Rumdelere: del et rum uden at bygge vægge

I en åben stue, en etværelseslejlighed eller et børneværelse, som to søskende deler, kan det føles, som om rummet mangler en væg. Sengen står i fuldt syn fra sofaen, hjemmekontoret flyder ind i spisepladsen, og der er ingen steder, hvor man kan trække sig lidt tilbage. Heldigvis behøver du hverken murer eller tømrer for at skabe ro, for en skærmvæg, en reol, et gardin på en skinne eller et par velplacerede møbler kan dele rummet op i zoner, som både ser rigtige ud og fungerer i hverdagen. Her i oktober, hvor dagene bliver kortere, er det samtidig vigtigt at dele rummet uden at skære lyset fra, og guiden viser, hvordan du får begge dele.

Hvad skal rumdeleren kunne?

Ordet rumdeler dækker over meget forskellige løsninger, og den mest almindelige fejl er at vælge efter udseende frem for funktion. Skal du blot markere, at spisepladsen slutter og sofahjørnet begynder, er et tæppe og en lav reol rigeligt. Skal sengen skjules for gæster, kræver det noget, der går højere op end øjenhøjde, og skal der være mørkt og privat, mens en anden stadig er vågen i den anden ende af rummet, er et tæt gardin eller en egentlig væg det eneste, der rigtig virker. Lyd er den sværeste disciplin, for ingen af de lette løsninger standser lyden mellem to zoner, selvom tunge stoffer og fyldte reoler dæmper efterklangen.

Løsning	Lys igennem	Skjuler	Fleksibel	Velegnet til
Foldeskærm	Delvist, afhænger af materialet	Godt i øjenhøjde	Meget	At skjule en seng, et skrivebord eller en garderobe
Åben reol	Ja, mellem tingene	Delvist	Lidt	At markere zoner og give opbevaring på begge sider
Gardin på loftskinne	Kan trækkes fra	Helt, når det er trukket for	Meget	Sovezone i etværelses og delte børneværelser
Møbler og tæpper	Ja	Nej	Meget	Åbne stuer med spiseplads og sofahjørne
Planter	Ja	Lidt	Middel	En blød grænse ved vinduet eller mellem to arbejdspladser
Glasvæg	Ja	Nej, medmindre glasset er matteret	Ingen	Et lukket rum, der stadig skal have dagslys

Tegn gerne rummet op på et stykke papir i målestok, før du køber noget, og markér vinduer, døre, radiatorer og stikkontakter. Mange rumdelere ender det forkerte sted, fordi de kommer til at spærre for en radiator eller en gangvej, og et par streger på papiret afslører det hurtigt. Som tommelfingerregel skal der være omkring 80–90 cm fri passage, hvor man skal gå forbi rumdeleren, og lidt mere, hvis der også står en stol, som skal trækkes ud.

Skærmvægge og foldeskærme

Foldeskærmen er den klassiske rumdeler, og den er populær af en god grund, for den kræver ingen montering, kan flyttes på et øjeblik og kan foldes sammen og stilles bag en dør, når der er brug for hele rummet. De fleste skærme har tre eller fire paneler og en højde på omkring 170–180 cm, hvilket er nok til at skjule en seng eller et skrivebord for den, der sidder i sofaen. En skærm med paneler i rattan, flet eller tyndt stof lader lys passere og virker let, mens massivt træ eller tætte paneler giver mere ro, men også gør det mørkere bag skærmen.

Stabiliteten afhænger af vinklen mellem panelerne. Står skærmen i en zigzag, er den langt mere stabil, end hvis den foldes helt ud på en lige linje, hvor et puf eller en kat, der springer op, kan vælte den. I et hjem med små børn eller store hunde er det derfor en god idé at stille skærmen op ad et møbel eller vælge en model med bredere fødder. Skærmvægge med fast fod og hjul findes også, og de er gode til hjemmekontoret, hvor du vil kunne rulle afskærmningen væk, når arbejdsdagen er slut. Du kan se forskellige typer af rumdelere og skærmvægge i vores udvalg, fra lette flettede skærme til modeller med hylder indbygget.

Tænk også på bagsiden. En skærm, der står midt i rummet, ses fra begge sider, og nogle modeller er pæne på forsiden og grå eller rå bagpå. Kig efter skærme, der er ens på begge sider, eller vend den pæneste side mod det rum, du opholder dig mest i, typisk stuen frem for sovekrogen.

Den åbne reol som rumdeler

En åben reol uden bagbeklædning er måske den mest elegante måde at dele et rum på, fordi den både markerer en grænse, rummer bøger og ting og lader lyset passere mellem hylderne. Vælg en reol, der er pæn fra begge sider, og som har lige stor dybde hele vejen, så den ikke har en tydelig for- og bagside. Fyld den ikke helt, for luft mellem tingene er det, der holder den let, og en blanding af bøger, kurve og et par planter giver et mere levende udtryk end tætte rækker af bogrygge.

Højden er det vigtigste valg. En lav reol på omkring en meter står roligt af sig selv, holder rummet åbent og giver en flade til en lampe eller en plante ovenpå, mens en høj reol skjuler mere, men har tyngdepunktet langt oppe. En høj reol, der står frit midt i rummet, kan vælte, hvis et barn klatrer i den, eller hvis nogen trækker i en hylde, og derfor skal den skrues fast i gulvet, fastgøres til loftet med beslag eller placeres, så den ene ende kan skrues fast i en væg. Hvordan du vælger dybde, hyldehøjde og bæreevne, har vi gennemgået i guiden til reoler og bogreoler.

Gardin på loftskinne

Et gardin, der hænger fra en skinne i loftet, er den mest fleksible rumdeler, fordi det kan trækkes helt til side om dagen og lukke helt af om aftenen. Det fylder næsten ingenting, når det er trukket fra, og det giver en blød, tekstil overflade, der dæmper efterklangen i et rum med hårde gulve og bare vægge. Løsningen er især god til sovezonen i en etværelseslejlighed og til et børneværelse, hvor to søskende skal have hver sin del om aftenen og et fælles legeområde om dagen.

Skinne, stof og længde

Skinnen skrues op i loftet, og den skal sidde godt fast, fordi et langt gardin vejer mere, end man tror, og bliver trukket i flere gange om dagen. I et loft af gips skal skruerne sidde i lægterne eller spærene bag pladen eller i gipsdyvler, der er beregnet til at bære i loftet, og i et betonloft skal der bores og bruges dyvler, der passer til betonen. Gardinet skal gå fra loftet og helt ned til gulvet, gerne med en centimeter eller to luft forneden, så det ikke slæber, og det skal have fylde nok til at hænge i pæne folder, når det er trukket for. Som tommelfingerregel skal stoffets bredde være 1,5–2 gange skinnens længde.

Stoffet afgør, hvad gardinet kan. Hør og bomuld i lyse farver lader en del lys passere og virker let, fløjl og tætte stoffer giver mere ro og dæmper lyd og lys, og et mørklægningsgardin er det rigtige, hvis den ene del af rummet skal sove, mens den anden stadig har lyset tændt. Mere om stoffer, fylde og ophæng finder du i vores guide til gardiner.

Møbler, tæpper og planter

Den billigste rumdeler er ofte de møbler, du allerede har. En sofa, der vender ryggen mod spisebordet, deler en åben stue lige så tydeligt som en skærm, og et lavt sideboard eller en konsol bag sofaen gør overgangen pæn og giver en flade til en lampe. Et stort tæppe under sofagruppen og et andet under spisebordet fortæller øjet, at det er to forskellige rum, selvom der ikke står noget imellem dem. Det kræver blot, at tæpperne er store nok til, at møblernes forben står på dem, ellers ser de ud som øer, der flyder rundt.

Planter giver en blød og levende grænse, og en række høje planter i krukker eller en plantereol kan adskille et arbejdshjørne fra resten af stuen. Planterne skal dog have lys, og i det inderste af et dybt rum er der for mørkt for de fleste, især i vinterhalvåret. Sæt derfor de levende planter tættest på vinduet, og overvej kunstige planter, hvor lyset ikke rækker. Gode kunstige planter med naturlige farver og uensartede blade er svære at skelne fra ægte på et par meters afstand, og de kræver kun at blive støvet af en gang imellem.

Glasvæg og faste løsninger

En glasvæg med sorte eller hvide sprosser er blevet et populært valg, når et hjemmekontor eller en sovekrog skal kunne lukkes af med en dør, men stadig have del i dagslyset fra stuen. Det er en mere permanent løsning end de øvrige, og den bør monteres af en fagmand. Bygningsreglementet stiller krav om sikring mod skæreskader, hvor der er risiko for, at nogen går ind i glasset, og selvom kravene i en almindelig bolig er lempeligere end i fx skoler og butikker, er sikkerhedsglas det eneste fornuftige valg til en væg, der går ned mod gulvet. Det er enten hærdet glas, der går i små, stumpe stykker, eller lamineret glas, der holdes sammen af en folie, hvis det går i stykker. Sprosser og en diskret markering i øjenhøjde gør desuden, at ingen overser glasset.

Bygger du en egentlig væg, så det ene rum bliver til to, er der flere ting at tage stilling til. Hvert af de nye rum skal overholde reglerne om blandt andet dagslys, ventilation og flugtveje, og et rum, der skal bruges til ophold eller søvn, skal efter bygningsreglementet have vinduer og tilstrækkeligt dagslys, så et soverum uden vindue sjældent går. Tal derfor med kommunen eller en rådgiver, før du går i gang. I en lejebolig må du ikke bygge om uden udlejerens tilladelse, og i en ejerlejlighed kan vedtægterne have regler om ændringer, så de løsninger, der kan fjernes igen uden spor, er ofte de nemmeste at komme i gang med.

Lyset: del rummet uden at miste det

Når et rum deles, får den del, der ligger længst fra vinduet, mindre dagslys, og det er især mærkbart i oktober og de mørke måneder, hvor lyset i forvejen er sparsomt. Placér derfor den mest åbne og lysgennemtrængelige del af rumdeleren tættest på vinduet, og lad den tætte del stå længere inde. En reol, der går fra væggen og ud i rummet, kan med fordel være åben i den ende, der vender mod vinduet, og en skærm eller et gardin i lyse farver kaster lyset videre, hvor mørke farver opsluger det.

Højden spiller også ind. En rumdeler, der stopper 30–40 cm under loftet, lader lyset passere over sig og får loftet til at fortsætte som én flade, så rummet stadig opleves som stort. Det er også derfor, en lav reol eller et sideboard ofte er nok i en stue, hvor det kun er siddehøjden, der skal markeres. Husk til sidst, at hver zone skal have sin egen lampe, for når en del af rummet skærmes af, når loftlampen ikke længere hen i hjørnerne, og en sovekrog uden lys bliver hurtigt et mørkt hul om aftenen.

• Lad den lyseste del af rumdeleren vende mod vinduet.
• Vælg lyse farver og materialer, som lyset kan sive igennem, fx flet, hør eller matteret glas.
• Stop rumdeleren et stykke under loftet, så lyset kan passere over den.
• Giv hver zone en lampe: en læselampe i sovekrogen, en arbejdslampe ved skrivebordet og en pendel over spisebordet.
• Brug spejle på væggen i den mørke del, så dagslyset kastes længere ind.

Etværelses, hjemmekontor og delt børneværelse

Etværelseslejligheden

I en etværelseslejlighed er sengen det, der oftest skal skjules, fordi det er svært at føle sig hjemme i en stue, hvor dynen er det første, gæsterne ser. Stil sengen i den del af rummet, der ligger længst fra hoveddøren, og del med en åben reol eller en skærm, der står på tværs ved fodenden. Et gardin på en loftskinne er et godt supplement, fordi det kan trækkes for om aftenen, når den ene vil sove og den anden vil læse. Lad gerne sengen stå med hovedgærdet mod en fast væg, for det giver mere ro end en seng, der står frit med ryggen mod rumdeleren.

Hjemmekontoret i stuen

Et skrivebord i stuen fungerer bedst, når det kan forsvinde efter arbejdstid. En skærmvæg på hjul eller en lav reol, hvor skrivebordet står på den ene side og sofaen på den anden, gør det muligt at lægge arbejdet bag sig, og ringbind og papirer kan få plads på reolens bagside. Placér skrivebordet, så du har dagslyset fra siden og ikke i ryggen eller lige i øjnene, og lad rumdeleren skærme for udsynet til sofaen, så det er lettere at holde fokus i arbejdstiden.

Når to børn deler værelse

Et børneværelse, som to søskende deler, kan deles med en lav reol, hvor hvert barn har sine egne hylder på sin side, eller med et gardin, der trækkes for om aftenen. Lav ikke afdelingen så tæt, at det ene barn ender uden dagslys, og hold altid en fri vej til døren og vinduet fra begge sider. Reoler og andre høje møbler skal fastgøres, fordi børn klatrer, og en foldeskærm hører ikke hjemme i et værelse med små børn, som kan vælte den over sig. Flere idéer til zoner, senge og opbevaring finder du i guiden til at indrette børneværelset.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den billigste måde at dele et rum på?

Ofte er det de møbler, du allerede har, der gør arbejdet. En sofa med ryggen mod spisepladsen, et tæppe under hver zone og en lav reol kan markere to rum uden at koste noget ekstra. Skal noget skjules, er en foldeskærm eller et gardin på en skinne de billigste løsninger, der virker.

Skal en reol, der bruges som rumdeler, skrues fast?

En lav og bred reol på omkring en meter står normalt stabilt af sig selv. En høj reol skal fastgøres, enten til gulv og loft med beslag eller til en væg i den ene ende, fordi en fritstående høj reol kan vælte, hvis nogen klatrer i den eller trækker i en hylde.

Dæmper en rumdeler lyd?

Kun i begrænset omfang, for et tungt gardin, en fyldt reol og tæpper på gulvet dæmper efterklangen i rummet, men ingen af de lette løsninger standser lyden mellem to zoner. Skal der være ro til at sove eller holde møder, kræver det en egentlig væg med en dør.

Må jeg sætte en glasvæg op i en lejelejlighed?

Ikke uden udlejerens tilladelse, fordi det er en ombygning af lejemålet. Få aftalen på skrift, og aftal også, om væggen skal tages ned igen, når du flytter. Skærme, reoler og gardiner på en skinne kræver ingen tilladelse ud over et par huller i loftet, som du bør spørge om, hvis lejekontrakten har regler for det.

Den bedste rumdeler er den, der passer til både rummet og hverdagen, og ofte er det en kombination, fx en lav reol med et gardin bagved eller en skærm og et tæppe. Start med det, der kan flyttes, og lev med det et stykke tid, så finder du hurtigt ud af, hvor grænserne i dit hjem skal gå.