Fuglekiggeri om vinteren: i haven og ved kysten

Når løvet er faldet, og vintertiden har gjort eftermiddagene korte, tror mange, at fuglesæsonen er forbi, men det er den langtfra, for om vinteren er fuglene lettere at se i de bare træer, de samles ved foderbrætter og frugtbuske, og langs fjorde og kyster ankommer flokke af andefugle og gæs, som har tilbragt sommeren i Nordskandinavien og længere mod øst. Fuglekiggeri kræver hverken lange rejser eller dyrt udstyr, og det kan begynde fra køkkenvinduet med en kop kaffe i hånden. Guiden her viser, hvilke fugle du kan forvente i haven og ved kysten, hvordan du vælger og bruger en kikkert, hvordan du bliver bedre til at bestemme arterne, og hvordan du kan bidrage til at følge fuglenes bestande.

Derfor er vinteren god til fuglekiggeri

Om sommeren gemmer mange småfugle sig i tæt løv, og man hører dem langt oftere, end man ser dem. Om vinteren er det omvendt, fordi de bare grene giver frit udsyn, og fordi fuglene bruger det meste af dagslyset på at finde føde og derfor ofte er nemme at komme tæt på ved foderpladser og frugtbuske. Samtidig er Danmark vinterkvarter for fugle, der yngler længere mod nord, så artslisten er en anden end om sommeren, og en tur til nærmeste fjord kan byde på arter, man aldrig ser i juli.

Det korte dagslys betyder, at fuglene er mest aktive om formiddagen og igen et par timer før mørkets frembrud, og det passer fint med en weekendtur eller en pause ved vinduet. Gå gerne ud på klare, stille dage efter en frostnat, hvor fuglene er sultne og lyset er godt, mens blæsende regnvejr gør både fugle og fuglekiggere mindre aktive. Klæd dig varmere på, end du tror, er nødvendigt, for når du står stille med kikkerten, mærker du kulden langt hurtigere end på en gåtur.

Fuglene i haven og ved foderbrættet

Foderbrættet er det bedste sted at lære fuglene at kende, fordi de samme arter kommer igen og igen, og fordi du kan se dem tæt på og i ro. Hvilket foder der tiltrækker hvilke arter, og hvordan du holder foderpladsen ren, kan du læse om i guiden til fodring af havens fugle om vinteren. Her handler det om at få øje på dem og kende forskel, og tabellen samler nogle af de arter, mange haveejere kan se i løbet af vinteren.

Art	Se efter	Hvor og hvornår
Musvit	Gult bryst med et sort bånd ned midt på, sort hoved med hvide kinder	Ved foderbrættet og fedtkugler hele vinteren
Blåmejse	Lille og livlig, blå isse og vinger, gult bryst	Hænger ofte på hovedet i foderautomater og grene
Solsort	Hannen helt sort med gult næb, hunnen brun	På jorden under buske og ved nedfaldne æbler
Rødhals	Orangerødt bryst og ansigt, runde former	Lavt i buske og på jorden, ofte alene
Dompap	Hannen med rosenrødt bryst og sort kalot	Ofte i par i buske og hække, især om vinteren
Spætmejse	Blågrå ryg, sort øjenstreg, klatrer ned ad stammer med hovedet først	På træstammer og ved fedt og nødder
Stor flagspætte	Sort og hvid med rødt under halen	Ved fedtkugler og på træstammer
Kvækerfinke	Ligner en bogfinke, men med orange bryst og hvid overgump	Vintergæst fra nord, ofte sammen med bogfinker
Sjagger og vindrossel	Store drosler, sjaggeren med grå hoved og overgump, vindroslen med rødbrune flanker	Trækker til haverne for at spise æbler og bær, især i frostvejr

Placér gerne foderbrættet, så du kan se det fra et vindue, du sidder ved hver dag, men ikke så tæt på ruden, at fuglene flyver ind i den. En lille kikkert ved vinduet og en notesbog på bordet gør det let at følge, hvilke arter der kommer, og hvornår på dagen de er der. Vil du give fuglene endnu flere grunde til at blive i haven, så er vand i frostvejr og fuglekasser til foråret de næste skridt, og begge dele har vi skrevet om i indlæggene om vand til fuglene om vinteren og fuglekasser, der skal op nu.

Ved kysten og fjorden

De danske farvande er vinterkvarter for store flokke af andefugle, og fra sidst i oktober og hen over vinteren kan en tur langs en fjord, en vig eller en lavvandet kyst være en stor oplevelse. Fuglene ligger ofte et stykke ude på vandet, så det er her, kikkerten for alvor kommer i brug, og hvor et teleskop på stativ giver mulighed for at se detaljer, som ellers forsvinder i afstanden. Vælg en plads med vinden i ryggen og lyset bag dig, så du ikke kigger direkte mod den lave vintersol.

• Ederfugl: Hannen er sort og hvid med et lysegrønt skær i nakken, og fuglene ligger ofte i store flokke på lavt vand.
• Hvinand: Hannen har en hvid plet mellem næb og øje og et grønglinsende hoved, og vingerne giver en hvinende lyd i flugten.
• Toppet skallesluger: En slank dykand med smalt rødt næb og pjusket top i nakken.
• Knopsvane og sangsvane: Knopsvanen har orange næb med en sort knop, mens sangsvanen, der er vintergæst fra nord, har et gult felt ved næbroden.
• Gæs: Grågæs, bramgæs og kortnæbbede gæs søger føde på marker nær kysten og flyver ofte i lange, kaglende flokke ved solopgang og solnedgang.
• Vadefugle: Strandskader, rødben og ryler løber på vaderne ved lavvande og er nemmest at se, når vandet trækker sig tilbage.

Mange af de bedste steder er beskyttede som vildtreservater eller fuglebeskyttelsesområder, og her gælder der ofte særlige regler for færdsel, som står på skilte ved stierne. Følg dem, og hold dig på stier og udsigtspunkter, så kommer fuglene ofte tættere på af sig selv. Tag en termokande og et siddeunderlag med, for de bedste observationer kommer gerne til den, der har tålmodighed til at blive stående en halv time samme sted.

Kikkerten: hvad betyder 8×42?

Tallene på en kikkert fortæller to ting. Det første tal er forstørrelsen, så en 8x-kikkert viser fuglen otte gange større, end du ser den med det blotte øje. Det andet tal er diameteren på forreste linse i millimeter, og jo større den er, jo mere lys samler kikkerten, men jo tungere bliver den også. Deler du det andet tal med det første, får du udgangspupillen, som siger noget om, hvor lyst billedet er i dårligt lys, og for en 8×42 er den lidt over 5 mm.

Type	Fordele	Ulemper	Passer til
8×42	Roligt billede, bredt synsfelt, godt i gråvejr	Lidt tungere end en kompakt kikkert	Det meste fuglekiggeri, haven og skoven
10×42	Mere forstørrelse til fugle på afstand	Mere rystet billede og smallere synsfelt	Kyst, fjord og åbent land
8×32	Let og kompakt	Mindre lys i tusmørke	Gåture og rejser, hvor vægten tæller
Teleskop 20–60x	Viser detaljer på fugle langt ude	Kræver stativ og tålmodighed	Andefugle og vadefugle ved kysten

Til de fleste er en 8×42 det bedste første valg, fordi den kan bruges til alt og er let at holde rolig. Se efter en kikkert, der er vandtæt og fyldt med kvælstof eller argon, så den ikke dugger indvendigt, når du går fra varmen ud i kulden, og prøv den gerne med briller, hvis du bruger dem, for øjenkopperne skal kunne skrues ned. Indstil først kikkerten til dine øjne med midterhjulet og dioptrijusteringen, og øv dig i at finde en fugl ved at holde blikket på den og føre kikkerten op foran øjnene uden at flytte hovedet.

Bestem fuglene: bog, app og notesbog

At kunne sætte navn på fuglene er halvdelen af glæden, og det lærer man bedst ved at se godt efter, før man slår op. Læg mærke til størrelsen i forhold til en fugl, du kender, til formen på næbbet og halen, til farver på hoved, bryst og vinger, til hvordan fuglen bevæger sig, og til hvor den sidder. En felthåndbog med danske og nordiske fugle er det klassiske værktøj, og den har den fordel, at den viser lignende arter side om side, så du lærer, hvad der skiller dem ad.

Apps, der genkender fugle på billeder eller stemmer, er blevet populære, og de kan være en god hjælp i begyndelsen. DOF BirdLife påpeger dog, at programmerne ofte tager fejl, og at deres bestemmelser i mange tilfælde skal opfattes som et forslag. Brug derfor appens forslag som et udgangspunkt, og tjek det i felthåndbogen, hvor du kan se, om kendetegnene passer, eller spørg en mere erfaren fuglekigger. En lille notesbog, hvor du skriver dato, sted, vejr og arter ned, gør dig hurtigt klogere, fordi du begynder at se mønstre i, hvornår de forskellige arter dukker op.

Tæl med og bidrag til viden om fuglene

Meget af det, vi ved om de danske fugles bestande, bygger på tællinger lavet af frivillige. DOF BirdLifes punkttællingsprogram begyndte med en vintertælling i 1975, og hver vinter tælles der på faste ruter mellem 20. december og 20. januar, så man kan følge, hvordan arterne går frem eller tilbage år for år. Det kræver en fast rute og en vis øvelse, men man behøver ikke at kende de sjældne arter, kun de almindelige danske fugle.

Vil du starte et sted, der er mere fleksibelt, er DOF BirdLifes spontantællinger et godt bud. En spontantælling varer fem minutter, hvor du fra ét punkt tæller alle de fugle, du ser og hører, og du kan tælle, hvor og hvornår du vil, mens tidspunkt og sted registreres automatisk i en app. Du skal være oprettet som bruger i foreningens database, DOFbasen, og have et rimeligt godt kendskab til de danske fugle, og tællingerne er især værdifulde fra steder og naturtyper, hvor der ellers tælles sjældent, fx landbrugsland og hede.

Selv uden at deltage i et organiseret projekt kan du føre din egen liste over havens fugle gennem vinteren. En fast halv time ved vinduet hver weekend, hvor du noterer det højeste antal af hver art, du ser på én gang, giver over et par vintre et fint billede af, hvordan fuglelivet i din have ændrer sig, og det er en hyggelig tradition at have sammen med børn.

Hensyn til fuglene om vinteren

Om vinteren har fuglene små marginer, fordi dagene er korte, nætterne kolde og føden svær at finde. Hver gang en flok gæs eller ænder skræmmes op, bruger fuglene energi på at flyve væk og tid på at finde et nyt sted, og det er energi, de har svært ved at undvære i frostvejr. Den gode fuglekigger bliver derfor på afstand og lader fuglene bestemme, hvor tæt man kommer.

• Stop og brug kikkerten, før fuglene bliver urolige, og gå langsomt tilbage, hvis de begynder at strække hals eller svømme væk.
• Hold dig på stier, diger og udsigtspunkter, og følg skiltningen i vildtreservater og fuglebeskyttelsesområder.
• Hold hunden i snor ved kysten og på marker med rastende gæs.
• Afspil ikke fuglestemmer for at lokke fugle frem, for det stresser dem unødigt.
• Fotografer på afstand med et langt objektiv i stedet for at gå tættere på.
• Hold foderbrættet rent, og flyt det, hvis du ser syge fugle ved det.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken kikkert skal jeg vælge til fuglekiggeri?

En 8×42 er det bedste allround-valg for de fleste, fordi billedet er roligt, synsfeltet bredt, og kikkerten samler nok lys til grå vinterdage. Ser du mest fugle på store afstande ved kysten, kan en 10×42 eller et teleskop på stativ være et supplement.

Kan jeg stole på en app til at bestemme fugle?

Apps kan være en god hjælp, men DOF BirdLife påpeger, at de ofte tager fejl, og at bestemmelsen skal ses som et forslag. Tjek forslaget i en felthåndbog, og se efter, om kendetegnene passer, før du skriver arten på din liste.

Hvornår på dagen ser man flest fugle om vinteren?

Fuglene er typisk mest aktive om formiddagen og igen et par timer før mørkets frembrud, hvor de søger føde inden natten. Klare, stille dage efter en frostnat er ofte de bedste.

Hvordan kan jeg bidrage til at tælle fugle?

DOF BirdLife har både punkttællinger på faste ruter, hvor vintertællingen finder sted mellem 20. december og 20. januar, og spontantællinger på fem minutter, som du kan lave, hvor og hvornår du vil, via en app. Begge dele kræver et godt kendskab til de almindelige danske fugle.

Fuglekiggeri om vinteren er en af de nemmeste måder at komme ud i naturen på, når dagene er korte. Begynd ved køkkenvinduet med musvitter og solsorte, tag kikkerten med til kysten en klar weekend, og skriv det, du ser, ned, så vil du opdage, at vinteren rummer langt flere fugle, end du troede.