Kort fortalt
- En begynder klarer sig langt med ligesøm, zigzag og et knaphulssting, så antallet af sting på æsken betyder mindre end en stabil maskine, der er nem at tråde.
- Overlock og quiltemaskine er gode ekstra maskiner, når du ved, hvad du vil sy, men de erstatter ikke en almindelig symaskine.
- Tråd altid overtråden med trykfoden løftet og nålen i højeste position, ellers kommer tråden ikke ind mellem spændingsskiverne.
- Vælg nålen efter stoffet: tynd nål til tynde stoffer, kraftig nål til denim og kuglespids til jersey, og skift den efter hvert større projekt.
- Fjern fnug med en lille børste, og smør kun, hvis manualen siger det. Nogle hjemmesymaskiner skal slet ikke smøres af brugeren.
Når aftenerne bliver mørke, finder mange symaskinen frem fra skabet eller overvejer at købe den første. Der er gode grunde til det, for med en maskine kan du lægge bukser op, lappe vinterjakken, sy puder til sofaen og lave julegaver, som ingen andre har. Samtidig kan en maskine med et hav af knapper virke uoverskuelig, og derfor tager guiden dig igennem, hvilken slags maskine du har brug for, hvordan du sætter den op, og hvilke projekter der er gode at starte med.
Indhold
Mekanisk eller computerstyret symaskine
Hjemmesymaskiner falder groft sagt i to grupper. På en mekanisk maskine vælger du sting, stinglængde og stingbredde med drejeknapper, og selve motoren styres af fodpedalen. På en computerstyret maskine vælger du stingene på et display eller med knapper, og maskinen indstiller selv længde og bredde til et fornuftigt udgangspunkt, som du kan justere bagefter. Begge typer syr lige godt, når de er indstillet rigtigt, så valget handler mest om, hvad du vil sy, og hvordan du helst vil betjene maskinen.
| Mekanisk | Computerstyret | |
|---|---|---|
| Betjening | Drejeknapper, som du kan se og føle | Display eller trykknapper med stingnumre |
| Antal sting | Typisk et mindre udvalg af de vigtigste | Ofte mange pyntesting og flere knaphulstyper |
| Fart | Styres kun med pedalen | Ofte en hastighedsbegrænser og start/stop-knap |
| Nålestop | Nålen standser, hvor den er, når du slipper pedalen | Kan tit indstilles til at stoppe nede i stoffet |
| God til | Reparationer, enkle projekter, nybegyndere, der kan lide overblik | Tøj, quilt og pynt, og den, der vil vokse med maskinen |
For en nybegynder er hastighedsbegrænseren en stor hjælp, fordi du kan sy roligt uden at holde pedalen helt let, mens en mekanisk maskine har færre ting, der kan gå i stykker. Begge slags bør stå stabilt, kunne sy langsomt og have en frihjulsarm til bukseben og ærmer.
De sting, du faktisk bruger
Æsken kan godt prale af hundredvis af sting, men i praksis syr de fleste med en håndfuld, og kender du dem her, kan du klare langt de fleste begynderprojekter og reparationer.
- Ligesøm: grundstinget, som du samler stykker med, stikker kanter ned med og lægger op med. En stinglængde omkring 2,5 mm passer til de fleste mellemtykke stoffer, mens tynde stoffer har godt af lidt kortere sting og kraftige stoffer af lidt længere.
- Zigzag: bruges til at kante stofkanter af, så de ikke flosser, og til at sy i stof med lidt stræk. Et smalt zigzag kan også bruges til at sy elastik fast.
- Knaphul: de fleste maskiner har et knaphulsprogram, som syr knaphullet i trin eller i ét forløb med en særlig knaphulsfod. Prøv altid på en stofrest af samme stof, før du syr i selve tøjet.
- Overlocklignende sting og stræksting: mange maskiner har et sting, der syr og kanter af på én gang, og et stræksting til jersey. De er ikke så pæne som en overlock, men de er rigtig brugbare.
- Blindsting: bruges til næsten usynlige opsømninger på bukser og nederdele, når stoffet er foldet rigtigt under trykfoden.
Overlock og quiltemaskine: hvornår giver de mening?
En overlock er en helt anden slags maskine end en almindelig symaskine. Den syr med en eller to nåle og to gribere, som slynger tråden om stofkanten, mens en lille kniv samtidig skærer kanten af. Resultatet er den kant, du kender fra indersiden af købetøj. En overlock med fire tråde bruges ofte til at samle jersey og andet strækstof, mens tre tråde er nok til at kante af. Den kan derimod ikke sy knaphuller, sætte lynlås i eller stikke en pæn kant ned, så den kommer altid oven i en almindelig symaskine og ikke i stedet for den.
Overlocken giver mening, når du begynder at sy meget tøj, især i jersey, for så sparer den tid og giver holdbare sømme med stræk. De opsømninger med to parallelle stikninger, du ser på t-shirts, kræver dog en coverlock eller en kombimaskine, der kan begge dele. Syr du mest gardiner, puder og reparationer, klarer zigzaggen på den almindelige maskine kanterne fint.
En quiltemaskine er som regel en almindelig symaskine med ekstra plads og udstyr til store stykker. Kig efter en stor gennemgang, altså afstanden fra nålen ind til maskinens krop, et forlængerbord og en gåfod eller indbygget overtransport, der fører de tre lag i et quiltetæppe ens frem. Det hjælper til patchwork og tæpper, men ikke til reparationer.
Opsætning: tråd, spole, nål og trådspænding
Langt de fleste problemer, nybegyndere oplever, skyldes trådningen frem for maskinen. Følg den nummererede trådvej, der som regel er trykt på selve maskinen, og hav manualen ved siden af de første gange, for det tager kun få minutter at tråde om, og det løser overraskende mange fejl.
Overtråden
Løft trykfoden, og drej håndhjulet mod dig, til nålen står i sin højeste position, før du begynder. Når trykfoden er løftet, åbner spændingsskiverne sig, så tråden kan glide ind mellem dem, og er den sænket, ligger tråden ofte bare oven på skiverne uden spænding, hvilket giver de velkendte trådknuder på stoffets bagside. Før tråden gennem trådgiveren, ned til nålen og gennem nålens øje forfra og bagud på de fleste maskiner, og lad omkring 10 cm hænge bagud under trykfoden.
Spolen og undertråden
Spol undertråden med samme tråd som overtråden, og brug kun spoler, der passer til din maskine, for de små forskelle i højde og form betyder noget. Læg spolen i, så tråden løber den vej, manualen viser, og træk den gennem spolekapslens lille fjeder, ellers får undertråden ingen spænding.
Den rigtige nål
Nålens størrelse står med to tal, et metrisk og et amerikansk, fx 80/12, og jo højere tallet er, desto kraftigere er nålen. Spidsen betyder lige så meget som tykkelsen. En universalnål har en let afrundet spids, der passer til de fleste vævede stoffer, mens en kuglespids (jersey- eller stræknål) skubber trådene i strikstof til side i stedet for at skære dem over. Til denim og kanvas bruges en jeansnål, som har en forstærket krop, der ikke så let bøjer af, når den skal gennem tætte stoffer. Tabellen er et udgangspunkt, og manualen til din maskine kan have sin egen.
| Stof | Eksempler | Nål | Stinglængde (ligesøm) |
|---|---|---|---|
| Tynde stoffer | Chiffon, voile, for, batist | Universal 65/9–75/11 | Ca. 1,8–2,5 mm |
| Mellemtykke stoffer | Bomuld, poplin, hør, flonel, quiltestof | Universal 75/11–90/14 | Ca. 2,0–3,0 mm |
| Kraftige stoffer | Denim, kanvas, fløjl, uldstof | Jeansnål 90/14–100/16 | Ca. 2,5–4,0 mm |
| Strækstof | Jersey, fleece, interlock | Kuglespids 75/11–90/14 | Stræksting eller smalt zigzag |
Syr du kraftigt stof med en tynd nål, kan nålen bøje eller knække, og sømmen bliver ujævn med oversprungne sting. Træk heller ikke i stoffet, mens du syr, men lad transportøren føre det frem.
Trådspændingen
Når spændingen er i balance, mødes over- og undertråd midt inde i stoffet, og stingene ser ens ud på begge sider. På mange maskiner ligger standardindstillingen omkring midten af spændingshjulet, ofte ved 4, men tjek, hvad manualen til din maskine anbefaler. Ser du løkker af overtråd på bagsiden, så tråd forfra, før du drejer på noget. Kan du se undertråden på forsiden, er overtrådsspændingen for stram, og trænger overtråden igennem til bagsiden, så den ligger som små løkker eller prikker omkring en lige undertråd, er den for løs. Juster et halvt eller et helt trin ad gangen, og prøv på en dobbelt stofrest af samme stof.
De første projekter
De bedste begynderprojekter har lige sømme, få dele og et stof, der ikke glider eller strækker sig. Fast bomuld og hør er lette at styre, mens satin, chiffon og jersey hellere må vente, til du har styr på maskinen. Vask stoffet, før du klipper, især bomuld og hør, som ofte krymper nogle procent i første vask, og stryg det glat, så du kan klippe lige.
- Pudebetræk med kuvertlukning: to stykker stof, der overlapper på bagsiden, så du slipper for lynlås og knapper.
- Muleposen: et rektangel foldet på midten, to sidesømme, en opsømning foroven og to stropper, som du syr fast med en firkant med kryds.
- Reparationer: en revnet søm, et hul i lommen eller en løs strop i rygsækken, som giver god øvelse i at styre stoffet.
- Opsømning af bukser: prøv bukserne på med de sko, de skal bruges med, mål den nye længde, og klip med et par centimeter til ombuk. Brug frihjulsarmen, og sy med ligesøm eller blindsting.
- Forklæde: et stykke fast bomuld eller hør med opsømmede kanter, et bånd om halsen og to bindebånd. Det er en enkel og personlig julegave.
- Julesok i stof: tegn en sokkeform på karton, klip to stykker yderstof og to stykker for, sy dem sammen, og afslut med en strop til krogen. Filt og uldstof flosser næsten ikke og er nemme at arbejde med.
Flere gaveidéer står i vores guide til hjemmelavede julegaver. Sømrummet står i opskriften eller på mønsteret og er ofte mellem 1 og 1,5 cm, men nogle mønstre er tegnet uden sømrum, så du selv skal lægge det til, når du klipper. De fleste stingplader har streger at følge, så sømmen bliver lige, når du holder stofkanten ud for den rigtige streg.
Tip: Sy et par sting frem og tilbage i begyndelsen og slutningen af hver søm, så den ikke trævler op. Hold de to tråde let bagud, når du begynder, så de ikke bliver suget ned i stingpladen og laver en fuglerede under stoffet.
En sykrog derhjemme
Det er langt nemmere at få syet, når maskinen kan blive stående fremme. Et bord på omkring 100 cm i bredden giver plads til maskinen og lidt stof på den ene side. Det vigtigste er, at bordet står fast, for en symaskine ryster, og et let bord kan vandre, når du syr hurtigt.
Højde og siddestilling
Som tommelfingerregel skal du kunne have skuldrene afslappede og underarmene nogenlunde vandrette, når hænderne ligger ved trykfoden. Et almindeligt skrivebord eller spisebord på omkring 72–75 cm passer til mange, når stolen kan indstilles i højden. Stil pedalen, så du kan træde på den med hælen i gulvet, og ret ryggen ind imellem. Har du allerede et hjørne til håndarbejde, giver vores artikel om strik og hækling også gode råd om lys og opbevaring af garn.
Lys
Maskinens indbyggede lampe lyser kun lige omkring nålen, så om aftenen har du brug for mere. Placér en arbejdslampe til siden for maskinen, så du ikke sidder i din egen skygge, og vælg en pære med et højt Ra-tal på 90 eller derover, så farverne på tråd og stof ser rigtige ud. Et neutralt hvidt lys på 3.000–4.000 K er lidt friskere end det varme stuelys og gør det lettere at skelne nuancer, når du syr med mørk tråd på mørkt stof.
Opbevaring af tråd og stof
Tråd holder bedst, når den ligger mørkt og støvfrit, for sollys bleger farven og kan svække fibrene med tiden. Et trådstativ på væggen eller en kasse med rum giver overblik, og stof kan foldes og stilles på højkant i kasser eller kurve, så du ser det hele på én gang.
Børn, nåle og sakse
En symaskine er ikke legetøj, og nålen går hurtigt ned og op, så en finger under trykfoden kan nå at blive stukket. Mange manualer bruger den samme formulering som for andre elektriske husholdningsapparater, nemlig at større børn kan bruge maskinen under opsyn, eller når de har lært at bruge den sikkert, og at børn ikke må lege med den eller rengøre den uden opsyn. Læs, hvad din egen manual siger, og sæt rammerne fra begyndelsen.
- Sluk maskinen, og tag stikket ud, når du går fra den, og altid før du skifter nål, trykfod eller pære. Et uheldigt tryk på pedalen er nok til at starte den.
- Lad børn sy med hastighedsbegrænseren sat lavt, og lær dem at holde fingrene på hver side af trykfoden og aldrig foran nålen.
- Saml knappenåle i en lukket æske eller en magnetisk nåleholder, og tæl dem gerne efter, når du har ryddet op, så der ikke ligger nogen på gulvet.
- Hæng saksen og trådoptrækkeren op, eller læg dem i en skuffe, de små ikke kan nå. En stofsaks er ofte skarpere end en køkkensaks.
Rengøring og vedligehold
Stof og tråd afgiver fnug, som samler sig under stingpladen og omkring spolekapslen, og det er en almindelig årsag til ujævne sting og en maskine, der larmer. Tag stikket ud, fjern nål og trykfod, skru stingpladen af, og børst fnuggene væk fra transportøren og griberbanen med den medfølgende pensel. Mange fraråder trykluft på dåse, fordi luften kan blæse fnuggene længere ind i maskinen, så hold dig til penslen og eventuelt en støvsuger med et lille mundstykke.
Smøring er det punkt, hvor flest begår fejl. Nogle maskiner skal have en dråbe symaskineolie bestemte steder, mens andre er smurt fra fabrikken og ikke må smøres af brugeren, og her kan olie gøre mere skade end gavn. Læs derfor manualen, og brug kun den olie og de punkter, den angiver, aldrig madolie eller multispray. Går håndhjulet tungt, eller kommer der nye lyde, så få maskinen set efter i stedet for at smøre på må og få.
Nålen er en sliddel, som skal skiftes, når den laver en klikkende eller dunkende lyd mod stoffet, når der kommer oversprungne sting, og ellers som tommelfingerregel efter hvert større projekt. Opbevar maskinen tørt og under et betræk, væk fra radiatorer og direkte sol.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor laver maskinen trådknuder under stoffet?
Den klassiske fuglerede på bagsiden skyldes næsten altid overtråden. Den er typisk trådet med trykfoden sænket, så tråden ikke ligger mellem spændingsskiverne, eller den er hoppet ud af trådgiveren. Løft trykfoden, sæt nålen i højeste position, og tråd hele vejen forfra, før du ændrer på spændingen.
Skal jeg have en overlock fra starten?
Det er sjældent nødvendigt, for en almindelig symaskine med zigzag og et overlocklignende sting kan kante stof af og sy knaphuller og lynlåse, som en overlock ikke kan. Overvej den, når du syr meget tøj i jersey.
Hvor tit skal jeg skifte nål?
Skift nålen, så snart den er bøjet, laver en dunkende lyd mod stoffet eller springer sting over. Ellers er en god tommelfingerregel at skifte efter hvert større projekt, fx en bluse eller et sæt gardiner. Skift også, når du går fra kraftigt til tyndt stof eller til jersey.
Det første år går mest med at lære maskinen at kende og blive tryg ved at sy lige, så begynd med et pudebetræk eller en mulepose, og vent med de svære stoffer, til trådningen sidder på rygraden. Med lidt øvelse i de kommende uger kan du have flere hjemmesyede pakker klar under juletræet, og flere gaveidéer finder du i julegaver til den kreative.
