Børn og musikinstrumenter: det første instrument

Når aftenerne bliver lange og mørke, finder mange familier nye ting at lave indenfor, og for en del børn bliver det netop nu, at lysten til at spille melder sig. Måske har barnet hørt en ven spille guitar, prøvet keyboardet hos bedsteforældrene eller sunget med på en sang i skolen, og så kommer spørgsmålet om, hvilket instrument der skal stå derhjemme. Det første instrument behøver hverken være dyrt eller avanceret, men det skal passe til barnets alder, størrelse og temperament. I denne guide gennemgår vi, hvad der fungerer i de forskellige aldre, hvordan du vælger mellem keyboard og klaver, og hvilken guitarstørrelse barnet har brug for.

Hvilket instrument passer til hvilken alder?

Der findes ingen fast regel for, hvornår et barn er klar til et bestemt instrument, så se hellere på, hvad barnet kan med hænderne, hvor længe det kan holde koncentrationen, og hvad det selv bliver glad af at høre. Oversigten herunder er et udgangspunkt og ikke en tidsplan.

Alder (ca.)	Gode instrumenter	Fokus
0–2 år	Rasleæg, rangler, lille tromme, klokker	At opdage, at bevægelse giver lyd
2–5 år	Xylofon, tamburin, trommer, legetøjskeyboard	Rytme, sang og leg med høj og lav, hurtig og langsom
5–8 år	Keyboard, ukulele, blokfløjte, lille guitar	At spille de første melodier og akkorder
8–12 år	Keyboard eller digitalpiano, guitar i 3/4, andre instrumenter via musikskolen	Mere teknik, noder eller becifring og sammenspil
12+ år	Guitar i fuld størrelse, el-instrumenter, trommesæt, sang	Egen smag, bands og musik med venner

Tabellen siger også noget om, hvad man kan forvente, for en treårig, der slår løs på en tromme, øver sig ikke i at spille trommer, men leger med rytme, og sådan skal det være. Først i skolealderen får de fleste børn lyst til at kunne spille en bestemt sang, og det er ofte dér, et rigtigt instrument giver mening.

De mindste: rasleæg, tromme og xylofon

Babyer og tumlinger har mest glæde af instrumenter, der giver lyd, så snart de bliver rystet, slået eller trykket på. Et par rasleæg, en lille tromme, en tamburin og et sæt klokker er nok til mange formiddage på gulvet, især når en voksen synger med. Lad gerne barnet styre legen, for det er gentagelsen, der er sjov.

Legetøj til børn under tre år skal være lavet, så hverken legetøjet eller de dele, der kan gå løs, er små nok til at blive slugt eller indåndet. Kig efter CE-mærket og læs advarslerne på emballagen, for reglerne om legetøj kræver, at legetøj, der ikke er beregnet til de mindste og kan være farligt for dem, bærer en advarsel om, at det ikke er egnet til børn under 36 måneder. Tjek også jævnligt, at rasleæg og trommer stadig er hele.

Omkring to- til fireårsalderen bliver xylofonen populær, fordi barnet kan se, at korte stave giver høje toner og lange stave dybe. Vælg en, hvor tonerne er nogenlunde stemt, så sange som »Mester Jakob« faktisk lyder genkendelige, og hvor køllerne har en rund kugle i enden, der er rar at holde om.

Legetøjsinstrumenter med knapper, lys og indbyggede melodier kan også være sjove i en periode, og et lille legetøjskeyboard er for mange børn den første kontakt med tangenter. Skru gerne ned for lydstyrken fra starten, hvis det kan lade sig gøre. Vil du have flere idéer til leg på gulvet, har vi samlet dem i guiden om motorikleg indendørs, hvor rytme og sang også spiller en rolle.

Skolebarnet: keyboard, ukulele og blokfløjte

I folkeskolen er musik et obligatorisk fag fra første til sjette klasse, og mange børn får i de år også lyst til selv at kunne spille. Det gode første instrument er et, hvor der hurtigt kommer en genkendelig melodi eller akkord ud af det, for så kommer lysten til at prøve igen næste dag. Tre instrumenter går igen i mange hjem og musiklokaler.

Keyboardet: hele musikken under fingrene

Et keyboard er nemt at gå til, fordi hver tangent giver en ren tone, og barnet kan se, hvordan tonerne ligger i rækkefølge. De indbyggede rytmer og lyde gør det samtidig sjovt at eksperimentere. Til et skolebarn er et keyboard med fuldstørrelsestangenter at foretrække frem for de små legetøjsudgaver, fordi fingrene så vænner sig til de rigtige afstande fra begyndelsen.

Ukulelen: fire strenge og de første akkorder

Ukulelen er lille, let og har bløde nylonstrenge, som er rare for små fingerspidser. Den mest almindelige størrelse er sopranukulelen, der er omkring 53 cm lang, mens koncertukulelen er en smule større og et godt valg til lidt ældre børn eller voksne med store hænder. Begge stemmes normalt G-C-E-A, og med to eller tre greb kan barnet akkompagnere en hel del børnesange. Til gengæld skal strengene stemmes ofte i starten, fordi nye nylonstrenge strækker sig, så et lille clip-on-stemmeapparat er en god hjælp.

Blokfløjten: lille, bærbar og god til noder

Blokfløjten har været et klassisk første instrument i generationer, fordi den er lille, robust og giver en tone, så snart man blæser forsigtigt. Den mest brugte er sopranblokfløjten, og den er god til at lære at læse simple noder, fordi én tone svarer til ét greb. Vis barnet, at det skal blæse blødt, som om det puster til et stearinlys uden at slukke det, så tonen ikke bliver skinger.

Keyboard eller klaver til øvning derhjemme

Mange forældre står med valget mellem et keyboard, et digitalpiano og et akustisk klaver, og svaret afhænger mest af, hvad barnet skal bruge instrumentet til. Skal det bare prøve at spille og finde melodier efter gehør, kan et keyboard sagtens række i flere år, mens et barn, der går til klaverundervisning, får mere ud af tangenter, der føles som et rigtigt klaver.

• Keyboard med 61 tangenter: let, flytbart og nok til de første år for de fleste begyndere. Vælg et med anslagsfølsomme tangenter, så tonen bliver kraftigere, jo hårdere barnet trykker, ellers lærer det ikke at spille svagt og kraftigt.
• Digitalpiano med 88 vægtede tangenter: har klaverets fulde omfang og tangenter med modstand, ofte kaldet hammermekanik. Det er det sikre valg til et barn, der går til klaver, og de fleste kan spilles med hovedtelefoner.
• Akustisk klaver: giver den ægte klang og fornemmelse, men fylder, vejer meget og skal stemmes jævnligt. Lydstyrken kan ikke skrues ned som på et digitalt instrument, og det betyder noget i en lejlighed.

En god tommelfingerregel er at starte, hvor barnets lyst er i dag, og vente med det store instrument, til lysten har holdt et stykke tid. Går barnet til undervisning, så spørg læreren, inden I køber, for mange lærere har en klar holdning til, hvad der fungerer til netop deres elever. Tjek også, at keyboardet har udgang til hovedtelefoner og gerne tilslutning til en sustain-pedal.

Guitar til børn: den rigtige størrelse

En guitar i fuld størrelse er for stor til de fleste børn under 12 år, og en for stor guitar gør det svært at nå om halsen og trykke strengene ned, så barnet hurtigt mister modet. Derfor findes guitarer i flere størrelser, som angives i brøker, og målene varierer lidt mellem producenterne. Tabellen viser de mest brugte vejledende størrelser, og barnets højde siger mere end alderen.

Størrelse	Barnets højde (ca.)	Alder (ca.)	Mensur (ca.)
1/4	Op til 110 cm	4–7 år	47–49 cm
1/2	110–130 cm	5–9 år	53–55 cm
3/4	120–140 cm	8–11 år	59–62 cm
7/8	130–150 cm	10–13 år	62–63 cm
4/4	Fra ca. 150 cm	Fra ca. 12–14 år	63–65 cm

Mensuren er længden på den del af strengen, der svinger, fra sadlen øverst på halsen til stolen på kroppen. Står barnet mellem to størrelser, er den mindste som regel den bedste, for det er vigtigere, at barnet kan nå, end at guitaren holder et år ekstra. Til begyndere vælger de fleste en klassisk guitar med nylonstrenge, fordi strengene er blødere at trykke ned end stålstrengene på en western-guitar.

En fast plads at spille

Et instrument, der ligger i et etui under sengen, bliver sjældent spillet på, mens et keyboard, der står fremme med noderne slået op, inviterer til fem minutter, hver gang barnet går forbi. Find derfor en fast plads, gerne hvor familien også opholder sig, så barnet ikke føler sig sendt væk for at øve. Har I allerede indrettet et legehjørne i stuen, kan musikken sagtens få en plads i nærheden.

• Stativ til keyboardet: et justerbart stativ gør det muligt at sænke tangenterne, så de passer til barnet, og hæve dem igen, når det vokser.
• Bænk eller skammel i den rigtige højde: som tommelfingerregel skal underarmene være nogenlunde vandrette og håndleddene i højde med tangenterne. Når fødderne ikke kan nå gulvet, giver en kasse eller en skammel under fødderne bedre balance.
• Guitarstativ eller vægbeslag: så guitaren står fremme og ikke vælter.
• Nodestativ: stil noderne i øjenhøjde, så barnet ikke sidder krumbøjet over en bog på bordet.
• Godt lys: en lampe, der lyser på noderne fra siden eller oppefra, gør det nemmere at se de små tegn, når det er mørkt kl. 16.

Hovedtelefoner på keyboardet

En af de store fordele ved et keyboard eller digitalpiano er, at barnet kan spille med hovedtelefoner. Så kan det øve, mens lillesøster sover, eller mens de voksne ser nyheder, og mange børn tør også mere, når de ved, at ingen andre hører de forkerte toner. Tjek, om instrumentet har et 3,5 mm- eller et 6,3 mm-stik, så du ved, om der skal en adapter til.

Lukkede hovedtelefoner over ørerne holder lyden inde og er ofte rarere at have på i længere tid end ørepropper. Til de yngste findes hovedtelefoner beregnet til børn, hvor bøjlen er mindre, og nogle har en indbygget lydbegrænsning. Lær barnet at skrue ned til en fornuftig lydstyrke, hvor det stadig kan høre, når nogen taler til det, og find lydstyrken sammen første gang.

Lyst uden pres

Mange voksne husker øvetiden fra deres egen barndom som noget, der skulle overstås, men et af de bedste greb er at gøre øvestunderne korte og hyppige. Ti til femten minutter de fleste dage er efter vores erfaring et godt udgangspunkt for små skolebørn og giver ofte mere end en lang øvetime om søndagen, fordi det, barnet lærte i går, stadig sidder i fingrene, og fordi det er nemmere at gå i gang med noget, der er overskueligt.

Gør det til en vane at spille på samme tidspunkt, for eksempel lige efter aftensmaden eller før godnathistorien, så det bliver en del af rytmen og ikke en ekstra opgave. Vis interesse for, hvad barnet har lært, uden at rette alle fejlene. Det er også motiverende at spille sammen, hvor en voksen synger, klapper rytmen eller spiller et par enkle akkorder, mens barnet tager melodien.

Giv plads til de sange, barnet selv kender og holder af, også selvom de ikke står i lærebogen. En melodi fra en film eller en sang fra radioen kan være netop det, der får barnet til at sætte sig ved keyboardet af sig selv. Accepter også, at lysten svinger, for de fleste børn har perioder, hvor instrumentet står stille.

Musikskole og kulturskole

Ifølge musikloven skal kommunen drive en musikskole, enten som en kommunal institution eller som en selvejende institution med tilskud fra kommunen, og kun i særlige tilfælde kan den i stedet aftale med en nabokommune, at dens borgere får undervisning dér. Musikskolen skal tilbyde undervisning til børn og unge og kan også have tilbud til voksne. Loven taler kun om musikskoler, men mange kommuner har valgt at samle musikskolen med andre kunstfag som billedkunst, dans eller teater i en kulturskole, så navnet kan variere, mens musikundervisningen er den samme kerne.

Tilbuddene varierer fra kommune til kommune, men mange musikskoler har hold for de helt små sammen med en voksen, sammenspil og kor for skolebørn og soloundervisning på et instrument, når barnet er lidt ældre. Elevbetalingen fastsættes lokalt inden for lovens rammer, og kommunen kan vælge at tilbyde undervisningen gratis eller til nedsat betaling, så det er værd at spørge om søskenderabat og friplads. Spørg også, om musikskolen låner eller lejer instrumenter ud, for så kan barnet prøve et instrument af, inden I køber.

Tilmeldingen foregår typisk på kommunens eller musikskolens hjemmeside, og mange steder er der venteliste til de mest populære instrumenter, så det kan betale sig at skrive sig op i god tid inden næste sæson. Et hold på musikskolen kan også være en god måde at finde ud af, hvilket instrument der fanger, før der skal købes noget større derhjemme. Vil du have flere idéer til gaver efter alder, har vi samlet dem i guiden til julegaver til børn efter alder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er det bedste første instrument til et barn?

Det afhænger af alder og temperament, men keyboard, ukulele og blokfløjte er gode første instrumenter til skolebørn, fordi der hurtigt kommer noget genkendeligt ud af dem. Til de mindste er trommer, rasleæg og xylofon et bedre valg, fordi de handler om leg og rytme. Det bedste instrument er i sidste ende det, barnet selv har lyst til at spille på.

Hvilken størrelse guitar skal mit barn have?

Som tommelfingerregel passer en 1/2-guitar til børn på ca. 110–130 cm, en 3/4-guitar til børn på ca. 120–140 cm og en guitar i fuld størrelse fra ca. 150 cm. Lad barnet sidde med guitaren og tjek, at det kan nå de første bånd uden at strække armen helt ud. Står barnet mellem to størrelser, er den mindste som regel bedst.

Er et keyboard godt nok, hvis mit barn skal gå til klaver?

Et keyboard med 61 anslagsfølsomme tangenter kan fungere i begyndelsen, men et barn, der går til klaverundervisning, får mere ud af et digitalpiano med 88 vægtede tangenter, der føles som et rigtigt klaver. Spørg gerne læreren, inden I køber, så instrumentet passer til undervisningen.

Hvor længe skal et barn øve hver dag?

Der er ingen fast regel, men korte øvestunder på ti til femten minutter de fleste dage fungerer ofte bedre for mindre børn end lange øvetimer en gang om ugen. Det vigtigste er, at det bliver en vane, og at barnet har lyst til at sætte sig ved instrumentet igen i morgen.

Det første instrument derhjemme skal ikke gøre barnet til musiker, men give det mulighed for at opdage, hvad musik kan. Med et instrument i den rigtige størrelse, en fast plads at spille og voksne, der lytter med, er der gode chancer for, at de mørke eftermiddage bliver fyldt med toner, også længe efter at vinteren er forbi.