Puder og plaider: gør sofaen klar til vinteren

I slutningen af oktober flytter livet for alvor ind på sofaen. Aftenerne bliver lange, urene stilles snart til vintertid, og det er nu, man opdager, at sommerens tynde hørbetræk og den lette bomuldsplaid ikke rigtig slår til, når der er koldt ved vinduerne. Puder og plaider er den hurtigste og nemmeste måde at give stuen et vinterskifte på, fordi de kan byttes på en eftermiddag uden at flytte et eneste møbel. Til gengæld er det let at ramme forkert, så puderne falder sammen efter en uge, eller plaiden fnuller og kradser. I denne guide gennemgår vi størrelser og antal, fyld, betræk og materialer, vinterens farver og den pleje og opbevaring, der får det hele til at holde.

Størrelser og antal puder

Pyntepuder findes i en række faste mål, og betræk og fyld sælges næsten altid i de samme størrelser. Det gør det nemt at skifte betræk med sæsonen og beholde fyldet, så længe du holder dig til de gængse mål. Tabellen viser de almindeligste, og hvor de typisk gør mest gavn.

Mål	Typisk brug
40×40 og 45×45 cm	Lænestole, spisebænke, mindre sofaer og som forreste pude i en gruppe
50×50 cm	Standardpuden på de fleste sofaer, god at læne sig op ad
60×60 cm	Bagerst på dybe og brede sofaer, hjørnesofaer og daybeds
30×50 og 40×60 cm	Aflange puder foran de kvadratiske, også som lændepude i en lænestol
Runde puder og ruller	Som kontrast i en gruppe af firkantede puder eller ved armlænet

Sofaens mål afgør, hvor store puderne skal være. En dyb sofa med lav ryg ser ofte bedst ud med store puder på 60×60 cm, som både fylder pladsen ud og giver et bedre ryglæn, mens en klassisk sofa med høj ryg sagtens kan bære 45×45 eller 50×50 cm. Som tommelfingerregel må puderne ikke rage meget op over ryglænet, for så ser sofaen rodet ud og bliver ubehagelig at sidde i, fordi man skubbes for langt frem på sædet.

Antallet afhænger af sofaens længde og af, hvor meget I faktisk bruger puderne. På en tre-personers sofa er tre til fem puder et godt udgangspunkt, og mange stylister foretrækker et ulige antal, fordi det ser mindre stift ud end to helt ens par. Lag dem, så de største står bagest og yderst, og de mindre eller aflange står foran og ind mod midten. Flere generelle greb til lys, tæpper og møblering finder du i artiklen om at gøre stuen hyggelig til vinter, mens denne guide går tættere på selve puderne og plaiderne.

Fyld: fjer, dun eller fiber

Fyldet er den del af puden, man ikke ser, men det er det, der afgør, om puden stadig ser indbydende ud efter en vinter med film, lur og børn, der bygger huler. De fleste pyntepuder har enten et fyld af fjer, af en blanding af fjer og dun eller af syntetisk fiber, oftest polyester. Tabellen sammenligner de tre typer.

Fyld	Fordele	Ulemper
Fjer	Tungt og formbart, kan slås op igen og igen, giver det klassiske “knæk” i toppen	En fjerspids kan stikke ud gennem tyndt stof, tager længere tid at tørre efter vask
Fjer og dun	Blødere og mere luftigt end ren fjer, holder formen længe	Dyrere, kræver grundig tørring, så det ikke klumper eller lugter
Fiber (polyester)	Let, billigere, ofte maskinvaskbart og et godt valg for dem, der ikke ønsker animalsk fyld	Falder hurtigere sammen og kan klumpe med tiden, så det skal skiftes oftere

Fjer- og dunfyld deklareres efter vægt, så der står fx “85 % fjer, 15 % dun” på mærket, og det største tal kommer altid først. Jo mere dun, jo blødere og lettere bliver puden, men til pyntepuder er en høj andel fjer faktisk en fordel, fordi fjerene giver puden vægt og struktur. Vil du være sikker på, hvor fjerene kommer fra, kan du kigge efter en certificering som Responsible Down Standard, der stiller krav til, hvordan fuglene er behandlet. Et mærke som OEKO-TEX Standard 100 viser, at tekstilet er testet for en lang række skadelige stoffer, og testen omfatter alle produktets dele, helt ned til tråd og lynlås.

Størrelsen på fyldet betyder næsten lige så meget som materialet. Tommelfingerreglen er, at et fyld, der har præcis samme mål som betrækket eller er op til omkring 5 cm større, fylder hjørnerne ud og får puden til at se fyldig og indbydende ud. Er fyldet mindre end betrækket, bliver puden flad og slasket, uanset hvor dyrt stoffet er. Fiberfyld kan med fordel være en størrelse større end betrækket, fordi det trykkes mere sammen med tiden end fjer.

Betræk og materialer til vinteren

Det er betrækkene, der skifter stemningen, og her må du gerne tænke i årstider. Om sommeren er glat bomuld og hør kølige og lette, men om vinteren er det rart med stoffer, der har en struktur og en varme, man kan se og mærke. To eller tre forskellige materialer på samme sofa giver mere liv end fem puder i samme stof, og de fungerer bedst, når farverne går igen.

• Uld: lun og tæt, og fibrenes vandskyende overflade gør, at snavs og spild ikke så let trænger ind. Uldbetræk i fx filt eller vævet uld holder sig pænt i mange år, men skal vaskes skånsomt.
• Bouclé: navnet kommer af det franske ord for krøllet, og stoffet er vævet af garn med små løkker. Det giver en blød, kornet overflade, der fanger lyset fra lamperne, men løkkerne kan trækkes ud af kattekløer og lynlåse.
• Strik: grove strikkede betræk i uld eller bomuld minder om en god sweater og giver en hjemlig struktur. Masker kan dog hænge fast i knapper og ringe, så strik har det bedst i et hjem uden alt for mange kløer.
• Fløjl og velour: begge har en kort, tæt luv, der har en dyb, let glinsende farve i lampelys. Fløjl er traditionelt vævet, mens velour oftest er strikket og lidt blødere og mere elastisk.
• Teddy og sherpa: syntetiske stoffer med en luv, der minder om fåreskind. De er bløde og varme, nemme at vaske og gode i børneværelset, men kan begynde at fnulre efter mange vaske.

Tænk også på, hvordan sofaen bliver brugt. En sofa, hvor hunden sover om eftermiddagen, eller hvor børnene spiser popcorn fredag aften, har brug for betræk, der kan tages af og vaskes, gerne med en lynlås i bunden eller en skjult kuvertlukning bagpå. Mørke farver og meleret garn skjuler hår og pletter bedre end lyse ensfarvede flader, og glat fløjl samler mere hår end en tæt vævet uld. Har du en sart sofa i lyst stof, kan et vaskbart sofabetræk eller en plaid over sædet være den mest praktiske løsning i de måneder, hvor stuen er i brug hver eneste aften.

Plaiden: størrelse og materiale

En plaid skal først og fremmest være stor nok til at gøre nytte. De fleste plaider måler omkring 130×170 eller 130×180 cm, og det rækker til én voksen, der sidder i sofaen med benene trukket op. Vil I være to under den samme, eller skal den kunne dække en voksen, der ligger ned, så vælg en større på omkring 150×200 cm. Små plaider på 100×150 cm er gode til børn, til en lænestol eller som pynt over et armlæn, men de bliver hurtigt for små en kold aften.

Materialet afgør, hvor varm plaiden er, og hvor meget pleje den kræver. Uld og alpaka er de varmeste og regulerer fugt godt, så man ikke bliver klam under dem, men de kan kradse lidt, især de grove og billige kvaliteter. Merino og lammeuld er blødere mod huden. Bomuld er let, nem at vaske og god til dem, der ikke kan lide uld, mens fleece og andre syntetiske plaider er lune, lette og billige, men ikke ånder så godt. Strikkede plaider med grove masker er flotte over en sofaryg, men varmer mindre, end de ser ud til, fordi luften trænger igennem hullerne.

Læg plaiden, hvor den bliver brugt, så den er lige ved hånden, når man sætter sig. Foldet over armlænet eller lagt løst hen over den ene ende af sofaen ser den både indbydende og naturlig ud. Har du flere plaider, så saml dem i en stor kurv ved siden af sofaen eller lænestolen, så de ikke ender i en bunke på gulvet. Sammen med en god lampe og en lænestol er det også kernen i et godt læsehjørne. Vil du se udvalget, finder du en række bløde plaider til sofaen i vores kategori.

Vinterens farver og mønstre

Det danske vinterlys er gråt og køligt, og mange af sommerens lyse, kølige farver ser blege og triste ud, når der kun er dagslys i nogle få timer. Varme, lidt dæmpede farver som rust, terrakotta, okker, sennep, olivengrøn, flaskegrøn, bordeaux og dyb blå står derimod flot i lampelyset og får stuen til at virke lunere. Hvis resten af rummet er holdt i sand, beige og hvid, kan puderne bære næsten hele farveskiftet alene.

Den sikreste opskrift er at vælge to eller tre farver, der går igen, og lade én pude med mønster samle dem. Det kan være striber, tern, et grafisk tryk eller en vævet struktur, og mønsteret må gerne indeholde de ensfarvede puders farver. Bland også størrelsen på mønstrene, så et stort mønster står ved siden af et lille, fordi to lige store mønstre ofte kæmper om opmærksomheden. Når julen nærmer sig, kan du lade en eller to puder skifte til rødt eller grønt og beholde resten, så sofaen følger med uden at blive en hel juledekoration.

Plaiden kan enten spille sammen med puderne eller stå som en rolig kontrast. En ensfarvet plaid i en farve fra mønsterpuden binder det hele sammen, mens en ternet uldplaid giver et klassisk, nordisk udtryk på en ensfarvet sofa. Tænk også på selve sofaens farve, for på en grå sofa står varme farver flot, mens en brun eller cognacfarvet lædersofa ofte har godt af kølige grønne og blå nuancer. Står du og skal vælge selve sofaen, har vi samlet de vigtigste mål og materialer i sofaguiden.

Vask og pleje

Puder og plaider bliver brugt hver dag i vinterhalvåret, men de skal sjældnere i vaskemaskinen, end man skulle tro. Det meste af plejen er at lufte, ryste og børste, og når der endelig skal vaskes, er det vaskemærket, der bestemmer. Med disse trin holder både betræk og fyld sig pænt længe.

1. Luft puder og plaider udendørs en tør dag, gerne i let blæst. Uld bliver frisk af at hænge ude, og fjerfyld får løftet sig igen.
2. Børst eller støvsug betrækkene med et blødt mundstykke en gang imellem, især fløjl, bouclé og strik, hvor hår og støv sætter sig i luven.
3. Tag pletter med det samme ved at duppe med en fugtig, lys klud fra kanten og ind mod midten. Gnid ikke, for det slider luven og kan få uld til at filte.
4. Vask betræk efter mærket, vendt med vrangen ud og med lynlåsen lukket. Uld skal på uldprogrammet med et uldvaskemiddel, og bouclé og strik har det bedst i en vaskepose.
5. Vask kun selve fyldet, når det er nødvendigt, og kun hvis mærket tillader det. Fjer og dun skal tørres helt i tørretumbler ved lav varme, gerne med et par tennisbolde, der banker fyldet op, for fugtigt fyld klumper og kan begynde at lugte.

Uldplaider er et kapitel for sig, fordi uld filter, når den udsættes for varme, gnidning og pludselige temperaturskift. Ofte er det nok at lufte dem, og når de skal vaskes, er uldprogrammet eller en forsigtig håndvask og en tørring liggende det sikreste. Har du brug for detaljerne, gennemgår vi vaskemærker, vaskemidler og tørring trin for trin i guiden til uldtøj, vask og pleje. Fnuller en ny plaid eller et nyt uldbetræk, er det løse fibre fra produktionen, og de kan fjernes med en fnugrulle eller en fnugfjerner uden at skade stoffet.

Opbevaring mellem sæsonerne

Skifter du betræk med årstiden, skal sommerens hør og bomuld et sted hen, og om et halvt år er det vinterens uld og fløjl, der skal pakkes væk. Den vigtigste regel er, at alt skal være rent og helt tørt, før det pakkes ned. Pletter, der ligger et halvt år, sætter sig fast, og fugt i stoffet giver lugt og i værste fald skimmel. Uld, der pakkes væk med madrester eller sved i, tiltrækker desuden møl, som især går efter beskidt uld i mørke skabe.

Opbevar betræk og plaider foldet i en kasse med låg, i en stofpose eller i en kurv med låg et tørt sted, fx i et skab eller under sengen, og undgå kælder og loft, hvis der er fugtigt. Fyld af fjer og dun bør ikke vakuumpakkes i lang tid, fordi det kan trykke fyldet så hårdt sammen, at det har svært ved at rejse sig igen. Et par poser med lavendel eller et stykke cedertræ i kassen giver en frisk duft, men det er renlighed og jævnlig udluftning, der holder møllene væk. Når betrækkene skal frem igen, så giv dem en nat ude eller en tur i tørretumbleren på lav varme uden vask, så de mister den indelukkede lugt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange puder skal der være på en sofa?

På en almindelig tre-personers sofa er tre til fem puder et godt udgangspunkt, og et ulige antal ser ofte mindre stift ud. En lille to-personers sofa klarer sig med to eller tre, mens en stor hjørnesofa kan bære flere, så længe der stadig er plads til at sidde.

Skal fyldet være større end betrækket?

Som tommelfingerregel må det gerne være samme størrelse eller op til omkring 5 cm større, så puden fylder hjørnerne ud og ser fyldig ud, mens et fyld, der er mindre end betrækket, giver en flad og slasket pude.

Hvad er bedst, fjerfyld eller fiberfyld?

Fjerfyld er tungere, kan slås op igen og igen og holder formen længst, så det er det klassiske valg til pyntepuder. Fiberfyld er lettere, billigere og ofte nemmere at vaske, men falder hurtigere sammen og skal derfor skiftes oftere.

Hvor stor skal en plaid være?

En plaid på omkring 130×170 cm rækker til én voksen i sofaen. Skal I være to under den, eller skal den dække en voksen, der ligger ned, så vælg omkring 150×200 cm. Mindre plaider er gode til børn og lænestole.

Med et par nye betræk, et godt fyld og en plaid inden for rækkevidde er sofaen klar til de lange aftener, og det kræver hverken nye møbler eller en stor ombygning. Vælg størrelserne efter sofaen, materialerne efter jeres hverdag og farverne efter lyset, så har I en stue, der føles lun hele vinteren.