Vinterbeskyttelse: roser, stauder og krukkeplanter

Midt i oktober står haven stadig med farver, og de sidste roser blomstrer, mens bladene falder fra træerne omkring dem. Det er et godt tidspunkt at lægge en plan for vinteren, for når den første hårde frost kommer, er det rart at have granris, fiberdug og en spand god jord klar. De fleste planter i en dansk have klarer sig fint uden hjælp, men nogle roser, de sarte stauder og de stedsegrønne buske i vintersol kan have brug for lidt beskyttelse, og det er netop dem, denne guide handler om. Krukker, vandhane og drivhus har vi gennemgået i guiden til at gøre haven klar til frost, så her går vi tættere på selve planterne.

Hvornår har planterne brug for beskyttelse?

Planter, der er hårdføre i dansk klima, forbereder sig selv på vinteren. Når dagene bliver kortere og nætterne koldere, går de i hvile, trækker saft og næring ned i stængler og rødder og bliver langt mere modstandsdygtige over for kulde, end de var i september. Den proces skal have lov at ske i ro, og derfor er der ingen grund til at pakke haven ind allerede nu. En plante, der dækkes for tidligt, kan tværtimod blive i vækst for længe, og under et tæt dække i et mildt efterår kan der opstå råd og svamp.

Det farligste vejr er barfrost, hvor temperaturen falder langt under nul, uden at der ligger sne. Sne er en effektiv isolering, og under et lag sne holder jorden sig ofte omkring nul grader, selvom luften er meget koldere. Uden sne trænger frosten dybt ned i jorden og ind i krukkerne. Den anden store fare kommer sidst på vinteren, når solen har fået kraft igen, mens nætterne stadig er frostkolde. Så tør planterne op om dagen og fryser til igen om natten, og det er ofte i februar og marts, at skaderne opstår, ikke i den mørkeste tid omkring jul.

En god tommelfingerregel er derfor at have materialerne klar i oktober og november og først lægge dem på, når jorden begynder at fryse, eller vejrudsigten melder om flere døgn med frost. Mange planter klarer sig fint, til juletræet bliver smidt ud, og granene fra det er et udmærket dække til januar og februar, hvor den hårdeste frost som regel kommer. Et min-max-termometer i haven fortæller, hvor koldt det faktisk har været om natten, og det er ofte nogle grader koldere i en lavning end op ad husmuren, fordi den kolde luft samler sig i de laveste dele af haven.

Roser: hyp podestedet og dæk med granris

De fleste roser, der sælges i havecentrene, er podede. Den sort, du har købt, er sat på en grundstamme af en mere robust rose, og samlingen ses som en lille knude lige ved jordoverfladen. Det er podestedet, der er rosens svage punkt om vinteren, for fryser det, mister du sorten, og tilbage står i værste fald kun skud fra grundstammen. Storblomstrede roser og buketroser er de mest følsomme, mens robuste buskroser, parkroser og roser på egen rod som regel klarer sig uden hjælp, fordi de skyder igen fra rødderne, selvom toppen fryser tilbage.

Sådan hypper du buskroser

1. Vent, til rosen har tabt det meste af løvet, og jorden begynder at fryse, typisk i løbet af november.
2. Fjern visne blade fra jorden under rosen, især hvis den har haft stråleplet eller meldug, så svampen ikke overvintrer lige under planten.
3. Klip de længste skud lidt ned, så vinden ikke kan rive og vride rosen og løsne rødderne. Den egentlige beskæring venter til foråret.
4. Hent jord eller kompost fra et andet sted i haven, og læg den som en bunke på 15–20 cm omkring den nederste del af rosen, så podestedet er dækket godt til. Skrab ikke jorden sammen fra rosens egen rodzone, for så blotter du rødderne.
5. Læg granris ovenpå bunken, så den ikke skylles væk af regnen, og så den holder skyggen, når solen kommer igen i februar.

Tallet 15–20 cm er en tommelfingerregel, og i en kold og udsat have kan bunken godt være lidt højere. Vil du ikke have jord liggende i bedet, kan en bunke barkflis eller godt omsat kompost gøre samme nytte, men undgå frisk græsafklip og andet vådt materiale, der rådner. Har rosen klaret de sidste vintre fint uden hjælp, og står den i læ på en sydvendt plads, kan den sagtens klare sig med granris alene.

Stamroser og klatreroser

På en stamrose sidder podestedet øverst på stammen, lige under kronen, og derfor er det kronen, der skal pakkes ind. Bind grenene let sammen, stop lidt granris eller halm ind mellem dem, og vikl en sæk af fiberdug eller jute om kronen, så den er dækket, men stadig kan ånde. Bind stammen til en solid pæl, hvis den ikke allerede er det, for en indpakket krone tager mere vind. Klatreroser og slyngroser er som regel hårdføre i grenene, men podestedet ved jorden skal hyppes som på en buskrose, og står rosen op ad en sydvæg, kan et par grangrene bundet ind foran de nederste skud skærme mod den skarpe vintersol.

Stauder: lad dem stå, eller klip dem ned?

Mange haveejere har lært, at et ordentligt staudebed skal klippes ned om efteråret, men for de fleste stauder er det bedre at vente til foråret. De visne stængler og blade ligger som et naturligt dække over planternes krone, hvor næste års skud allerede sidder klar, og de opfanger blade og sne, der isolerer yderligere. Frøstande af solhat, kugletidsel, sedum og prydgræsser giver føde til fuglene og ser smukke ud, når rimfrosten tegner dem op en klar morgen. Hule og marvfyldte stængler er samtidig vinterkvarter for vilde bier og andre insekter, og vil du give dem endnu bedre vilkår, finder du flere idéer i guiden til en vildere have med plads til insekter og pindsvin.

Nogle stauder har dog godt af at blive klippet ned nu. Det gælder planter, der har haft meldug, rust eller andre svampesygdomme i løbet af sommeren, fordi sporerne ellers overvintrer på de gamle blade, og det gælder stauder, der falder sammen til en våd og slimet masse ved den første frost, hvor snegle og råd trives. Har du selvsående stauder som akeleje eller fingerbøl, som du ikke vil have flere af, så klip frøstandene af, før de når at kaste frø.

Stauder	Om efteråret	Hvorfor
Solhat, kugletidsel, sedum, prydgræsser, rudbeckia	Lad dem stå til foråret	Flotte frøstande, føde til fugle og et dække over kronen
Hosta, daglilje og andre med store, bløde blade	Fjern bladene, når de er faldet sammen	Våde bladrester giver snegle og råd i kronen
Pæon	Klip bladene ned, når de er visne, og fjern dem fra bedet	Mindsker risikoen for gråskimmel til næste år
Planter med meldug eller rust, fx asters og stokroser	Klip ned, og læg det syge løv i affaldet frem for i komposten	Svampen overvintrer på de gamle blade
Lavendel, timian og andre halvbuske	Lad dem være, og beskær først til foråret	En efterårsbeskæring giver frostskader på de friske snitflader

Bladene fra træerne gør gavn i staudebedet, hvor de ligger mellem planterne som et løst dække, der langsomt bliver til muld og holder på varmen i jorden. Riv dem af plænen, og læg dem i bedene i et lag på et par centimeter, men undgå at begrave de stedsegrønne stauder helt. Hvordan du ellers får styr på løvet og komposten, kan du læse i guiden til blade i haven og kompost.

De sarte stauder og de våde vintre

De stauder, der dør i en dansk vinter, går sjældent til af kulde alene. Mange af dem kommer fra varmere og tørrere egne, og det, de ikke tåler, er kombinationen af kold og vandmættet jord, hvor rødderne og kronen står og rådner i flere måneder. Det gælder blandt andet raketblomst, gaura, skægblomst og argentinsk jernurt, og fælles for dem er, at god dræning betyder mere end et tykt vinterdække. Står de i tung lerjord, er det værd at flytte dem til foråret til et sted med sandet og godt drænet jord, eller at blande grus i plantehullet.

Raketblomstens lange blade kan samles og bindes sammen over planten, så regnvandet løber af udenpå i stedet for ned i kronen. Andre sarte stauder har godt af et let lag granris eller halm, der holder den værste kulde væk, uden at det bliver vådt og tæt. Lad være med at gøde eller vande de sarte planter nu, for ny vækst i et mildt efterår har ikke nået at hærde, før frosten kommer. Georginer og andre knolde, der ikke tåler frost, hører ikke hjemme her, for de skal graves op og opbevares frostfrit, når toppen er frosset ned.

Fiberdug, granris, halm og blade

Det gode vinterdække holder den værste kulde og vintersolen væk, men lader luft og lidt lys komme til, så planterne ikke kvæles eller begynder at rådne under det. Det udelukker plastik direkte på planterne, for under plast danner der sig kondens, som fryser til is på bladene, og en solrig dag i februar kan temperaturen under en plastikpose stige så meget, at planten vågner for tidligt. Bobleplast kan derimod fint bruges uden på krukker, hvor det er rødderne og ikke bladene, der skal beskyttes.

Materiale	Bedst til	Godt at vide
Granris	Roser, stauder, bunddække og sarte buske	Skygger, isolerer og lader luften passere. Granene fra juletræet kan bruges efter jul
Fiberdug	Stamroser, stedsegrønne buske og planter, der skal skærmes mod sol og vind	Let og lysgennemtrængelig. Fås som sække med snøre eller lynlås, der er nemme at trække over en plante
Halm og halmmåtter	Krukker og stauder, der tåler et tørt dække	Isolerer godt, så længe det holdes tørt. Våd halm klasker sammen
Jute og sækkelærred	Indpakning af krukker og kroner	Ånder og ser pænt ud, men isolerer mindre end halm
Visne blade	Mellem stauder og under buske	Bliver til muld i løbet af vinteren. Hold et tyndt lag, så det ikke bliver en våd dyne
Jord, kompost og barkflis	Hypning af roser og dække om sarte rødder	Hent det et andet sted i haven, og fjern det gradvist til foråret

Fiberdug sælges i forskellige tykkelser, og til vinterbeskyttelse er en kraftig kvalitet bedst, fordi den tynde dug, der bruges til at holde insekter fra grøntsagerne, kun giver få graders beskyttelse. Mange vælger en færdig plantebeskyttelse af fiberdug med snøre eller lynlås, som kan trækkes ned over en busk eller en stamrose på et øjeblik og tages af igen på milde dage. Fastgør altid dugen forneden med et par sten eller jordpløkker, så den ikke blæser af i den første storm.

Stedsegrønne buske og vintersolen

Når en rhododendron, en kirsebærlaurbær eller en kristtorn står med brune blade i marts, er det sjældent frosten i sig selv, der har slået den ihjel. Stedsegrønne planter beholder bladene hele vinteren og fordamper vand fra dem, især på solrige og blæsende dage. Er jorden frosset, kan rødderne ikke hente nyt vand op, og så tørrer bladene ud. Det kaldes frosttørke, og det rammer især planter, der står i fuld sol og vind, nyplantede buske med et lille rodnet og planter i krukker, hvor hele jordklumpen fryser.

Den vigtigste beskyttelse er derfor vand, før vinteren for alvor sætter ind. Er efteråret tørt, så giv de stedsegrønne buske en grundig vanding sidst i oktober eller i november, så de går ind i vinteren med fugtig jord omkring rødderne. Et lag blade eller barkflis over rodzonen forsinker frosten i jorden, og på frostfrie dage i løbet af vinteren kan du mærke efter og vande igen, hvis jorden er tør. Vand aldrig, når jorden er frossen, for vandet når ikke ned til rødderne og fryser blot til is ovenpå.

Står buskene udsat, kan du skærme dem mod den lave sol i februar og marts med fiberdug eller grangrene stukket ned på syd- og vestsiden. Rhododendron ruller bladene sammen og lader dem hænge, når det er meget koldt, og det er en naturlig måde at mindske fordampningen på, så det er ikke et tegn på, at planten er ved at gå ud. Falder der meget våd sne, så børst den forsigtigt af buske og hække som buksbom, taks og thuja, før vægten knækker grenene eller trykker dem ud af form.

Planter i krukker

En plante, der klarer vinteren uden problemer i bedet, kan sagtens fryse ihjel i en krukke. I jorden ligger rødderne beskyttet af meter efter meter af jord, der kun langsomt mister sin varme, mens kulden i en krukke trænger ind fra alle sider og kan fryse hele jordklumpen igennem på få nætter. Det er derfor rødderne og krukken, der skal pakkes ind, og ikke de grene, der står over jorden. Om selve krukken tåler frosten, afhænger af materialet, og det kan du læse mere om i guiden til at gøre haven klar til frost.

• Vinterhårde planter i frostsikre krukker kan blive ude. Stil dem tæt sammen op ad husmuren, hvor de får læ og lidt varme fra huset, og vikl bobleplast, halmmåtter eller jute om krukkens sider.
• Løft krukkerne fra underlaget med krukkefødder eller et par klodser, så vandet kan løbe fra, og frosten ikke trænger op fra en kold flise.
• Dæk jordoverfladen med granris, så den ikke tørrer ud i solen, og vand på frostfrie dage, hvis jorden er tør, især i krukker under et udhæng.
• Roser i krukke hyppes som i bedet, og krukken pakkes ind. I en meget kold periode kan de stå i en uopvarmet garage eller et skur og komme ud igen, når frosten slipper.
• Ikke-hårdføre planter som citrus, fuchsia og pelargonie skal ind et lyst, køligt og frostfrit sted, fx et uopvarmet soveværelse, en kold udestue eller et drivhus, der holdes frostfrit. Laurbær og oliven tåler nogle få frostgrader, men i en krukke, hvor rødderne fryser igennem, er det sikreste at give dem samme vinterkvarter, når frosten bliver hård.

Har du ikke et frostfrit rum indendørs, er et lille drivhus eller en væksttunnel med en frostvagt en god løsning til de planter, der skal overvintre lyst. Stil krukkerne tæt sammen, hold dem på den tørre side, og luft ud på lune dage, så der ikke opstår gråskimmel i den fugtige luft. De fleste overvintrende krukkeplanter skal kun have vand, når jorden er næsten tør, fordi de står stille hele vinteren.

Tag beskyttelsen af i tide

Vinterdækket skal af igen, før planterne for alvor begynder at vokse, ellers bliver de nye skud blege, svage og tilbøjelige til at rådne. Der er dog ingen grund til at fjerne alt på den første lune dag i februar, for en hård nattefrost i marts kan gøre stor skade på planter, der lige har mistet dækket. Tag det hellere af i etaper, og lad lidt granris ligge løst, så det kan trækkes på plads igen, hvis vejrudsigten melder om frost.

1. Tag fiberdug og jute af stedsegrønne buske og stamroser, når den hårde frost er ovre og solen ikke længere står på frossen jord, typisk sidst i marts eller i april.
2. Fjern granriset fra roser og stauder i takt med, at de nye skud viser sig.
3. Skrab jordbunken væk fra roserne forsigtigt med hænderne eller en lille håndhakke, så du ikke knækker de nye skud ved podestedet.
4. Beskær roserne, når den hårde frost er overstået. En gammel dansk tommelfingerregel siger, at det er tid, når forsythiaen blomstrer.
5. Klip de visne stauder ned til lige over de nye skud, og læg stænglerne i komposten eller i en bunke i et hjørne, hvor insekterne kan nå at kravle ud.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal roserne hyppes?

Når rosen har tabt det meste af løvet, og jorden begynder at fryse, typisk i november. Læg en bunke jord på 15–20 cm om podestedet, og dæk med granris. Jorden fjernes igen gradvist til foråret, når den hårde frost er ovre.

Skal stauderne klippes ned om efteråret?

De fleste har bedst af at stå til foråret, fordi stænglerne beskytter kronen og giver føde og husly til fugle og insekter. Klip dog stauder ned, der har haft svampesygdomme, og dem, der falder sammen til en våd masse, som hosta og pæon.

Kan jeg bruge plastik til at dække planterne?

Ikke direkte på planterne. Under plast danner der sig kondens, som fryser på bladene, og i solskin bliver det for varmt. Brug fiberdug, granris eller halm, som lader luften passere. Bobleplast er derimod fint uden på krukker, hvor det er rødderne, der skal beskyttes.

Hvorfor bliver mine stedsegrønne buske brune om vinteren?

Oftest på grund af frosttørke. Bladene fordamper vand i sol og vind, mens rødderne ikke kan hente nyt op af den frosne jord. Vand grundigt i efteråret, dæk rodzonen med blade eller bark, og skyg for den lave sol i februar og marts med fiberdug eller grangrene.

Med jord om roserne, stænglerne stående i staudebedet og fiberdugen klar til de stedsegrønne har haven, hvad den skal bruge for at komme godt gennem vinteren. Resten klarer planterne selv, og når forsythiaen blomstrer til foråret, er det tid til at tage dynen af igen og se, hvad haven har at byde på.