Udestuen om vinteren: varme, lys og planter

Midt i oktober kommer de første nætter med frost, og så bliver udestuen pludselig husets mest omskiftelige rum. En klar formiddag kan solen gøre den lun nok til kaffe i skjorteærmer, mens den samme glasflade om natten sender varmen ud i mørket, så der står dug på ruderne næste morgen. Det er netop det, der gør udestuen så god om vinteren, for den giver lys og udsigt, når haven ellers er lukket ned, og den kan huse de planter, der ikke tåler en dansk vinter. Til gengæld kræver den lidt omtanke, både i forhold til reglerne for opvarmning, fugten fra planter og mennesker og de møbler og tekstiler, der skal holde til skiftende temperaturer. I denne guide gennemgår vi det hele, fra BBR-registreringen til lyskæden under glastaget.

Udestue eller tilbygning: hvad er din?

Ordet udestue bruges i daglig tale om alt fra et lille glashus på terrassen til en lys havestue med radiatorer, men i byggereglerne er skellet skarpt. En udestue er en uopvarmet tilbygning, typisk med vægge og tag af glas, som er adskilt fra resten af huset med en ydervæg og en yderdør. Den må ikke kunne opvarmes, og derfor stilles der heller ikke krav til isolering og tæthed som i et beboelsesrum. Er rummet derimod opvarmet, er der tale om en almindelig tilbygning, og så skal det leve op til de samme krav som resten af boligen, blandt andet til isolering, tæthed og rumhøjde.

Begge dele kræver byggetilladelse, og arealet registreres forskelligt i BBR. Det er derfor værd at slå din egen bolig op i BBR-meddelelsen og finde byggetilladelsen frem, før du lægger planer for vinteren, for det er det, rummet er godkendt som, der afgør, hvad du må. Står rummet som udestue, er det et uopvarmet rum, uanset hvor hyggeligt det er indrettet. Står det som boligareal, kan du behandle det som enhver anden stue og holde det varmt hele vinteren.

Mange ældre udestuer er bygget om gennem årene, og det sker, at døren til huset er fjernet, eller at der er trukket en radiator ud. Så passer virkeligheden ikke længere med registreringen, og det er boligejerens ansvar, at de to stemmer overens. Er du i tvivl om din, er kommunens byggesagsafdeling det rette sted at spørge, og det er langt nemmere at gøre, før du investerer i ny varmekilde eller nyt gulv end bagefter.

Varme uden at bryde reglerne

I en uopvarmet udestue er solen den vigtigste varmekilde, og selv i november kan en klar dag løfte temperaturen markant over udetemperaturen. Den varme forsvinder hurtigt igen, når solen går ned, især gennem enkeltglas og tynde tagplader, så rummet svinger meget mere end resten af huset. Et gulv af fliser, klinker eller sten lagrer en del af dagens varme og afgiver den igen om aftenen, mens et tyndt trægulv på strøer hurtigt bliver koldt.

Den største fristelse er døren ind til huset, for står den åben, strømmer varmen fra stuen ud i udestuen, og så er rummet i praksis opvarmet, samtidig med at boligens varmeregning stiger, fordi glasset taber langt mere varme end en isoleret ydervæg. Fugten følger med varmen, og når den varme stueluft rammer de kolde ruder, bliver den til dug og senere til sorte prikker i fuger og karme. Hold derfor døren lukket i fyringssæsonen, og brug udestuen som et rum, du går ud i, ikke som en forlængelse af stuen.

Mange bruger en lille, flytbar frostvagt med termostat på de koldeste nætter for planternes skyld. At holde rummet lige frostfrit er noget andet end at varme det op til stuetemperatur, men en fast varmeinstallation som radiator, gulvvarme eller brændeovn gør rummet til et opvarmet rum, og hvor grænsen går i dit konkrete tilfælde, er det kommunen, der afgør. Spørg derfor hellere, inden en lille løsning bliver til en fast vane. Bruger du et elektrisk varmeapparat, så sæt det direkte i en stikkontakt og hold god afstand til hynder, gardiner og tørre blade, som vi beskriver i guiden om at bruge varmeapparater sikkert.

Kondens og udluftning

Kondens er udestuens kendteste vinterproblem, og det skyldes, at luften altid indeholder vanddamp, som falder ud som dråber, når den rammer en overflade, der er koldere end luftens dugpunkt. Glasset er rummets koldeste flade, og derfor samler duggen sig først nederst på ruderne og i hjørnerne af karmene. Lidt dug på en frostklar morgen er helt normalt, men står der vand i karmene dag efter dag, eller begynder fugerne at blive sorte, er der for meget fugt i rummet.

Fugten kommer fra flere kilder på én gang, og det er ofte summen, der gør det. Planter fordamper vand gennem bladene og fra den våde jord, mennesker afgiver fugt, bare ved at sidde og snakke, og vasketøj på stativ er den helt store synder, fordi en maskinfuld centrifugeret tøj stadig skal af med et par liter vand. Varm luft fra huset bærer også fugt med sig, og derfor hænger lukkede døre og tørre ruder tæt sammen.

• Luft ud hver dag: Åbn et par vinduer eller lemme i fem til ti minutter, gerne midt på dagen, når luften udenfor er tørrest. Kort gennemtræk fjerner fugten uden at køle gulv og møbler ned.
• Tør duggen af: En gummiskraber eller en mikrofiberklud om morgenen forhindrer, at vandet løber ned i karme og fuger.
• Vand om formiddagen: Så når den overskydende fugt at fordampe og blive luftet ud, før temperaturen falder om aftenen.
• Hold afstand til glasset: Planter, møbler og hynder, der står tæt op ad ruderne, skaber lommer, hvor luften står stille og fugten bliver hængende.
• Tør ikke tøj derude: I hvert fald ikke i den kolde del af året, hvor fugten ikke kan komme væk.
• Overvej en affugter: I en udestue, der er meget fugtig, kan en affugter tage toppen, men den erstatter ikke udluftningen.

Glem heller ikke tagrender og afløb på selve udestuen, for en tilstoppet rende over et glastag kan sende vand ind ved samlingerne. Vil du vide mere om, hvordan fugt opfører sig i resten af huset, og hvornår en affugter giver mening, har vi samlet det i guiden om fugt i boligen om vinteren.

Planter, der overvintrer i udestuen

En lys og kølig udestue er næsten det ideelle vinterkvarter for de middelhavsplanter, der har stået på terrassen hele sommeren. De har brug for en hvileperiode med lavere temperatur og mindre vand, og de klarer sig dårligere i en varm stue, hvor lyset er for svagt til den temperatur, de står i. Grundreglen er, at jo varmere en plante står om vinteren, jo mere lys kræver den, så kølig og lys er bedre end varm og mørk.

Plante	Temperatur (tommelfingerregel)	Lys	Vanding
Oliventræ	Ca. 5–10 grader, frostfrit	Så lyst som muligt	Sparsomt, når jorden er tør i toppen
Citrus (citron, lime, appelsin)	Ca. 5–15 grader, aldrig frost	Meget lys	Jævnt, men aldrig stående vand
Pelargonier	Køligt og frostfrit, gerne omkring 5–10 grader	Lyst	Meget sparsomt, jorden må næsten tørre ud
Oleander, laurbær, rosmarin	Køligt og frostfrit	Lyst	Sparsomt

Flyt planterne ind, før den første rigtige frost, og giv dem et par dage i skygge på terrassen først, så overgangen ikke bliver for brat. Tjek samtidig blade og stængler for lus og spindemider, og fjern visne blade, så du ikke tager skadedyr og svampe med ind. Citrus taber let bladene, hvis rødderne står koldt, mens kronen får sol, så stil krukken på et par fødder, et stykke træ eller et lille plantebord, så den ikke står direkte på det kolde gulv.

Vanding er det, flest går galt i. En plante, der står køligt, bruger meget lidt vand, og våd jord i kulde er en direkte vej til rådne rødder og gråskimmel. Mærk efter med en finger, og vand først, når jorden er tør et par centimeter nede, og hæld altid vandet ud af underskålen efter en halv time. Gennemgå planterne en gang om ugen, og fjern gule og visne blade med det samme, for i stille, fugtig luft breder skimmel sig hurtigt. Krukkerne betyder også noget, og solide krukker med afløbshul er langt sikrere end dekorative skjulekrukker uden, hvor vandet bliver stående i bunden.

De planter, der bliver i haven, skal også have lidt hjælp. Krukker af tynd terrakotta, der står ude hele vinteren, kan frostsprænge, når vandet i jorden fryser og udvider sig, så tøm dem, eller flyt dem i læ op ad husmuren. Haveslangen og den udendørs vandhane bør også tømmes nu, mens du alligevel er i gang med at flytte potter rundt.

Møbler og tekstiler

En uopvarmet udestue minder mere om en overdækket terrasse end om en stue, når man skal vælge møbler. Temperaturen kan svinge med mange grader i løbet af et døgn, og luftfugtigheden er højere end inde i huset, så polstrede indendørsmøbler, finérede borde og limede samlinger har det svært derude. Møbler beregnet til haven klarer sig langt bedre, og især aluminium, polyrattan og hårde træsorter som teak tåler både fugt og kulde uden at slå sig eller sprække.

Et loungesæt med lave møbler og et lille bord passer godt til de fleste udestuer, fordi det giver plads til både kaffe i solen og en eftermiddag med en bog. Stil møblerne et stykke fra glasvæggene, så luften kan bevæge sig rundt om dem, og lad være med at fylde hjørnerne op med kasser og opbevaring, for det er netop i de stille hjørner, at fugt og skimmel får fat. Tænk også på lyset, for den lave vintersol kan blege farver, og en hynde, der ligger samme sted hele vinteren, kan falme på den ene side.

Tekstilerne er det, der gør udestuen hyggelig, men de er også det, der først tager skade af fugt. Plaider af uld er et godt valg, fordi uld kan optage en del fugt uden at føles våd og stadig varmer, når det er køligt. Hynder og puder bør kunne tages ind eller lægges i en lukket kiste, når rummet står ubrugt i en længere periode, og de skal være helt tørre, før de pakkes væk. Et gulvtæppe af syntetiske fibre eller et fladvævet udendørstæppe tåler fugt bedre end et tykt uldtæppe, som kan blive råt og lugte, hvis gulvet er koldt.

Lys i de mørke måneder

Om sommeren har udestuen sjældent brug for lamper, men fra november er det mørkt, før mange kommer hjem fra arbejde, og så bliver glasrummet et sort hul ud mod haven. Et par lyskilder i forskellige højder ændrer det helt, og det er netop i udestuen, at stemningen er størst, fordi lyset spejler sig i ruderne og møder mørket udenfor. Det kræver ikke meget at komme langt, når lyset fordeles i lag, som vi beskriver i guiden Lys i lag.

En lyskæde langs tagbjælkerne eller under glastaget giver et blødt grundlys, og en bordlampe eller en gulvlampe ved læsestolen giver det arbejdslys, du skal bruge til en bog eller et spil kort. Fordi luften kan være fugtig, er det klogt at vælge lyskæder og lamper, der er beregnet til udendørs brug eller i det mindste til fugtige rum, og at holde stik og transformere væk fra steder, hvor der løber dug ned. Levende lys og fyrfadslys er hyggelige, men i et rum fyldt med hynder, plaider og tørre plantedele er LED-lys i lanterner det sikreste valg.

Mangler der stikkontakter i udestuen, er det en opgave for en autoriseret elinstallatør, for nye stikkontakter og nye kabler må du ikke lægge selv. Lyskæder og lamper med stik, der sættes i en eksisterende kontakt, kan du derimod sætte op, som du vil, men en forlængerledning gennem en dør på klem er ikke en holdbar løsning hele vinteren. En timer på stikket er praktisk, så lyskæden tænder af sig selv, når det bliver mørkt, og slukker igen ved sengetid.

Tjekliste før frosten

Det meste af vinterklargøringen kan klares på en eftermiddag i oktober eller starten af november, og det betaler sig at gøre det, før nattefrosten for alvor sætter ind. Gå listen igennem i denne rækkefølge, så du ikke flytter planter ind i et rum, hvor tagrenden løber over, eller vasker ruder, der straks bliver beskidte igen.

1. Rens tagrender og afløb på udestuen, og fej blade af glastaget, så vandet kan løbe frit.
2. Tjek tætningslister, fuger og karme for revner og sorte prikker, og udbedr det, før fugten får mere at arbejde med.
3. Vask ruderne indvendigt og udvendigt, så den lave vintersol kan komme ind, og planterne får mest muligt lys.
4. Gennemgå og rens planterne for skadedyr og visne blade, og flyt dem ind, før den første nat med frost.
5. Stil krukker på fødder eller et plantebord, så rødderne ikke står direkte på det kolde gulv.
6. Sæt et min/max-termometer op, og læg en klud eller en skraber klar til morgenens dug.
7. Sæt timer på lyskæden, og tjek, at alle lamper og ledninger er beregnet til fugtige forhold.
8. Find den lukkede kiste eller det tørre skab, hvor hynderne skal ligge, når rummet ikke bruges.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg sætte en radiator eller en brændeovn i min udestue?

Ikke hvis rummet er godkendt og registreret som udestue. En fast varmekilde gør det til et opvarmet rum, og så skal det leve op til kravene til en tilbygning, blandt andet om isolering og tæthed. Vil du have varme i rummet, skal du kontakte kommunen om en ny tilladelse og eventuelt ombygning.

Hvorfor er der vand på ruderne i udestuen om morgenen?

Luftens fugt sætter sig som dug på glasset, fordi ruderne er rummets koldeste flade om natten. Lidt dug på frostklare morgener er normalt, men står der vand hver dag, er der for meget fugt fra planter, mennesker eller varm luft fra huset. Luft ud dagligt, hold døren til huset lukket, og tør ruderne af.

Kan mit citrustræ stå i udestuen hele vinteren?

Ja, hvis udestuen holdes frostfri og er lys. Citrus trives om vinteren ved omkring 5–15 grader og meget lys, og jorden skal holdes jævnt fugtig, men aldrig våd. Stil krukken på fødder, så rødderne ikke bliver kolde, mens kronen står i solen, ellers kan træet tabe bladene.

Hvilke møbler holder bedst i en uopvarmet udestue?

Havemøbler af aluminium, polyrattan eller hårde træsorter som teak tåler fugt og temperaturudsving langt bedre end polstrede stuemøbler og finérede borde. Supplér med hynder og plaider, som kan tages ind, når rummet ikke bruges, og stil møblerne et stykke fra glasset.

Med lukket dør til huset, daglig udluftning og planter, der står køligt og lyst, kan udestuen være husets bedste vinterrum, et sted med lys og udsigt, mens resten af haven sover. Brug gerne de næste uger på at gøre den klar, så du kan nyde den første frostklare morgen med en kop kaffe derude.