Viskerblade: tjek og skift dem før vinteren

Viskerbladene er nogle af de mindste og mest oversete dele på bilen, og de fleste opdager først, at de er slidte, når det regner tæt en mørk aften, og modkørende lys spreder sig i striber over hele ruden. Om vinteren arbejder bladene hårdere end resten af året, fordi vejsalt, sjap og frost slider på gummiet, og fordi du bruger sprinkleren langt oftere. I denne guide gennemgår vi, hvordan du ser, at bladene er slidte, hvilke typer og fatninger der findes, hvordan du skifter dem selv på for- og bagrude, og hvordan sprinklervæsken skal være, når frosten kommer.

Tegn på slidte viskerblade

Gummiet på et viskerblad har en skarp læbe, der vender sig, hver gang bladet skifter retning, og som skraber vandet af glasset i en tynd, jævn bane. Sol, varme, frost, vejsalt og snavs gør gummiet hårdt og afrundet med tiden, og så kan læben ikke længere følge ruden. Det sker gradvist, så man vænner sig til det, og derfor er det en god idé at se bladene efter med vilje, inden vinteren for alvor begynder.

• Striber: tynde vandstriber, der bliver liggende efter hvert slag, betyder som regel, at læben er slidt eller har fået hakker.
• Tåget bue: en bred, uklar bane midt i synsfeltet tyder på, at gummiet er blevet hårdt og ikke længere ligger tæt til glasset.
• Hop og rysten: bladet hopper hen over ruden i stedet for at glide, ofte fordi gummiet er stift, eller fordi armen ikke trykker ligeligt.
• Knirken eller skraben: en lyd, du ikke hørte før, kan komme fra hårdt gummi eller fra en metaldel, der rører glasset.
• Synlige skader: revner, flossede kanter eller et stykke gummi, der hænger løst, når du løfter armen og kigger efter.

Begynd altid med at rense ruden og bladene, før du dømmer dem, for en fedtet hinde fra vejen eller voks fra vaskehallen kan give præcis de samme striber som et slidt blad. Er problemet der stadig efter en grundig rengøring, er det tid til nye. Som tommelfingerregel holder forrudebladene omkring et år, og bor du ved kysten, kører du meget, eller står bilen altid ude, kan det være kortere tid. Skifter du dem hvert efterår, har du friske blade til den del af året, hvor du har mest brug for dem.

Rammeblade, fladblade og hybridblade

Viskerblade findes i tre grundtyper, og de fleste nyere biler kommer fra fabrikken med fladblade. Du kan som regel godt skifte mellem typerne, så længe længden og fatningen passer til armen, men vælg den samme type som originalen, hvis du er i tvivl.

Type	Sådan er det bygget	Om vinteren
Rammeblad (konventionelt)	En metalramme med flere led fordeler trykket fra armen ud på gummiet	Sne og is kan sætte sig i leddene, så bladet ikke ligger tæt til ruden
Fladblad	En lukket, buet fjederskinne i gummiet trykker jævnt på hele længden	Ingen åbne led til is, og bladet ligger lavt og samler mindre sne
Hybridblad	En ramme med en lukket skal over, så den ligner et fladblad	Bedre end et åbent rammeblad i sne, men fylder mere end et fladblad
Vinterblad	Et rammeblad med en gummihætte over leddene	Bygget til is og sne, men sjældnere at finde i dag

Fladbladene har den fordel, at der ikke er nogen led, som kan fryse fast, og at de presser lige hårdt på hele længden, også når ruden er kraftigt buet. Rammebladene er til gengæld enkle og robuste, og på ældre biler er de tit det oprindelige valg. For alle typerne gælder, at det er kvaliteten af gummiet og den rigtige pasform, der afgør, hvor godt bladet visker.

Længde og fatning: find de rigtige blade

To mål afgør, om et blad passer: længden og den fatning, der forbinder bladet med armen. På de fleste biler er bladet i førersiden længere end bladet i passagersiden, og nogle biler har et enkelt stort blad eller to blade, der arbejder mod hinanden. Mål derfor bladene hver for sig fra ende til ende, eller find størrelserne i instruktionsbogen. Mange forhandlere kan også slå bladene op ud fra bilens mærke, model og årgang, og det er den sikreste vej, hvis du ikke kender fatningen.

De almindelige fatninger

• Krog (U-krog): armen ender i en bøjet krog, som bladets adapter klikker fast i. Det er den mest udbredte fatning, og den findes i flere størrelser, hvor 9 x 3 og 9 x 4 mm er de mest almindelige.
• Sidepind: en lille tap på siden af armen går ind gennem et hul i bladets adapter og låses med en klips.
• Trykknap: bladet skubbes ind over en flad arm, og en firkantet knap låser det, så du trykker på knappen for at frigøre bladet.
• Bajonet og sidelås: fatninger, hvor bladet drejes eller klikkes ind fra siden. De sidder især på nogle europæiske biler.

Mange eftermarkedsblade leveres med et sæt adaptere, så samme blad kan passe til flere fatninger. Det er praktisk, men læs vejledningen grundigt, og prøv adapteren på armen, inden du begynder at trække i noget. Sidder bladet løst, eller vender det skævt mod ruden, er det den forkerte adapter, og så kan bladet falde af midt i et regnvejr.

Sådan skifter du viskerbladene

At skifte viskerblade tager som regel nogle få minutter, og det kræver intet værktøj. Det største hensyn er ruden, for viskerarmen sidder med en kraftig fjeder, og smækker den tilbage mod glasset uden blad, kan metalspidsen slå et mærke eller en revne i forruden.

1. Sluk bilen, og sørg for, at viskerne står i hvilestilling. Parkerer viskerne under kanten af motorhjelmen, skal du først sætte dem i serviceposition, som instruktionsbogen beskriver, så du kan løfte armene fri af hjelmen.
2. Læg et foldet håndklæde eller et stykke pap på ruden under armen.
3. Løft armen ud fra ruden, til den står af sig selv, og hold godt fast i den med den ene hånd.
4. Udløs bladet efter fatningen: tryk på knappen eller klipsen, og skub eller drej bladet af armen.
5. Sæt det nye blad på samme måde, til det klikker hørbart på plads, og træk let i det for at sikre, at det sidder fast.
6. Sænk armen forsigtigt ned på ruden, gentag på den anden side, og sæt viskerne tilbage i normal stilling.
7. Prøv viskerne med lidt sprinklervæske, og se efter, om de visker rent i hele banen uden at slå mod ruden eller hinanden.

Gem ikke de gamle blade som reserve i bagagerummet, for gummiet bliver ikke bedre af at ligge. Smid dem i stedet ud efter din kommunes regler for sortering af affald, så de ikke ender med at fylde i bilen. Kører du ofte i mørke, så notér datoen for skiftet, så du kan se, hvor længe bladene holder med din kørsel.

Bagrudeviskeren

Bagrudeviskeren bliver brugt sjældnere end forrudeviskerne, men den slides alligevel af sol, frost og snavs, og på en stationcar eller en SUV hvirvler vejsnavset op på bagruden ved hver eneste tur i vådt vejr. Bladet er ofte kortere og har på mange biler sin egen fatning, og på nogle modeller er bladet og armen ét samlet stykke, som skal skiftes sammen. Tag derfor et billede af fatningen eller find den i instruktionsbogen, før du køber.

Bagrudeviskeren har sin egen sprinklerdyse, som på mange biler får væske fra den samme beholder som forruden gennem en lang slange. Den slange er det første sted, der fryser, hvis du kører med for svag væske, så tjek, at der kommer væske ud bagtil, når du har fyldt vintervæske på. Lad heller ikke bagrudeviskeren køre på en isdækket rude, for den lille motor er ikke bygget til at rive et fastfrosset blad løs.

Rens bladene og ruden

Rene blade holder længere og visker bedre, og det tager kun et øjeblik, når du alligevel tanker eller lader bilen op. Løft armen, og tør gummiet af med en blød klud fugtet med sprinklervæske eller lunkent vand, indtil kluden ikke længere bliver sort. Tør i bladets længderetning, så du ikke bøjer læben, og undgå at smøre gummiet med olie, silikone eller andre midler, der ikke er beregnet til viskerblade, fordi de kan gøre gummiet blødt eller efterlade en hinde, der giver striber.

Ruden betyder lige så meget som bladet. En hinde af vejfilm, insekter og voks fra vaskeanlægget får selv nye blade til at stribe, så giv forruden en grundig vask udvendigt et par gange i løbet af vinteren. Brug en ren svamp, en ren klud og en rengøring beregnet til bilruder, og skyl efter med rent vand. Teknikken med tørring og klude minder om den, du bruger på husets vinduer, og vi har beskrevet den i guiden til vinduespudsning før vinteren.

Sprinklervæske til vinteren

En bil med forrude skal have forrudeviskere og en forrudevasker, der kan væde ruden, så viskeren kan rense den, og det står i Færdselsstyrelsens vejledning om syn af køretøjer, som synshallen arbejder efter. I praksis er sprinkleren også det, der holder dig kørende om vinteren, når bilerne foran sender salt og sjap op på ruden. Sommervæske og rent vand fryser i beholderen, i slangerne og i dyserne, og derfor skal der vintervæske på, før de første frostnætter kommer.

Koncentrat eller færdigblandet

Sprinklervæske fås som koncentrat, du selv blander med vand, og som færdigblandet væske, der er klar til at hælde i. Koncentratet giver mest for pladsen i bagagerummet, men det kræver, at du blander præcis efter skemaet på dunken, fordi forholdet mellem væske og vand bestemmer, ved hvilken temperatur blandingen fryser. Færdigblandet væske er nemmere og har sit frysepunkt trykt på dunken, men den må ikke fortyndes med vand, for så stiger frysepunktet.

• Vælg frysepunktet efter vinteren: en væske, der er frostsikret til omkring minus 20 grader, dækker de fleste danske vintre, men kører du til fjeldet eller Sverige, skal den kunne tåle mere.
• Kør beholderen ned først: har du sommervæske i beholderen, så brug den, til den er næsten tom, før du fylder vintervæske på, så blandingen ikke bliver svagere end beregnet.
• Ingen husholdningsmidler: opvaskemiddel og rengøringsmidler kan skumme, fryse og efterlade en hinde, og de er ikke lavet til pumpe og dyser.
• Opbevar dunken sikkert: sprinklervæske er farlig at drikke, så den skal stå utilgængeligt for børn og aldrig hældes over på en flaske, der ligner en drikkeflaske.

Siden maj 2019 må sprinklervæske, der sælges til private i EU, højst indeholde 0,6 procent methanol, og derfor er de fleste væsker i dag baseret på andre alkoholer. De gamle methanolbaserede væsker er dermed forsvundet fra hylderne i butikkerne, men væsken er stadig ikke noget at have stående frit fremme i garagen. Hold øje med dyserne, når du fylder op, og juster dem forsigtigt med en tynd nål, hvis strålen rammer for højt eller for lavt på ruden.

Viskerne i frostvejr

En af vinterens klassiske diskussioner er, om man skal løfte viskerne ud fra ruden, når bilen holder ude en frostnat. Begge løsninger har fordele og ulemper, og hvad der passer bedst, afhænger af bilen, af hvor den holder, og af om du bruger en frostafdækning over forruden.

Løsning	Fordele	Ulemper
Viskerne løftet ud fra ruden	Gummiet fryser ikke fast, og det er lettere at skrabe ruden helt ren nederst	Fjederen står i spænd hele natten, og stærk vind kan smække armen ned i ruden
Viskerne under en frostafdækning	Bladene er beskyttet, og ruden er klar, når afdækningen tages af	Afdækningen skal lægges på en tør rude, ellers fryser den selv fast
Viskerne liggende på ruden	Intet at huske om aftenen	Gummiet kan fryse fast og rives i stykker, hvis viskerne tændes for tidligt

Hvilken løsning du end vælger, gælder den samme regel om morgenen: tænd aldrig viskerne, før du har set, at bladene sidder frit, og brug dem ikke til at skrabe is af ruden. Sluk også for automatisk viskning, hvis bilen har regnsensor, når den holder på en iset rude, så viskerne ikke starter af sig selv, når du drejer nøglen. Er bladene frosset fast, så lad blæseren varme ruden et øjeblik, og løsn dem forsigtigt med hånden. Hvordan du gør resten af ruden fri, har vi gennemgået i guiden til frost på bilruden, og vil du have hele bilen gjort klar til vinteren med dæk, batteri og udstyr, så læs guiden til at gøre bilen klar til vinter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor tit skal man skifte viskerblade?

Som tommelfingerregel omkring en gang om året på forruden, gerne om efteråret, så du har friske blade til vinterens salt og sjap. Står bilen altid ude, eller kører du meget, kan det være oftere, og striber, hop og en tåget bue efter rengøring er tegn på, at tiden er inde.

Hvordan finder jeg den rigtige størrelse?

Mål hvert blad for sig fra ende til ende, for førersiden er ofte længere end passagersiden, og tjek armens fatning. Instruktionsbogen har som regel målene, og mange forhandlere kan slå de rigtige blade op ud fra bilens mærke, model og årgang.

Må jeg fylde vand i sprinklerbeholderen om vinteren?

Nej. Rent vand fryser i beholderen, slangerne og dyserne og kan sprænge beholderen. Brug vintersprinklervæske blandet efter anvisningen, og fortynd ikke færdigblandet væske, fordi frysepunktet så stiger.

Hvorfor striber nye viskerblade?

Oftest fordi ruden har en hinde af vejfilm eller voks fra vaskehallen. Vask forruden grundigt, og tør bladene af. Bliver det ved, kan bladet sidde skævt i adapteren, eller armen kan have mistet noget af sit tryk.

Nye viskerblade og den rigtige vintervæske er to af de mindste vedligeholdelsesopgaver på bilen, men de afgør, hvor godt du ser vejen i regn, sjap og mørke. Gør det nu i oktober, så er bilen klar, når salt og sne kommer på vejene.