Kort fortalt
- Korthårede katte klarer sig som regel med en børstning om ugen, mens langhårede katte skal børstes flere gange om ugen, i fældeperioden gerne dagligt.
- Begynd mens katten er killing, og gør børstningen til korte, rolige stunder på et sted, hvor den i forvejen kan lide at ligge.
- Klip aldrig filt af med en spids saks, fordi kattens tynde hud let følger med op i knuden.
- En hårbold en gang imellem er normalt, men gentagne opkastninger uden resultat, sløvhed eller manglende appetit er en sag for dyrlægen.
- De fleste katte holder selv kløerne korte på et kradsetræ, men ældre katte og indekatte kan have brug for at få dem klippet.
Katte er kendt for at holde sig selv rene, og mange katteejere tænker derfor slet ikke over pelspleje, før der en dag sidder en filtplade bag øret eller ligger en hårbold på stuegulvet. Sandheden er, at de fleste katte klarer det meste selv, men at næsten alle katte har gavn af lidt hjælp, især når de fælder, bliver ældre eller har lang pels. Efteråret er en god tid at komme i gang, fordi mange katte smider sommerpelsen og sætter en tættere vinterpels, og fordi katten tilbringer flere timer indenfor, hvor du har tid til at sidde med den. I denne guide gennemgår vi pelstyper og børster, filt, hårbolde, kløer og bad, og hvornår det er en god idé at spørge dyrlægen. Har du også en hund, har vi skrevet en tilsvarende guide til hundens pelspleje.
Indhold
Når katten ikke kan klare det selv
Kattens tunge er dækket af små, bagudvendte modhager, der fungerer som en kam, og når katten vasker sig, trækker den løse hår og snavs ud af pelsen. Det er en effektiv metode, men den har to ulemper: katten sluger en del af hårene, og den kan ikke nå alle steder lige godt. En sund, korthåret kat i normal vægt holder som regel pelsen pæn uden hjælp, mens andre katte har brug for en hånd, for at pelsen ikke filtrer og bliver til ubehag.
- Langhårede katte har så meget pels, at tungen ikke kan holde den fri for knuder, og de skal derfor børstes jævnligt, så pelsen ikke filtrer.
- Ældre katte med stive led har svært ved at vride sig rundt, og det er især bagparten og ryggen foran halen, de ikke selv kan nå.
- Overvægtige katte kan ofte ikke pleje pelsen ordentligt, fordi de ikke kan bøje sig nok, og der hjælper børsten, mens foder og leg tager sig af selve vægten.
- Katte i fældeperioden sluger flere hår end ellers, og det giver flere hårbolde, hvis du ikke hjælper med at fjerne den løse pels.
Pelstyper og børster
Pelsen afgør, hvor ofte du skal børste, og hvilket redskab der virker, og det er pelstypen mere end racen, der tæller, fordi mange huskatte er blandinger med pels i alle længder. Tabellen er en tommelfingerregel, og din egen kat kan sagtens have brug for mere eller mindre, afhængigt af alder, årstid og hvor meget den selv vasker sig.
| Pelstype | Typiske eksempler | Børstning | Redskab |
|---|---|---|---|
| Korthåret | Almindelig huskat, britisk korthår, siameser | En gang om ugen, oftere i fældeperioden | Gummibørste eller gummihandske, fin kam |
| Halvlang med underuld | Norsk skovkat, maine coon, sibirisk kat | To til tre gange om ugen, dagligt når den fælder | Kam med brede og fine tænder, blød karde |
| Lang og tæt | Perser, langhåret huskat | Dagligt | Bred kam, fin kam og karde, evt. hjælp fra en kattefrisør |
| Næsten hårløs | Sphynx | Ingen børstning, men huden skal holdes ren | Blød klud og et mildt bad efter behov |
Redskaberne kort
En gummibørste eller en gummihandske er den nemmeste start, fordi mange katte opfatter den som kæl, og den samler de løse hår op fra en kort pels. En metalkam med både brede og fine tænder er det vigtigste redskab til langhårede katte, fordi den viser, om der sidder filt tæt ved huden, som en børste blot glider hen over. En karde med fine metalpinde løsner underulden, men den skal bruges med et let tryk, så pindene ikke kradser huden, og en loppekam med meget tætte tænder er god at have til at tjekke for lopper i efterårsmånederne.
Sådan børster du katten
De fleste katte lærer at holde af børsten, hvis de får lov at bestemme tempoet. Det bedste er at vænne katten til pelspleje, fra den er killing, og at gøre det til en hyggelig stund, fx når katten ligger på skødet. Begynd med et par minutter, stop mens katten stadig nyder det, og byg langsomt på, så børsten bliver forbundet med ro og kæl og ikke med at blive holdt fast.
- Vælg øjeblikket: når katten er mæt, afslappet og selv har lagt sig til rette, typisk om aftenen.
- Start der, hvor den kan lide at blive rørt: kinderne, nakken og ryggen, og gå først senere videre til siderne.
- Børst med hårenes retning i små portioner, og brug kammen til at tjekke, at du er kommet helt ind til huden.
- Tag de svære steder til sidst: bag ørerne, under hagen, i armhulerne, på bagparten og på indersiden af bagbenene, hvor filten oftest sætter sig.
- Afslut med noget godt, fx en godbid eller et par minutters leg, så næste gang bliver lettere.
Mange katte lader sig lettest børste, når de ligger i deres faste seng eller på en hylde i kradsetræet, fordi de føler sig trygge der. Begynder katten at piske med halen, lægge ørerne tilbage eller vende sig mod børsten, så hold pause, og prøv igen senere. Det er bedre med fem korte stunder i løbet af ugen end én lang kamp, der gør katten mistænksom over for børsten.
Fældning forår og efterår
Udekatte fælder typisk mest om foråret, når vinterpelsen skal af, og igen om efteråret, når sommerpelsen bliver erstattet af en tættere pels til den kolde tid. Indekatte lever i et hjem med næsten samme temperatur og kunstigt lys hele året, og de fælder ofte mere jævnt, så du finder hår på sofaen i alle måneder. I selve fældeperioden kan der komme overraskende meget uld ud af en halvlang eller lang pels, og det er her, en daglig børstning gør den største forskel.
Hver eneste hår, du fjerner med børsten, er et hår, katten ikke sluger, og det er den mest direkte måde at få færre hårbolde på. Det betyder også færre hår på møbler, tæpper og tøj, og mange katteejere opdager, at støvsugeren bliver tømt sjældnere, når børsten kommer frem et par gange om ugen. Ryst børsten af udenfor eller i en pose, så de løse hår ikke ender tilbage i stuen.
Filt og knuder
Filt opstår, når løs underuld bliver siddende og vikler sig ind i den øvrige pels, og den sætter sig især dér, hvor pelsen gnider, som bag ørerne, i armhulerne, under halsbåndet og på bagparten. En lille knude kan som regel løsnes med fingrene og kammens brede tænder, hvis du holder fast i pelsen tæt ved huden, så katten ikke mærker trækket. Arbejd fra knudens yderkant og ind mod huden, og tag hellere knuden over et par aftener end på én gang.
Større filtplader skal ikke rives ud og må aldrig klippes af med en spids saks. Kattens hud er tynd og meget elastisk, og når pelsen er filtret, bliver huden ofte trukket med op i knuden, så det er alt for let at klippe et hul i den. Lad i stedet dyrlægen eller en kattefrisør klippe dem fri med en maskine, og spørg samtidig, om en kort klipning af bagparten kan gøre hverdagen lettere for en langhåret kat, der har svært ved at holde sig ren.
Tip: Kør kammen gennem pelsen på en langhåret kat et par gange om ugen, også når den ser pæn ud. Filt begynder inde ved huden, og en pels, der ser fin ud på overfladen, kan godt gemme knuder, som først bliver opdaget, når de er blevet til en plade.
Hårbolde
Når katten vasker sig, sluger den hår, og det meste passerer gennem tarmen uden problemer. Resten kan samle sig i maven til en hårbold, som katten kaster op, typisk som en aflang, fugtig pølse af hår efter lidt hosten og gylpen. Dyrlæger regner det ikke for usædvanligt, at en kat gylper en hårbold op en gang hver uge eller hver anden uge, men katte, der bliver børstet jævnligt, får som regel færre.
Katte spiser ofte græs for at kaste op og komme af med hårene, og Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at indekatte har kattegræs til rådighed, fordi de ikke selv kan finde græs udenfor. Kattegræs kan sås i en potte i vindueskarmen og er som regel klar til at blive spist efter en til to uger. Vær opmærksom på, at mange stueplanter og snitblomster er giftige for katte, så kattegræsset skal stå et sted, hvor katten må gnaske løs.
Hvornår er det mere end en hårbold?
Hosten og gylpen kan også skyldes andre ting end hår, og en hårbold kan i sjældne tilfælde sætte sig fast i tarmen. En kat, der er sløv, nægter at spise i mere end et døgn eller to eller gylper og kaster op igen og igen uden at få noget op, undersøges af en dyrlæge uden at vente. Hold også øje med, om katten har svært ved at komme af med afføringen, og ring hellere til dyrlægen en gang for meget, hvis den virker utilpas.
Kløerne
Katte trækker kløerne ind, når de går, så de ikke bliver slidt unødigt, og de holder dem skarpe ved at kradse, hvorved det yderste, slidte hornlag falder af. De fleste katte passer derfor selv deres kløer, så længe de har noget ordentligt at kradse i, og Dyrenes Beskyttelse anbefaler et højt kradsetræ eller kradsebræt på mindst 70 cm, gerne beklædt med sisal. Hvordan du vælger og placerer det, så katten bruger det, har vi beskrevet i guiden til et kattevenligt hjem.
Hvem skal have klippet kløerne?
Ældre katte bevæger sig mindre og kradser sjældnere, og kløerne kan blive tykke og lange, så de til sidst krummer rundt og vokser ind i trædepuden. Det samme kan ske for indekatte, der ikke bruger kradsetræet nok, og især tommelkloen på indersiden af forbenet, fordi den aldrig rører jorden. Lyt efter, om du kan høre kløerne klikke mod gulvet, og mærk efter, om de sætter sig fast i tæpper og plaider, for det er tegn på, at de er for lange.
Sådan klipper du
- Få det vist første gang: bed dyrlægen eller en dyrlægesygeplejerske vise dig, hvor du skal klippe, næste gang katten er til tjek.
- Brug en klotang til katte og godt lys, og vælg et tidspunkt, hvor både du og katten er rolige.
- Tryk let på toppen af tåen, så kloen kommer frem, og find den lyserøde del inde i kloen, hvor blodkar og nerver sidder.
- Klip kun den hvide, krumme spids et par millimeter fra det lyserøde, og stop, hvis katten bliver urolig.
- Tag et par kløer ad gangen, og fortsæt en anden dag, så katten ikke kommer til at frygte tangen.
Er kloen allerede vokset ind i puden, eller er tåen rød, hævet eller væskende, skal katten til dyrlægen, som kan fjerne kloen og rense såret. Det samme gælder, hvis katten halter eller ikke vil lade dig røre poten, for så er der som regel noget, der gør ondt.
Bad, kun når det er nødvendigt
De fleste katte skal aldrig i bad, og de bryder sig sjældent om det. Et bad kan dog være nødvendigt, hvis katten har fået olie, maling eller noget andet i pelsen, som den ikke må slikke i sig, og hårløse katte som sphynx skal vaskes jævnligt, fordi hudens fedt ikke bliver opsuget af pels. Brug lunkent vand og en mild shampoo, der er beregnet til katte, aldrig shampoo til mennesker eller hunde, og skyl grundigt, så der ikke bliver sæbe tilbage, som katten slikker i sig bagefter.
Tør katten grundigt med et håndklæde, og hold den inde i varmen, til pelsen er helt tør ind til huden, hvilket kan tage flere timer for en langhåret kat. En våd kat må ikke komme ud i efterårets kulde, og hvordan du ellers passer på en udekat i den kolde tid, kan du læse i guiden om katten om vinteren. Er pelsen blot lidt støvet eller fedtet et enkelt sted, er en fugtig klud og en grundig børstning som regel nok.
Hvornår skal katten til dyrlægen?
Når du børster katten fast, lærer du også dens krop at kende, og du opdager hurtigere, hvis noget ændrer sig. Mange ændringer i pels og hud har en helt almindelig forklaring, men nogle af dem er grund til at bestille tid, fordi de kan være tegn på lopper, allergi, smerter eller sygdom, som dyrlægen skal se på.
| Det ser du | Det kan betyde | Gør dette |
|---|---|---|
| Bare pletter eller tynd pels, ofte på maven eller benene | Katten slikker sig for meget, fx på grund af kløe eller stress | Kontakt dyrlægen |
| Små sorte korn i pelsen, der bliver rødlige på et vådt stykke køkkenrulle | Loppeafføring | Tal med dyrlægen om behandling af katten og hjemmet |
| Sår, skorper, rødme eller knuder i huden | Hudproblemer, bid eller andet, der skal undersøges | Kontakt dyrlægen |
| Pelsen bliver fedtet, mat eller filtret på ryggen | Katten har holdt op med at vaske sig, fx på grund af smerter eller overvægt | Hjælp med børstning, og få katten tjekket |
| Meget snavs eller udflåd i ørerne | Øremider eller betændelse | Kontakt dyrlægen |
Ofte stillede spørgsmål
Hvor tit skal jeg børste min kat?
Som tommelfingerregel en gang om ugen for korthårede katte og flere gange om ugen for langhårede, i fældeperioden gerne dagligt. Ældre og overvægtige katte har ofte brug for hjælp på ryggen og bagparten, uanset pelslængde.
Er det normalt, at katten kaster hårbolde op?
En hårbold en gang imellem er normalt, og jævnlig børstning giver som regel færre. Gylper eller kaster katten op igen og igen uden at få noget op, er den sløv eller vil den ikke spise i mere end et døgn eller to, skal den til dyrlægen.
Kan jeg klippe filt af med en saks?
Nej, ikke med en spids saks. Kattens hud er tynd og bliver ofte trukket med op i filten, så det er let at klippe et sår. Små knuder kan løsnes med fingre og kam, mens større filtplader bør klippes fri med maskine af dyrlægen eller en kattefrisør.
Skal min kat have klippet kløer?
De fleste katte holder selv kløerne i orden på et kradsetræ. Ældre katte og indekatte, der kradser lidt, kan få for lange kløer, især tommelkloen, og dem bør du tjekke jævnligt og klippe, når du kan høre dem klikke mod gulvet.
Pelspleje tager sjældent mere end et par minutter ad gangen, og for de fleste katte bliver det en stund, de ser frem til, når de først har vænnet sig til den. Hold børsten og kammen inden for rækkevidde ved sofaen, så det bliver en vane på de lange efterårsaftener, og hold øje med kløerne og pelsen, mens katten bliver ældre.
