Hesten om vinteren: dækken, foder og fold

Sidst i oktober skifter hverdagen i stalden, for græsset holder op med at gro, folden bliver blød ved lågen, morgenerne er mørke, og pelsen på hestene er for længst blevet tyk og ulden. Det er nu, man skal tage stilling til dækken, hø og vand for resten af vinteren, og hvordan folden skal klare de næste fem måneders regn og frost. Heste er bygget til kulde langt bedre end mennesker, og en sund hest med vinterpels fryser sjældnere, end vi tror, men den kræver til gengæld, at foder, læ og vand er i orden hver eneste dag. I denne guide går vi gennem dækkener, foder, vand, fold, hove og staldens luft, og vi forklarer, hvad reglerne om hold af heste siger om vinteren.

Fryser hesten?

En hest med fuld vinterpels er godt isoleret. Hårene rejser sig, når det bliver koldt, og fanger et lag luft tæt på huden, og fordøjelsen af hø og græs producerer varme indefra i mange timer. Den kombination betyder, at en sund, voksen hest kan stå i frost uden at fryse, så længe den er tør, har mad i maven og kan komme i læ for vinden. Det, der for alvor tærer på hesten, er kombinationen af regn og blæst, fordi våd pels klapper sammen og mister sin isolering, og vinden tager varmen med sig.

Du kan mærke efter, om hesten fryser, ved at stikke hånden ind under pelsen ved manken eller på halsen. Er huden lun, har den det fint, selv om der ligger rim på ryggen, for et lag frost eller sne på pelsen viser netop, at varmen bliver holdt inde. Ørerne kan også give et fingerpeg, men de er kolde hos mange heste i frost uden at det betyder noget. Tydelige tegn på kulde er en hest, der ryster, står krumrygget med bagenden mod vinden og ikke vil bevæge sig, eller som taber huld i løbet af vinteren. Ser du det, skal der mere foder, læ eller et dækken til, og ryster hesten længe, er det en god idé at tale med dyrlægen.

Hvem har brug for dækken?

Et dækken er ikke et krav om vinteren, og mange hårdføre heste og ponyer går hele vinteren uden. Et dækken erstatter pelsen, og en hest, der får dækken på for tidligt eller for tykt, kan komme til at svede under det. Fugt fra sved under et tykt dækken kan få hesten til at fryse mere, end hvis den havde stået uden. Spørgsmålet er derfor, om hesten mangler noget af den naturlige beskyttelse, og for disse heste er svaret som regel ja.

• Klippede heste. Heste, der trænes meget om vinteren, bliver ofte klippet, så de ikke sveder for meget og kan tørre hurtigt bagefter. Når pelsen er væk, skal dækkenet gøre dens arbejde, og jo mere der er klippet, jo tykkere skal det være.
• Tyndhudede racer. Fuldblod og mange varmblodsheste får en tyndere vinterpels end nordiske racer og ponyer og har oftere brug for et regndækken eller et let foret dækken i blæsevejr.
• Ældre heste. En gammel hest kan have sværere ved at tygge og udnytte foderet, og den bruger mere energi på at holde varmen. Holder den ikke huldet, kan et dækken spare den for en del af den energi.
• Heste, der er syge, magre eller lige er flyttet fra en varm stald, kan også have brug for ekstra beskyttelse i en periode.

En hest med dækken skal tilses hver dag, og dækkenet skal tages af og sættes på igen, så du kan se og mærke hesten under det. Det er her, man opdager gnavsår ved skulderen og manken, et tab af huld, eller at hesten sveder. Hav gerne to dækkener, så det ene kan tørre, mens det andet er i brug.

Dækkentyper og fyld

Udendørs dækkener er vandtætte og åndbare, så regnen holdes ude, mens fugt fra hesten kan slippe ud. Varmen bestemmes af fyldet, som angives i gram pr. kvadratmeter, og ydermaterialets styrke angives i denier, hvor et højere tal betyder et kraftigere stof, der bedre tåler leg og hegn. Staldækkener er ikke vandtætte og bruges kun inde. Tabellen viser de typiske kategorier, men grænserne varierer lidt fra producent til producent.

Type	Fyld	Bruges typisk til
Regndækken	0–50 g	Hest med egen pels i regn og blæst, eller en let klippet hest i mildt vejr
Let foret	Ca. 100–150 g	Delvist klippet hest eller tyndhudet hest i et almindeligt dansk efterår
Mellem	Ca. 200–250 g	Klippet hest i kulde, ældre hest, der har svært ved at holde varmen
Kraftigt	300 g og mere	Helt klippet hest i frost og vind
Fleece- eller svededækken	Uden fyld	Under transport og efter ridning, så hesten tørrer uden at blive kold

Størrelsen måles i Danmark i centimeter fra midten af brystet langs siden og til halen, og et dækken, der passer, ligger glat over skulder og ryg uden at trække ved manken og når ned, så bugen er dækket. Kryds- og bugremme skal sidde så tæt, at hesten ikke kan få et ben igennem, når den ruller, men løst nok til, at du kan få en flad hånd ind. Et halsstykke kan være godt til klippede heste, men det giver også mere at holde øje med. Vask og tjek dækkenerne i foråret, så de er rene og hele, når de skal i brug igen til efteråret, og læg dem væk et tørt sted, hvor mus ikke kan komme til dem.

Hø og foder: varme indefra

Når græsset holder op med at gro, skal hø, wrap eller ensilage overtage, og det er grovfoderet, der holder hesten varm. Når bakterierne i hestens tyktarm nedbryder fibrene, frigives der varme i mange timer, og derfor er en ekstra portion hø en kold nat langt mere effektivt end en ekstra portion kraftfoder. Reglerne om hold af heste kræver, at foderrationen indeholder tilstrækkeligt strukturfoder som hø, halm og langt græs, og nyere danske fodringsanbefalinger regner med mindst 1,5 kg tørstof pr. 100 kg kropsvægt i døgnet. For en hest på 500 kg svarer det til mindst 7,5 kg tørstof, og da hø typisk indeholder 85–90 % tørstof, bliver det omkring 8,5–9 kg hø, mens wrap med mere vand fylder tilsvarende mere.

Hesten er skabt til at æde i små portioner det meste af døgnet, og som tommelfingerregel bør den ikke stå mere end 4–5 timer ad gangen uden adgang til grovfoder. Om vinteren, hvor nætterne er lange, kan et hønet med små masker eller flere fodringer om dagen få foderet til at vare længere, og i en flok er det vigtigt, at der er så mange foderpladser, at også de lavest rangerende heste kommer til. Vej høet en gang imellem, for det er svært at skønne mængden, og hold øje med hestens huld gennem vinteren ved at mærke på ribben, ryg og hals. En hest, der taber sig, skal have mere eller bedre grovfoder, og har den svært ved at tygge, kan dyrlægen eller en foderkonsulent hjælpe med en plan.

Vand, der ikke fryser

Heste skal efter reglerne have fri adgang til frisk drikkevand, og undtagelsen gælder kun kortere ophold på fold på op til fire timer. En hest på 500 kg drikker som tommelfingerregel 25–35 liter om dagen, og på tørt hø drikker den ofte mere, end den gjorde på græs. Om vinteren er udfordringen, at vandet fryser, og at heste drikker mindre, når vandet er iskoldt. Vand og tørt foder hører sammen i hestens fordøjelse, så vandet er en af de ting, der kræver mest opmærksomhed i frostvejr.

• Slå isen i baljer og kar op mindst morgen og aften, og fjern isstykkerne, så de ikke fryser fast igen.
• Sæt vandkar i læ og helst i solen, og vælg store, mørke kar, der fryser langsommere end små spande.
• Frostfri drikkekar med varmelegeme eller cirkulerende vand er den sikreste løsning, men el til udendørs installationer skal laves af en autoriseret elinstallatør.
• Tjek vandslanger og haner, der skal bruges i folden. En frostsikker udendørs hane sparer mange slæb med spande, og i guiden til at gøre haven klar til frost kan du læse, hvordan du lukker og tømmer de udendørs vandhaner, du ikke bruger.
• Regn ud, hvor meget vand der skal stå, så det rækker til næste tilsyn, også hvis noget fryser.

Læskur og reglerne for vinteren

Reglerne om hold af heste har en særlig bestemmelse for vinteren. Heste, der går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, må kun være ude mere end 12 timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag, er i godt huld og har adgang til et læskur eller en bygning, hvor alle hestene kan hvile på samme tid på et tørt, strøet leje. Læskuret skal opfylde de samme arealkrav som ved gruppeopstaldning i stald, og det skal ligge et sted, hvor vandet kan løbe væk. For islandske heste og shetlandsponyer kan kravet om læskur fraviges, men kun hvis de naturlige forhold på arealet, fx tæt bevoksning med kroner, der tager nedbøren, giver hestene læ, ly og et tørt leje på samme måde som et læskur ville.

Vinterperioden regnes fra 1. december til 1. marts, men vinterlignende vejr med regn, blæst og nattefrost kommer ofte allerede i oktober og november og kan vare til april, så i praksis skal læskuret være klar nu. Arealkravet pr. hest regnes ud fra hestens stangmål, altså højden over manken. For de første fire heste skal der være mindst (2,0 × stangmål)² pr. hest, og for hver hest derudover mindst (1,7 × stangmål)². To heste med et stangmål på 1,60 m kræver altså mindst 2 × 10,2 m², eller godt 20 m². Åbningen bør vende væk fra den fremherskende vind og være bred nok til, at en lavt rangerende hest kan komme ind og ud uden at blive trængt op i et hjørne. Mange læskure får flere åbninger af netop den grund.

Hvor hestene end går, skal de tilses mindst én gang om dagen, og om vinteren, hvor dækkener, vand og foder kan gå galt i løbet af en nat, er to tilsyn om dagen en god vane. Saml en lille vinterkasse med pandelampe, isøkse, reservegrime, hovkradser og en ekstra rulle tape til hegnet, så du har det, du skal bruge i mørket.

Folden og mudderet

Efter et par ugers efterårsregn bliver folden blød, og hvor hestene samles ved lågen, høhækken og vandet, bliver jorden til mudder. Det er ubehageligt at gå i, det slider på benene, og konstant våde koder og kodeled kan give sår og irritation i huden, det, der i stalden kaldes muk. Hestene bør have et tørt sted at stå, og det kan du hjælpe på vej med planlægning frem for store anlægsarbejder.

• Flyt foderet rundt. Læg høet forskellige steder fra dag til dag, så ikke ét område bliver trampet op.
• Lav en fast zone. Et område med stabilgrus, flis eller gitterplader ved læskur, låge og vand holder hestene oppe af mudderet, hvor de står mest.
• Hvil folden. Har du flere folde, så skift mellem dem, og lad den mest slidte hvile resten af vinteren, så græsset kan komme igen til foråret.
• Tjek hegnet. Blød jord får pæle til at vippe, og strømhegn mister effekt, når grene og vådt græs rører tråden. Gå hegnet efter jævnligt, især efter storm.

Pelsen på benene skal have lov at beskytte huden, så klip ikke behænget af om vinteren, hvis hesten går i mudder. Lad mudderet tørre og børst det af frem for at spule benene hver dag, for hyppig vask og fugt blødgør huden. Opstår der sår, skorper eller hævelser i kodehulen, så tal med dyrlægen, før det breder sig.

Hovene om vinteren

Hovene vokser langsommere om vinteren, men de skal stadig beskæres eller have beslag efter behov, som reglerne siger, og de fleste heste har brug for hovslageren eller beskæreren hver 6.–10. uge året rundt. Rens hovene hver dag, og kig efter sten, revner og lugt fra strålen, for fugt og møg i strålefurerne er en klassisk vinterudfordring. Et tørt og rent leje i stald og læskur gør en stor forskel, fordi hovene får lov at tørre i nogle timer hvert døgn.

Når sneen kommer, kan den pakke sig fast som hårde kugler under hove med beslag, og hesten kommer til at gå på stylter, så den let glider og vrider et ben. Mange vælger derfor at lade hesten gå uden beslag om vinteren, hvis den kan, eller at få sat snesåler eller brodder på af hovslageren. Tal med din hovslager allerede nu om, hvad der passer til jeres hest og underlag, og hav en hovkradser i jakkelommen, når du henter hesten i sne.

Luft og lys i stalden

Når det bliver koldt, er fristelsen stor at lukke vinduer og døre i stalden for at holde på varmen. Men hesten har det bedre i en kold stald med frisk luft end i en lun stald med fugtig, stillestående luft, der lugter af ammoniak. Reglerne kræver, at luftcirkulation, støv, temperatur, luftfugtighed og koncentrationen af gasser holdes på et niveau, der ikke skader hestene, og at stalden har ventilation, der sikrer tilstrækkeligt luftskifte. Der er også krav til lofthøjden, som afhænger af hestens stangmål, og som netop skal sikre, at der er luft nok over hestene.

En god huskeregel er, at du ikke skal kunne lugte ammoniak, når du kommer ind fra frisk luft, og at der ikke må dryppe kondensvand fra loftet. Hold ventiler og åbninger i kippen åbne, fjern vådt strøelse hver dag, og ryst høet ud et andet sted end i boksen, så støvet ikke hænger i stalden. Halm og hø støver mest, når det er tørt, og mange vælger at give hø med lavt støvindhold eller at bruge støvfattig strøelse til heste, der står meget inde. Stalden skal have tilstrækkeligt naturligt lys, om nødvendigt suppleret med kunstigt lys, og der skal være belysning nok til, at hestene altid kan tilses. Det betyder meget i de mørke måneder, hvor både morgen- og aftentilsynet foregår i mørke.

Har du også andre dyr, der skal klare vinteren udendørs, gælder mange af de samme principper om læ, tørt leje og vand, der ikke fryser. Vi har samlet rådene for høns i guiden til høns i haven, og har du brug for udstyr til stalden, kan du finde udstyr til ridning og stald hos os.

Ofte stillede spørgsmål

Skal min hest have dækken på om vinteren?

Ikke nødvendigvis. En sund hest med tyk vinterpels, nok grovfoder og adgang til læ klarer sig som regel fint uden. Klippede heste, tyndhudede racer og ældre heste, der har svært ved at holde huldet, har oftest brug for et regndækken eller et foret dækken, især i regn og blæst.

Hvor meget hø skal en hest have om vinteren?

Som tommelfingerregel mindst 1,5 kg tørstof pr. 100 kg kropsvægt i døgnet, altså omkring 8,5–9 kg hø til en hest på 500 kg. Behovet stiger i kulde og ved arbejde, og hesten bør ikke stå mere end 4–5 timer ad gangen uden grovfoder. Hold øje med huldet og juster efter det.

Må heste gå ude om natten om vinteren?

Ja, hvis reglerne er opfyldt. Går hestene ude mere end 12 timer i døgnet i vinterperioden eller i vinterlignende vejr, skal de have et kraftigt og tæt hårlag, være i godt huld og have adgang til læskur eller bygning, hvor alle kan hvile samtidig på et tørt, strøet leje. Der skal også være frisk drikkevand og tilsyn mindst én gang om dagen.

Hvor stort skal et læskur være?

Arealet regnes ud fra stangmålet. For de første fire heste skal der være mindst (2,0 × stangmål)² pr. hest og derefter (1,7 × stangmål)² for hver ekstra hest. Til to heste på 1,60 m giver det godt 20 m². Læskuret skal stå et sted med god afvanding, og åbningen bør vende væk fra vinden.

En god vinter for hesten bygger på det enkle: masser af grovfoder, vand der ikke fryser, et tørt sted at ligge og læ for vinden. Brug de lange efterårsaftener på at tjekke dækkener, hegn og vandkar, så er både hest og ejer bedre rustet, når den første frost lægger sig over folden.