Kort fortalt
- En bore-skruemaskine med momentkobling klarer langt de fleste opgaver i et almindeligt hjem, fra møbelsamling til huller i træ, gips og metal.
- En slagskruetrækker er stærk til lange skruer og bolte, men den er ikke lavet til at bore præcise huller.
- Til mursten kan en slagboremaskine gøre arbejdet, mens beton kræver en borehammer med SDS-plus-patron.
- Volt siger noget om maskinens kraft, og amperetimer om, hvor længe batteriet holder. Hold dig til én batteriplatform, så batterierne passer i alle maskinerne.
- Brug sikkerhedsbriller og høreværn, find kabler og rør med en detektor før du borer, og brug aldrig handsker ved en roterende maskine, hvor de kan blive fanget.
Når oktober går mod november, flytter mange projekter indendørs. Der skal hænges hylder op i børneværelset, nye lamper over spisebordet og måske et vægbeslag til julens lyskæder, og så står man i byggemarkedet eller på nettet og skal vælge mellem bore-skruemaskiner, slagskruetrækkere, slagboremaskiner og borehamre, der på billederne ligner hinanden til forveksling. Forskellen ligger i, hvordan maskinerne arbejder, og hvilke materialer de er bygget til. Guiden her forklarer, hvilken maskine der passer til hvilken opgave og hvilken væg, hvad tallene på batteriet betyder, og hvordan du kommer sikkert i gang.
Indhold
Fire maskiner, der ligner hinanden
De fleste batteridrevne maskiner har et pistolgreb og en patron foran, men inde i maskinen sker der noget meget forskelligt. En bore-skruemaskine drejer bare rundt, en slagskruetrækker giver korte slag i omdrejningsretningen, en slagboremaskine hamrer let fremad, mens den drejer, og en borehammer slår kraftigt fremad med et stempel. Det er den forskel, der afgør, om maskinen kan skrue en lang skrue i en planke, eller om den kan bore et hul i en betonvæg.
| Maskine | Sådan arbejder den | God til | Ikke god til |
|---|---|---|---|
| Bore-skruemaskine | Drejer med justerbart moment og som regel to gear | Møbelsamling, skruer i træ, huller i træ, gips og metal | Beton og hårde mursten |
| Slagskruetrækker | Korte, kraftige slag i omdrejningsretningen, sekskantet bitholder | Lange skruer i terrasser, lægter og spær, bolte og møtrikker | Præcise huller og små, sarte skruer |
| Slagboremaskine | Drejer og hamrer let fremad med mange små slag | Huller i mursten, letbeton og enkelte huller i beton | Mange eller store huller i hård beton |
| Borehammer (SDS-plus) | Et stempel giver få, men meget kraftige slag fremad | Beton, natursten og større huller, ofte også mejsling | Skruearbejde og fint træarbejde |
Bore-skruemaskinen er husets arbejdshest
Har du kun plads til én maskine, så er det bore-skruemaskinen. Momentkoblingen er den nummererede ring bag patronen, og den får maskinen til at slippe, når skruen sidder fast, så du ikke trækker skruehovedet igennem en spånplade eller ødelægger skruens kærv. Start på et lavt tal, og skru op, til skruen lige netop går helt i, og brug borestillingen, hvor koblingen er slået fra, når du borer huller. Det lave gear giver mest kraft til skruer, og det høje gear giver højere omdrejninger til boring i træ og metal.
Mange bore-skruemaskiner fås også med en slagfunktion, og så hedder de slagbore-skruemaskiner. Slagfunktionen gør det muligt at bore enkelte huller i mursten og letbeton, men den er svagere end en egentlig borehammer, og den er sjældent nok til en væg af hård beton. Det er en god kombination i et hjem med murede vægge, hvor du kun skal bore et par huller om året.
Slagskruetrækkeren til de tunge skruer
En slagskruetrækker er kompakt og har en hurtigpatron til bits med sekskantet skaft, og den giver korte slag i omdrejningsretningen, når modstanden bliver stor. Det gør den overlegen til lange skruer i en terrasse, et skur eller en carport, og du mærker næsten ikke modtrykket i håndleddet. Til gengæld har den sjældent en momentkobling, så den kan let trække små skruer for langt i, og den er ikke lavet til at bore præcise huller, selvom der findes bor med sekskantet skaft. Den er derfor et godt supplement til bore-skruemaskinen og ikke en erstatning for den.
Hvilken maskine til hvilken væg?
Det er væggen, der bestemmer maskinen, og i mange danske boliger er der flere slags vægge under samme tag. Ydervægge og bærende vægge i ældre huse er ofte murede, lejlighedsbyggeri fra efterkrigstiden har mange vægge af beton, og nyere skillevægge er typisk af gips på et skelet af træ eller stål. Banker du på væggen, og lyder den hul, er det som regel gips, mens farven på støvet fra et lille prøvehul afslører resten, fordi det er gråt fra beton, rødligt fra tegl og hvidt fra gips og gasbeton.
| Væg | Maskine | Bor | Husk |
|---|---|---|---|
| Gips på skelet | Bore-skruemaskine uden slag | Træ- eller HSS-bor | Ram skelettet med tunge ting, og brug ellers hulrumsdyvler |
| Træ og træbeklædning | Bore-skruemaskine | Træbor med centerspids | Forbor tæt på kanter, så træet ikke flækker |
| Gasbeton og letbeton | Bore-skruemaskine uden slag | Stenbor | Slag gør hullet for stort, så dyvlen ikke holder |
| Massive mursten | Slagboremaskine eller slagbore-skruemaskine | Stenbor med hårdmetalspids | Bor i stenen og aldrig i fugen |
| Hulsten | Bore-skruemaskine uden slag | Stenbor | Slag kan sprænge kanalerne inde i stenen |
| Beton | Borehammer med SDS-plus | SDS-plus-bor | Rammer du armeringsjern, så flyt hullet et par centimeter |
| Fliser og klinker | Bore-skruemaskine uden slag, lav hastighed | Flise- eller diamantbor | Sæt malertape på flisen, så boret ikke glider |
Valget af dyvel og skrue er en historie for sig, og den afhænger lige så meget af væggen som af det, der skal hænge på den. Vi har gennemgået de forskellige vægge og dyvler grundigt i guiden til at hænge tv’et på væggen, og de samme principper gælder for tunge hylder, køkkenskabe og spejle.
Tip: Skal du bore i en væg, hvor du ikke ved, hvad der gemmer sig, så start med et lille bor på 5–6 mm og uden slag. Går det let, er det gips eller letbeton, og møder du hård modstand og gråt støv, er det beton, og så er det tid til at finde borehammeren frem.

Batteriet: volt, amperetimer og platform
Næsten alt nyt elværktøj til hjemmet er batteridrevet, og tallene på batteriet er det, der skaber mest forvirring. Spændingen i volt siger noget om, hvor meget kraft maskinen kan levere, mens kapaciteten i amperetimer, forkortet Ah, siger noget om, hvor længe batteriet holder, før det skal lades op. Ganger du de to tal, får du batteriets energi i watttimer, så et batteri på 18 V og 4 Ah rummer 72 Wh, og det er det tal, der bedst sammenligner batterier på tværs af størrelser.
- 10,8–12 V: Lette og kompakte maskiner, der er gode til møbelsamling, små skruer og arbejde over hovedet eller i skabe. De har dog for lidt kraft til lange skruer og store huller.
- 18 V: Den mest udbredte klasse til både private og professionelle. Her finder du alle typer maskiner, også borehamre, og den passer til de fleste opgaver i hus og have.
- 36 V og derover: Kraftige maskiner til tungt arbejde, som store borehamre og havemaskiner, der hos nogle producenter får strøm fra to 18 V-batterier på én gang.
Et batteri på 2 Ah er let og passer godt til en lille maskine og korte opgaver, mens 4–5 Ah giver arbejdstid nok til at samle en hel garderobe eller bygge et skur, men gør maskinen tungere. Mange vælger to batterier, så det ene kan lade, mens det andet er i brug. Det vigtigste valg er dog platformen, for batterierne passer som regel kun til maskiner fra samme producent og serie. Vælger du en platform med et bredt udvalg af maskiner, kan du senere købe en stiksav, en vinkelsliber eller en hækkeklipper uden batteri og lader og bruge de batterier, du allerede har.
Kulstofbørster eller børsteløs motor
Mange maskiner fås med en børsteløs motor, hvor elektronikken styrer motoren i stedet for kulbørster, der slides. En børsteløs motor udnytter batteriet bedre, bliver mindre varm og har længere levetid, og den er især en fordel på maskiner, der bruges meget eller skal yde meget, som slagskruetrækkere og borehamre. Til en maskine, der kun bruges et par gange om året, er en traditionel motor med kulbørster fuldt tilstrækkelig.
Batteriet i den kolde tid
Litiumbatterier kan ikke lide frost, og et batteri, der har ligget i en kold garage hele natten, giver mærkbart kortere arbejdstid. Opbevar batterier og lader frostfrit og tørt, og lad batteriet få stuetemperatur, før du sætter det til opladning, for mange ladere lader ikke et koldt batteri, og de fleste producenter fraråder at lade under frysepunktet. Lad batterierne på et underlag, der ikke kan brænde, og ikke uden opsyn natten over, og kassér et batteri, der er revnet, svulmet op eller er blevet meget varmt uden grund.
Bor og bits
Selv den bedste maskine laver dårlige huller med et forkert eller sløvt bor, og det er ofte i boret, at en opgave går galt. Hold borene adskilt i en kasse, hvor du kan se, hvilke der er til træ, metal og sten, for de ligner hinanden, men virker meget forskelligt. Et stenbor i en stålplade bliver glødende uden at komme igennem, og et træbor i en murstensvæg er sløvt efter få sekunder.
- Træbor: Har en skarp centerspids, der holder boret på plads, og giver rene huller i træ. Til store huller i træ bruges fladbor, forstnerbor eller hulsave.
- Metalbor (HSS): Til stål, aluminium og plast, og de virker også i træ. Bor med lav hastighed og en smule skæreolie i stål, så boret ikke bliver for varmt.
- Stenbor: Har en spids af hårdmetal og bruges til mursten, letbeton og fliser uden slag. Til beton med borehammer skal du bruge bor med SDS-plus-skaft.
- Bits: Pozidriv (PZ2) er meget udbredt i almindelige træskruer, mens Torx (TX20–TX30) er blevet almindelig til terrasseskruer og møbler. Krydskærv (PH) og sekskant (inbus) bruges også, så et blandet sæt med en magnetisk bitholder dækker de fleste behov.
Bitsene er sliddele, og en bit, der er rundet i kanterne, ødelægger skruehovederne, så skift den ud i tide. Vælg bits mærket til slagskruetrækker, hvis du bruger en, for de er lavet til at tåle de hårde slag. Et sæt med forlængere og en vinkeladapter gør det også muligt at komme til inde i skabe og i snævre hjørner.
Sikkerhed: øjne, ører og støv
Boring virker som en ufarlig opgave, men skarpe spåner, splinter af sten og et bor, der knækker, kan ramme øjnene, og støjen fra en borehammer i et lille rum er høj nok til at skade hørelsen over tid. Sæt derfor altid sikkerhedsbriller på, også til et enkelt hul, og brug høreværn, når du borer i sten og beton eller arbejder længe med slagskruetrækkeren. Briller, der er mærket EN 166, og høreværn, der er mærket EN 352, er lavet til formålet.
Støvet fra beton, mursten og fliser er fint og indeholder kvarts, og det fineste kvartsstøv er netop det, reglerne for arbejdsmiljø regner som skadeligt at indånde. Hold en støvsuger under hullet, mens du borer, eller brug en borehammer med støvopsamling, og tag en støvmaske af typen FFP2 eller FFP3 på, når du borer mange huller eller mejsler. Tøm og rengør støvsugeren udenfor bagefter, og luft godt ud i rummet.
- Brug ikke handsker, mens maskinen kører, for et bor kan fange stoffet og trække hånden med ind. Det samme gælder løse ærmer, smykker og langt hår.
- Hold maskinen med begge hænder, når du borer store huller eller bruger borehammer, og brug sidehåndtaget, hvis maskinen har et. Sætter boret sig fast, kan maskinen vride sig kraftigt rundt.
- Spænd emnet fast med en skruetvinge i stedet for at holde det med hånden, og bor aldrig hen mod din egen hånd.
- Tag batteriet ud, når du skifter bor eller bits, så maskinen ikke kan starte ved et uheld.
- Stå på en stabil stige eller et stillads, og hold maskinen foran dig, når du borer over hovedhøjde.
Bor ikke i kabler og rør
Det mest alvorlige uheld ved boring sker, når boret rammer et elkabel eller et vandrør inde i væggen. Kabler løber ofte lodret op eller ned fra stikkontakter og afbrydere og vandret ud fra dem, men det er ingen garanti, og ældre installationer kan ligge helt andre steder. Kør derfor altid en detektor hen over området, før du borer, og marker de steder, hvor den giver udslag, med en blyant.
En god detektor kan finde både strømførende ledninger, metal og træskelet i gipsvægge, men den er ikke ufejlbarlig, og den har sværere ved at finde kabler, der ligger dybt eller er afskærmede. Bor derfor aldrig lige over, under eller ved siden af en stikkontakt, og vær særlig forsigtig i køkkener og badeværelser, hvor der ofte ligger både kabler og rør i væggene. Hold også øje med gulvvarme, før du borer i gulvet, og find tegningerne frem, hvis du har dem.
Rammer du et kabel, så slip maskinen, slå strømmen fra på den gruppe i eltavlen, eller slå hovedafbryderen fra, og rør ikke ved boret. Et beskadiget kabel i boligens faste installation skal repareres af en autoriseret elinstallatør, også selvom det ser ud til at virke bagefter. Rammer du et vandrør, så luk for hovedhanen og ring efter en VVS-installatør.

Det første sæt værktøj
Er du ved at samle dit første værktøj, så start med det, der dækker flest opgaver, og byg videre, når en konkret opgave kræver mere. De fleste hjem kommer langt med en bore-skruemaskine og et godt sortiment af bor og bits, mens borehammeren først bliver nødvendig, hvis du bor med betonvægge eller skal i gang med et større projekt. Listen herunder er et forslag til et grundsæt, der kan løse de fleste opgaver i en bolig.
- En bore-skruemaskine på 12 eller 18 V med to batterier og en lader, gerne med slagfunktion, hvis du har murede vægge.
- Et blandet sæt bor til træ, metal og sten i de mest brugte størrelser fra 3 til 10 mm.
- Et bitsæt med PZ, PH, Torx og sekskant samt en magnetisk bitholder.
- En detektor til kabler, rør og skelet.
- Vaterpas, målebånd, tommestok og en blyant.
- Sikkerhedsbriller, høreværn og et par støvmasker.
- Et sortiment af dyvler og skruer til de vægge, du har derhjemme.
- Senere en slagskruetrækker til terrasse- og skurprojekter eller en borehammer til betonvægge, på samme batteriplatform.
Giv værktøjet en fast plads, så det er nemt at finde frem, og så batterierne altid står på lader det samme sted. Har du en garage eller et skur, så se guiden til at indrette et værksted i garagen med arbejdsbænk, lys og opbevaring. Og er næste projekt at beklæde en væg med lameller, finder du værktøjslisten og fremgangsmåden i guiden til vægpaneler.
Tip: Står du foran en større opgave, som at bore mange huller i beton én gang, kan det være en idé at leje en kraftig borehammer i stedet for at købe en. Så kan du bruge pengene på en god bore-skruemaskine, som du får glæde af hver uge.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg bore i beton med en almindelig boremaskine?
Et par små huller i letbeton eller mursten kan en slagbore-skruemaskine klare, men hård beton kræver en borehammer med SDS-plus-patron og tilhørende bor. En almindelig bore-skruemaskine uden slag kommer sjældent igennem beton og slider boret op.
Hvad er forskellen på en skruemaskine og en slagskruetrækker?
En bore-skruemaskine drejer med et justerbart moment og kan både bore og skrue præcist. En slagskruetrækker giver korte, kraftige slag i omdrejningsretningen og er stærkere til lange skruer og bolte, men den er ikke lavet til at bore præcise huller og har sjældent en momentkobling.
Skal jeg vælge 12 V eller 18 V?
12 V er let og nok til møbelsamling og mindre opgaver, mens 18 V har kraft til de fleste opgaver i hus og have og det største udvalg af maskiner på samme batteri. Skal du bygge en terrasse eller bore i murværk, er 18 V det sikre valg.
Hvordan undgår jeg at bore i et elkabel?
Brug en detektor, før du borer, og bor aldrig lige over, under eller ved siden af stikkontakter og afbrydere. Rammer du alligevel et kabel, så slå strømmen fra i eltavlen, og få en autoriseret elinstallatør til at reparere skaden.
Med den rigtige maskine til væggen, et skarpt bor og briller på næsen går de fleste opgaver hurtigere og pænere, end man tror. Start med bore-skruemaskinen, lær den at kende på et par små projekter, og udvid værktøjskassen, når opgaverne kræver det.



