Kort fortalt
- En god madpakke har en mættende base, noget med protein, noget grønt og lidt frugt, og den bliver mere spændende, når du skifter ét element ud ad gangen.
- Smør eller et andet fedtstof på rugbrødet holder fugten fra pålægget ude, og våde ting som agurk og tomat pakkes for sig.
- Gårsdagens rester som frikadeller, pasta og tærte er gode madpakker, men de skal være helt kolde fra køleskabet, før de pakkes.
- Ifølge Fødevarestyrelsen trives bakterier bedst mellem 20 og 40 °C, så pålæg, frikadeller og salater skal holdes kolde med køletaske og køleelement.
- Madkasser og drikkedunke holder længst og lugter mindst, når låg, pakninger og sugerør skilles ad og tørrer helt efter opvasken.
Madpakken er et af de mest danske måltider, der findes, og i mange familier bliver der smurt fem dage om ugen til både børn og voksne. Det er også et af de måltider, der hurtigst bliver kedeligt, fordi det skal laves tidligt om morgenen eller sent om aftenen, når overskuddet er mindst. Med lidt system bliver det både hurtigere og mere varieret: en fast opbygning, et lille lager af ting, der kan skiftes ud, rester, der er planlagt i stedet for glemt, og en køletaske, der holder maden frisk til frokost. Guiden samler idéer til rugbrød, rester og salater og de praktiske råd om opbevaring, kulde og madkasser.
Indhold
Opbygningen af en god madpakke
Det er nemmere at variere, når madpakken har en fast skabelon. Tænk på den som fire rum: en base, der mætter, noget med protein, noget grønt og noget sødt eller sprødt til sidst. Basen kan være rugbrød, et groft pitabrød, en wrap, pasta, ris eller kartofler fra i går, proteinet kan være pålæg, æg, bønner, fisk, ost eller kød, og det grønne kan være alt fra gulerodsstave til en salat. Skifter du bare ét af de fire rum ud hver dag, føles madpakken ny, selvom resten er det samme.
| Rum | Eksempler | Tip |
|---|---|---|
| Base | Rugbrød, grove boller, wraps, pasta, bulgur, ris, kogte kartofler | Rester fra aftensmaden sparer en morgen |
| Protein | Leverpostej, æg, makrel i tomat, kylling, frikadeller, kikærter, hytteost | Det er her, kølingen betyder mest |
| Grønt | Gulerod, agurk, peberfrugt, sukkerærter, cherrytomater, rå broccoli | Skåret i stave er det lettere at spise |
| Frugt og sprødt | Æble, pære, mandarin, druer, rosiner, nødder, knækbrød | Frugt i både holder sig bedre med lidt citronsaft |
Mængden afhænger naturligvis af alder og dag, men som tommelfingerregel spiser et skolebarn i indskolingen to-tre halve rugbrødsmadder og lidt grønt og frugt til frokost, mens en voksen typisk spiser tre til fire stykker eller en tilsvarende portion rester. Har dagen en lang eftermiddag med sport, fritidsjob eller lektiecafé, er det bedre at pakke et ekstra mellemmåltid end at gøre frokosten større, fordi det meste af madpakken ellers bliver spist på én gang.
Rugbrødsmadder med variation
Rugbrødsmadden er stadig rygraden i den danske madpakke, og den holder sig godt i en taske, fordi brødet er fast og saftigt. Det, der gør den slatten, er fugt fra pålæg og grøntsager, og her er et tyndt lag smør, smørbart eller et andet fedtstof en bedre barriere, end mange tror. Pålæg med meget væde, som tomat, agurk, rødbeder og hønsesalat, får lov at vente i en lille bøtte ved siden af, eller det lægges ovenpå et salatblad, der skærmer brødet. Mellemlægspapir mellem madderne gør, at de ikke klistrer sammen, og det er let at tage én ad gangen.
- Leverpostej med rødbeder eller agurkesalat i en bøtte ved siden af, og gerne et par skiver sprød bacon fra weekenden.
- Æg og karse med en klat mayonnaise, eller æggemadden med tomat og purløg pakket for sig.
- Makrel i tomat med løgringe og et salatblad under, så brødet ikke bliver rødt og vådt.
- Kyllingepålæg med karrysalat, eller rester af stegt kylling skåret i tynde skiver.
- Hummus og ristede grøntsager fra aftensmaden, som er et godt valg på kødfrie dage.
- Ost og frugt med en tynd skive pære eller æble, der giver frisk sødme til en lagret ost.
- Kartoffelmad med skiver af kolde, kogte kartofler, mayonnaise, purløg og sprøde løg.
Til en lidt festligere madpakke kan du låne fra smørrebrødets verden og bygge madderne højere med pynt og krydderurter, og i guiden til det gode smørrebrød derhjemme har vi samlet klassikerne og den rigtige rækkefølge. Til hverdag er det dog mest brugbart at have tre-fire faste pålægstyper i køleskabet og variere med det, der ligger ved siden af, så madderne kan smøres på fem minutter.
Rester som madpakke
Den letteste madpakke er den, der allerede er lavet. Planlæg aftensmaden, så der er en portion eller to i overskud, og læg den direkte i madkassen, når køkkenet ryddes, så er næste dags frokost klar. Frikadeller, kyllingelår, pastasalat, tærte, boller i karry med ris, kartoffelsalat og ovnbagte rodfrugter er alle gode kolde, og en klassisk frikadellemad med rødkål eller agurkesalat er svær at slå. Har du lyst til at lave en stor portion til både aftensmad og madpakker, så se vores guide til frikadeller fra farsen til panden.
Det vigtige ved rester er rækkefølgen. I sine råd om mad i køletasken anbefaler Fødevarestyrelsen, at hjemmelavede frikadeller køles godt ned i køleskabet, før de pakkes, og det samme gælder madpakken og alle andre retter, der har været varme, for mad, der stadig er lun, når den lægges i madkassen, ligger alt for længe i det temperaturområde, hvor bakterier vokser hurtigst. Lad derfor resterne køle af i lave bøtter i køleskabet natten over, og pak dem først om morgenen, eller sæt hele madkassen direkte i køleskabet, når den er pakket om aftenen.

Salater i glas og bøtter
En salat i et højt glas med skruelåg er en god voksenmadpakke, fordi lagene holder ingredienserne adskilt, til den skal spises. Princippet er, at det våde ligger i bunden og det sarte øverst: dressing først, så de faste grøntsager, der godt kan tåle at trække, derefter korn eller pasta og protein, og øverst salatblade, krydderurter og nødder. Når salaten skal spises, rystes glasset, eller den hældes ud i en skål, og bladene er stadig sprøde.
- Dressing: 2–3 spsk. i bunden, fx olie og citron eller en yoghurtdressing.
- Faste grøntsager: Rødløg, peberfrugt, gulerod, agurk eller bønner, der godt kan ligge i dressingen.
- Korn og stivelse: Bulgur, perlebyg, quinoa, kogt pasta eller kartofler.
- Protein: Kylling, tun, æg, feta, kikærter eller linser.
- Det sarte øverst: Spinat, salat, krydderurter, ristede kerner og nødder.
Tre kombinationer, der holder sig godt til frokost, er perlebyg med bagt græskar, feta og spinat, pastasalat med kylling, ærter, pesto og rucola, og linser med rødbede, æble, gedeost og valnødder. Laves salaterne søndag aften, kan de stå i køleskabet til mandag og tirsdag, men blade og nødder holder sig sprødest, når de lægges i dagen før, og dressingen bør være uden friske hvidløg eller løg, hvis salaten skal stå længe, fordi smagen ellers tager over.
Hold madpakken kold
En madpakke ligger ofte fire-fem timer i en taske, før den bliver spist, og i den tid kan den nå at blive lun, især når tasken står ved en radiator i et klasselokale eller på et varmt kontor. Fødevarestyrelsen forklarer, at bakterier trives bedst mellem 20 og 40 °C, og at én bakterie ved den temperatur kan blive til en million på seks timer. Det er især pålæg, frikadeller, pølser, pastasalater og kartoffelsalater, der er følsomme, mens rugbrød, ost, hele frugter og grøntsager tåler meget mere.
- Brug en køletaske. En isoleret madpakketaske eller en lille køletaske holder kulden meget længere end en almindelig plastpose eller skoletaske.
- Læg et køleelement i. Et fladt køleelement fra fryseren over eller under madkassen gør den største forskel, og en frossen juice- eller vandflaske kan gøre samme nytte, så den er tøet op til frokost.
- Pak det kolde koldt. Alt, der lægges i madkassen, skal komme direkte fra køleskabet, og en madpakke pakket om aftenen skal stå i køleskabet natten over.
- Brug køleskabet på arbejdet. Er der et køleskab, så sæt madpakken derind ved ankomst. Fødevarestyrelsen anbefaler, at et køleskab holder højst 5 °C.
- Hold den væk fra varmen. Undgå vindueskarme, radiatorer og bilens instrumentbræt, og tag ikke madpakken med hjem og ud igen dagen efter.
Varm mad i termobeholder
Om vinteren er en termobeholder med suppe, gryderet eller pasta en lun afveksling, men den kræver, at maden holdes rigtig varm. Fødevarestyrelsen anbefaler, at maden varmes grundigt op, så den er rygende varm, før den kommer i termobeholderen, og at den ikke åbnes og lukkes flere gange i løbet af dagen. Falder temperaturen til mellem 10 og 55 °C, kan bakterier som Bacillus danne giftstoffer, så som tommelfingerregel kan det betale sig at forvarme beholderen med kogende vand i et par minutter, før maden kommes i, og at spise den til frokost og ikke gemme den til eftermiddagen.
Madkasser og drikkedunke
En god madkasse eller bøtte lukker tæt, er let at åbne for den, der skal spise af den, og har plads nok til, at madderne ikke bliver mast. Kasser med rum eller små indsatser er praktiske, fordi grønt, frugt og det våde kan ligge for sig uden ekstra bøtter, og en kasse med en tæt silikonepakning i låget forhindrer, at dressing og saft løber ud i tasken. Vælg materialer, der er beregnet til fødevarer, og se efter symbolet med glas og gaffel eller en tekst om, at kassen er egnet til kontakt med fødevarer. Skal maden varmes på arbejdet, skal beholderen også være mærket til mikroovn, og ellers lægges maden over på en tallerken.
| Materiale | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|
| Plast | Let, nem at erstatte og findes med mange rum | Kan tage farve og lugt fra karry og tomat |
| Rustfrit stål | Holdbart, tager ikke lugt, tåler hårdhændet brug | Kan ikke komme i mikroovnen |
| Glas med låg | Tager ikke lugt, kan ofte varmes i mikroovn uden låg | Tungt og kan gå i stykker i en skoletaske |
| Bambus og andre plantefibre | Let og pænt | Ikke alle tåler opvaskemaskine eller varm mad, så læs mærkningen |
Det er sjældent selve kassen, der begynder at lugte, men pakningen i låget og hjørnerne, hvor krummer og fugt samler sig. Tag silikonepakningen ud, når du vasker op, og lad låg og kasse tørre hver for sig, før de samles igen. Det samme gælder drikkedunken, hvor sugerør, ventil og låg skal skilles ad og skylles grundigt, og en smal flaskebørste når helt ned i bunden. Står dunken med en sjat vand i hele weekenden, så skyl den ekstra godt mandag morgen, og lad den stå med låget af, når den ikke bruges.
Tip: Saml alle madkasser, låg, bøtter og drikkedunke i én skuffe eller kurv tæt på køkkenbordet, og tæl låg og kasser, før du køber nye. Det er de forsvundne låg og de løse pakninger, der stjæler tid om morgenen, ikke selve smøringen.

Børnenes madpakke
Børn spiser mere af en madpakke, de selv har været med til at bestemme, og allerede i indskolingen kan de vælge mellem to-tre slags pålæg og et par slags grønt aftenen før. Små stykker er lettere at spise på den korte tid, der er afsat til frokost, så skær madderne i halve eller kvarte, frugt i både og grøntsager i stave, og fjern kerner og stilke, hvor det er besværligt. Æble- og pærebåde bliver ikke så hurtigt brune, hvis de vendes i lidt citronsaft eller pakkes tæt i en bøtte, og hele mandariner, bananer og druer er nemme at tage med.
Mange skoler og institutioner har egne regler for madpakker, fx om nødder på grund af allergi, om slik og sodavand eller om fælles frugtordninger, så tjek, hvad der gælder hos jer. Kommer madpakken uspist hjem, er det værd at kigge efter mønstre i stedet for at blive frustreret, for ofte er det størrelsen, emballagen eller noget, der er blevet slattent, der er problemet. En madkasse, barnet selv kan åbne og lukke uden hjælp, en drikkedunk, der ikke lækker, og en køletaske, der passer ned i skoletasken, gør en stor forskel i hverdagen.
En plan for ugen
Det tager mindre tid at smøre madpakker, når ugens indkøb er tænkt ind fra starten. Skriv madpakkerne på madplanen sammen med aftensmaden, og læg en ekstra portion ind på de dage, hvor aftensmaden egner sig som rester. Eksemplet herunder viser en uge, hvor hver dag har sin egen karakter, og hvor aftensmaden fra søndag og tirsdag bliver genbrugt. Vil du i gang med en egentlig madplan, der også mindsker madspild, har vi skrevet en guide til madplan og mindre madspild.
| Dag | Madpakke | Forberedes |
|---|---|---|
| Mandag | Pastasalat med kylling og grønt fra søndagens rester | Søndag aften |
| Tirsdag | Rugbrød med leverpostej og æg, gulerodsstave og æble | Æg koges mandag aften |
| Onsdag | Kolde frikadeller med rugbrød og agurkesalat | Ekstra frikadeller tirsdag |
| Torsdag | Salat i glas med linser, rødbede og feta | Onsdag aften |
| Fredag | Wrap med hummus, kylling eller bønner og grønt | Om morgenen på fem minutter |
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan undgår jeg, at rugbrødet bliver blødt?
Smør et tyndt lag smør eller et andet fedtstof på brødet, læg et salatblad under vådt pålæg, og pak tomat, agurk, rødbeder og salater i en lille bøtte ved siden af. Mellemlægspapir mellem madderne hjælper også.
Kan jeg pakke frikadeller fra i går i madpakken?
Ja, når de er kølet helt ned i køleskabet først. Fødevarestyrelsen anbefaler at køle hjemmelavede frikadeller godt ned, før de pakkes i køletasken, og et køleelement holder dem kolde, til de skal spises.
Er en frossen juice lige så god som et køleelement?
Den kan gøre samme nytte. Fødevarestyrelsen nævner frosne juicekartoner som et alternativ til køleelementer, og en frossen drik er typisk tøet op til frokost. Læg den tæt op ad det, der skal holdes koldest.
Hvordan holder jeg suppe varm til frokost?
Varm suppen, til den er rygende varm, og hæld den i en termobeholder, der er forvarmet med kogende vand. Lad den være lukket, til den skal spises, og spis den til frokost i stedet for at gemme den til senere på dagen.
En madpakke behøver ikke være et dagligt projekt. Med en fast skabelon, et par planlagte rester, en kasse, der lukker tæt, og et køleelement i tasken bliver den hurtig at lave og god at åbne, og når hele familien hjælper til om aftenen, er morgenen pludselig lidt roligere.



