten
En hjemmekompost bliver sjældent varm nok til at slå sygdomme og frø ihjel, så det, der ryger i den, kommer ud igen i bedene. Hold derfor disse ting ude, og kom dem i restaffaldet, madaffaldet eller kommunens haveaffaldsordning:
- Kød, fisk, ben, mejeriprodukter og fedtede madrester, som tiltrækker rotter.
- Syge planter og blade med svampesygdomme som meldug og skurv.
- Rodukrudt som skvalderkål og kvik og ukrudt, der har sat frø.
- Afføring og strøelse fra hunde og katte.
- Aske fra brændeovnen og cigaretskodder.
- Trykimprægneret, malet og lakeret træ.
Det er fristende at brænde en bunke blade og kvas af, men som udgangspunkt er det forbudt at brænde haveaffald, også visne blade, fordi affaldsbekendtgørelsen kun tillader afbrænding på godkendte anlæg. Sankthansbålet er den mest almindelige undtagelse, og enkelte kommuner har andre, for eksempel for gartnerier og naturpleje i landzonen, men de står i kommunens affaldsregulativ. Det, du ikke selv kan bruge, kan du aflevere på genbrugspladsen eller i kommunens ordning for haveaffald.
En weekend med bladene
Bladene falder over flere uger, så det vigtigste er at holde det ved lige, men én grundig weekend, når de fleste blade er nede, klarer det meste i en almindelig villahave.
- Lørdag formiddag: Byg bladburet, riv plænen eller kør over den med plæneklipperen, og læg bladene under hække, i bedene og i buret.
- Lørdag eftermiddag: Fej terrassen og fortovet, rens rendestenens riste, og tag tagrenderne, mens det er tørt, og der er en hjælper til stigen.
- Søndag formiddag: Byg en kvasbunke af grene fra beskæringen, og stik kompostbunken om med et lag tørre blade.
- Søndag eftermiddag: Tøm nettet over havedammen, rengør river og maskiner, og stil dem tørt i skuret.
Når bladene er på plads, er vandhanen, haveslangerne og plæneklipperen de næste opgaver, og dem gennemgår vi i guiden til at gøre haven klar til frost. Står redskaberne under en presenning i dag, får de et længere liv i et skur med tør bund.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg rive alle blade sammen i haven?
Nej. Fjern dem fra plænen, terrassen, tagrenderne, afløbene og havedammen, men lad dem gerne ligge i bedene, under hække og buske og i et roligt hjørne, hvor de beskytter jorden og giver læ og føde til smådyr.
Hvornår må jeg bruge løvblæser?
Der er ingen landsdækkende tidsregler for private haver, men kommunen kan begrænse brugen af støjende, motordrevne redskaber, og mange grundejerforeninger har ordensregler. Undgå under alle omstændigheder tidlige morgener og sene aftener.
Hvor lang tid tager det at lave løvmuld?
De fleste blade er omsat på omkring to år, når de holdes fugtige, og snittede blade går hurtigere end hele. Halvomsat løvmuld kan bruges som dækmateriale i bedene, mens løvmuld til såjord skal have mindst to år.
Må jeg brænde bladene af?
Som udgangspunkt nej, for afbrænding af haveaffald, herunder visne blade, er forbudt. De få undtagelser står i kommunens affaldsregulativ, så kompostér hellere bladene selv, eller aflever dem i kommunens haveaffaldsordning.
Bladene kommer igen hvert efterår, og med et bladbur, en kompostbunke og en rive inden for rækkevidde bliver oprydningen en overskuelig del af sæsonen. Om to år har du løvmuld til bedene, og i mellemtiden har pindsvinene og fuglene fået et bedre sted at overvintre.
