Vand til fuglene om vinteren: fuglebad og isfri skål

Når de første frostnætter kommer sidst i oktober, tænker de fleste haveejere på foderbrættet, men vandet bliver ofte glemt. I lange perioder med frost fryser vandpytter, grøfter og små damme til, og så kan selv en have med masser af foder være et svært sted for fuglene at overleve, fordi de ikke har noget at drikke eller bade i. Et fuglebad, der bliver holdt isfrit og rent, kan gøre en stor forskel, og det tiltrækker samtidig arter, som sjældent kommer forbi et foderbræt. Guiden her gennemgår, hvordan det gode vinterbad ser ud, hvor det skal stå, hvordan du holder isen væk uden at skade fuglene, og hvorfor den daglige rengøring betyder så meget.

Derfor er vand en mangelvare i frost

Om sommeren finder fuglene vand i regnvandstønder, pytter, dug på græsset og saftige bær og insekter, men om vinteren skrumper både føden og vandkilderne ind. Frøædende fugle som finker, spurve og mejser får meget lidt væske gennem den tørre kost af kerner og frø, og de bliver derfor hurtigt tørstige. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening kan adgang til vand give op til halvdelen flere fugle i haven, og det er en god påmindelse om, hvor efterspurgt et rent vandsted er, når alt andet er frosset til.

Vandet bruges også til at bade i, og det gør fuglene faktisk også, når det er koldt. Fjerdragten er en fugls dyne, og den isolerer kun godt, når fjerene er rene og ligger tæt og ordentligt. Efter et hurtigt bad sætter fuglen sig i læ og pudser fjerene på plads, og en musvit eller solsort, der plasker i badet en klar frostmorgen, er derfor ikke ved at fryse ihjel, men ved at vedligeholde sin vinterdragt. Sne og is kan godt give lidt væske, men det koster kropsvarme at smelte, og det er netop varmen, de små fugle har mindst af i lange, kolde nætter.

Har du allerede et foderbræt i gang, er vandet det naturlige næste skridt, og i vores guide til fodring af havens fugle om vinteren kan du læse om foder, foderhuse og rotter. Denne guide går tættere på selve vandet, som mange haveejere har sværest ved at holde i gang, når termometeret falder under nul.

Det gode fuglebad: form, dybde og materiale

Fugle er forsigtige ved vand, og de undgår både dybt vand og stejle, glatte kanter, hvor de ikke kan se bunden eller få fodfæste. Det bedste bad er derfor bredt og lavt, med kanter der skråner jævnt ned, så en lille mejse kan stå i den lave ende, mens en solsort eller ringdue kan gå længere ud. En tommelfingerregel fra engelske haveorganisationer er en skål på mindst 30 cm i diameter, hvor vandet er fra et par centimeter i kanten til højst omkring 5 cm på det dybeste sted. Bunden skal være ru, og har du en glat skål, kan et lag grus eller et par flade sten løse problemet og samtidig give små fugle og insekter et sted at lande uden at drukne.

Det lave vand har den ulempe, at det fryser hurtigt, men det er en fordel, du skal vælge til frem for fra. Et dybt bad holder sig måske et par timer længere isfrit, men det er farligt for de mindste fugle og bliver sjældent brugt. Forskellige arter foretrækker forskellige dybder, og dem kan du give fuglene i én skål med skrå bund eller med to skåle i forskellige størrelser side om side.

Materialet afgør, hvordan badet klarer frosten

Når vand fryser, udvider det sig, og et fuglebad, der står fyldt med is i en uge, bliver udsat for et betydeligt tryk. Derfor er materialet vigtigere om vinteren end om sommeren. Oversigten herunder er en tommelfingerregel, og står der en anden anvisning fra producenten, er det den, der gælder.

Materiale	Om vinteren	Godt at vide
Plast	Tåler frost og er let at tømme for is	Overfladen er ofte glat, så læg grus eller sten i bunden
Beton og sten	Står stabilt og tungt, også i blæst	Vælg en model, der er angivet som frostsikker, ellers kan den revne
Glaseret keramik	Kan revne, hvis vandet fryser i skålen	Tag den i læ i de koldeste perioder, eller brug en plastskål indeni
Terrakotta	Suger vand og kan skalle af i frost	En underskål til en krukke er et billigt sommerbad, men sjældent et godt vinterbad
Metal	Tåler frost, men bliver meget koldt	Lunt vand fryser hurtigere igen i en tynd metalskål

Et bad på fod giver fuglene bedre udsyn og gør det sværere for en kat at nå dem, mens et bad på jorden er mere naturligt og bliver brugt af solsorte, drosler og andre fugle, der helst søger føde nede ved jorden. Du kan sagtens have begge dele, og vi har samlet fuglebade på fod og foderhuse, hvis haven mangler et fast vandsted ved siden af foderpladsen. Vælg en model, hvor skålen kan løftes af, for så er den langt nemmere at tømme for is og skrubbe ren.

Placering: udsyn, skjul og katte

En fugl med våde fjer letter langsommere end en tør, og derfor er fuglene ekstra sårbare, mens de bader. Badet skal stå et sted med frit udsyn hele vejen rundt, så fuglene kan se en kat eller spurvehøg komme, men samtidig ikke længere fra buske og træer, end at de kan flygte i dækning på et øjeblik. Dansk Ornitologisk Forening peger på katte som det rovdyr, der dræber flest havefugle, og anbefaler at holde foderet mindst et par meter fra buske og andre skjulesteder, hvor en kat kan ligge på lur. Samme afstand er en god rettesnor for fuglebadet, og står det tæt ved foderbrættet, bruger fuglene det mere, fordi de allerede kender stedet.

Tænk også på dig selv, når du vælger pladsen. Om vinteren skal du ud til badet en eller to gange om dagen med en kande lunkent vand, og et bad, der står langt nede i haven bag et bed, bliver let forsømt, når det sner og blæser. Et sted, du kan se fra køkken- eller stuevinduet, og som du kan nå ad en fast sti, holder rutinen i live hele vinteren. Om sommeren er halvskygge bedst, fordi vandet ikke bliver så varmt og grønt, men om vinteren er lidt sol en fordel, så vælg gerne et sted, der får formiddagssolen, når bladene er faldet.

• Frit udsyn: mindst et par meter til tætte buske, hække og plankeværk, hvor en kat kan gemme sig.
• Flugtvej: et træ eller en busk inden for kort afstand, som fuglene kan flyve op i.
• Stabilt underlag: et bad på fod skal stå i vater på fliser eller et fast punkt, så det ikke vælter, når isen gør det tungt.
• Ikke under foderautomaterne: skaller og klatter, der falder ned i vandet, gør det beskidt på få timer.
• Tæt på huset: så du nemt kan skifte vandet hver dag, også i mørke og slud.

Sådan holder du vandet isfrit

Ved et par graders frost fryser et lavt fuglebad til i løbet af natten, og i strenge perioder kan det dække sig med is igen få timer efter, at du har fyldt det. Der findes ingen metode, der klarer det helt uden din hjælp, men med lidt rutine kan du holde vandet åbent i de timer, hvor fuglene har mest brug for det, nemlig tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen, før de søger ly for natten. Badet skal under alle omstændigheder gøres rent og have frisk vand hver dag, og i frostvejr bliver det til to ture med kanden, en om morgenen og en om eftermiddagen.

1. Læg et stykke kraftig plast i bunden af skålen, når frosten nærmer sig. Om morgenen kan du løfte isklumpen op i ét stykke og fylde frisk vand på i stedet for at hakke i en frossen skål.
2. Fyld badet med lunkent vand fra hanen, gerne omkring håndvarmt. Det giver fuglene en god start på dagen og fryser lidt langsommere end koldt vand.
3. Er isen kun tynd, kan du sætte en gryde med varmt vand oven på den, så den smelter, eller banke den forsigtigt i stykker og fjerne stykkerne.
4. Læg en bordtennisbold eller en lille plastbold i vandet. Selv en svag vind får den til at bevæge sig, og så holder den ofte et lille hul i isen åbent i let frost.
5. Gå en ekstra tur med kanden ved middagstid i de koldeste perioder, og fyld efter, hvis vandet er frosset til igen eller er blevet beskidt.
6. Tøm badet helt om aftenen, hvis der er streng frost i vente, så skålen ikke står og sprænges af is i flere døgn.

Et udendørs termometer ved køkkenvinduet gør det lettere at planlægge dagen, fordi du kan se, hvornår natten har været så kold, at badet skal have ekstra opmærksomhed. Har du en vejrstation med varsling, kan den også fortælle dig, hvornår frosten for alvor sætter ind, så du kan tage glaserede skåle ind, inden de revner.

Det må aldrig komme i vandet

Det kan være fristende at gøre ligesom på fortovet og drysse lidt salt i badet, så isen holder sig væk, men det er en dårlig idé. Fuglene drikker vandet, og salt og afisningsmidler hører ikke hjemme i den lille mængde væske, en spurv eller en mejse skal klare sig med en hel dag. Engelske naturorganisationer advarer udtrykkeligt mod salt og afisningsmidler i fuglebade, og den samme regel gælder i en dansk have. Frostvæske til bilen er direkte giftig og må aldrig bruges i nærheden af dyr, og det gælder også i en lukket dunk, der står i skuret.

Glycerin, sukker, sprit og andre husråd dukker op i ældre havebøger og på nettet, men ingen af dem er noget, fuglene har godt af, og de kan desuden gøre fjerene klæbrige, så de mister noget af deres isoleringsevne. Det samme gælder sæbe og rengøringsmiddel, der ikke er skyllet grundigt af efter rengøringen. Den eneste sikre måde at holde vandet åbent på er rent vand, som du skifter ofte, eventuelt hjulpet af en varmekilde, der er lavet til formålet.

Rengøring og hygiejne

Et fuglebad er et sted, hvor mange fugle drikker af det samme vand og efterlader klatter og fjer, og det gør det til et af havens mest oplagte steder for smitte. Om vinteren samles fuglene desuden tættere end om sommeren, fordi der er færre steder at finde mad og vand. Den parasit, der giver sygdommen gul knop hos grønirisk og andre finker, smitter gennem munden, og udenlandske fuglefaglige organisationer nævner forurenet foder og drikkevand som smittevej. Derfor er den vigtigste regel enkel: Vandet skal skiftes hver dag, også selvom det ser rent ud.

Den daglige og den ugentlige rutine

Den daglige rutine tager et par minutter, mens den grundige rengøring kan klares en gang om ugen som tommelfingerregel og oftere, hvis mange fugle bruger badet, eller du kan se klatter i vandet. Tag handsker på, når du gør rent, og vask hænderne bagefter, fordi fugleklatter kan indeholde salmonella og andre bakterier.

1. Hver dag: Tøm badet, skyl skålen, og fyld frisk vand på.
2. En gang om ugen: Skrub skålen med en stiv børste og varmt vand, så alger, klatter og den hvide, fedtede belægning fra duer kommer af.
3. Brug kun en mild sæbe, hvis vandet ikke er nok, og skyl derefter så grundigt, at der ikke er rester tilbage.
4. Lad skålen tørre helt, hvis du har tid, for udtørring alene slår en del smitstoffer ned.
5. Hold en særlig børste til fuglebad og foderbræt, og brug den ikke i køkkenet.

Har du to skåle, der passer til badet, kan du skifte mellem dem. Den ene står ude, mens den anden er blevet skrubbet og står til tørre, og så tager den ugentlige rengøring ikke længere tid end at skifte vandet.

Hvis du ser syge fugle

En syg fugl sidder typisk opblæst og sløv, bliver siddende ved badet eller foderet, når du går tæt på, og kan have svært ved at synke. Ser du det, er det bedste, du kan gøre for de raske fugle, at holde en pause. Dansk Ornitologisk Forening anbefaler en pause med fodringen, når gul knop hærger, fordi fuglene så spreder sig ud i landskabet i stedet for at mødes på samme sted, og det giver mening at tage fuglebadet ind i samme periode. Udenlandske fugleorganisationer taler om en pause på mindst et par uger, og før du starter igen, skal både bad og foderbræt skrubbes grundigt og tørre helt.

Finder du en død fugl i haven, så rør den ikke med de bare hænder. Brug engangshandsker eller en plastpose vendt om hånden, og læg den i en lukket pose til restaffaldet. I perioder med fugleinfluenza ønsker Fødevarestyrelsen især at høre om døde vandfugle, rovfugle og kragefugle, mens en enkelt død spurv eller mejse ved fuglebadet sjældent skal meldes. Finder du flere døde fugle samme sted, eller er du i tvivl, så tjek Fødevarestyrelsens aktuelle vejledning, før du gør noget.

Springvand, pumper og varme

Rindende vand tiltrækker fugle, fordi de både kan se og høre det, og et lille springvand eller et fuglebad med pumpe er et godt vandsted fra forår til efterår. Om vinteren er pumperne derimod sårbare, fordi vand, der fryser i pumpehus og slanger, kan ødelægge dem. Læs producentens vejledning, og tøm og tag pumpen ind, før frosten sætter ind, medmindre den udtrykkeligt er beregnet til at køre om vinteren. Små soldrevne pumper har desuden for lidt lys i december til at holde vandet i bevægelse, så de giver sjældent nogen gevinst i den mørkeste tid.

Der findes fuglebade og små varmeplader med indbygget varmelegeme, som holder vandet lige over frysepunktet, og varmeplader til drikketrug kendes også fra hønsegården. Vælger du sådan en, skal den være beregnet til udendørs brug og sluttes til en eksisterende udendørs stikkontakt med HPFI-afbryder, og ledningen skal ligge, så den ikke bliver trådt på eller tygget i. Mangler du en stikkontakt udenfor, skal den sættes op af en autoriseret elinstallatør, for nye udendørs stikkontakter og kabler er ikke noget, du må lave selv. En almindelig forlængerledning fra køkkenet gennem et vindue på klem er hverken sikker eller holdbar i sne og slud.

Har haven en havedam, er den også et vandsted for fuglene, men om vinteren fryser den ofte helt til, og kanterne kan være for stejle for små fugle. Et lavt fuglebad i nærheden supplerer dammen godt, og vil du have flere idéer til vand, skjul og føde til dyrene i den kolde tid, så læs vores guide til en vildere have med plads til insekter, fugle og pindsvin. Når haven alligevel skal gøres klar til vinteren, er det også et godt tidspunkt at rense og hænge fuglekasser op, så de små fugle har et lunt sted at sove.

Ofte stillede spørgsmål

Bader fuglene virkelig om vinteren?

Ja. Fjerene isolerer kun godt, når de er rene og ligger rigtigt, så fuglene bader også i koldt vejr og sætter sig derefter i læ for at pudse fjerene. Et lavt bad med frisk vand bliver brugt både til at drikke og til at bade, også på frostklare dage.

Hvor dybt skal vandet være i et fuglebad?

Som tommelfingerregel fra et par centimeter i kanten til højst omkring 5 cm på det dybeste sted, i en skål med jævnt skrånende kanter og ru bund. Så kan små fugle stå i den lave ende, mens større fugle går længere ud.

Må jeg komme salt i vandet, så det ikke fryser?

Nej. Salt, frostvæske, glycerin og andre midler hører ikke hjemme i vand, som fuglene drikker og bader i. Brug lunkent vand, et stykke plast i bunden, så isen kan løftes op, og eventuelt en bold, der holder et lille hul åbent i let frost.

Hvor tit skal fuglebadet gøres rent?

Skift vandet hver dag, og skrub skålen grundigt mindst en gang om ugen, oftere hvis mange fugle bruger den. Brug handsker, skyl rester af sæbe helt af, og vask hænderne bagefter.

Et fuglebad kræver mere af dig om vinteren end om sommeren, men belønningen er tilsvarende større, fordi frisk vand i frostvejr er en sjælden vare for havens fugle. Med en lav skål, en kande lunkent vand om morgenen og en fast rutine for rengøringen får du både flere gæster i haven og raskere fugle, der klarer sig bedre gennem de kolde måneder.