Bilen klar til vinter: dæk, batteri, væsker og udstyr

Midt i oktober kommer de første nætter med rim på forruden, og så er det på tide at gøre bilen klar, før den første glatte morgen gør det for dig. De fleste vinterproblemer med bilen er forudsigelige: dæk, der ikke kan holde fast i sjappet, et batteri, der giver op efter en kold nat, en sprinklerbeholder, der fryser, og ruder, der dugger til indefra. Guiden gennemgår reglerne for vinterdæk, som blev præciseret i færdselsloven i 2025, og giver dig en praktisk tjekliste til batteri, væsker, udsyn, måtter og det udstyr, der bør ligge i bilen fra nu og frem til foråret.

Vinterdæk: reglerne i Danmark

Danmark har stadig ikke en dato, hvor bilen skal have vinterdæk på, sådan som man kender det fra Sverige. Til gengæld fik færdselslovens § 67, stk. 3, den 1. juli 2025 en tydelig formulering om, at føreren skal sørge for, at bilen ikke kører på dæk, der er åbenbart uegnede til det konkrete føre. Færdselsstyrelsen understreger, at der ikke er tale om et krav om vinterdæk, men om et ansvar, du har, hver gang du sætter dig bag rattet.

Hvornår er dækkene åbenbart uegnede?

Vurderingen afhænger af vejen den pågældende dag. På en tør og frostfri januardag må du godt køre på sommerdæk, men ligger der is, sne eller sjap, er sommerdæk i praksis uegnede, og Rådet for Sikker Trafik skriver ligefrem, at det er forbudt at køre med sommerdæk i vinterføre. Bøden er 1.000 kr. pr. dæk, så en bil med fire forkerte dæk kan koste 4.000 kr. Politiet skal ikke vente på en ulykke for at gribe ind, og FDM gør opmærksom på, at forkerte dæk også kan få betydning, hvis forsikringen skal dække en skade.

M+S og 3PMSF: læs mærkningen på dækket

Står der M+S, MS eller M&S på dækkets side, er det et typegodkendt vinterdæk. Mærket fortæller dog ikke, at dækket er testet i sne, og derfor anbefaler både Færdselsstyrelsen og Rådet for Sikker Trafik dæk med 3PMSF-mærket, et lille bjerg med tre tinder og et snefnug, hvis du skal ud i hårdt vintervejr. Det mærke får et dæk først, når det har bestået en standardiseret prøve af bremse- og trækevne i sne. Helårsdæk er en markedsføringsbetegnelse og ikke en dæktype, så kig efter de samme mærker, før du regner med dem som vinterdæk.

Mønsterdybde og pigdæk

Et personbildæk skal have mindst 1,6 mm mønster hele året, og kommer det under, er det ulovligt og skal skiftes. Nye dæk har typisk 7–8 mm, og Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at vinterdæk har mindst 3 mm, fordi grebet i sne og sjap falder hurtigt med sliddet. Færdselsstyrelsen bemærker, at et nedslidt vinterdæk på et glat føre kan være farligere end et nyt sommerdæk. Pigdæk må efter reglerne for køretøjers udstyr kun bruges fra 1. november til 15. april, og kun hvis alle hjul i hele vogntoget har pigdæk, så en registreringspligtig trailer bag bilen skal også have dem.

Skal du over grænsen?

Nabolandene har strammere regler end Danmark, og det er dem, der gælder, når du kører der. Tabellen bygger på FDM’s oversigt fra september 2026 og på den tyske færdselslovs krav til mønsterdybde, men tjek reglerne igen tæt på afrejsen, fordi de ændrer sig.

	Danmark	Sverige	Tyskland
Krav om vinterdæk	Nej, men dækkene må ikke være åbenbart uegnede til føret	Ja, fra 1. december til 31. marts, når der er vinterføre	Ja, når der er vinterføre
Mærkning	M+S er godkendt, 3PMSF anbefales	3PMSF eller pigdæk, M+S alene rækker ikke	3PMSF, M+S alene rækker ikke
Mønsterdybde	Mindst 1,6 mm, 3 mm anbefales til vinterdæk	Mindst 3 mm på vinterdæk	Mindst 1,6 mm efter loven
Pigdæk	1. november til 15. april på alle hjul	Tilladt fra 1. oktober til 15. april	Ikke tilladt

Dækskiftet, dæktrykket og opbevaringen

Bestil tid til dækskiftet allerede nu, hvis du får det gjort på et værksted, for køen vokser markant den dag, vejrudsigten første gang melder sne. Skifter du selv hjulene, så tjek mønsteret og kig dækkene efter for revner, buler og skruer, mens de ligger på gulvet, og husk at dækkene på samme aksel skal have samme størrelse og være af samme type. Som tommelfingerregel bør hjulboltene efterspændes med en momentnøgle efter de første 50–100 km, og det rigtige moment står i bilens instruktionsbog.

Lufttrykket falder, når temperaturen falder, så et dæk, der var pumpet korrekt i en varm september, er ofte for blødt en frostmorgen i december. Mål trykket på kolde dæk, gerne en gang om måneden, og pump efter tallene i instruktionsbogen eller på mærkaten i dørkarmen eller tankklappen. FDM nævner, at du kan lægge 0,2 bar til, hvis du skal køre i meget kolde egne.

Sommerhjulene holder længst, når de bliver opbevaret mørkt, køligt og tørt, væk fra elmotorer, olie og opløsningsmidler. Hjul på fælge kan ligge ned i en stak eller hænge på en vægbøjle, mens løse dæk uden fælge hellere skal stå op og drejes en gang imellem, så de ikke får trykmærker.

Batteriet i kulden

Startbatteriet er den klassiske årsag til, at bilen ikke vil starte en vintermorgen. Ifølge FDM kører de fleste biler rundt med et batteri, der kun er 50–70 procent opladet, og i hård nattefrost kan kapaciteten falde med op til halvdelen. Samtidig kræver en kold motor mere strøm for at dreje rundt, og varmeblæser, bagrudevarme og lygter trækker ekstra, netop når batteriet har mindst at give af.

Hold øje med de små tegn i efteråret, for drejer starteren langsommere end normalt, eller bliver lygterne svage, når du starter, er det tid til at få batteriet målt, og mange værksteder kan teste kapaciteten på få minutter. Kører du mest korte ture, når generatoren ikke at lade batteriet op, og så kan en batterilader med vedligeholdelsesfunktion holde det friskt, hvis du har en stikkontakt i garagen eller carporten. Rens samtidig polerne for hvide eller grønne belægninger, og smør dem med syrefri polfedt.

Sådan giver du starthjælp

Følg altid anvisningen i instruktionsbogen, fordi nogle biler har særlige startpunkter i motorrummet, men den almindelige rækkefølge ser sådan ud:

1. Sluk tændingen og alt elektrisk udstyr i begge biler, og sørg for, at bilerne ikke rører hinanden.
2. Sæt det røde kabel på plus på det flade batteri og derefter på plus på hjælpebilens batteri.
3. Sæt det sorte kabel på minus på hjælpebilens batteri og til sidst på et umalet metalpunkt i motorrummet på bilen, der skal startes, et stykke fra batteriet.
4. Start hjælpebilen, lad den gå et par minutter, og start derefter den anden bil.
5. Tag kablerne af i omvendt rækkefølge, og lad bilen køre en længere tur, så batteriet når at blive ladet op.

Kører du elbil, er det stadig et lille 12-voltsbatteri, der vækker bilen, så det kan også svigte i kulden. Det store batteri giver kortere rækkevidde, når det er koldt, og derfor kan det betale sig at forvarme kabinen og batteriet, mens bilen stadig er koblet til laderen, så strømmen til opvarmningen ikke går fra rækkevidden.

Sprinklervæske, kølervæske og viskerblade

Om vinteren bliver forruden beskidt hurtigere end resten af året, fordi den salt- og snavsblandede vejsjap fra bilerne foran lægger sig som en grå hinde på glasset. Du bruger derfor langt mere sprinklervæske, og den skal kunne tåle frost. Sommervæske eller rent vand kan fryse til is i beholderen, i slangerne og i dyserne, og i værste fald sprænger det beholderen. Skift til vintersprinklervæske, før frosten kommer, og bland den efter anvisningen på dunken, så den er frostsikret til de temperaturer, du kan møde.

Kølervæsken skal ifølge FDM være frostsikret til mellem minus 25 og minus 35 grader, og den rigtige blanding beskytter samtidig kølesystemet mod tæring. Et værksted kan måle frostsikringen på få sekunder, og står bilen alligevel til olieskift, er efteråret et godt tidspunkt at få det gjort med den olie, der passer til bilens specifikation.

Viskerbladene arbejder hårdt i vintermånederne, og et blad med flossede eller hårde gummikanter efterlader striber, der i modlys fra modkørende kan gøre det næsten umuligt at se vejen. Kør en finger langs gummiet, rens bladene med en svamp og lidt sprinklervæske, og skift dem, hvis de stadig striber bagefter. Løft viskerne fra ruden, når bilen holder ude en frostnat, eller læg en afdækning over forruden, så gummiet ikke fryser fast og rives i stykker, når du starter viskerne.

Udsyn: ruder, lygter og sne på taget

Før du kører, skal alle ruder, spejle og lygter være helt fri for is og sne, og et lille kighul i forruden er ikke nok. Kører du med for dårligt udsyn, risikerer du en bøde, og i grove tilfælde kan det ende med en betinget frakendelse af kørekortet. Sne på taget og motorhjelmen skal også væk, fordi den kan glide ned over forruden, når du bremser, eller blæse af i store flager mod bilen bagved. Nummerpladen skal kunne læses, så børst også den fri.

En skraber med plastblad er skånsom mod glas og gummilister, og en model med børste i den anden ende klarer både sne og is. Start motoren og varmeblæseren mod forruden, mens du skraber, og lad aldrig bilen stå og gå i tomgang i en lukket garage. Varmt vand på en iset rude er en dårlig idé, fordi den pludselige temperaturforskel kan få en lille stenslagsrevne til at løbe hen over hele ruden.

Dug på indersiden af ruderne skyldes fugt i kabinen, og den kommer især fra våde sko, våde måtter og våde jakker. Sæt blæseren på forruden med aircondition tændt, fordi den tørrer luften, også når du har valgt varme, og undgå at køre med recirkulation, mens ruderne er duggede. Hold indersiden af ruden ren, for en fedtet hinde fra fingre og røg giver duggen noget at sætte sig på. Gå samtidig lygterne efter, skift de pærer, der er gået, og husk at nogle biler ikke tænder baglygterne med kørelyset, så du skal bruge nærlyset, når sigtbarheden er dårlig.

Måtter, fugt og frosne døre

Tekstilmåtter suger sne og saltvand op fra skoene, og når de ikke når at tørre mellem turene, holder de fugten i kabinen og giver duggede ruder hver eneste morgen. Saltet kan desuden trænge ned i bunden af bilen og give rust og lugt over tid. Udskift derfor tekstilmåtterne med gummimåtter med høj kant i vintersæsonen, så smeltevandet bliver liggende i måtten, hvor du nemt kan hælde det ud. En bagagerumsmåtte i gummi beskytter samtidig bunden mod våde barnevogne, snavsede skovle og poser med vejsalt.

Tag måtterne ud og tøm dem, når der står vand i dem, og lad tekstilmåtterne tørre indendørs, inden de kommer tilbage i bilen til foråret. Vil døren ikke åbne efter en frostnat, er det som regel gummilisterne, der er frosset fast til karmen. FDM anbefaler at rense listerne og smøre dem med silikonefedt, der er beregnet til formålet, og at give låsene lidt grafitlåseolie, før frosten sætter ind.

Udstyr, der skal ligge i bilen

En punktering i sjap eller en kø, der står stille i timevis i snestorm, bliver langt lettere at klare med det rigtige udstyr i bilen. FDM anbefaler en god isskraber, skovl, handsker, slæbetov og startkabler, og et tæppe, varmt tøj og en opladt telefon hører også med om vinteren. Saml udstyret i en kasse eller taske i bagagerummet, så det ikke triller rundt, og læg sikkerhedsvesten i dørlommen, så du kan tage den på, før du stiger ud.

• Rydning: isskraber med børste, en lille sneskovl og et par handsker, der kan tåle at blive våde.
• Strøm og bugsering: startkabler eller en opladt startbooster, slæbetov og en lommelygte eller pandelampe.
• Sikkerhed: advarselstrekant, refleksvest til alle i bilen og en førstehjælpskasse.
• Varme: et uldtæppe, en ekstra hue og tørre sokker, hvis du kommer til at holde stille i lang tid.
• Fæste: en sæk sand eller grus, der kan strøs foran hjulene, hvis bilen sidder fast på is.

I Danmark er det ikke lovpligtigt at have en advarselstrekant i bilen, men det er lovpligtigt at sætte en op, hvis du holder stille på vejen efter et uheld eller et motorstop. På motorvej skal trekanten stå 100 meter bag bilen og på andre veje mindst 50 meter, og havariblinket alene opfylder ikke kravet. I mange andre europæiske lande er både trekant og refleksvest obligatorisk udstyr, så har du dem altid med, er bilen også klar til en skiferie.

Kør efter føret

Selv de bedste vinterdæk kan ikke ophæve fysikken, og på is er bremselængden mange gange længere end på en tør vej. Den enkleste måde at få marginen tilbage er farten, og FDM regner med, at en sænkning fra 80 til 60 km/t næsten halverer bremselængden. Hold derfor god afstand til bilen foran, brems blidt og i god tid, og undgå hårde rattebevægelser i sving, hvor dækkene i forvejen arbejder på grænsen af deres greb.

Broer, viadukter og vejstrækninger i skygge fryser ofte, før resten af vejen gør, og en våd vej en kold aften kan være blank is næste morgen, selvom den ser sort og tør ud. Følg vejrudsigten og trafikmeldingerne, når det er vinterføre, og bliv hjemme, hvis myndighederne fraråder kørsel. Skal du selv rydde fortov og indkørsel, inden bilen kan komme ud, kan du læse om snerydning, saltning og din ryddepligt i vores guide til glatføre.

Ofte stillede spørgsmål

Er det lovpligtigt at have vinterdæk i Danmark?

Nej, der er ikke et generelt krav om vinterdæk. Siden 1. juli 2025 står det dog tydeligt i færdselsloven, at dækkene ikke må være åbenbart uegnede til føret, og sommerdæk på is, sne eller sjap kan give en bøde på 1.000 kr. pr. dæk. Kører du dagligt i vintermånederne, er vinterdæk derfor den sikre løsning.

Hvor meget mønster skal der være på vinterdæk?

Lovens minimum er 1,6 mm hele året. Rådet for Sikker Trafik og FDM anbefaler mindst 3 mm på vinterdæk, fordi grebet i sne og sjap forsvinder hurtigt med sliddet. Slidindikatorerne i mønstrets riller viser, hvornår du er nede på 1,6 mm, men til de 3 mm skal du bruge en mønsterdybdemåler.

Hvornår må jeg køre med pigdæk?

Fra 1. november til 15. april, og kun når alle hjul i vogntoget har pigdæk, så en registreringspligtig trailer, der er koblet på, skal også have dem. I Sverige må du køre med pigdæk fra 1. oktober til 15. april, mens de slet ikke er tilladt i Tyskland.

Hvorfor dugger mine ruder indvendigt om vinteren?

Fordi der er for meget fugt i kabinen, typisk fra våde måtter, sko og tøj. Tøm og tør måtterne, brug gummimåtter i vintersæsonen, kør med blæseren mod forruden og aircondition tændt, og undgå recirkulation, mens ruderne er duggede.

Med de rigtige dæk, et friskt batteri og en bil, hvor ruderne er klare og udstyret ligger klar, er du godt rustet til de mørke måneder. Skal garagen også være et sted, hvor du kan skifte hjul og skrue på bilen hele vinteren, så læs vores guide til at indrette et værksted i garagen.