Terrarium: kom i gang med gekko, slange eller insekter

Et terrarium er en lille verden med sit eget klima, og for mange børn og voksne er det fascinerende at følge en gekko, der jager græshopper i skumringen, eller en flok vandrende pinde, der næsten ikke er til at skelne fra bladene. Når efteråret gør dagene korte, og man bruger mere tid indenfor, er det også et tidspunkt, hvor mange får lyst til et dyr, der lever på stuens betingelser. Et terrariedyr er dog lige så meget et ansvar som en hund eller en kat, og det stiller krav til varme, lys og viden, som er helt anderledes end dem, et pattedyr har. Guiden gennemgår de arter, der egner sig til begyndere, og hvad der skal på plads, før dyret flytter ind.

Hvilket dyr passer til en begynder?

Det vigtigste valg er dyret, for det bestemmer alt det andet, fra terrariets størrelse til hvad du skal have i fryseren. Vælg en art, der er opdrættet i fangenskab, som der findes god viden om, og hvis behov du kan opfylde i de næste mange år. Et krybdyr er ikke et kæledyr, der skal nusses med, og de fleste har det bedst, når de bliver håndteret roligt og ikke for ofte. Tænk også over, hvem der skal passe dyret, når I er på ferie, for det er ikke alle dyrepassere, der tør fodre med levende insekter.

Dyr	Størrelse og levetid	Godt at vide
Leopardgekko	Omkring 25 cm, op til ca. 20 år	Nataktiv, rolig og bedst alene. Spiser levende insekter
Kornsnog	Op til ca. 150 cm, ca. 10–15 år	Rolig slange, der spiser døde, optøede mus. Terrariet skal være helt flugtsikkert
Skægagam	Omkring 45 cm, ca. 10–15 år eller mere	Aktiv om dagen og sjov at se på, men kræver mindst 120 cm terrarium og kraftigt UV-lys
Vandrende pinde	Få cm til over 10 cm, typisk under et år	Nem start for børn. Spiser blade fra fx brombær, og må aldrig sættes ud i naturen
Landskildpadde	Typisk 15–25 cm afhængigt af art, kan leve i mange årtier	Kræver meget plads, udendørs indhegning om sommeren og viden om vinterhi

Leopardgekkoen er det klassiske første krybdyr, fordi den er robust, sjældent bider, og fordi dens behov er godt beskrevet. Den er aktiv i skumringen og om natten, så den passer fint til en familie, der er hjemme om aftenen, men knap så godt til et barn, der vil lege med dyret efter skole. En kornsnog er et godt bud for den, der gerne vil have en slange, mens skægagamen er et skridt op i både plads, lys og strømforbrug. For de mindste børn kan et insektterrarium med vandrende pinde være en fin måde at lære at passe et dyr på, inden man går videre. Har I mest lyst til fisk og vandplanter, så læs vores guide til at komme godt i gang med akvariet, for mange af principperne om indkøring og placering er de samme.

Terrariets størrelse og placering

Et terrarium skal være stort nok til, at dyret kan bevæge sig naturligt og vælge mellem varme og kølige pladser, og det kræver længde. Til én voksen leopardgekko er tommelfingerreglen mindst 60 cm i længden, 40 cm i højden og 30 cm i dybden, og for en kornsnog lyder reglen, at terrariet skal være mindst lige så langt som slangen, mens bredde og højde hver skal være mindst en tredjedel af længden. Et større terrarium er bedre, fordi det giver en tydeligere forskel mellem varm og kølig ende og mere plads til gemmesteder. Til gekkoen kan du gerne købe det endelige terrarium fra starten, mens en nyklækket kornsnog trives bedst i et lille terrarium, der bliver skiftet til et større, efterhånden som slangen vokser.

• Glas med front: Et terrarium med døre i fronten er lettere at gøre rent og føles mindre truende for dyret end et, du skal række ned i fra oven, fordi rovdyr i naturen kommer oppefra.
• Ventilation: Der skal være net eller ventilationsåbninger, så luften kan skiftes, og ruderne ikke dugger til.
• Lås: Slanger og gekkoer er dygtige til at slippe ud, så døre og låg skal kunne låses.
• Placering: Stil terrariet på et solidt møbel mod en indervæg, væk fra vinduet, radiatoren og døre, der giver træk. Direkte sol gennem ruden kan overophede et terrarium på kort tid.
• Ro: Undgå stuen lige ved siden af tv’et og højttalerne og børneværelset, hvor der bliver banket på glasset.

Varme: en varm og en kølig ende

Krybdyr er vekselvarme, hvilket betyder, at de får deres varme udefra og regulerer kropstemperaturen ved at flytte sig mellem varme og kølige steder. Det er grundprincippet i ethvert terrarium: Den ene ende skal være varm med en solplads, og den anden ende skal være køligere, så dyret selv kan vælge. Et terrarium, der er lige varmt overalt, er for de fleste arter en dårlig løsning, også selvom temperaturen ligger midt i det anbefalede.

Til en leopardgekko er anbefalingen 28–30 grader i den varme ende og 24–26 grader i den kølige, og for kornsnogen 28–30 grader på solpladsen og 20–24 grader i den kølige ende. Om natten slukkes varmelampen, og temperaturen må falde, for kornsnogen gerne til 16–20 grader, men i en dansk bolig om vinteren kan et terrarium ved en ydervæg komme for langt ned. Falder rummets temperatur under omkring 18 grader om natten, skal gekkoen have ekstra varme, fx en varmemåtte eller en keramisk varmelampe, der ikke lyser. Varmekilden skal altid styres af en termostat med føler i terrariet, og en varmelampe skal have en skærm, så dyret ikke kan brænde sig på pæren.

Lys, UV og døgnrytme

Lyset styrer dyrets døgnrytme, og de fleste begynderarter har det bedst med en fast rytme, hvor lys og varme er tændt omkring 12 timer om dagen og slukket resten. Sæt lamperne på et timerstik eller en lysstyring, så rytmen holder, også når du ikke er hjemme, og hav ikke stuens lys til at skinne direkte ind i terrariet sent om aftenen. I vintermånederne er rytmen den samme, selvom det er mørkt udenfor fra sidst på eftermiddagen.

UVB-lys hjælper krybdyr med at danne D-vitamin og optage kalk, og for dagaktive arter som skægagamen er det et krav. Det har længe været diskuteret, om nataktive dyr som leopardgekkoen har brug for det, men i dag anbefaler flere dyreværnsorganisationer et svagt UVB-rør over den varme ende, også til gekkoen og kornsnogen. UV-lyset går ikke gennem almindeligt glas, så røret skal sidde inde i terrariet eller over et net. Udskift det efter producentens anvisning, selvom det stadig lyser, fordi UV-effekten aftager med tiden, før lyset gør.

Luftfugtighed, bund og indretning

Arterne kommer fra vidt forskellige klimaer, og det bestemmer, hvor fugtigt terrariet skal være. Leopardgekkoen stammer fra tørre egne og trives med en forholdsvis lav luftfugtighed omkring 30–40 %, mens kornsnogen har det bedst omkring 40–50 %. Et hygrometer viser, om du rammer, og er luftfugtigheden for høj, skal ventilationen forbedres. Selv ørkendyr har brug for et fugtigt skjul, når de skifter hud, så en lille kasse med fugtigt mos i den kølige ende hører med.

Bundlaget

Bunden skal være sikker for dyret og nem at holde ren. Til unge gekkoer anbefales en fast bund som skiferfliser, lerbund eller køkkenrulle, fordi de kan sluge løse partikler, når de fanger insekter, og risikerer forstoppelse. Voksne, sunde gekkoer kan gå på en blanding af jord og fint sand beregnet til terrarier, men undgå kalksand og grove træflis. Til kornsnogen fungerer terrariejord eller en blanding af jord og sand godt, mens rent sand kan irritere huden, og til vandrende pinde er køkkenrulle i bunden det nemmeste, fordi du skal kunne finde de små æg og holde terrariet rent for skimmel.

Skjul og klatring

• Mindst to skjul, ét i den varme og ét i den kølige ende, så dyret ikke skal vælge mellem tryghed og den rigtige temperatur.
• En flad sten under varmelampen som solplads, der holder på varmen.
• Grene og rødder til klatring, især for slanger og agamer, og sat godt fast, så de ikke vælter.
• Kunstige eller ugiftige planter giver skygge og skjul. Spørg forhandleren, hvis du vil bruge levende planter.

Foder og vand

Leopardgekkoen lever af levende insekter som fårekyllinger, græshopper og melorm, der ikke må være større end dyrets hoved. Unge gekkoer fodres dagligt og voksne cirka hver anden dag. Insekterne bør have fået godt foder i et døgn eller to, før de bliver fodret op, og de skal pudres let med kalk og vitaminer efter producentens anvisning, så dyret får de mineraler, det ikke selv kan finde i terrariet. En lille skål med rent kalkpulver kan stå fast i terrariet. Fjern de insekter, der ikke er spist, så de ikke gnaver i dyret om natten.

Kornsnogen spiser døde mus, som købes frosne i dyrehandlen og optøs helt, før de bliver serveret. Som udgangspunkt får de helt unge slanger en lille babymus hver 5.–6. dag og voksne slanger en voksen mus hver 7.–14. dag, og byttet skal være lidt bredere end slangens bredeste sted. Har du ikke lyst til mus i fryseren, er en slange ikke det rigtige dyr. Vandrende pinde spiser blade, og brombær er en god kilde hele året, fordi bladene ofte sidder på gennem en dansk vinter. Alle dyr skal have rent vand i en lav skål, der skiftes dagligt, og vandrende pinde får vand ved at du forstøver bladene let.

Regler, papirer og dyrlæge

Mange krybdyr kommer fra fjerne egne, og handlen med dem er reguleret for at beskytte de vilde bestande. Flere landskildpadder, fx græsk landskildpadde, står på EU’s liste over de mest beskyttede arter og må kun sælges med et særligt dokument, der viser, at dyret er lovligt opdrættet. Køb derfor aldrig en skildpadde uden papirer, og bed sælgeren om dokumentationen, før I aftaler noget. Andre arter er forbudt at sælge og opdrætte i EU, fordi de kan sprede sig i naturen. Det gælder blandt andet den populære rødørede terrapin, der står på EU’s liste over invasive arter.

• Køb opdrættede dyr hos en seriøs opdrætter eller forhandler, der kan fortælle om dyrets alder, oprindelse og foder, og som gerne svarer på spørgsmål bagefter.
• Kend reglerne for arten, før du køber, og spørg forhandleren, om der skal følge papirer med.
• Sæt aldrig dyr ud i naturen, heller ikke insekter, æg eller et dyr, du ikke længere kan passe. Kontakt i stedet forhandleren eller en forening for terrarieholdere.
• Vask hænder efter at have håndteret dyret og gjort rent i terrariet, for krybdyr kan bære salmonella uden at være syge. Små børn skal hjælpes med det.
• Find en dyrlæge med erfaring i krybdyr, før dyret kommer hjem. Ikke alle dyrlæger behandler eksotiske dyr, og det er en dårlig tid at lede, når dyret er sygt.

Tegn på, at noget er galt, kan være, at dyret holder op med at spise i længere tid, taber sig, har problemer med hudskiftet, eller at det ryster eller har svært ved at bevæge sig, hvilket kan skyldes mangel på kalk og UV-lys. Kontakt dyrlægen i god tid. Har I andre dyr derhjemme, så tænk også over, hvor terrariet står i forhold til katten, der gerne lægger sig på det lune låg, eller fuglene, og i vores guide til undulater og fugle i bur kan du læse, hvordan et bur og en fugleflok passer ind i stuen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilket krybdyr er nemmest for en begynder?

Leopardgekkoen er det mest brugte valg, fordi den er rolig, robust og har overskuelige krav til plads, varme og foder. Kornsnogen er et godt alternativ, hvis du gerne vil have en slange, og ikke har noget imod at fodre med frosne mus.

Hvor stort skal et terrarium til en leopardgekko være?

Regn med mindst 60 cm i længden, 40 cm i højden og 30 cm i dybden til én voksen gekko. Større er bedre, fordi det giver plads til en tydelig forskel mellem den varme og den kølige ende.

Kan to leopardgekkoer bo sammen?

Det frarådes. Leopardgekkoer har ikke brug for selskab, og to hanner kan slås alvorligt. Hold dem hver for sig, så undgår du både stress og uønsket opdræt.

Skal terrariet have varme om natten?

Lys og solplads slukkes om natten, og temperaturen må gerne falde. Kornsnogen klarer fint 16–20 grader om natten, men kommer rummet under omkring 18 grader, fx ved en kold ydervæg om vinteren, skal en leopardgekko have en varmemåtte eller en keramisk lampe med termostat holde terrariet over den grænse.

Brug god tid på at sætte terrariet op og køre det et par dage uden dyr, så du kan se, at temperatur, lys og luftfugtighed rammer rigtigt, døgnet rundt. Når alt fungerer, flytter dyret ind til et færdigt hjem, og så er det dig, der har styr på klimaet fra første dag.