Kort fortalt
- Strik giver et blødt og elastisk stof, mens hækling er hurtigere at lære, lettere at rette og giver et fastere stof, og grundteknikken i begge kan læres på en weekend.
- Begynd med et glat, lyst garn i mellemtykkelse og pinde eller nål på 4–5 mm. Mørkt, luftigt eller meget tyndt garn gør det svært at se maskerne.
- Banderolen på garnet fortæller, hvilken pind eller nål der passer, og hvor mange masker der går på 10 cm.
- En karklud i bomuld, et halstørklæde i retstrik eller en hæklet grydelap er gode første projekter, fordi de er flade og tilgivende.
- Opbevar garnet i tætte kasser eller poser, så møl og støv ikke får fat i det, og hold hvert projekt samlet i sin egen pose.
Når aftenerne bliver lange, og sofaen trækker, er strik og hækling en af de vinterhobbyer, der passer bedst til mørket. Du kan arbejde med det foran fjernsynet, i toget eller til en strikkeaften med venner, og efter et par uger står du med noget, du selv har lavet. Det kræver ikke meget udstyr, og de første teknikker kan læres på en enkelt weekend. Denne guide hjælper dig med at vælge mellem strik og hækling, finde det rigtige garn og de rigtige pinde, komme i gang med et første projekt og forstå en opskrift, så hobbyen holder hele vinteren.
Indhold
Strik eller hækling?
Strik og hækling bruger det samme garn, men teknikken er forskellig. Når du strikker, holder du alle maskerne på pinden på én gang og arbejder dem over på den anden pind, række for række. Når du hækler, arbejder du kun med én aktiv maske ad gangen på en nål med en krog, og derfor kan du pille et par masker op uden at miste resten. Det gør hækling lidt lettere at starte med, mens strik til gengæld giver det bløde, elastiske stof, du kender fra sweatere og huer.
| Strik | Hækling | |
|---|---|---|
| Redskab | To pinde eller en rundpind | Én nål med krog |
| Stoffet | Blødt, elastisk og tyndt | Fastere, tykkere og mindre elastisk |
| Fejl | Kræver lidt øvelse at rette, fordi alle masker er “åbne” | Nemme at pille op, fordi kun én maske er åben |
| Garnforbrug | Mindre | Typisk mere til samme størrelse |
| Godt til | Sweatere, huer, sokker, halstørklæder | Grydelapper, tæpper af firkanter, kurve, amigurumi-figurer |
Vil du gerne bære det, du laver, er strik ofte det naturlige valg, og vil du lave pynt, tæpper og små ting til hjemmet, er hækling hurtig og fleksibel. Mange ender med at kunne begge dele, fordi de supplerer hinanden: En hæklet kant kan pynte et strikket tæppe, og en strikket hue kan få en hæklet blomst. Har du tid til det, så prøv begge teknikker en aften hver, før du køber garn til et stort projekt.
Garn: fibre og tykkelse
Garnet bestemmer i høj grad, hvordan det færdige stykke føles, holder og skal vaskes. Uld er varmt, elastisk og tilgivende at strikke med, fordi det fylder lidt ud og skjuler ujævne masker, og merinould og lammeuld er bløde mod huden. Bomuld er fast og stærkt, tåler varm vask og er derfor oplagt til karklude og grydelapper, men det er mindre elastisk, så maskerne bliver mere ujævne, mens du øver dig. Alpaka er meget varm og blød, men den luftige overflade gør det svært at se maskerne, og akryl og blandinger er slidstærke og nemme at vaske, men varmer mindre end uld.
Tykkelsen angives på banderolen, den lille papirstrimmel om nøglet, som løbelængde, altså hvor mange meter garn der er i et nøgle på fx 50 gram, og jo flere meter der er på nøglet, jo tyndere er garnet. Banderolen fortæller også, hvilken pindestørrelse eller nålestørrelse producenten anbefaler, og hvor mange masker og pinde der går på 10 × 10 cm, den såkaldte strikkefasthed. Tabellen viser omtrentlige sammenhænge, og banderolen er altid det sikreste udgangspunkt.
| Garnets tykkelse | Løbelængde pr. 50 g (ca.) | Pind eller nål (ca.) | Typisk brug |
|---|---|---|---|
| Tyndt | 175–225 m | 2,5–3,5 mm | Sokker, babytøj, fine trøjer |
| Mellem | 100–150 m | 3,5–5 mm | Sweatere, huer, karklude |
| Tykt | 60–90 m | 5,5–7 mm | Halstørklæder, varme huer |
| Meget tykt | Under 50 m | 8 mm og op | Plaider, puder, hurtige projekter |
Til det første projekt er et glat garn i en lys, ensfarvet nuance det bedste valg, fordi du kan se hver maske tydeligt. Undgå mørkt, meleret eller meget luftigt garn, indtil du har fået teknikken i fingrene, og køb et nøgle ekstra af samme indfarvning, hvis du skal lave noget stort. Farverne kan variere en smule fra parti til parti, og indfarvningsnummeret står på banderolen.
Pinde og hæklenåle
Pinde og nåle angives i Danmark i millimeter, og størrelsen er pindens tykkelse. Til begyndere er 4–5 mm et godt udgangspunkt, fordi maskerne er store nok til at se og tælle, men ikke så store, at stoffet bliver løst. Pindene findes i bambus, træ og metal, og bambus og træ er ofte rare at starte med, fordi maskerne glider lidt langsommere og derfor ikke falder af så let.
- Lige pinde med en knop i enden er klassikeren til flade stykker som karklude og halstørklæder.
- Rundpinde er to korte pinde forbundet med en wire. De bruges til at strikke rundt, fx huer og sweatere, men også til flade stykker, fordi vægten ligger i skødet i stedet for i håndleddene.
- Strømpepinde er korte pinde med spids i begge ender, som bruges til små omkredse som sokker, vanter og toppen af en hue.
- Hæklenåle findes i samme millimeterstørrelser, og en nål med et blødt greb er mere behagelig, når du hækler i lang tid.
Derudover har du brug for en lille saks, en stoppenål med stort øje til at hæfte ender, et målebånd og et par maskemarkører, som er små ringe, der sættes på pinden for at markere et sted i arbejdet. En pose eller et lille etui til det hele gør det nemt at tage strikketøjet med, og hos os finder du udstyr til syning og håndarbejde, hvis værktøjskassen til garnet skal fyldes op.
Dit første projekt
Det bedste første projekt er fladt, firkantet og lille nok til at blive færdigt på et par aftener. Så lærer du de grundlæggende teknikker uden at skulle tage mål eller tælle udtagninger, og du får hurtigt følelsen af at have lavet noget brugbart. Det gør ikke noget, at kanterne bliver lidt skæve, for netop en karklud eller en grydelap bliver brugt, uanset hvordan den ser ud.
Strikket karklud i retstrik
Retstrik er den enkleste strikketeknik, hvor alle pinde strikkes ret, og stoffet bliver ens på begge sider med vandrette riller. Til en karklud på omkring 20 × 20 cm skal du bruge et nøgle bomuldsgarn i mellemtykkelse og pinde på 3,5–4 mm.
- Slå omkring 40 masker op. Antallet passer til de fleste mellemtykke bomuldsgarner, og du kan justere efter, hvor bred kluden bliver.
- Strik alle masker ret, pind efter pind, og tæl jævnligt, at du stadig har lige mange masker.
- Fortsæt, til kluden er omtrent kvadratisk. Du kan tjekke det ved at folde det ene hjørne op mod den modsatte kant.
- Luk af ved at strikke to masker og løfte den første over den anden, og fortsæt sådan pinden ud.
- Klip garnet med 15 cm til overs, træk det gennem den sidste maske, og hæft enderne med stoppenålen.
Halstørklæde eller hæklet grydelap
Et halstørklæde i retstrik med tykt garn og pinde på 6–7 mm er det næste skridt, og det bliver hurtigt langt nok til at bære i november. Vælger du hækling, er en grydelap i bomuld det oplagte første projekt: Hækl en kæde af luftmasker, og hækl derefter fastmasker række efter række, til lappen er kvadratisk. Når du kan fastmasker og stangmasker, kan du lave de klassiske firkanter, der kan sys sammen til et tæppe, ét stykke ad gangen.
Tip: Skal du give noget hjemmelavet i julegave, så start allerede nu i oktober. Et halstørklæde i tykt garn kan klares på et par uger, men en sweater tager typisk flere måneder for en begynder, og det er rarere at strikke uden en deadline, der presser.
Sådan læser du en opskrift
Opskrifter er skrevet i et kortfattet sprog med forkortelser, der kan virke kryptiske første gang. Øverst står garn, pindestørrelse, størrelser og strikkefasthed, og derefter kommer selve vejledningen, ofte med tal for flere størrelser i parentes, hvor du følger det tal, der passer til din størrelse. Det hjælper at sætte en ring om dine tal med blyant, før du begynder, så du ikke kommer til at følge den forkerte størrelse undervejs.
| Forkortelse | Betyder | Bruges i |
|---|---|---|
| m | maske eller masker | Strik og hækling |
| r | ret | Strik |
| vr | vrang | Strik |
| omg | omgang (når der strikkes rundt) | Strik og hækling |
| 2 r sm | strik to masker ret sammen (en indtagning) | Strik |
| lm | luftmaske | Hækling |
| fm | fastmaske | Hækling |
| stm | stangmaske | Hækling |
| km | kædemaske | Hækling |
Strikkefastheden er den vigtigste oplysning, hvis det færdige stykke skal have en bestemt størrelse. Strik eller hækl en prøvelap på omkring 12 × 12 cm med det garn og de pinde, du vil bruge, og tæl, hvor mange masker der går på 10 cm midt på lappen. Har du flere masker end opskriften, strammer du, og så skal du skifte til en lidt større pind, mens færre masker betyder, at du skal bruge en mindre pind.
Følger du en hækleopskrift på engelsk, skal du være opmærksom på, at amerikanske og britiske opskrifter bruger de samme ord om forskellige masker. En amerikansk “single crochet” svarer til en dansk fastmaske, mens en britisk “double crochet” også er en fastmaske, og en amerikansk “double crochet” er en dansk stangmaske. Kig derfor efter, om opskriften er skrevet med amerikanske eller britiske betegnelser, før du går i gang.
Typiske begynderfejl
Alle begyndere laver de samme fejl, og de fleste af dem forsvinder af sig selv efter nogle aftener. Det vigtigste er at tælle maskerne jævnligt, så du opdager en fejl, mens den kun er nogle få pinde gammel, i stedet for at opdage den, når arbejdet er dobbelt så langt.
- Arbejdet bliver bredere: Du kommer til at strikke en ekstra maske i kanten, typisk fordi garnet ligger over pinden, så den første maske ligner to. Tæl efter hver pind i starten.
- Huller i stoffet: En maske er faldet af pinden og løber nedad. Saml den op med en hæklenål, maske for maske, til du når pinden.
- For stramme masker: Begyndere holder tit garnet for stramt, så maskerne er svære at få over pinden. Slap af i hånden, og lad maskerne glide på pindens tykke del, ikke på spidsen.
- Skæve kanter ved hækling: Du har sprunget den sidste maske over, eller glemt luftmasken, når du vender. Markér den første maske i hver række med en maskemarkør.
- Ondt i skuldre og håndled: Hold pauser, sid med støtte til armene, og skift gerne til en rundpind, så arbejdet hviler i skødet.
Godt lys gør en stor forskel, især med mørkt garn om aftenen. Sæt dig med en lampe, der lyser ned på arbejdet fra siden, så hænderne ikke skygger, og har du allerede indrettet et hjørne til at læse i, kan det let blive dit strikkehjørne også. Vores guide til læsehjørnet gennemgår stol, lampe og lys, og de samme råd gælder, når du strikker.
Strikkeklubber og fællesskab
Strik og hækling er blevet en social hobby, og mange steder i landet mødes folk til strikkeaftener og strikkecaféer. Biblioteker, garnbutikker, aftenskoler og forsamlingshuse holder ofte faste aftener, hvor begyndere er velkomne, og hvor der altid sidder en erfaren strikker, der kan redde en tabt maske. Det er en af de hurtigste måder at lære på, fordi du kan se teknikken med egne øjne og få hjælp, mens du sidder med problemet.
Kan du ikke finde en klub i nærheden, så start en selv. En strikkeaften kræver kun en stue, en kande te og et par venner, der også gerne vil lære det, og mange oplever, at de får strikket mere, når der er en fast aften om ugen. På nettet findes der desuden et væld af gratis opskrifter og videoer, hvor du kan se teknikkerne i langsom gengivelse, og det er særligt nyttigt, når du skal lære at slå op eller lukke af.
Opbevaring af garn og projekter
Garn har det med at brede sig, og efter en vinter med strik ligger der rester i kurve, skuffer og poser over hele huset. Hold hvert igangværende projekt samlet i sin egen pose eller kurv med opskrift, pinde og garn, så du kan tage det med og finde det igen. Restgarn kan sorteres efter tykkelse eller farve i kasser med låg, og det er praktisk at lægge banderolen ind ved siden af, så du ved, hvilket garn og hvilken pind der hører til.
Uldgarn skal beskyttes mod møl, som især lægger æg i uld, der ligger uforstyrret i mørke. Tætte kasser eller lynlåsposer er den sikreste beskyttelse, og det er en god idé at kigge garnlageret igennem et par gange om året. Finder du spor af møl, kan nøglerne lægges i en pose i fryseren ved −18 grader i et par døgn, før de kommer tilbage i en ren og støvsuget kasse. Når projektet er færdigt, skal det vaskes og tørres rigtigt, og hvordan du gør det uden at uldtøjet filter eller trækker sig, kan du læse i guiden til vask og pleje af uldtøj.
Ofte stillede spørgsmål
Er det nemmest at lære at strikke eller hækle?
Mange synes, at hækling er lettere at starte med, fordi du kun har én maske på nålen og nemt kan pille fejl op. Strik kræver lidt mere øvelse i begyndelsen, men grundteknikken med ret og vrang kan de fleste lære på en weekend. Vælg den teknik, der passer til det, du gerne vil lave.
Hvilken pindestørrelse skal jeg starte med?
En pind eller nål på 4–5 mm med et garn i mellemtykkelse er et godt udgangspunkt for begyndere. Følg altid den størrelse, der står på banderolen, og juster en halv millimeter op eller ned, hvis du strikker meget stramt eller løst.
Hvad er strikkefasthed?
Strikkefasthed angiver, hvor mange masker og pinde der går på 10 × 10 cm med et bestemt garn og en bestemt pind. Den står på banderolen og i opskriften, og den er afgørende, når en sweater eller hue skal have den rigtige størrelse. Mål den på en prøvelap, før du begynder.
Hvordan undgår jeg møl i garnet?
Opbevar uldgarn rent og tørt i tætte kasser eller lukkede poser, og kig det jævnligt igennem. Møl trives i uld, der ligger i ro i mørke, så et garnlager, der bliver brugt og flyttet rundt på, er mindre udsat end et, der står urørt i årevis.
De fleste, der holder fast i strik eller hækling, er startet småt og har ladet projekterne vokse i takt med teknikken. Begynd med en karklud eller en grydelap, giv dig selv lov til skæve kanter, og find en strikkeaften eller en ven at øve dig sammen med. Når foråret kommer, har du sandsynligvis både et halstørklæde, et par huer og en kurv fuld af nye idéer.
