Fodring af havens fugle om vinteren

Når bladene falder i oktober, rykker mejser, finker og spurve tættere på husene på jagt efter mad, og et foderbræt uden for stuevinduet bliver for mange familier vinterens bedste underholdning. Fodring kan også gøre en reel forskel i lange frostperioder, hvor insekter og frø er svære at finde, og småfuglene skal bruge meget energi på at holde varmen gennem de lange nætter. Til gengæld kan et beskidt foderbræt sprede sygdom, og foder på jorden kan lokke rotter til. Guiden her gennemgår, hvornår du skal begynde, hvilket foder de forskellige fugle foretrækker, hvor foderet skal hænge, og hvordan du holder pladsen ren.

Hvornår skal du begynde og stoppe?

Det bedste tidspunkt at sætte foderbrættet op er tidligt på efteråret, altså nu i oktober. Fuglene skal bruge et stykke tid på at opdage en ny foderplads, og nogle gange går der et par uger, før de første mejser tør lande. Er de vant til pladsen, når den første frost kommer, finder de hurtigt frem, og en regelmæssig fodring hver dag kan give faste vintergæster, der kommer igen og igen. Det er i de strengeste vinterperioder med sne og frost, at fodringen gør størst nytte, så sørg især for, at der er foder i automaterne, når termometeret falder.

Mange tror, at man ikke må stoppe igen, når man først er begyndt, men det er en skrøne. Når foråret kommer, og insekterne vender tilbage, kan fuglene klare sig selv, og du kan trappe langsomt ned i løbet af marts og april. Du kan også fortsætte hele året, for fodring om sommeren skader ikke, så længe foderet er af god kvalitet og pladsen holdes ren. I kolde og regnfulde forsomre, hvor der er få insekter, kan knuste nødder og frø endda være en hjælp for forældrene, der skal mætte et kuld unger.

Det rigtige foder til de rigtige fugle

Havens fugle har meget forskellige næb og spisevaner, og derfor tiltrækker du flest arter ved at tilbyde et par forskellige slags foder i stedet for én stor blanding. Finkerne knækker frø med deres kraftige næb, mejserne hakker i fedt og nødder, og drosler som solsorten foretrækker at finde maden på jorden. Tabellen viser, hvad de mest almindelige gæster ved foderbrættet foretrækker.

Fugle	Foretrukket foder	Sådan serverer du det
Musvit, blåmejse, sumpmejse	Fedtkugler, fedtblokke, jordnødder, solsikkekerner	Hængende i automat med trådnet eller på en lang, stiv tråd
Grønirisk, bogfinke, dompap, kernebider	Solsikke- og hampefrø	Frøautomat med rør eller på foderbrættet
Solsort og andre drosler, rødhals	Æbler, gerne lidt bløde, rosiner, havregryn	På en flad bakke, et lavt foderbræt eller på jorden om morgenen
Stor flagspætte, spætmejse	Jordnødder og fedt	Nøddeautomat eller fedtblok fastgjort til en træstamme
Gråspurv, skovspurv	Frøblandinger, solsikkekerner, korn i små mængder	Foderbræt eller frøautomat

Kvaliteten af foderet varierer meget, og fuglene vælger selv. Fedtkugler med et højt indhold af fedt og frøblandinger med en stor andel solsikkekerner, hampefrø, nødder og rosiner bliver spist, mens billige blandinger med meget majs, hirse og korn ofte ender som spild under brættet. Korn lokker især spurve, duer, fasaner og krager til, og vil du helst se småfugle, er det en god grund til at vælge rene frøsorter. Sorte solsikkekerner har en tyndere skal end de stribede og er lettere for de små fugle at åbne.

Det skal du undgå

• Brød: Det mætter uden at give fuglene ret meget næring, og det tiltrækker krager, måger og rotter.
• Salt og krydderier: Saltede jordnødder, rester af pålæg og krydret mad hører ikke til på foderbrættet. Laver du selv fedtkugler, så brug usaltet og ukrydret fedt.
• Gammelt foder: Muggent eller fugtigt foder kan gøre fuglene syge, så smid det ud og fyld frisk på.
• Store portioner: Hellere lidt hver dag end en stor bunke en gang om ugen, for rester bliver liggende til nattens rotter.

Rester fra køkkenet som kogte kartofler og ris bliver spist, men de tiltrækker også krager og måger, så brug dem med måde og kun tidligt på dagen. Har du en gammel æblebeholdning i kælderen, er den til gengæld guld for solsorterne, især i frostperioder, hvor jorden er hård og regnormene gemmer sig i dybet.

Foderbræt, foderautomat eller fedtkugler

Den klassiske foderplads er et foderhus på en stang, men de fleste haver får flest arter med en kombination af et foderbræt, en eller to automater og et par fedtkugler. Hver løsning har sine fordele, og det er især rengøringen og beskyttelsen mod regn og store fugle, der skiller dem ad. Vælger du et foderhus med få lister og et tag, der kan løftes af, bliver det langt nemmere at holde rent.

• Foderbræt eller foderhus: Giver plads til mange fugle på én gang og er godt til blandinger og æbler. Taget holder sne og regn væk, men brættet samler klatter og skaller og skal derfor rengøres oftere end en automat.
• Frøautomat med rør: Beskytter frøene mod regn og giver mindre spild. Den er velegnet til solsikkekerner og frøblandinger, og fuglene sidder hver for sig ved små pinde.
• Automat med trådnet: Til jordnødder, fedtpiller og fedtkugler. Fuglene kan klamre sig til nettet, og store fugle kan ikke tage hele nødder med sig.
• Automat med gitter omkring: Et ydre gitter holder duer, krager og skader ude, så småfuglene får maden i fred.
• Flad skål eller lavt bræt: Til de fugle, der spiser ved jorden, som solsort og rødhals. Den skal tømmes og vaskes ofte.

Fedtkugler bør hænge uden det plastnet, de ofte sælges i, fordi fuglene kan få fødderne viklet ind i maskerne. Læg dem i stedet i en automat med stift trådnet, eller træk dem på en lang, stiv ståltråd, som mejserne let kan holde fast i, mens krager og skader hurtigt opgiver. En omvendt urtepotte over fedtkuglen virker efter samme princip, fordi de små fugle kan flyve op nedefra. Vi har samlet fuglehuse og foderbrætter i både klassiske og hængende udgaver, hvis haven mangler en fast foderplads.

Placering: katte, vinduer og ro

Fuglene skal kunne spise i ro og samtidig holde øje med farer, og det stiller krav til, hvor foderpladsen står. Et åbent sted i baghaven er bedre end forhaven ud mod en trafikeret vej, og har du mulighed for det, så vælg et sted, du kan se fra stuevinduet. Så får du glæde af gæsterne, og du opdager hurtigt, hvis foderet er sluppet op, eller hvis der ligger rester, som skal fjernes.

Hold kattene på afstand

Katte er den største trussel mod fuglene ved foderbrættet, fordi de kan ligge på lur i bede og buske og springe, når fuglene er optaget af maden. Placer derfor foderet et par meter fra buske, hække, hegn og mure, hvor en kat kan snige sig ind på pladsen. Foderhusets stang skal være glat, fx af metal, så katten ikke kan klatre op ad den. Samtidig har småfuglene brug for tætte buske i nærheden at flygte ind i, når en spurvehøg kommer forbi, så et par meters afstand er en god balance mellem udsyn og skjul.

Vinduerne

Fugle er gode til at spotte en rovfugl langt væk, men dårlige til at se en glasrude lige foran sig, og en rude, der spejler himmel og træer, ligner fri passage. Er en foderplads tæt på huset, og finder du fugle, der har fløjet ind i ruderne, kan du bryde den blanke flade med klistermærker på ydersiden af glasset. Selve formen betyder ikke så meget, men flere mærker med omkring 50 centimeters mellemrum virker langt bedre end en enkelt rovfuglesilhuet midt på ruden. Tynde, lyse gardiner eller persienner hjælper også, fordi fuglene så ikke ser igennem til et vindue på den anden side af stuen.

Hygiejne og sygdom

Når mange fugle spiser det samme sted, og klatter og gamle foderrester blandes med frisk foder, kan sygdomme sprede sig hurtigt. Grønirisken har i flere år været hårdt ramt af parasitsygdommen gul knop, som skyldes encellede organismer og smitter gennem munden, når fuglene spiser tæt sammen. Syge fugle sidder ofte puffede og sløve, har svært ved at synke og bliver siddende ved foderet, selvom du går tæt på. Et rent foderbræt er derfor den vigtigste enkelte ting, du kan gøre for fuglene.

Sådan gør du foderpladsen ren

1. Tag handsker på, og skrab gamle foderrester, frøskaller og klatter af brættet og ud af hjørnerne.
2. Vask foderhus og automater med varmt vand og eventuelt lidt mild sæbe, og skyl grundigt efter.
3. Hæld kogende vand over brættet for at dræbe bakterier og virus, og lad det tørre helt, før du fylder nyt foder på.
4. Fej spild og skaller op under foderpladsen, så det ikke bliver liggende og rådner.
5. Gentag cirka en gang om måneden som tommelfingerregel og oftere i fugtigt vejr, eller når der er mange fugle.

Flyt gerne foderpladsen lidt rundt i haven i løbet af vinteren, så jorden under den ikke bliver ved med at samle klatter og spild. Ser du syge eller døde fugle ved foderbrættet, så stop al fodring i en periode, gerne omkring en måned, og gør pladsen grundigt ren, før du begynder igen. Det føles hårdt at lukke for maden midt i vinteren, men fuglene spreder sig så til andre steder, og smitten får sværere ved at gå videre. Vask hænderne efter arbejdet med foderbrættet, og saml døde fugle op med handsker eller en pose over hånden.

Vand i frostvejr og hold rotterne væk

Fuglene har brug for frisk vand hele året, både til at drikke og til at pudse fjerene, og om vinteren kan det være sværere at finde end foder. Et fuglebad eller en lav skål med flere dybder tiltrækker mange flere fugle til haven, og det gælder især de frøædende arter, som får meget lidt væske gennem maden. Skift vandet og gør skålen ren hver dag, og fyld frisk vand på morgen og eftermiddag i frostvejr, hvor overfladen hurtigt fryser. Et stykke plast i bunden af skålen gør det nemt at vippe isen ud, og du må aldrig komme salt eller frostvæske i vandet for at holde det flydende.

Rotter er nataktive og finder hurtigt frem til frø og fedt, der ligger på jorden efter mørkets frembrud. Læg derfor foderet ud om morgenen, og kun så meget, som fuglene kan spise i løbet af dagen, og fej resterne op om aftenen. Opbevar foderet i en lukket spand eller kasse af metal i skuret eller garagen, så rotter og mus ikke kan gnave sig ind til det. Ser du rottehuller med friske jordbunker eller spor i haven, skal du efter reglerne om rottebekæmpelse anmelde det til kommunen, som sender en rottebekæmper ud uden beregning, og fodringen bør stoppe, indtil problemet er løst.

Har haven et vandløb eller en havedam, så husk, at den også skal klares til frosten, og ryd op omkring den, så der ikke ligger foder i nærheden. Har du ikke selv nået at klargøre haven til vinteren, finder du en tjekliste i guiden til haven klar til frost, hvor vandhane, slanger og krukker også er med.

Redekasser om efteråret

Efteråret er det rigtige tidspunkt at gå havens redekasser efter, fordi ynglesæsonen er slut, og fuglene endnu ikke er begyndt at bygge rede. Fjern alt gammelt redemateriale, hæld kogende vand i kassen, og tjek den for revner, råd og løse søm. Det mindsker risikoen for parasitter og giver ynglepar bedre chancer i foråret. Kasserne står ikke tomme hele vinteren, for mange småfugle overnatter i dem, når kulden for alvor sætter ind, så et rent og tæt hus er også en hjælp i de kolde nætter.

Skal du sætte nye kasser op, er efteråret og vinteren også et godt tidspunkt, fordi fuglene så når at vænne sig til dem, før de vælger redeplads i det tidlige forår. Flyvehullets størrelse afgør, hvem der kan flytte ind, og tabellen viser de mål, fuglekasser til havens almindelige hulrugere normalt bygges efter.

Art	Flyvehul	Hænges mindst
Blåmejse, sumpmejse, sortmejse	28 mm	1,5 meter over jorden
Musvit, skovspurv	32 mm	1,5 meter over jorden
Gråspurv	35 mm	2 meter over jorden, gerne på en husmur
Stær	50 mm	3 meter over jorden

Vend flyvehullet mod nord eller øst, så kassen hverken står i den bagende middagssol eller får slagregn fra sydvest, og sørg for, at fuglene kan flyve frit ind og ud uden at skulle forbi grene. Sæt aldrig en siddepind under hullet, for den gør det lettere for katte, skader og egern at nå ind til ungerne. Mejser forsvarer deres territorium kraftigt, så som tommelfingerregel er der plads til ét mejsepar pr. 200 kvadratmeter have, men de kasser, mejserne ikke bruger, kan blive taget af spurve, fluesnappere eller rødstjerter. Vil du give en ny kasse træbeskyttelse udvendigt, så gør det mindst en uge før, den hænges op, så den har nået at lufte ud.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal man begynde at fodre fuglene?

Tidligt på efteråret, gerne i oktober. Så når fuglene at finde foderpladsen, før frosten kommer, og de vender tilbage, når de har mest brug for det. Fodringen gør størst nytte i perioder med sne og frost.

Er det forkert at stoppe med at fodre igen?

Nej, det er en skrøne, at man ikke må stoppe. Når foråret kommer, kan fuglene klare sig selv, og du kan trappe langsomt ned. Vil du gerne have faste gæster, er det dog en fordel at fodre regelmæssigt, så længe du gør det.

Må fuglene få brød?

Det er bedst at lade være. Brød giver kun lidt næring, og det tiltrækker krager, måger og rotter. Frø, nødder, fedt uden salt og æbler er langt bedre for småfuglene.

Hvor ofte skal foderbrættet gøres rent?

Som tommelfingerregel cirka en gang om måneden og oftere i fugtigt vejr eller ved mange fugle. Skrab rester og klatter af, vask med varmt vand, og skold gerne brættet med kogende vand, før det tørrer og fyldes igen.

Hvad gør jeg, hvis jeg ser rotter ved foderpladsen?

Stop fodringen, fej resterne op, og anmeld rotterne til kommunen, som du har pligt til. Kommunens rottebekæmper kommer ud uden beregning og kan også give råd om, hvordan du forebygger, når du begynder at fodre igen.

Med godt foder, en ren foderplads og et par rene redekasser får du både glade fugle og et levende syn fra stuevinduet hele vinteren. Skal terrassen også bruges i den kolde tid, har vi samlet idéer i guiden til terrassen om vinteren.