Kort fortalt
- Nissedøren sættes typisk op natten til 1. december, så børnene opdager den om morgenen, og den bliver stående til jul.
- Placér døren ved fodpanelet eller på en hylde, og byg en lille nisseverden med stige, seng og møbler i dukkehusstørrelse.
- En nissedør kan laves af ispinde, pap eller en tynd træplade, maling og lidt vat, og det er et godt projekt for familien i november.
- De bedste drillerier er små, sjove og hurtige at rydde op, og de må aldrig gøre børnene bange eller lave reel skade.
- Brug ikke levende lys i nisseverdenen, og hold smådele og knapcellebatterier væk fra børn under tre år.
- Sæt et ambitionsniveau, I kan holde i 24 dage, og lad nissen tage afsked juleaften med et lille brev.
I mange danske hjem flytter der en lille gæst ind, når december begynder. En dag står der en bitte dør ved fodpanelet i stuen, og fra da af sker der underlige ting om natten: Bamserne sidder pludselig og spiser morgenmad, mælken er blevet grøn, og nogen har vendt alle billederne i gangen på hovedet. Drillenissen og nissedøren er en ung tradition, men den har bredt sig hurtigt, fordi den giver børnene noget at glæde sig til hver morgen. I denne guide gennemgår vi, hvordan I sætter døren op, bygger nissens lille verden, laver det hele selv, og finder drillerier, der er sjove uden at skabe rod eller utryghed.
Indhold
Hvor kommer drillenissen fra?
Drillenissen bygger på en meget gammel figur. I den danske folketro boede gårdnissen på gården og hjalp til, så længe han blev behandlet ordentligt, men han kunne også være lunefuld og drillesyg, hvis han følte sig dårligt behandlet eller ikke fik sin grød. Julenissen, der hører julen til, er langt yngre, for det var først kunstnere og tegnere i 1800-tallet, der gjorde gårdnissen til en egentlig julefigur. Vil I vide mere om den lange historie, kan I læse vores artikel om nissen og de danske juletraditioner.
Selve nissedøren og drillenissen, der laver numre i december, er derimod en nyere familieskik, og der er ikke nogen fast dato for, hvornår den begyndte. Den minder om den norske rampenisse og om den amerikanske Elf on the Shelf, der kom som bog i 2005, men herhjemme har den fået sin egen form: en lille dør, en nisse man aldrig ser, og spor, der dukker op om natten. Det drilske er netop det, der gør traditionen sjov, for den lader nissen være lidt fræk i en tid, der ellers handler meget om at være sød og artig.
Nissedøren: hvor og hvornår
De fleste familier sætter døren op natten til 1. december, så den er der, når børnene vågner, og det første spor kan være et par bittesmå fodspor eller en lille pakke ved dørtrinnet. Andre lader nissen flytte ind til første søndag i advent, hvilket passer godt, hvis I alligevel pynter op den weekend. Det vigtigste er, at I har planlagt de første par dage, før døren kommer op, for det er i starten, at børnene holder mest øje.
Den klassiske plads er ved fodpanelet i stuen, i gangen eller på børneværelset, gerne et sted, hvor børnene kommer forbi hver morgen, men hvor døren ikke bliver sparket til. Har I små søskende, der kravler og putter alt i munden, er en hylde, en vindueskarm eller toppen af en lav kommode et bedre valg. Døren kan hænge med en strimmel dobbeltklæbende monteringstape eller stå frit med en lille kile bagved, så I undgår huller i panelet. En lys væg får døren til at træde frem, mens en mørk dør med en lille krans eller anden julepynt over gør det tydeligt, at der er sket noget nyt.
- Højde: vores tommelfingerregel er, at en dør på omkring 15–25 cm ser rigtig ud ved et fodpanel, mens 10–15 cm passer bedre på en hylde.
- Plads foran: regn gerne med en flade på 30 x 20 cm eller mere foran døren til trappe, måtte og de spor, nissen efterlader.
- Lys: stil døren, hvor der er dagslys om morgenen eller en lampe i nærheden, så børnene kan se detaljerne.
- Rengøring: vælg et sted, hvor støvsugeren ikke kommer hver dag, eller saml tingene på en bakke, der kan løftes.
Nissens lille verden
Døren alene er nok til at få fortællingen i gang, men det er de små ting omkring den, som får børnene til at sætte sig på hug og kigge længe. En stige op til et vindue, en postkasse, en lille måtte foran døren og en trillebør med brænde fortæller, at der bor nogen, og I kan bygge videre i løbet af december, så der hele tiden er noget nyt at opdage. Skalaen fra dukkehuse passer de fleste nissedøre, og dukkehusmøbler kan derfor lånes fra legetøjskassen eller bruges igen år efter år.
Mange familier laver et lille soveværelse til nissen ved siden af døren, fordi det giver en naturlig forklaring på, hvorfor nissen er stille om dagen. En tændstikæske med en stofstump som dyne og en vatkugle som hovedpude er nok, og en lille stol, et bord med en kop og en tallerken gør det til et helt hjem. Til de større børn kan nissen få en hel stue med reol, tæppe og billeder på væggen, og det kan blive en fast juleopgave for barnet at indrette noget nyt i weekenderne.
| Ting | Lav det af | Egnet til de mindste? |
|---|---|---|
| Stige | To grillspyd uden spids og tændstikker som trin | Kun på hylde |
| Seng | Tændstikæske, stofrest og vat | Ja, hvis den er stor og limet |
| Postkasse | Lille æske malet rød med et snit til post | Ja |
| Måtte | Filtstykke eller et stykke sækkelærred | Ja |
| Brændestabel | Små pinde fra haven, tørret og limet sammen | Nej, løse pinde er smådele |
| Grødskål | Fingerbøl eller flaskelåg med lidt grød | Nej, kun til større børn |
Lav nissedøren selv
En hjemmelavet nissedør tager et par timer fordelt over to aftener, fordi maling og lim skal tørre imellem, og november er det rigtige tidspunkt at gå i gang. Det letteste materiale er ispinde, som limes side om side på to tværgående pinde, men en tynd krydsfinerplade eller et stykke kraftigt pap fungerer også. Hvis børnene skal være med til at lave døren, kan I fortælle, at nissen har bestilt den, og at den skal være klar til december, så bliver hemmeligheden ikke afsløret.
- Tegn døren: lav en skabelon på papir, gerne med rund top, cirka 18 x 10 cm til et fodpanel.
- Byg den: lim 8–10 ispinde side om side, og lim to pinde på tværs bagpå, så døren holder sammen. Lad den tørre under en tung bog i et par timer.
- Skær formen: en voksen klipper den runde top med en kraftig saks eller en hobbykniv, og kanterne slibes let.
- Mal: rød, grøn eller mørkeblå akrylmaling dækker godt i to lag, og en ramme i hvid eller træfarve får døren til at stå skarpt.
- Detaljer: en perle eller en splitbolt som håndtag, et lille hængsel tegnet med tusch og et vindue af gennemsigtig plast.
- Pynt: en krans af grøn ståltråd, lidt vat som sne på kanten og et navneskilt med nissens navn.
Akrylmaling er det nemmeste valg, fordi den tørrer hurtigt, kan vaskes af hænderne med vand og dækker på både træ og pap. Er døren lavet af pap, holder den bedre, hvis den får et tyndt lag hobbylak til sidst, og den kan så bruges flere år i træk. Lad børnene male stigen, postkassen og skiltet, mens en voksen tager de dele, der kræver kniv eller limpistol, og husk at limpistolen er varm nok til at give en brandvabel.
Tip: Lav en ekstra lille kasse med nisseting i november: fodspor skåret i pap, et par små breve, lidt vat, en minibog og et par stykker dukkehustøj. Så har du altid noget klar på en travl aften, hvor du først kommer i tanke om nissen klokken 23.
Drillenisse-idéer uden rod og uhygge
Et godt drilleri er noget, børnene kan grine af og fortælle videre i børnehaven, og som en voksen kan sætte op på fem minutter og rydde op på to. Hold dig fra numre, der ødelægger ting, spilder mad i større mængder eller rammer barnets egne, kære ting på en måde, der kan gøre det ked af det. Hos de mindste er det klogt at lade nissen være mere sjov end drilsk, mens skolebørn ofte synes, at nissen gerne må gå lidt længere.
| Drilleri | Tid at sætte op | Oprydning |
|---|---|---|
| Bamserne holder morgenmadsfest med dukketallerkner ved spisebordet | 5 min | Ingen, barnet leger videre |
| Billederne i gangen hænger på hovedet | 3 min | 2 min |
| Mælken er farvet grøn med et par dråber frugtfarve | 1 min | Ingen |
| Alle sko står i en lang række fra entréen til nissedøren | 3 min | 3 min |
| En legetøjsfigur er frosset fast i en isterning i fryseren | Aftenen før | Den tør op i en skål |
| Nissen har bygget en slæde af barnets klodser | 10 min | Ingen |
| Fjernbetjeningen ligger i køleskabet med en lille seddel | 1 min | Ingen |
| Bananerne har fået tegnet ansigter med tusch på skrællen | 3 min | Ingen |
| Fodspor i mel på en bakke foran døren | 3 min | Bakken tømmes |
Det er ofte de små, stille spor, der virker bedst, fordi de får barnet til at lede og opdage selv. En bitte kop ved døren, en sok der hænger fra stigen, eller en lille seddel med teksten “Jeg har lånt jeres viskelæder” giver lige så meget glæde som en stor opsætning, og nissen kan godt nøjes med et lille tegn de travle dage. Gem de mere arbejdskrævende numre til weekenderne, hvor der er tid til at nyde reaktionen, og hvor I selv har haft en aften til at forberede dem.
Pas på med drillerier, der kan misforstås. En nisse, der har “ødelagt” noget, eller som truer med at fortælle julemanden, at barnet har været uartigt, kan gøre små børn utrygge og trække stemningen den forkerte vej. Bliver barnet usikkert, så sig ligeud, at nissen er en leg, I leger sammen, og lad den næste morgen byde på noget helt rart, som en lille gave eller et brev med ros.
Breve fra nissen
Små breve er en af de mest elskede dele af traditionen, og de giver nissen en stemme uden at I skal bygge noget. Skriv på et lille stykke papir på størrelse med et visitkort, med en tynd tusch og med lidt skæve bogstaver, eller skriv på computeren med en lille skrifttype og klip brevet ud. Fold det, læg det i postkassen eller stik det under døren, og lad nissen skrive i et sprog, der passer til barnets alder, med korte sætninger for de mindste og lidt flere ord for dem, der selv kan læse.
- Første brev: nissen præsenterer sig, fortæller sit navn og hvor han kommer fra, og beder om et par risengryn eller en tegning.
- Undskyldninger: “Undskyld, jeg kom til at male mælken grøn, jeg troede, det var maling.”
- Ros: nissen har set, at barnet hjalp sin lillebror, og lægger en lille ting i postkassen.
- Små opgaver: en skattejagt med tre ledetråde rundt i huset, eller et ønske om en tegning af et rensdyr.
- Svar: børnene skriver tilbage, og nissen svarer næste morgen, hvilket er en hyggelig måde at øve skrivning på.
Brevene kan godt bruges til det praktiske, men lad dem ikke blive en kanal for skæld ud eller regler. Et brev om, at nissen glæder sig til at se, om børnene kan rydde op i legetøjet sammen, virker meget bedre end et brev om, at nissen bliver sur. Saml gerne brevene i en lille æske, så I har dem til næste år, for mange børn holder af at genlæse, hvad nissen skrev, da de var mindre.
Hvor meget skal I lægge i det?
Den største fejl er at starte for stort, for hvis nissen laver en ny opsætning hver nat i 24 nætter, bliver det en ekstra opgave på et tidspunkt, hvor de fleste forældre i forvejen har julefrokoster, indkøb og travle dage, og børnene vænner sig hurtigt til et niveau, der er svært at holde. Aftal på forhånd, hvem der er nisse hvilke aftener, og læg en plan for de første ti dage, så I ikke skal finde på noget ved sengetid.
| Niveau | Hvad nissen gør | Tid pr. aften |
|---|---|---|
| Rolig | Et lille spor eller brev hver anden dag, et drilleri i weekenden | Ca. 2 min |
| Mellem | Et spor hver morgen, et større drilleri to gange om ugen | Ca. 5 min |
| Fuld fart | Ny opsætning hver nat og breve med opgaver | 10–20 min |
Nissen kan sagtens have fridage, og det er en del af fortællingen, at han nogle gange er træt efter en lang nat. Et brev med “Jeg har været ude at hjælpe julemanden i hele nat og skal sove” redder en aften, hvor alle er trætte. Det passer også godt sammen med en aktivitetskalender i december, hvor nissen kan aflevere dagens aktivitet i stedet for at lave et drilleri, så I ikke har to systemer at holde styr på.
Tip: Har I glemt nissen en nat, så lad ham have sovet over sig. En lille seng med dynen trukket op og en seddel med “Zzz” er et fint spor, som tager ti sekunder om morgenen, før børnene står op.
Sikkerhed: lys, smådele og de mindste
Nisseverdenen står lavt og ofte uden opsyn, og derfor hører levende lys ikke til her, heller ikke små fyrfadslys i en lanterne. Vat, papir, tørre grene og stofrester brænder let, og et barn eller et kæledyr kan vælte et lys uden at nogen ser det. Vil I have lys i nissens vindue eller lanterne, er et lille LED-lys det sikre valg, og det bør have et batterilåg, der skrues fast, så knapcellebatteriet ikke kan pilles ud.
Knapcellebatterier og små magneter er særligt farlige, fordi de kan gøre alvorlig skade, hvis et barn sluger dem, og små børn kan forveksle dem med slik. De samme hensyn gælder de mange bitte ting, der gør en nisseverden charmerende: risengryn, perler, små træsko, nissegrød i et fingerbøl og løse pinde. Sikkerhedsstyrelsen har en legetøjstester i papir, som I kan printe i fuld størrelse, klippe ud og samle til et lille rør med en diameter på 3,17 cm. Kan en ting glide ned i testeren uden at rage op over kanten, kan den udgøre en kvælningsfare, særligt for børn under tre år, og selv om testeren kun er vejledende, giver den et godt billede af, hvilke nisseting der ikke bør stå frit.
- Under tre år: stil nisseverdenen på en hylde, og lim de små ting fast til en plade eller i en æske.
- Snore: ifølge Sikkerhedsstyrelsen kan en snor på mere end 22 cm danne en løkke, som et barn kan blive kvalt i, så klip ophæng og guirlander korte.
- Mad: grød, slik og rosiner til nissen skal fjernes inden for et døgn, så de ikke bliver spist af de små eller af hunden.
- Hobbyværktøj: limpistol, hobbykniv og akrylmaling i flasker skal pakkes væk efter brug.
Tænk også på, hvordan drillerierne bliver set af de yngste. Et lille barn kan blive bange ved tanken om, at nogen er inde i huset om natten, og det er helt i orden at fortælle, at nissen kun kommer, når alle sover trygt, og at han er venlig. Vores guide til julepynt til børneværelset har flere råd om lys og pynt, der passer til barnets alder.
Juleaften: når nissen siger farvel
En god afslutning gør det lettere at pakke døren væk uden lange forhandlinger. Mange familier lader nissen skrive et afskedsbrev, der ligger ved døren om morgenen den 24. december, hvor han takker for lån af huset, fortæller, at han skal hjem og holde jul, og lover at komme igen næste år. Døren kan få en lille lås eller en rød sløjfe, og stigen kan stå lænet op ad væggen, som om den er blevet efterladt i farten.
Pak det hele ned i en kasse med navn på, når julen er slut, og læg brevene og et par billeder i, så I kan se, hvad nissen fandt på sidste år. Når de store børn holder op med at tro på nissen, kan de ofte blive nisse for de små søskende, og så får traditionen en ny rolle i familien. Det er sjældent selve drillerierne, børnene husker bedst, men følelsen af at løbe ud om morgenen for at se, hvad der er sket i nattens løb.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal nissedøren sættes op?
De fleste sætter den op natten til 1. december, så børnene finder den om morgenen. Nogle vælger første søndag i advent, og begge dele fungerer, så længe I har planlagt de første dages spor.
Hvor gammel skal et barn være til en drillenisse?
Der er ingen fast grænse, men vores erfaring er, at de fleste børn fra omkring tre år forstår legen og glæder sig over sporene. Til de yngste skal nissen være mest venlig og sjov, og nisseverdenen bør stå på en hylde uden smådele inden for rækkevidde.
Skal nissen lave noget hver nat?
Nej, et lille spor hver anden dag og et par større drillerier i weekenderne er rigeligt for de fleste familier, og nissen kan godt have sovet over sig eller have travlt hos julemanden en gang imellem.
Hvad gør vi, hvis barnet bliver bange for nissen?
Sig ligeud, at nissen er en leg, I leger sammen, og skru ned for drillerierne. Lad de næste spor være søde breve og små overraskelser, og flyt eventuelt døren væk fra barnets værelse.
Nissedøren behøver hverken at være dyr eller perfekt for at virke. En dør af ispinde, en stige af grillspyd og et par skæve breve kan give en hel december med forventning, og når I selv har bestemt, hvor meget nissen skal lave, bliver traditionen noget, hele familien glæder sig til, også de voksne.
