Vinduespudsning før vinteren: værktøj, teknik og fugt

Midt i oktober står solen så lavt, at den skinner lige ind gennem ruderne, og pludselig ser man hver eneste stribe, sommerens pollen og de små pletter fra regnbyger og fugle. Det er et godt tidspunkt at tage vinduerne grundigt, fordi lyset bliver kostbart i de næste måneder, og fordi du kan nå det, før frost og kulde gør arbejdet udendørs besværligt. Samtidig er efterårets pudsning en oplagt anledning til at se karme, rammer og tætningslister efter, så vinduerne holder varmen og fugten ude hele vinteren. I denne guide gennemgår vi værktøjet, teknikken trin for trin, sikkerheden på stigen og de tegn i glasset, der fortæller, at noget er galt.

Hvornår og i hvilket vejr

Det bedste vinduesvejr er en tør og mild dag med et lag skyer for solen. Direkte sol får vandet til at tørre ind på glasset, før du når at trække det af med skraberen, og det er netop de indtørrede rester af sæbe og snavs, der bliver til striber. Pudser du på en solrig dag, så følg skyggen rundt om huset og tag den side, solen lige har forladt.

Frost er den anden grænse, du skal holde øje med i oktober. Når temperaturen nærmer sig nul, kan vandet fryse til en tynd hinde på ruden, og det giver både et dårligt resultat og glatte trin på stigen. Vent derfor til en formiddag, hvor nattens dug og rim er tørret af, og lad være med at tage de udvendige ruder, hvis der er meldt nattefrost lige efter. Blæst er heller ikke en fordel, fordi vinden tørrer glasset ujævnt og blæser blade og støv ind på det, du lige har gjort rent.

Mange vælger at tage ruderne to gange om året, i foråret og om efteråret, og efterårsrunden har den fordel, at sommerens insekter, pollen og spindelvæv kommer væk, før det mørke halvår begynder. Indvendigt kan du pudse, når det passer dig, men det er en god idé at gøre det samme dag som udvendigt, fordi du så kan se, på hvilken side en stribe sidder.

Værktøjet du har brug for

Du behøver ikke et skab fuldt af specialmidler for at få blanke ruder. Det, der gør forskellen, er en god gummiskraber og rene klude, og resten kan de fleste finde i bryggerset. Vand med et par dråber almindeligt opvaskemiddel løsner snavs og fedt og får skraberen til at glide, mens for meget sæbe efterlader en hinde, der giver striber.

Redskab	Hvad det bruges til	Hvad du skal se efter
Spand og lunkent vand	Vaskevandet med et par dråber opvaskemiddel	En spand, der er bred nok til vinduesvaskeren, og gerne en med hank, der kan hænge på stigen
Vinduesvasker	Fugter ruden og løsner snavset	Et aftageligt betræk, som kan vaskes, og en bredde, der passer til dine ruder
Gummiskraber	Trækker vandet af glasset	En lige, blød gummikant uden hak. Skift gummiet, når kanten bliver slidt
Mikrofiberklude	Tørrer kanter, hjørner og karme	Flere tørre klude, så du altid har en ren ved hånden
Teleskopskaft	Når de øverste ruder fra jorden	Et skaft, som både vinduesvasker og skraber kan sidde på
Elektrisk vinduesstøvsuger	Suger vandet af ruden i stedet for at skrabe det ned	Godt til indvendige ruder, spejle og glasdøre, hvor der ikke må dryppe

En gummiskraber i god kvalitet er det redskab, der betaler sig mest, fordi et hak i gummiet giver en stribe ved hvert eneste træk. Til de indvendige ruder er en elektrisk vinduesstøvsuger et rart supplement, fordi den suger vandet op og sparer dig for håndklæder på vindueskarmen og gulvet. Til meget snavsede udvendige ruder, fx ved en vej eller under et træ, kan det betale sig først at skylle det groveste af med en blød børste og rent vand.

Hold vinduesudstyret for sig selv og vask betrækket og kludene uden skyllemiddel, som sætter sig i fibrene og giver fedtede striber næste gang. Gummiskraberen skal tørre og opbevares, så gummikanten ikke ligger og bliver trykket skæv mod andre ting i skabet.

Sådan pudser du en rude trin for trin

Teknikken er den samme, uanset hvor store ruderne er, og når du har fået rytmen, går det hurtigt. Tag én rude ad gangen, så vandet ikke når at tørre ind, mens du er i gang med den næste.

1. Fjern det løse først. Børst spindelvæv, døde insekter og blade væk fra karm og ramme, så de ikke bliver til mudder, når vandet kommer på.
2. Vask ruden. Dyp vinduesvaskeren, pres det meste vand ud, og vask hele ruden med faste bevægelser, også helt ud i hjørnerne.
3. Tør en kant fri. Træk skraberen lodret ned langs den ene side, så du får en tør stribe at starte fra.
4. Træk vandet af. Sæt skraberen i den tørre stribe foroven, og træk den vandret hen over ruden med let tryk. Begynd hvert nyt træk en smule inde i det forrige, så der ikke opstår kanter.
5. Tør gummiet af. Tør skraberens kant af med en klud efter hvert træk, ellers trækker du snavset med tilbage på glasset.
6. Tag kanterne til sidst. Tør den smalle stribe vand langs rammen og i bunden af med en tør mikrofiberklud, og aftør karmen, før vandet løber ned i den.

Øvede vinduespudsere trækker vandet af i én lang slangebevægelse, hvor skraberen vender i hver side uden at slippe glasset, men vandrette træk ovenfra og ned giver et lige så godt resultat og er lettere at lære. Et praktisk trick er at trække vandret på ydersiden og lodret på indersiden, for så kan du se med det samme, hvilken side en stribe sidder på.

På de små ruder i sprossevinduer er en lille skraber eller blot en mikrofiberklud lettere at styre end den store skraber. Vask først med en fugtig klud, og puds efter med en tør, så de mange hjørner ikke samler vand og snavs.

Karme, rammer og tætningslister

Når vinduet alligevel står åbent, er det oplagt at give rammer og karme en tur med en klud opvredet i sæbevand. Snavs og alger i falsen holder på fugten, og det er netop fugt, der over tid får maling til at skalle og træ til at rådne. Kig samtidig efter afskallet maling, revner i kittet og bare pletter i træet, for de skader er billigst at udbedre, mens de er små.

Tjek træet med en syl

Har du trævinduer, kan du teste træets tilstand med en syl eller en lille skruetrækker, som du trykker ind i træet de steder, hvor vandet typisk står, især i bundstykket. Som tommelfingerregel er træet sundt, hvis spidsen kun synker 1–3 mm ind, mens 3–6 mm tyder på meget fugtigt træ og måske begyndende råd, hvor de rådne dele bør skiftes. Synker spidsen mere end 6 mm ind, er der tale om et dybere rådangreb, og så er det et arbejde for en tømrer eller snedker.

Papirtesten for tætningslisterne

Tætningslisten mellem ramme og karm skal være blød og fjedrende, ikke trykket flad og ikke revnet. Sæt et stykke papir i klemme mellem ramme og karm, og luk vinduet: Kan du trække papiret ud, uden at det går i stykker, slipper der varme ud. Prøv først at efterspænde vinduets greb og anverfere, og hjælper det ikke, er det tætningslisten, der skal skiftes. Lister af silikone holder som regel længere end skumlister, og du kan måle, hvor tyk den nye liste skal være, ved at lukke vinduet om en klump modellervoks i falsen.

Tør tætningslisterne af med lunkent vand og en blød klud, men undgå opløsningsmidler, som kan gøre gummiet hårdt. Er bundstykket forsynet med små afløbshuller, så hold dem fri for snavs og døde insekter, så regnvand kan løbe ud i stedet for at blive stående i rammen. Bevægelige beslag og hængsler har godt af at blive gjort rene og smurt efter producentens anvisning, og en dråbe olie gør tit underværker på et greb, der er blevet tungt.

Vinduer højt oppe: stigen og alternativerne

Ruderne på første sal og under tagudhænget er der, hvor vinduespudsning bliver farlig, fordi en stige, der skrider eller vælter, kan give alvorlige skader selv fra få meters højde. Spørg derfor først dig selv, om ruden kan nås på en anden måde. Mange moderne vinduer er vendevinduer eller dreje-kip-vinduer, som kan vendes, så du pudser ydersiden indefra, og et teleskopskaft klarer mange ruder i første sals højde, mens du står på jorden.

Skal du op på en stige, er Arbejdstilsynets regler for arbejde på stiger et godt pejlemærke, også selv om de er skrevet til arbejdspladser og ikke til private. Reglerne siger, at stigen skal stå på et vandret og fast underlag med en hældning på cirka 75 grader, at den kun må bruges til kortvarigt og let arbejde, og at man ikke må stå højere end på det tredjeøverste trin. Bruges stigen som adgangsvej, fx op på et fladt tag, skal den rage mindst 1 meter op over stedet, hvor man træder af, og være fastgjort.

• Den rigtige vinkel: en hældning på cirka 75 grader svarer til, at stigens fod står en fjerdedel af den højde, den når op til, ude fra muren. Når stigen rammer muren 4 meter oppe, skal foden altså stå omkring 1 meter ude.
• Fast underlag: efterårets våde græs og blade er glat. Stil stigen på fliser eller en stabil plade, og brug en stigefod eller et skridsikkert underlag, hvis jorden er blød.
• En hjælper: lad gerne en anden holde stigen i bunden, mens du er oppe, og flyt stigen i stedet for at strække dig til siden.
• Én hånd fri til stigen: tag kun let udstyr med op, fx en lille spand med krog, så du hele tiden kan holde fast.
• Tjek stigen før brug: se efter bøjede vanger, løse trin og slidte fødder, og brug aldrig en beskadiget stige.

Er der tale om høje ruder, ovenlysvinduer eller vinduer, hvor stigen må stå på en skrå flade, er det klogere at overlade dem til en vinduespudser med det rigtige udstyr. Det samme gælder, hvis du ikke føler dig tryg på en stige, for usikkerhed er i sig selv en risiko, når man står højt oppe.

Dug og kondens: hvad glasset fortæller

Når du står tæt på ruderne med kluden, ser du også, hvor de dugger, og det fortæller noget om både vinduet og indeklimaet. Dug på indersiden en kold morgen skyldes som regel fugtig indeluft mod et koldt glas, og den skal tørres af, før vandet løber ned i karmen. Hvordan du får styr på fugten med udluftning, varme og eventuelt en affugter, kan du læse mere om i vores guide til fugt i boligen om vinteren.

Sidder duggen derimod mellem de to lag glas i en termorude, hjælper ingen vinduespudsning. Det betyder, at rudens forsegling er blevet utæt, så fugtig luft er trængt ind i mellemrummet, og ofte ses det først som en grålig hinde eller små kalkaftegninger, der ikke kan tørres væk. Ruden isolerer dårligere end før, og den skal skiftes. Du kan selv skifte en termorude eller lade en glarmester gøre det, og glarmesteren skal bruge målet fra fals til fals for at kunne lave en ny.

Dug på ydersiden af en nyere energirude om morgenen er omvendt et tegn på, at ruden isolerer godt, så det yderste glas bliver koldt om natten. Den forsvinder af sig selv, når solen og morgenluften varmer glasset op, og der er ingen grund til at gøre noget ved den.

Insektnet, gardiner og vindueskarmen

Har du insektnet i rammerne, er efteråret det rigtige tidspunkt at tage dem ned, børste dem fri for støv og døde insekter og lægge dem fladt et tørt sted til foråret. Net i aftagelige rammer holder længere, når de ikke sidder ude i vinterens storme, og ruden bag dem bliver langt lettere at holde ren. Faste rullenet kan du støvsuge forsigtigt med børstemundstykket og rulle helt op for vinteren.

Rene ruder og støvede gardiner passer dårligt sammen, så mange vasker gardinerne samme dag. Tjek vaskeanvisningen først, for nogle stoffer krymper, og tunge mørklægningsgardiner har ofte godt af en skånsom vask og at blive hængt op, mens de er let fugtige, så de retter sig ud af sig selv. Overvejer du nye gardiner til vinteren, kan du finde hjælp til længde, stof og ophæng i vores guide til gardiner.

Til sidst er det vindueskarmen, der skal have en tur, før den igen bliver fyldt med planter, lysestager og om lidt adventsstjerner. Tør karmen af med en fugtig klud, og lad den tørre helt, før potterne kommer tilbage, og sæt gerne et underlag under potterne, så vand fra vandingen ikke står og trækker ind i træet.

De klassiske fejl

1. For meget sæbe i vandet. Et par dråber er nok, for mere giver en hinde, der ses som striber i modlys.
2. Pudsning i direkte sol. Vandet tørrer ind, før skraberen når det, så vent på skyerne eller skyggen.
3. En slidt gummiskraber. Et lille hak i kanten giver en stribe ved hvert træk, og et nyt gummi er hurtigt skiftet.
4. Avispapir og køkkenrulle. De fnugger og smitter af, og en ren mikrofiberklud giver et bedre resultat.
5. Vand i karmen. Vand, der får lov at løbe ned i bundstykket, gør langsomt skade på træ og maling, så tør efter hver gang.
6. For høj og for hurtig på stigen. Flyt stigen hellere én gang for meget end at strække dig ud over siden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor ofte skal man pudse vinduer?

For de fleste er to gange om året nok udvendigt, typisk om foråret og om efteråret. Indvendigt afhænger det af husstanden, for børnefingre, hundesnuder og madlavning tæt på et vindue kan gøre det nødvendigt langt oftere.

Kan man pudse vinduer, når det fryser?

Det er ikke en god idé at pudse udvendigt i frostvejr, fordi vandet kan fryse til en hinde på ruden, og fordi trin og underlag bliver glatte. Vent til en mild formiddag, hvor nattens rim er tørret væk.

Hvorfor bliver mine vinduer stribede?

Striber skyldes som regel for meget sæbe, snavset vaskevand, en slidt gummiskraber eller sol, der tørrer vandet ind. Skift vandet oftere, brug kun et par dråber opvaskemiddel, tør skraberen af efter hvert træk, og puds i skygge.

Hvad gør jeg ved dug mellem glassene i en termorude?

Dug mellem glassene betyder, at rudens forsegling er utæt, og den kan hverken pudses eller luftes væk. Ruden skal skiftes, og det kan du gøre selv eller få en glarmester til, som skal bruge målet fra fals til fals.

Med blanke ruder, rene karme og tætningslister, der slutter tæt, er vinduerne klar til de mørke måneder, og du får mest muligt ud af det lave efterårslys. Tag huset en side ad gangen, og gem de højeste ruder til en dag, hvor du har en hjælper ved stigen.