Sauna derhjemme: tønde, indendørs eller infrarød

Når vinterhalvåret for alvor har sat ind, og haven ligger mørk allerede ved femtiden, er der få ting, der kan måle sig med en varm sauna og bagefter en kold bruser under stjernerne. Sauna er ikke længere noget, man kun finder i svømmehallen eller på et sommerhusferiested, og mange bygger i dag deres egen, enten som en tønde i haven, et lille rum i kælderen eller en infrarød kabine i et hjørne af soveværelset. Der er store forskelle på de tre typer, både i oplevelsen, i installationen og i det, de kræver af huset. I denne guide gennemgår vi typerne, placeringen, ovnen og elinstallationen, ventilation og træsorter, og vi slutter med sikkerhed og vedligehold.

Tønde, indendørs eller infrarød

Den traditionelle sauna varmer luften i et lille, isoleret rum op med en ovn med sten, og når man hælder vand på stenene, stiger fugtigheden et øjeblik, og varmen føles kraftigere. Det er den oplevelse, man kender fra Finland, og den får man både i en tøndesauna i haven og i en indendørs sauna. Den infrarøde kabine virker anderledes, fordi panelerne varmer kroppen direkte med strålevarme, mens luften omkring forbliver køligere. Tabellen sammenligner de tre.

	Tøndesauna i haven	Indendørs sauna	Infrarød kabine
Typisk temperatur	Ca. 70–90 °C	Ca. 70–90 °C	Ca. 40–60 °C
Damp på stenene	Ja	Ja	Nej
Opvarmningstid	Ofte 45–60 min, afhængigt af vejret	Ofte 30–45 min	Ofte 10–20 min
Varmekilde	Elovn eller brændeovn	Elovn	Infrarøde paneler
Strøm	Ofte fast installation til 400 V, eller brænde	Ofte fast installation til 400 V	Mindre kabiner ofte 230 V-stik
Plads	Fundament og plads i haven	Et rum eller hjørne med plads til dør og ventilation	Fra ca. 1 × 1 m til én person

Tøndesaunaen er den mest stemningsfulde, og formen gør, at varmen fordeler sig godt i det runde rum. Den skal til gengæld bygges på et plant, drænet fundament, og en sauna i haven skal varmes op fra koldt hver gang, hvilket tager længere tid i vintermånederne. Den indendørs sauna er altid lun af huset og derfor hurtigere klar, og den er oplagt i en kælder eller i forbindelse med et badeværelse. Den infrarøde kabine er det letteste valg, hvis du vil have varme uden at bygge, men den giver ikke den samme fugtige, kraftige varme, og nogle savner netop dampen.

Hvor skal saunaen stå?

Placeringen afgør, hvor ofte saunaen bliver brugt. En sauna, der ligger tæt på et bad og et sted at køle af, bliver brugt flere gange om ugen, mens en, der kræver en gåtur gennem en våd have, ofte bliver stående om vinteren. Tænk derfor på hele forløbet: hvor du klæder om, hvor du skyller dig, og hvor du køler af. Indendørs passer saunaen godt i et kælderrum med afløb og gulv, der tåler vand, eller som en del af et stort badeværelse, hvor bruseren er få skridt væk. Husk, at saunaen er et vådt og varmt rum, så væggene omkring den skal kunne tåle fugt, og der skal være god ventilation i rummet uden for saunaen.

I haven er en plads i læ, med lidt afskærmning fra naboerne og kort vej til en bruser eller et udendørs bad, det bedste udgangspunkt. Fundamentet skal være plant og stabilt, så tønden ikke slår sig, og vandet skal kunne løbe væk under den. Tjek kommunens regler og en eventuel lokalplan om placering, højde og afstand til skel, før du bestiller, og tag hensyn til naboerne, især hvis du fyrer med brænde. Har I allerede indrettet terrassen til vinterbrug med læ, lys og varme, er det nærliggende at lægge saunaen i forlængelse af den, og i guiden til terrassen om vinteren finder du idéer til læ og lys omkring den.

Saunaovnen: el eller brænde

Ovnen er hjertet i saunaen, og den skal passe til rummets størrelse. Som tommelfingerregel regner man med omkring 1 kW pr. m³ saunarum, når væggene er af isoleret træ. Er der glas, beton eller sten i væggene, skal du lægge ekstra til, fordi de materialer suger varme, og en glasdør eller et stort vindue kan betyde, at du skal op i næste ovnstørrelse. En sauna på 2 × 2 meter med 2,1 meter til loftet har et rumfang på godt 8 m³ og passer derfor til en ovn på omkring 6–8 kW, i den høje ende, hvis der er glasdør eller kolde flader. Brug altid producentens anvisning for mindste og største rumfang, for en for lille ovn bliver aldrig rigtig varm, og en for stor giver ubehagelig, stikkende varme.

Elektrisk saunaovn

Den elektriske ovn er nemmest at bruge, fordi den tændes med en knap eller en timer og holder temperaturen selv. De fleste elektriske saunaovne skal tilsluttes fast, og større ovne kræver typisk 400 V og en separat gruppe i eltavlen. Det er arbejde, som kun en autoriseret elinstallatør må udføre, og det gælder også nye kabler ud til en sauna i haven. Du må selv skifte en almindelig indendørs afbryder, men en fast tilslutning til en saunaovn eller en ny stikkontakt er ikke gør-det-selv. Få derfor en elinstallatør til at se på eltavlen, inden du køber, så du ved, om der er plads og kapacitet til en ny gruppe. Infrarøde kabiner bruger mindre strøm, og mange mindre modeller kan sættes i en almindelig stikkontakt, men tjek producentens krav til sikring og stikkontakt.

Brændefyret saunaovn

En brændefyret ovn giver den mest traditionelle oplevelse med knitren og duften af træ, og den er uafhængig af elnettet. Til gengæld tager den længere tid at varme op, og den kræver en skorsten, der er monteret korrekt med de nødvendige afstande til brændbart materiale. Tal med kommunen og din skorstensfejer, før ovnen tages i brug. Brændet skal være lige så tørt som til brændeovnen i stuen, under 20 % og helst omkring 18 % fugt eller lavere, ellers ryger det, og varmen bliver dårlig. Om tørt brænde og sikker fyring kan du læse mere i guiden til brændeovnssæsonen.

Ventilation og fugt

En sauna skal have frisk luft, selv om det kan virke mærkeligt at lukke kold luft ind i et rum, der skal være varmt. Uden luftskifte bliver luften tung og indelukket, varmen føles ujævn, og fugten bliver i træet efter brug. Det almindelige princip er, at den friske luft kommer ind lavt, tæt ved eller under ovnen, hvor den straks bliver varmet op, og at den brugte luft trækkes ud højere oppe i den modsatte side af rummet, ofte under den øverste bænk eller tæt ved loftet. Mange producenter angiver, hvor ventilerne skal sidde til netop deres ovn, så følg den anvisning.

Efter brug skal saunaen tørre. Lad ovnen køre et kvarter ekstra med døren lukket eller ventilerne åbne, og stil derefter døren på klem, så den sidste fugt kan komme ud. Indendørs skal rummet uden for saunaen også kunne komme af med fugten, så hold udsugningen i badeværelset eller kælderen kørende en tid efter. En sauna i haven har det bedst, hvis den bliver luftet ud og ikke står lukket og fugtig i flere uger ad gangen om vinteren.

Træet og bænkene

Træet i en sauna skal tåle store temperaturudsving og fugt, og det må ikke blive for varmt at røre ved. Derfor bruger man træsorter, der leder varmen dårligt og ikke afgiver harpiks, når det bliver varmt. Indvendigt skal træet være ubehandlet, for maling, lak og almindelige træolier kan blive klæbrige og afgive lugt ved de høje temperaturer. Bænkene kan behandles med en paraffinolie eller en særlig saunaolie, der er beregnet til netop det formål.

• Nordisk gran er det mest brugte træ til vægge og loft. Det er lyst, prisvenligt og isolerer godt, men knaster kan blive meget varme og afgive harpiks.
• Asp og el er bløde, lyse træsorter med få knaster og uden harpiks, og de bliver ikke så varme at sidde på. De bruges meget til bænke og ryglæn.
• Varmebehandlet træ, ofte kaldet termotræ, har en mørkere farve og er mere formstabilt, så det tåler fugt og udsving godt. Det bruges både indvendigt og til udvendige beklædninger.
• Ceder og hemlock ses også, især i tøndesaunaer og infrarøde kabiner, og ceder har en tydelig duft.

Bænkene er placeret i to eller tre niveauer, fordi varmen stiger, og den øverste bænk derfor er markant varmere end den nederste. Der skal være omkring 100–120 cm fra den øverste bænk op til loftet, så man kan sidde oprejst uden at få hovedet op i den varmeste luft lige under loftet. Skruerne i bænkene skal sidde skjult fra undersiden, så ingen sætter sig på et varmt metalhoved, og der skal være et værn af træ omkring ovnen, så ingen kommer til at røre den.

Saunagang og koldt vand

En god saunagang begynder med et bad, så du kommer ren og tør ind, og et håndklæde at sidde på, så sved ikke trænger ned i træet. Mange sidder 8–15 minutter ad gangen, men der er ingen fast regel, og du skal gå ud, når det ikke længere føles behageligt. Når du slår vand på stenene, kommer der en bølge af fugtig varme, som finnerne kalder löyly, og det er her, man mærker forskellen på en sauna og en infrarød kabine. Hæld lidt ad gangen med en øse, og ikke mere, end at alle i saunaen synes, det er rart.

Efter varmen hører afkølingen til. Nogle nøjes med en kølig bruser, andre hopper i et koldtvandskar eller en tønde i haven, og om vinteren er en rulle i sneen en klassiker, hvis der ligger nok. Afkølingen er en del af traditionen og oplevelsen, men den er ikke for alle, og man skal gå stille og roligt til den, især første gang. Er du i tvivl om, hvorvidt sauna og koldt vand passer til dig, så spørg din læge. Har I også et spabad i haven, er det oplagt at samle sauna, bruser og spa ét sted, og guiden til spabad om vinteren giver flere råd om at holde vandet varmt i den kolde tid.

Sikkerhed i saunaen

En sauna er et rum med en meget varm ovn, og de fleste uheld skyldes enten brand omkring ovnen eller at nogen bliver for længe i varmen. Begge dele kan undgås med nogle faste vaner, som alle i familien kender.

• Hæng aldrig håndklæder, tøj eller andet til tørre på eller over ovnen, for tekstiler på en varm ovn kan gå i brand.
• Hold de afstande til ovnen, som producenten angiver, og sørg for et værn, så ingen kan falde ind mod ovnen.
• Døren bør åbne udad med et let skub og må ikke kunne låses, så man altid hurtigt kan komme ud.
• Drik ikke alkohol før eller under saunagangen, og gå ikke i saunaen alene, hvis du føler dig utilpas.
• Børn skal altid være sammen med en voksen, og de skal sidde på den nederste bænk, hvor varmen er lavest.
• Brug en timer eller en ovn med automatisk sluk, så ovnen ikke står og kører, hvis nogen glemmer den.
• Ved en brændefyret ovn skal der være en røgalarm i nærheden, og asken skal i en metalspand med låg.

Vedligehold og rengøring

En sauna kræver ikke meget vedligehold, men den holder sig pænest, hvis du gør lidt efter hver brug og lidt mere et par gange om året. Det vigtigste er, at træet får lov at tørre, og at sved og snavs ikke trænger ned i bænkene. Brug altid et håndklæde at sidde og ligge på, og tør bænkene af med en fugtig klud og lunkent vand, når de trænger. En gang imellem kan de skrubbes med en mild sæbe eller et rengøringsmiddel til sauna og skylles efter med rent vand.

1. Efter hver brug: Lad saunaen tørre med døren på klem, og fjern håndklæder og spande.
2. Hver måned: Tør bænke, ryglæn og gulv af, og støvsug gulvet under bænkene.
3. Hvert halve år: Slib mørke pletter på bænkene let af med fint sandpapir, og giv dem paraffinolie eller saunaolie, hvis du bruger det.
4. En gang om året: Tag stenene op, sorter dem, og udskift dem, der er smuldret eller revnet. Fjern stenstumper fra bunden af ovnen, og stil stenene løst, så luften kan komme igennem.
5. Tøndesaunaen udvendigt: Tjek tag og bånd om tønden, og behandl det udvendige træ efter producentens anvisning.

Stenene slides langsomt af de mange temperaturskift, og stumper på gulvet under ovnen er et tegn på, at de trænger til at blive gået igennem. Når stenene ligger for tæt, eller der ligger grus i bunden, får ovnen sværere ved at komme af med varmen, og det kan forkorte varmelegemernes levetid. Stenene må ikke kiles ind mellem varmelegemerne, men skal støtte hinanden.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg selv tilslutte en saunaovn?

Nej, hvis ovnen skal tilsluttes fast eller kræver en ny gruppe, et nyt kabel eller en ny stikkontakt. Det arbejde skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Mange mindre infrarøde kabiner kan sættes i en almindelig stikkontakt, men tjek producentens krav til sikring.

Hvor stor en saunaovn skal jeg bruge?

Som tommelfingerregel omkring 1 kW pr. m³ saunarum med isolerede trævægge, og mere, hvis der er glas, sten eller beton. En sauna på godt 8 m³ passer derfor typisk til en ovn på 6–8 kW. Følg altid producentens anvisning for mindste og største rumfang.

Hvad er forskellen på en sauna og en infrarød kabine?

En traditionel sauna varmer luften op til typisk 70–90 °C, og du kan slå vand på stenene og få damp. En infrarød kabine varmer kroppen direkte med strålevarme ved lavere lufttemperatur, typisk 40–60 °C, er hurtigere klar og bruger mindre strøm, men giver ikke den fugtige varme fra stenene.

Hvor tit skal saunastenene skiftes?

Gå stenene igennem mindst en gang om året, eller oftere, hvis saunaen bruges meget. Udskift de sten, der er revnet eller smuldret, fjern stumper fra bunden af ovnen, og stil stenene løst, så luften kan cirkulere.

En sauna derhjemme er en investering i mange lune vinteraftener, og den bliver bedst, når den er planlagt fra start: den rigtige type, en placering tæt på bad og afkøling, en ovn i den rette størrelse, installeret korrekt, og god luft gennem rummet. Med lidt vedligehold holder både træ og ovn i mange år.