Vinterleg: kælk, snemand og sikker leg på isen

Sneen kommer sjældent på bestilling i Danmark, og når den endelig falder, ligger den ofte kun nogle dage, før det bliver tøvejr igen. Derfor er det en god idé at have kælk, varmt tøj og nogle idéer klar, før den første snedag, så børnene kan komme ud, mens sneen er der. I slutningen af oktober er der stadig tid til at kigge flyverdragter, luffer og hjelme efter og finde ud af, hvad der er vokset fra siden sidste vinter. Guiden her samler det, I skal vide om tøj, kælkebakke, snelege og isen, så vinterlegen bliver både sjov og tryg.

Tøj i lag til en dag i sneen

Børn, der leger i sneen, sveder, ligger ned, kravler og bliver våde, og derfor er det ikke nok, at tøjet er tykt. Det skal kunne lede fugten væk fra kroppen og holde vind og sne ude, og den sikreste måde at opnå det på er at klæde børnene på i lag. Lagene holder på luft, der varmer, og de gør det let at tage noget af, når barnet bliver varmt, eller tilføje et lag, når det står stille i kø ved kælkebakken.

Lag	Materiale	Godt at vide
Inderst	Uld eller syntetisk funktionsundertøj	Holder varmen, selvom det bliver fugtigt. Undgå bomuld, der suger sved og bliver koldt
Mellemlag	Uldtrøje, fleece eller tynd dun	Det varmende lag, som kan tages af, når barnet bliver for varmt
Yderst	Vind- og vandtæt flyverdragt eller jakke og overtræksbukser	Elastik ved ankler og håndled holder sneen ude
Hænder	Vandtætte luffer, gerne med lang manchet	Luffer er varmere end fingervanter. Tag et ekstra par med
Hoved og hals	Hue, der dækker ørerne, og en halsedisse	En halsedisse er tryggere end et halstørklæde, der kan sætte sig fast
Fødder	Uldsokker og foret, vandtæt fodtøj med plads til tæerne	For stramme støvler giver kolde fødder, fordi der ikke er luft omkring tæerne

Mærk efter i nakken eller på ryggen, om barnet er varmt eller koldt, i stedet for på hænderne, der næsten altid føles kolde. Er barnet svedigt, er det et tegn på, at et lag kan komme af, og er det koldt og stille, er det tid til et lag mere eller til at gå ind. Uldtøj holder i mange vintre, hvis det vaskes skånsomt og tørres fladt, og til de mindste, der sover ude i vognen, har vi samlet råd om barnevognen om vinteren.

Kælkebakken: vælg bakke og kælk

Den gode kælkebakke er ikke nødvendigvis den stejleste, men den, der ender i et langt, fladt stykke, hvor kælken kan nå at stoppe af sig selv. Gå bakken igennem, før børnene kører, og se efter træer, sten, hegn, lygtepæle, bænke og grøfter i faldlinjen, og kør aldrig på en bakke, der ender ved en vej, en parkeringsplads eller et vandløb eller en sø. Er der kun lidt sne, kan sten og stubbe stikke op, og de er svære at se, når man kommer susende, så vælg hellere en græsbakke med et tykt lag sne.

Kælken skal passe til barnets alder og til bakken. Små børn har mest glæde af en lav kælk med ryglæn eller en kælk, som en voksen kan trække på det flade, mens større børn kan styre en kælk med rat eller en snowracer. De hurtige modeller kan komme op i høj fart på en stejl bakke, så de hører til på brede bakker med god plads. Plasticunderlag og oppustelige snetuber er sjove, men kan næsten ikke styres og drejer let rundt, så lad dem blive på de små, lave bakker. Leder I efter en ny kælk eller en skihjelm til vinteren, så tjek i god tid, om den passer til barnets højde og vægt.

Type	Alder (tommelfingerregel)	Styring	Bedst til
Kælk med ryglæn eller trækkælk	Fra de kan sidde selv	Ingen, en voksen trækker	Ture på det flade og små bakker med en voksen bag
Plastickælk	Fra 3–4 år	Med fødderne og ved at læne sig	Små og mellemstore bakker
Træ- eller metalkælk med meder	Fra 4–5 år, gerne med en voksen	Med fødderne eller et reb	Fast, pakket sne
Kælk med rat eller snowracer	Fra skolealderen	Rat og bremser	Brede bakker med langt udløb
Snetube eller rutsjeunderlag	Fra 4–5 år	Næsten ingen	Lave bakker uden forhindringer

Hjelm og regler på bakken

Et fald på kælkebakken går oftest godt, men et sammenstød med et træ, en anden kælk eller en hård isskorpe kan ramme hovedet. En hjelm er derfor en god vane, især på stejle bakker og med hurtige kælke. En skihjelm er bedst, fordi den dækker mere af hovedet og er foret, så den også holder varmen, men en cykelhjelm med en tynd hue under er langt bedre end ingen hjelm. Hjelmen skal sidde lige på hovedet og være spændt, så der kun er plads til en finger under hagen.

• Kør med fødderne forrest, siddende eller liggende på ryggen. Med hovedet forrest rammer hovedet først, hvis kælken støder ind i noget.
• Én kælk ad gangen i samme spor, og vent, til den forreste er kommet væk fra udløbet.
• Gå op ad bakken i siden, så I ikke står i vejen for dem, der kommer ned.
• Kom hurtigt væk fra udløbet, når I er stoppet, og træk kælken med.
• Spænd aldrig en kælk efter en bil, en knallert eller en cykel.
• Leg på kælkebakken i dagslys, eller hvor der er god belysning, og giv børnene refleks på, når det bliver mørkt sidst på eftermiddagen.

Små børn skal have en voksen i nærheden, og det er også en god idé at aftale med større børn, hvilke bakker de må køre på alene. Er I flere familier på bakken, kan I hjælpe hinanden med at holde udløbet fri og holde øje med de mindste, der har det med at stå og kigge midt i sporet.

Snemand, sneborg og snehuler

Den bedste sne til snemænd og sneborge er den våde, tunge sne, der falder, når temperaturen ligger omkring frysepunktet, fordi den klistrer sammen, når den presses. Pulversne fra en kold, klar frostdag vil næsten ikke hænge sammen, men den kan gøres mere medgørlig ved at drysse lidt vand over den fra en vandkande. Til snemanden ruller I en lille snebold i sneen, så den samler mere sne op og vokser, og stop, mens kuglen stadig kan løftes, så den mellemste og øverste kugle kan komme op på plads uden at knække.

En sneborg bygges bedst af blokke, som børnene former i en spand, en plastickasse eller en brødform, og som stables forskudt ligesom mursten. Lad væggene være tykke forneden og smallere opad, så de ikke vælter, og lad borgen være åben foroven. Til sneboldkamp er det en god idé at aftale nogle regler på forhånd: Kast ikke mod hovedet, lav ikke snebolde med is eller sten i, og stop, når nogen siger fra.

Snelygter og islygter

Når det bliver mørkt tidligt, er en snelygte et stemningsfuldt projekt for hele familien. Lav en ring af snebolde på størrelse med en appelsin på et fast underlag, og byg videre opad med lidt mindre ringe, så det bliver en kegle med et hul i toppen. Sæt et fyrfadslys i et glas eller en lanterne midt i keglen, før de øverste ringe kommer på, og tænd det med en lang tændstik eller en lighter med lang tud, når det bliver mørkt. Lyset skinner ud mellem sneboldene og får haven eller indkørslen til at gløde, og en række snelygter langs stien er en flot velkomst til gæster.

Islygter kræver frost om natten. Fyld en plastikspand med vand, og sæt den ud, når der er meldt flere minusgrader, eller sæt den i fryseren, hvis det skal gå hurtigere. Når der er dannet en skal af is på et par centimeter, men midten stadig er flydende, vender I spanden, lader isen glide ud og hælder vandet fra, så der står en isskål tilbage, som et fyrfadslys kan stå i. Kom blade, bær eller grangrene i vandet, før det fryser, så får lygten et mønster, og lad altid en voksen tage sig af lyset.

Isen: hvornår må man gå på den?

Tilfrosne søer er lokkende, men isen er den største fare ved vinterlegen. Efter ordensbekendtgørelsen kan politiet eller den myndighed, politiet har bemyndiget, typisk kommunen, forbyde færdsel på isen ved kyster, i havne og på offentlige søer og vandløb, og mange steder er udgangspunktet, at man kun må gå på isen, hvor der står et skilt om, at færdsel er tilladt. Kommunerne måler isen flere steder, før de sætter skiltet op, og frigiver typisk først en sø, når isen er omkring 13–18 cm tyk, afhængigt af stedet og hvor mange der skal være på den.

Tykkelsen er heller ikke det eneste, der tæller. Ved tilløb, afløb, siv, broer og bådebroer er isen ofte tyndere, og strøm i vandet eller kilder i bunden kan holde isen tynd, selvom den ser tyk ud et andet sted. Is på havet, i fjorde, havne, åer og vandløb er særligt lumsk, og den skal børn aldrig gå på. Et lag sne oven på isen isolerer, så isen vokser langsommere end ventet, og et par dage med tøvejr kan svække den igen, så en sø, der var åben i går, kan være lukket i dag.

• Gå kun på isen, hvor kommunen har skiltet med, at det er tilladt, og hold dig inden for det afmærkede område.
• Gå aldrig alene på isen, og lad aldrig børn være på isen uden en voksen.
• Hold afstand til kanten, tilløb, siv og broer.
• Gå ikke ud på is, der knager, er grå og våd eller har vand ovenpå.
• Lær børnene, at en tilfrossen sø på en tur ikke er en legeplads, før en voksen har tjekket skiltet.

Hvis nogen falder gennem isen

Koldt vand tager hurtigt kræfterne fra både børn og voksne, og det vigtigste er, at hjælperen ikke selv ender i vandet. Gå derfor ikke ud på isen efter den, der er faldet i, men hjælp fra land eller fra et sted, hvor isen er sikker.

1. Ring 112 med det samme, eller bed en anden om at ringe.
2. Råb til den forulykkede, at hjælpen er på vej, og at vedkommende skal holde fast i iskanten.
3. Ræk ud med noget langt fra land, fx en gren, en stige, et reb, en hockeystav eller en jakke, og lig ned, hvis du skal tættere på, så vægten fordeles.
4. Den forulykkede skal sparke med benene for at komme vandret op, skubbe sig op på isen og kravle eller rulle hen mod land i stedet for at rejse sig.
5. Få personen i læ, af med det våde tøj og ind i tæpper eller tørt tøj, og vent på ambulancen.

Skal I skøjte på en sø, der er frigivet af kommunen, er det en god idé, at de voksne har et reb i rygsækken og et par isdolke om halsen, så de kan trække sig selv op. Små børn, der skal lære at stå på skøjter, har det bedst på en kunstfrossen bane, hvor isen altid er tyk nok, og hvor der er en bande at holde fast i.

Når I kommer ind igen

En god snedag slutter med tørt tøj og noget varmt at drikke. Indret entréen, så der er plads til at hænge flyverdragter til tørre og stille støvler på en bakke, og tag sålerne op af støvlerne, så de når at tørre til næste dag. Luffer og huer tørrer hurtigst, når de hænges op, og ikke ligger i en bunke på radiatoren, hvor kun den ene side bliver tør. En kop varm kakao er traditionen i mange familier, og i vores guide til varm kakao og andre vinterdrikke finder I opskrifter, børnene selv kan være med til.

Sneen skal også ryddes, når legen er slut, og har I fortov ud mod vejen, har I som regel også pligt til at rydde og gruse det. Vi har samlet reglerne og de praktiske råd om skovl, salt og grus i guiden til sne og glatføre, og en sneskovl i børnestørrelse gør det til en del af legen.

Ofte stillede spørgsmål

Skal børn have hjelm på, når de kælker?

Det er en god idé, især på stejle bakker og med hurtige kælke. En skihjelm er bedst, fordi den dækker mere og holder varmen, men en cykelhjelm med en tynd hue under er langt bedre end ingen, så længe den sidder lige og er spændt.

Hvor tyk skal isen være, før man kan gå på den?

Gå kun på isen, hvor kommunen har sat skilt op om, at færdsel er tilladt. Kommunerne måler isen og frigiver typisk først en sø, når isen er omkring 13–18 cm. Strøm, tilløb og tøvejr kan gøre isen tynd, selvom den ser tyk ud, så stol på skiltet og ikke på dit eget skøn.

Hvilken kælk passer til et lille barn?

Til de mindste er en lav kælk med ryglæn eller en trækkælk, som en voksen trækker på det flade, det tryggeste valg. Fra 3–4 år kan de fleste styre en enkel plastickælk på en lille bakke, mens kælke med rat og snowracere passer til større børn og brede bakker.

Hvordan får man en snelygte til at holde?

Byg den af våde, faste snebolde på et fladt underlag, og lad hver ring være lidt mindre end den forrige. Lad et hul være åbent i toppen, så varmen fra lyset kan slippe ud, og sæt lyset i et glas, så det ikke drukner i smeltevand.

Med varmt tøj i lag, en tryg kælkebakke og en klar aftale om isen kan sne- og frostdagene blive nogle af vinterens bedste minder. Gør tøj og kælk klar nu, så I er parate, når den første sne lægger sig over haven og bakkerne.