Vinterdæk: mønsterdybde, mærkning og opbevaring

Sidst i oktober begynder nattefrosten at komme for alvor, og køen hos dækforhandlerne vokser for hver vejrudsigt, der nævner sne. Om du skifter selv i carporten eller får det gjort på et værksted, er det nu, du skal se dine vinterdæk efter i sømmene, for et dæk, der så fint ud i marts, kan have mistet både mønster og greb, mens det lå i garagen. Guiden går et spadestik dybere end vores generelle vintertjek: Den forklarer, hvordan du læser mærkningen på dækkets side, måler mønsteret rigtigt, holder øje med trykket i kulden og opbevarer de hjul, du tager af.

Reglerne i korte træk

Danmark har stadig ikke et krav om vinterdæk, men færdselsloven blev 1. juli 2025 præciseret, så det står klart, at du ikke må køre på dæk, der er åbenbart uegnede til føret. Færdselsstyrelsen understreger, at der hverken er tale om nye regler eller et krav om vinterdæk, men om et ansvar, du har hver gang, du sætter dig bag rattet. Bliver du overrasket af glatte veje på dæk, der ikke kan klare dem, må du ikke køre videre, og politiet kan give bøde.

I praksis betyder det, at sommerdæk ikke hører hjemme på vejen, når der ligger sne, is eller sjap. Vi har gennemgået reglerne mere grundigt, også for pigdæk og for kørsel i Sverige og Tyskland, i guiden Bilen klar til vinter, så her koncentrerer vi os om selve dækkene, og hvordan du ser, om de er gode nok.

Sådan læser du dækkets side

Dækkets sidevæg ligner en kode, men den fortæller faktisk det meste af det, du har brug for at vide. Størrelsen står som en række tal og bogstaver, fx 205/55 R16 91H, og den skal svare til det, bilen er godkendt til. Står du med et brugt sæt vinterhjul fra en bekendt, er det her, du tjekker, om de overhovedet passer, før du begynder at skrue.

Mærkning	Eksempel	Betydning
Bredde	205	Dækkets bredde i millimeter fra sidevæg til sidevæg.
Profil	55	Sidevæggens højde i procent af bredden.
Konstruktion og fælg	R16	Radialdæk til en fælg på 16 tommer.
Belastningsindeks	91	Hvor meget hvert dæk må bære. Tallet skal mindst svare til bilens papirer.
Hastighedsindeks	H	Dækkets højeste tilladte hastighed, fx T = 190, H = 210 og V = 240 km/t.
Vintermærker	M+S og 3PMSF	M+S er et godkendt vinterdæk. 3PMSF er testet i sne.
Datokode	DOT … 3423	Produceret i uge 34 af 2023.
Rotation	Pil	Retningsbestemte dæk skal monteres, så pilen peger i kørselsretningen.

Mange vinterdæk har et lavere hastighedsindeks end bilens sommerdæk, og det er som udgangspunkt i orden, så længe du ikke kører hurtigere, end dækket er godkendt til. Spørg dækforhandleren, hvad der gælder for netop din bil, hvis du er i tvivl. Datokoden er især værd at kigge på ved brugte dæk, for gummiet bliver hårdere med årene, også selv om dækket har ligget stille. Et vinterdæk med fint mønster, men mange år på bagen, giver ikke det greb, mønsteret lover, så få gamle dæk vurderet af en fagmand, før du regner med dem en isglat morgen.

Forskellen på de to vintermærker er vigtig. M+S, eller MS og M&S, står for mud and snow og viser, at dækket er godkendt som vinterdæk, men det siger ikke noget om, at dækket er testet i sne. 3PMSF, et lille bjerg med tre tinder og et snefnug, får et dæk først, når det har klaret en standardiseret prøve af greb i sne. Både Færdselsstyrelsen og Rådet for Sikker Trafik anbefaler 3PMSF-dæk, hvis du skal køre i hårdt vintervejr.

Mønsterdybden: lovkrav og anbefaling

Lovens minimum er 1,6 mm mønster hele året på en personbil, og kommer et dæk under det, er det ulovligt og skal skiftes. Nye dæk har typisk 7–9 mm, vinterdæk som regel i den høje ende. På vinterdæk er 1,6 mm dog langt fra nok, fordi det er de dybe riller og de små skæringer i blokkene, de såkaldte lameller, der griber i sneen og presser vand og sjap væk. Rådet for Sikker Trafik anbefaler derfor mindst 3 mm på vinterdæk, og Færdselsstyrelsen påpeger i sin vejledning om dæk, at et slidt vinterdæk på glat føre kan være farligere end et nyt sommerdæk.

Den sikreste måde at måle på er med en mønsterdybdemåler, et lille redskab på størrelse med en kuglepen, som kan ligge fast i handskerummet. Mål i de store hovedriller og ikke i de små lameller, og mål flere steder både på tværs og rundt om dækket. Er slidet ujævnt, fortæller det ofte noget om bilen, for slid i den ene side kan skyldes forkert hjulstilling, og slid midt på dækket kan være tegn på for højt tryk.

• Slidindikatorer: i bunden af hovedrillerne sidder små forhøjninger, der er 1,6 mm høje. Når mønsteret flugter med dem, er dækket ved lovens minimum. Deres placering er markeret på skulderen med et lille trekantsymbol eller bogstaverne TWI.
• Vinterindikator: nogle vinterdæk har en ekstra indikator, der viser, hvornår dækket ikke længere har sine fulde vinteregenskaber. Tjek producentens beskrivelse.
• Samme aksel: dækkene på samme aksel skal have samme størrelse og være af samme type, så sæt ikke et nyt og et slidt dæk side om side.
• Skader: kig efter revner i sidevæggen, buler, skruer og søm, mens hjulene ligger på gulvet. En bule betyder, at dækkets indre konstruktion er skadet.

Vinterdæk eller helårsdæk?

Helårsdæk er blevet populære, fordi man slipper for to sæt hjul og to årlige skift, og i et land med milde vintre som Danmark giver det mening for mange. Færdselsstyrelsen gør dog opmærksom på, at helårsdæk er en markedsføringsbetegnelse og ikke en bestemt dæktype, så mærkningen og egenskaberne varierer fra producent til producent. Et helårsdæk tæller kun som vinterdæk, hvis det har vintermærkningen, og vil du kunne køre i hårdt vintervejr, skal du kigge efter 3PMSF.

	Sommerdæk	Helårsdæk med 3PMSF	Vinterdæk med 3PMSF
Sne, is og sjap	Uegnet	Brugbart, men et kompromis	Bedst
Tør og våd vej om sommeren	Bedst	Brugbart, men et kompromis	Dårligere greb og længere bremselængde
Skift og opbevaring	To sæt hjul	Ét sæt hele året	To sæt hjul
Passer til	Sommerhalvåret	Bilister, der mest kører i by og på vej, der ryddes	Lange ture, landevej og områder med meget sne

Kører du hver dag ad små veje, der ryddes sent, eller skal du op i fjeldene i vinterferien, er et rigtigt vinterdæk det bedste valg. Kører du mest i byen, hvor vejene saltes og ryddes tidligt, kan et godt helårsdæk med 3PMSF være en fornuftig løsning. Husk også, at vinterdæk ikke skal blive siddende hele sommeren, for på varm asfalt giver de længere bremselængde, slides hurtigere og øger forbruget.

Dæktrykket i kulden

Luft trækker sig sammen, når den bliver kold, og derfor falder dæktrykket, selv om der ikke slipper luft ud. Dækproducenterne regner med, at trykket falder cirka 0,07–0,14 bar for hver 10 graders fald i temperaturen. Et dæk, der blev pumpet korrekt en mild eftermiddag i oktober, kan derfor være for blødt en frostmorgen i december, og for lavt tryk giver dårligere styring, længere bremselængde, højere forbrug og mere slid på dækkets skuldre.

Mål trykket på kolde dæk, altså om morgenen eller efter bilen har holdt stille i nogle timer, og pump efter de tal, bilproducenten angiver i instruktionsbogen, i dørkarmen eller i tankklappen. Tallet, der står på selve dækket, er det højeste tryk, dækket tåler, og ikke det tryk, din bil skal køre med. Hold gerne øje med trykket hver anden uge i vintermånederne, også selv om bilen har et dæktrykovervågningssystem, for systemet slår typisk først alarm, når trykket allerede er faldet en del. Tankstationens luftpumpe klarer opgaven, men en lille kompressor, der kan sættes i bilens 12-voltsudtag, gør det nemt at holde styr på trykket hjemme i carporten.

Før og efter hjulskiftet

Hjulskiftet går hurtigere og bliver mere sikkert, hvis du forbereder det. Tag vinterhjulene frem et par dage før, så de har fået stuetemperatur og kan ses ordentligt efter, og find låsemøtrikkens adapter, hvis bilen har låsebolte på fælgene. Mange bilister glemmer, hvor den ligger, og opdager det først, når bilen allerede står på donkraften.

1. Tjek dækkene for mønster, alder, revner og buler, og tjek fælgene for slag i kanten.
2. Tjek trykket på vinterhjulene, før de kommer på, for de er ofte blevet pumpet hårdt op til opbevaringen.
3. Overvej placeringen. Har du markeret, hvor hjulene sad sidste vinter, kan du sætte dem samme sted eller bytte for og bag for at fordele sliddet, men følg retningspilen på retningsbestemte dæk og instruktionsbogens anbefaling.
4. Spænd boltene over kryds med en momentnøgle efter det moment, der står i instruktionsbogen.
5. Efterspænd boltene efter de første kilometer, som tommelfingerregel efter 50–100 km.

Skal du selv skifte hjulene, så arbejd altid på et plant og fast underlag, træk håndbremsen, og læg aldrig nogen del af kroppen under en bil, der kun står på donkraft. Har du en bil med dæktrykovervågning, skal systemet i nogle modeller nulstilles efter skiftet, og det står i instruktionsbogen, hvordan det gøres. Og når du alligevel er i gang i garagen med kulden bidende i fingrene, er det et godt tidspunkt at give batteriet en opladning, så du undgår at skulle bruge startkabler og booster på en frostklar morgen.

Opbevaring af sommerhjulene

De hjul, du tager af, skal holde til næste sæson, og det afhænger mere af opbevaringen, end mange tror. Gummi ældes hurtigere i varme, sollys og tørre omgivelser, så et haveskur eller et loft, der bliver glohedt om sommeren, er et dårligt sted, mens et tørt, køligt og mørkt rum er det bedste. Det kan være en kælder, et depotrum eller en garage, der ikke bliver for varm.

• Rengør og tør hjulene, før de stilles væk, så vejsalt og bremsestøv ikke sidder og tærer på fælgene i et halvt år.
• Se dem efter for skader på dæk og fælg, så du kan nå at få dem udbedret, før de skal på igen.
• Hjul på fælg stables liggende eller hænges op på en vægbøjle eller et hjulstativ.
• Dæk uden fælg opbevares stående og drejes en gang imellem, så de ikke får trykmærker.
• Pump hjulene op til det højeste tryk, instruktionsbogen angiver for bilen, så de holder formen under opbevaringen.
• Markér placeringen, fx med kridt eller en lille klat maling på indersiden, så du ved, hvilket hjul der sad forrest til venstre.
• Hold afstand til varmekilder, elmotorer, maling, olie og opløsningsmidler, og brug gerne dæktasker, så hjulene ikke sviner.

Får du hjulene opbevaret hos et værksted eller en dækforhandler, så tag et billede af dækkene med datokode og mærke, før du afleverer dem. Så kan du dokumentere, hvilke dæk du har afleveret, hvis der skulle opstå tvivl ved næste skift. Har du selv plads, er en del af væggen i garagen eller et kraftigt reolfag ideelt, og vi har samlet idéer til opbevaring og arbejdsplads i guiden til værkstedet i garagen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget mønster skal et vinterdæk have?

Lovens minimum er 1,6 mm, men Rådet for Sikker Trafik anbefaler mindst 3 mm på vinterdæk. Under det falder grebet i sne og sjap markant, og det er tid til at overveje nye dæk.

Er M+S nok, eller skal jeg have 3PMSF?

M+S er et godkendt vinterdæk i Danmark. Skal du køre i hårdt vintervejr med sne og is, anbefaler både Færdselsstyrelsen og Rådet for Sikker Trafik dæk med 3PMSF-mærket, fordi de har bestået en test i sne. Skal du til udlandet, så tjek landets egne regler, for nogle lande kræver 3PMSF.

Hvordan ser jeg, hvor gamle mine dæk er?

Find den firecifrede datokode, der står til sidst i DOT-mærkningen på dækkets side. De to første er produktionsugen, og de to sidste er året, så 0522 betyder uge 5 i 2022. Gummiet bliver hårdere med alderen, så ældre dæk griber dårligere, selv med godt mønster.

Skal dæk opbevares liggende eller stående?

Det afhænger af, om de sidder på fælge. Hjul på fælg kan stables liggende eller hænges op, mens løse dæk uden fælg skal stå op og drejes en gang imellem. Opbevar dem tørt, køligt og mørkt, og ikke i et haveskur eller på et loft, der bliver varmt om sommeren.

Gode vinterdæk er en af de bedste forsikringer, du kan give dig selv og dine passagerer i de næste fem måneder. Mål mønsteret, læs datokoden, pump efter de kolde morgener, og giv sommerhjulene et tørt og mørkt vinterhi, så er både bilen og hjulene klar, når foråret kommer.