Kort fortalt
- Børst jord og plantesaft af alle redskaber, og lad dem tørre helt, før de kommer i skuret. Fugt og jordrester er det, der får stålet til at ruste i løbet af vinteren.
- Slib spade, hakke og skuffejern med en flad fil, og følg den skrå æg, der allerede er der. Beskæresaksen slibes kun på den side, der har slibefase.
- Giv stål og led en tynd film olie, og smør træskafterne med linolie, når de er tørre og let slebne.
- Klude med linolie kan selvantænde, mens olien hærder. Læg dem i vand eller i en metalbeholder med tæt låg, når du er færdig.
- Hæng redskaberne op i et tørt skur eller en garage, så de ikke står på et koldt og fugtigt gulv hele vinteren.
Når de sidste blade er revet sammen, og bedene er gjort klar, står spaden og riven ofte med jord på bladet i et hjørne af skuret, indtil foråret kalder igen. Det er synd, for et redskab, der går ind til vinteren beskidt og fugtigt, kommer ud igen med rust på stålet, et udtørret skaft og en æg, der er sløvere end sidste år. En eftermiddag med børste, fil og oliekande giver redskaberne flere gode år, og arbejdet bliver lettere til foråret, når spaden skærer i jorden i stedet for at skubbe til den.
Indhold
Derfor er efteråret det rigtige tidspunkt
Rust opstår, når stål står fugtigt i længere tid, og jord, der sidder fast på en spade, holder på fugten i ugevis. Et uisoleret skur er heller ikke tørt om vinteren, for der dannes let kondens på metal, når temperaturen svinger mellem nat og dag. Den rene, tørre overflade med en tynd film olie beskytter derfor stålet bedst, og den er nemmest at give, mens det stadig er lunt nok til at arbejde udenfor.
Der er også en god grund til at tage beskæreværktøjet nu. Plantesaft, der har tørret ind på saks og sav i løbet af sommeren, gør dem tunge at arbejde med og kan bære svampe- og bakteriesygdomme videre fra plante til plante, og rengør du dem nu, opdager du samtidig i god tid, hvis en fjeder er slap eller en klinge skal skiftes. Har du allerede revet bladene sammen og brugt dem i bede og kompost, som vi beskriver i guiden om blade i haven og kompost, er det oplagt at tage redskaberne i samme ombæring.
Arbejdet følger en fast rækkefølge, hvor du først rengør, så sliber det, der skal skære, og derefter giver stål og træ olie, før hvert redskab finder sin plads. Saml det hele på et bord eller et par bukke i garagen, og læg en presenning eller et par aviser under, fordi der kommer jord, rust og olie på underlaget.
Rengøring: jord, saft og rust
Det meste jord kan skrabes af med en spartel og børstes væk med en stiv børste, mens den er tør, og det, der sidder fast, skyller og skrubber du af med haveslangen og en opvaskebørste. Brug ikke højtryksrenser på led og fjedre, fordi vandet presses ind, hvor det ikke kan komme ud igen. Lad derefter alt tørre helt, gerne en time i solen eller natten over i et opvarmet rum, før det får olie, for olie oven på fugt holder bare vandet inde mod stålet.
Plantesaft og harpiks
Klæbrig saft fra frugttræer, nåletræer og buske sætter sig som en mørk belægning på klingerne, og den går sjældent af med vand alene. En klud med sprit fjerner det meste, og til hårdnakket harpiks kan du bruge en grydesvamp med den grønne side eller lidt fin ståluld. En saks eller sav, du har brugt på syge planter, fx grene med svampeangreb, skal også tørres af med sprit, inden du går videre til en sund plante, så værktøjet ikke bærer smitten med sig ind i vinterens beskæring.
Overfladerust
Let rust på et spadeblad eller en hakke kan børstes af med en stålbørste eller slibes af med groft sandpapir, til stålet er blankt igen. En roterende stålbørste i boremaskinen går hurtigere på store flader, men brug beskyttelsesbriller og handsker, fordi tråde og rustpartikler bliver slynget ud. Er bladet tæret igennem i kanten, er det som regel tid til et nyt redskab.
| Redskab | Rengøring | Beskyttelse til vinteren |
|---|---|---|
| Spade, skovl og greb | Skrab og børst jord af, skyl og tør | Tynd film olie på bladet, linolie på træskaftet |
| Hakke og skuffejern | Børst, fjern rust med stålbørste | Slib æggen, og giv stålet olie |
| River | Fjern blade og græs mellem tænderne | Olie på metaltænder, hæng op med tænderne mod væggen |
| Beskæresaks og grensaks | Sprit mod saft, skil ad, hvis den kan | Slib, olie i leddet, opbevar lukket og tørt |
| Hækkesaks | Børst saft og blade af klingerne | Olie på klinger og led |
| Trillebør | Skyl karret, og lad det tørre | Fedt i hjulnavet, luft i dækket, stil den på højkant |
Slib spade, hakke og skuffejern
En skarp spade skærer gennem rødder og græstørv i stedet for at skubbe jorden foran sig, og den kræver langt mindre kraft. Det samme gælder hakken og skuffejernet, der skal kunne skære ukrudtet over lige under jordoverfladen. Til de store redskaber er en flad fil med middelgrov hugning det bedste værktøj, fordi den fjerner stål uden at varme æggen op. En hurtigt kørende vinkelsliber kan let gøre æggen blå af varme, og så går hærdningen i stålet tabt.
- Spænd redskabet fast i en skruestik, eller læg det på et bord med bladet ud over kanten og et knæ eller en tvinge på skaftet, så det ikke flytter sig.
- Find den skrå slibefase, som fabrikken har lavet. På mange spader sidder den på oversiden af bladet, altså den side, der vender mod dig, når du graver.
- Før filen skråt hen over æggen i samme vinkel som fasen, og fil kun i den skubbende retning væk fra dig. Løft filen på vej tilbage, så hugningen ikke bliver slidt.
- Arbejd fra den ene side af bladet til den anden, indtil hakker og bøjede kanter er væk, og æggen er jævnt blank.
- Vend redskabet, og tag den lille skarpe grat af bagsiden med et par lette strøg, så æggen ikke flosser.
- Tør filspånerne af, og giv bladet en tynd film olie.
Som tommelfingerregel skal en spade ikke være knivskarp, fordi en meget tynd æg hurtigt bliver hakket af sten. Målet er en ren og lige æg, der kan skære, og det opnår du som regel med ti til tyve strøg på hver del af bladet. Skuffejern og hakker kan godt være lidt skarpere, fordi de arbejder i den øverste, løse jord, og en kantskærer eller en løvkniv kan tages i samme omgang. En økse har derimod to slibefaser og skal slibes ens på begge sider.
Beskæresaks, grensaks og hækkesaks
De fleste beskæresakse til haven er af typen, hvor to klinger går forbi hinanden som en almindelig saks. Den ene er den skærende klinge med en slibefase, mens den anden er en modhage, der holder grenen fast og ikke skal slibes. Det er en vigtig forskel, for sliber du den forkerte side, eller filer du på den flade bagside, kommer der luft mellem klingerne, og så klemmer saksen grenene i stedet for at klippe dem rent over. En ambolt-saks, hvor en enkelt klinge trykker ned mod en flad plade, har som regel en klinge med fase på begge sider, og så sliber du begge faser lige meget, mens selve pladen kun skal holdes ren.
Skil saksen ad, og slib den skærende klinge
Mange sakse kan skilles ad med en skruetrækker eller en lille nøgle, og så er det langt lettere at gøre dem rene og slibe dem ordentligt, især hvis du lægger delene i rækkefølge på et stykke køkkenrulle. Rens klingerne med sprit, og slib derefter den skærende klinge med en lille diamantfil eller en slibesten, som er fugtet med vand eller olie efter producentens anvisning. Før stenen i små, jævne strøg langs fasen fra den inderste del af klingen ud mod spidsen, og hold den samme vinkel hele vejen.
Den flade bagside af klingen må kun få et par lette strøg, mens stenen ligger helt fladt mod stålet, så graten forsvinder. Saml saksen igen, giv en dråbe olie i leddet og på fjederen, og stram møtrikken i leddet, så klingerne slutter tæt uden at gå trægt. Prøv den derefter på et stykke avispapir. Klipper saksen rent hele vejen ud til spidsen, er den i orden, men river eller bøjer den papiret, skal den have et par strøg mere eller strammes en anelse.
Hækkesaks og grensaks
En manuel hækkesaks og en grensaks behandles efter samme princip, blot med længere klinger. Hakker efter et søm eller en tråd i hækken kan files væk, inden klingen slibes, og et slør i leddet kan ofte strammes op med møtrikken. På en elektrisk eller batteridrevet hækkeklipper tager du først batteriet ud eller trækker stikket, før du rører klingerne, og derefter børster du saft og blade af og smører klingerne med den olie eller spray, producenten anbefaler. Selve slibningen af dobbeltklingerne er som regel et værkstedsjob.
Tip: Mærk skafterne med en stribe tape eller maling i en klar farve. Et redskab med grønt skaft er svært at finde, når det er glemt i et bed eller i bunken med afklip, og farven viser også, hvem saksen tilhører, når den har været lånt ud.
Træskafter og linolie
Et skaft af ask eller bøg kan holde i årtier, hvis det får lidt omsorg, men træ, der står i skiftevis fugt og tørke, bliver gråt, revner og begynder at splintre. Splinter og ru steder slibes væk med sandpapir i korn 80 eller 120, gerne til du rammer lyst træ, mens et skaft med dybe revner tæt ved bladet bør skiftes, fordi det er netop dér, det knækker, når du lægger vægt på spaden.
Når skaftet er tørt og slebet, kan det smøres med linolie. Rå linolie trænger dybt ind i træet, men tørrer langsomt, mens kogt linolie tørrer hurtigere og giver en lidt hårdere overflade. Påfør et tyndt lag med en klud eller en pensel, lad det trække ind i en halv times tid, og tør så alt det overskydende af, så skaftet ikke bliver klistret. To tynde lag med et døgns mellemrum giver et bedre resultat end ét tykt, og skaftet skal være helt tørt at røre ved, før det hænges op. Bladet af stål skal ikke have linolie, men en tynd film af en almindelig olie til værktøj eller symaskiner.
Pas på kludene: Klude med hærdende olie, fx linolie, kan selvantænde, fordi olien udvikler varme, mens den hærder, og en sammenkrøllet klud holder på varmen. Læg brugte klude og pensler i en spand vand eller i en metalbeholder med tætsluttende låg, og aflever dem som farligt affald på genbrugsstationen. Smid dem aldrig sammenkrøllede i skraldespanden, i en papkasse eller i et hjørne af skuret.
Skafter af glasfiber eller metal kræver ikke olie, men se efter revner og løse nitter, og tjek, at plast ikke er blevet sprødt af sollys. Sidder et blad løst, kan en ny skrue eller nitte ofte løse det, og på mange spader og greb kan skaftet skiftes for sig, når du har målt længden og diameteren på det gamle, så det nye passer i tullen.
Slanger, sprøjter og vandkander
Alt, der kan rumme vand, skal tømmes, før det fryser, fordi isen udvider sig og kan sprænge slanger, koblinger, pumper og dyser. Den udendørs vandhane og haveslangen har vi gennemgået i guiden om haven klar til frost, så her handler det om det løse udstyr, der ofte bliver glemt. Vandkander af plast kan revne i bunden, hvis der står en sjat vand i dem, og også en zinkkande holder længst, når den står tom og omvendt.
Tryksprøjten
En tryksprøjte, der har været brugt til flydende plantenæring eller et godkendt middel mod ukrudt eller skadedyr, skal tømmes og skylles grundigt, før den sættes væk. Slip trykket med ventilen, før du skruer låget af, tøm beholderen, og skyl den, slangen og dysen igennem med rent vand flere gange. Skru dysen af, og rens den med en gammel tandbørste, så der ikke sidder indtørrede rester, når sprøjten skal bruges igen. Rester af et bekæmpelsesmiddel og skyllevandet fra det må ikke hældes i afløbet eller kloakken, og midlet i emballagen afleveres som farligt affald på genbrugsstationen. Læs også etiketten, fordi nogle produkter ikke tåler frost.
Pakninger og O-ringe i pumpen tørrer let ud, og mange producenter anbefaler en smule silikonefedt eller syrefri vaseline, før sprøjten opbevares. Lad den stå med låget løsnet en anelse, så pakningen ikke bliver presset flad hele vinteren, og giv den sin egen plads på en hylde, frostfrit og utilgængeligt for børn, så den aldrig ender med at vande grøntsagerne efter et ukrudtsmiddel.
Opbevaring i skur og garage
Det bedste sted til haveredskaber om vinteren er tørt, luftigt og uden direkte kontakt med gulvet. Et betongulv i et uisoleret skur trækker kulde og fugt op, og et skaft, der står på det i fire måneder, suger vand i den nederste ende. Hæng derfor de langskaftede redskaber på en skinne med kroge, og saml de små ting i en kasse med låg. Hvordan du indretter og vedligeholder selve skuret, kan du læse om i vores guide til redskabsskuret.
Et gammelt trick fra gartnerierne er en spand med groft sand, som er blandet med en smule mineralsk olie, fx symaskineolie. Stikker du spaden, grebet og skuffejernet ned i sandet efter brug, bliver bladene både skuret rene og olieret i samme bevægelse. Brug ikke linolie eller anden hærdende olie i sandet, og hold spanden væk fra varmekilder. Løsningen er god til de redskaber, der også bruges i løbet af vinteren, fx når der skal plantes løg i en mild periode.
Trillebøren og de større ting
Står trillebøren udenfor, så vend karret om, så der ikke samles vand og blade i det, og giv hjulnavet en klat fedt, hvis det har en smørenippel. Indenfor fylder den mindst på højkant op ad en væg, hvor dækket heller ikke bliver belastet i månedsvis. Mangler du plads, kan en ekstra skinne på bagsiden af døren eller en hylde højt oppe hjælpe, og vil du se flere redskaber til haven, finder du dem blandt vores haveredskaber og trillebøre.
Batterierne til de ledningsfri havemaskiner har deres egne krav. De bør som regel opbevares frostfrit og delvist opladet efter producentens anvisning, så sæt dem ind i huset eller et opvarmet bryggers, hvis skuret bliver koldt, og lad dem kun op, mens du selv er hjemme og vågen.
Tjekliste til eftermiddagen
Listen samler arbejdet i en rækkefølge, der passer til en enkelt eftermiddag. Skriv samtidig ned, hvad der mangler, så du kan skaffe en ny fil, et skaft eller en reservefjeder i løbet af vinteren og ikke først opdager det i marts.
- Saml alle redskaber fra have, drivhus og terrasse ét sted, også dem, der er blevet glemt i bedene.
- Skrab og børst jorden af, skyl det, der stadig er beskidt, og lad alt tørre helt.
- Fjern plantesaft fra sakse og save med sprit, og børst overfladerust af med en stålbørste.
- Slib spade, hakke og skuffejern med en flad fil, og slib beskæresaksen på den skærende klinge.
- Giv stålet en tynd film olie og en dråbe i led og fjedre, og smør træskafterne med linolie. Læg kludene i vand eller i en metalbeholder med låg.
- Tøm vandkander og tryksprøjte, skyl sprøjten og dysen, og stil dem frostfrit.
- Pump dækket på trillebøren, giv hjulnavet fedt, og hæng redskaberne op i skuret.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken olie skal jeg bruge på haveredskaber?
Stålet får en tynd olie til værktøj eller symaskiner, og træskafterne får linolie, som trænger ind i træet og beskytter mod udtørring og revner. Klude med linolie skal i vand eller i en tæt metalbeholder, fordi de kan selvantænde.
Kan jeg slibe en beskæresaks selv?
Ja, med en lille diamantfil eller en slibesten. Slib kun den skærende klinge langs den fase, der allerede er der, og lad modhagen være. Klipper saksen et stykke papir rent over hele vejen ud til spidsen, er den skarp nok.
Må haveredskaberne stå ude om vinteren?
De tager skade af det, fordi stålet ruster, træskafterne suger vand og revner, og plast bliver sprødt af frost og sol. Selv et uisoleret skur er langt bedre, især når redskaberne hænger frit af gulvet.
Hvor ofte skal en spade slibes?
Som tommelfingerregel en gang om året, gerne i efteråret, og oftere, hvis du graver meget i stenet jord. Når spaden begynder at skubbe til rødder og græstørv i stedet for at skære dem over, er det tid til nogle strøg med filen.
Med rene, skarpe og olierede redskaber på deres faste plads kan du gå direkte i gang i bedene, når foråret kommer, uden først at skulle kæmpe med en rusten spade og en saks, der ikke vil klippe. Brug gerne de mørke måneder til at skifte det, der er slidt op.
