Kort fortalt
- En reol fra væg til væg giver ro og masser af plads, mens en enkeltstående reol er lettere at flytte og passer bedre i et rum, der allerede er fyldt med møbler.
- En dybde på 25–30 cm rummer langt de fleste bøger, og en hyldelysning på omkring 30 cm passer til romaner og almindelige indbundne bøger.
- Som tommelfingerregel vejer en fyldt boghylde 30–40 kg pr. løbende meter, så hold spændet kort på tynde hylder af spånplade.
- Høje reoler skal altid fastgøres til væggen med væltesikring og skruer og rawlplugs, der passer til netop din væg.
- God styling bygger på luft og grupper: bland stående og liggende bøger, saml ting i små grupper, og lad noget af hylden være tom.
Når oktober for alvor trækker mørket ind tidligt om eftermiddagen, bliver stuen det sted, hvor vi læser, ser film og samler familien, og her betyder en god reol mere, end man skulle tro. Den holder styr på bøger, spil, fotoalbum og alle de ting, der ellers flyder på sofabordet, og den er samtidig et af de få møbler, der kan give et rum personlighed uden at fylde det op. En reol, der er for lav, for dyb eller for svag, bliver til gengæld hurtigt et rodet lager med bøjede hylder.
Denne guide gennemgår valget mellem væg-til-væg og enkeltstående reoler, de mål der passer til bøger og ting, hvor meget en hylde kan bære, og hvordan du sikrer reolen mod at vælte. Til sidst ser vi på styling, lys og reolen som rumdeler.
Indhold
Væg til væg eller én enkelt reol
Det første valg er, om reolen skal fylde en hel væg eller stå som et selvstændigt møbel. En reolvæg fra hjørne til hjørne og gerne fra gulv til loft får væggen til at virke som en del af huset, og fordi øjet ser én rolig flade i stedet for flere møbler side om side, kan selv en stor samling bøger se ordnet ud. Den løsning kræver, at væggen er fri for radiatorer, stikkontakter og vinduer, eller at du planlægger reolen rundt om dem, så den ikke ender med at se tilfældig ud.
En enkeltstående reol er det fleksible valg, og den passer bedre i lejligheder, hvor man flytter oftere, og i rum, hvor væggene allerede er optaget af sofa, tv og vinduer. To smalle reoler med et billede eller en lampe imellem kan desuden give mere liv på en lang væg end én bred reol. Overvej også højden, for en lav reol på omkring en meter giver en hylde til lamper og ting ovenpå og holder rummet åbent, mens en høj reol giver mest opbevaring pr. kvadratmeter gulv.
Modulreoler, der kan vokse
Har du ikke råd eller plads til hele væggen nu, er en reolserie med moduler i samme dybde og højde en god start, fordi du kan sætte flere sektioner ved siden af senere. Stil modulerne helt tæt, skru dem sammen, hvis det er muligt, og hold hyldehøjderne ens på tværs, så rækkerne flugter. Det er den samme tanke, der gør en reolvæg rolig, nemlig at linjerne fortsætter hele vejen hen over væggen.
Dybde og hyldehøjde: mål efter det, der skal stå der
Den mest almindelige fejl er en reol, der er for dyb til bøgerne. Romaner og de fleste indbundne bøger er under 25 cm dybe, så på en hylde på 40 cm ender bøgerne enten langt inde i mørket eller ude på kanten med et støvet stykke hylde bag sig. En dybde på 25–30 cm rummer langt de fleste bøger, mens en reol udelukkende til paperbacks kan nøjes med 15–20 cm og derfor er god i en smal gang eller under et skråvindue.
Hyldehøjden er den anden halvdel af regnestykket. Mål de højeste ting, der skal stå på hylden, og læg et par centimeter til, så du kan få fingrene ned over bogryggen og trække bogen ud. Tabellen er et udgangspunkt, og tallene for bøgerne er typiske mål, for formaterne varierer fra forlag til forlag.
| Det skal stå på hylden | Typisk højde | Hyldelysning | Dybde |
|---|---|---|---|
| Paperbacks og pocketbøger | ca. 18–20 cm | 22–25 cm | 15–20 cm |
| Romaner og almindelige indbundne bøger | ca. 21–25 cm | 27–30 cm | 20–25 cm |
| Kogebøger og store fagbøger | ca. 25–30 cm | 32–35 cm | 25–30 cm |
| Ringbind og A4-mapper | ca. 32 cm | 35 cm | ca. 30 cm |
| Vinylplader | ca. 31,5 cm (coveret) | 33–35 cm | mindst 32 cm |
| Store billedbøger | over 30 cm | læg dem ned | 30–35 cm |
Mange reoler har hyldebærere i en række huller, så du kan flytte hylderne, og det er en stor fordel, fordi samlingen ændrer sig med årene. Læg de høje hylder nederst, hvor de tunge kogebøger og ringbind hører hjemme, og de lavere øverst, så reolen bliver stabil og ser rigtigt proportioneret ud. Den nederste hylde bør sidde nogle centimeter over gulvet, så støvsugeren kan komme til, eller også kan en sokkel lukke af helt.
Når hylderne bøjer: bæreevne og spænd
Bøger er tungere, end de fleste regner med, og som tommelfingerregel vejer en fyldt boghylde 30–40 kg pr. løbende meter, og med store fagbøger eller indbundne opslagsværker kan det blive mere, mens en hylde med paperbacks er en del lettere. En reol med fem hylder på 80 cm skal altså bære over 100 kg, og det er derfor, at hyldernes materiale, tykkelse og længde betyder så meget.
Det afgørende tal er spændet, altså afstanden mellem de to punkter, hvor hylden hviler. Nedbøjningen vokser voldsomt med spændet, for gør du en hylde dobbelt så lang og fylder den med bøger hele vejen, bøjer den omkring seksten gange så meget, mens en hylde, der er dobbelt så tyk, kun bøjer en ottendedel. Som tommelfingerregel har en almindelig hylde i 18 mm materiale et praktisk spænd på omkring 75–90 cm, og en hylde i spånplade bør ligge i den korte ende, fordi spånplade langsomt giver sig over tid, når den står med en konstant last.
| Hyldemateriale | Egenskaber | Godt at vide |
|---|---|---|
| Spånplade med folie eller melamin | Billig og glat, men den mindst stive | Hold spændet kort, og stil de tungeste bøger nær siderne |
| MDF | Jævn og god at male, men tung i forhold til stivheden | Bøjer også over tid ved lange spænd |
| Krydsfiner | Stiv og let i forhold til tykkelsen | Kanten kan stå synlig som en grafisk detalje eller dækkes med en liste |
| Massivt træ | Stiv og holdbar, og hylden kan vendes, hvis den har sat sig | Træ arbejder med luftfugtigheden, så giv lidt plads i hyldebærerne |
| Metal | Meget stærk, især med en bukket forkant | Giver et køligt, industrielt udtryk |
Har en hylde allerede sat sig, kan du vende den, så buen peger opad og langsomt retter sig ud. Du kan også afstive en lang hylde med en liste i træ eller metal under forkanten eller bagkanten, eller sætte en ekstra skillevæg eller en hyldebærer på midten. På væghylder er beslagene lige så vigtige som hylden selv, så sæt dem med en afstand, der passer til hyldens længde, og skru dem i væggens bærende materiale.
Fastgør reolen til væggen
En høj reol fuld af bøger kan veje som en voksen person, og den har sit tyngdepunkt højt oppe. Trækker et barn ud i en hylde for at klatre op, eller står reolen på et gulv, der hælder lidt fremad, kan den vælte. Mange producenter skriver derfor i monteringsvejledningen, at høje opbevaringsmøbler altid skal fastgøres til væggen, og Sikkerhedsstyrelsen råder børnefamilier til at fastgøre reoler og kommoder foroven. De fleste reoler leveres med et beslag eller en strop til væltesikring, men skruer og rawlplugs til væggen følger sjældent med, fordi de afhænger af, hvad væggen er lavet af.
- Find ud af, hvad væggen er bygget af. Beton og mursten kræver et stenbor og en almindelig rawlplug, mens en gipsvæg kræver en hulrumsdybel eller, endnu bedre, en skrue direkte i en stolpe bag gipsen. I guiden til tv på væggen kan du se, hvordan du kender de almindelige vægtyper fra hinanden.
- Ret reolen op. Brug et vaterpas og de justerbare fødder eller små kiler under forkanten, så reolen står lodret eller hælder en anelse ind mod væggen og aldrig fremad.
- Skru beslaget i reolens top eller sider og i væggen, så det sidder højt oppe, hvor det gør mest gavn. Brede reoler har godt af to beslag.
- Fyld nedefra. Placer de tungeste bøger på de nederste hylder, og stil aldrig et tv eller andre tunge ting øverst på reolen.
- Tjek beslaget en gang om året, og altid når reolen har været flyttet eller tømt.
Står reolen op ad en kold ydervæg, skal du tænke på fugten, fordi luften står stille bag et møbel med tæt bagside, og væggen derfor bliver koldere og fugtigere. I artiklen om fugt i boligen om vinteren anbefaler vi omkring 10 cm afstand til kolde ydervægge. Vil du både have luft bag reolen og fastgøre den, kan du bruge en længere væltestrop eller et beslag med afstandsklods, men i de fleste boliger er det enkleste at give den store bogreol en plads op ad en indervæg.
Tip til lejere: Bor du til leje, så spørg udlejeren, før du borer, og aftal, hvordan hullerne skal udbedres ved fraflytning. Et par huller til væltesikring er sjældent et problem, og en reol, der står sikkert, er vigtigere end en uberørt væg, især hvis der er børn i hjemmet.
Styling: bøger, ting og luft
En reol, der kun indeholder bøger på række, kan være smuk på sin egen stilfærdige måde, men de fleste reoler bliver hyggeligere, når bøgerne får selskab af et par ting og noget luft. Målet er en rytme, hvor øjet kan hvile, og det opnår du nemmere med få, større grupper end med mange små ting spredt ud over hylderne. Det kan være en god idé at tømme reolen helt, før du begynder, så du ser hylderne med friske øjne og kun sætter det tilbage, der skal være der.
Stående og liggende bøger
Bland rækker af stående bøger med små stakke af liggende, så hylderne ikke ligner et bibliotek. En stak på fire til seks bøger kan fungere som bogstøtte for rækken ved siden af og samtidig være en lille sokkel for en skål eller en lille plante. Store billedbøger ligger bedst ned, hvor de ikke vælter, og deres omslag kan være så smukke, at den øverste godt må vende forsiden opad. Har du mange paperbacks, kan du stille dem forrest på en dyb hylde og bruge pladsen bagved til en række, du sjældnere læser, men så bliver reolen også sværere at holde overblik over.
Tommelfingerregler, der virker
- Saml ting i grupper af tre eller fem, gerne i forskellige højder, fx en vase, en lille lysestage og en sten. Ulige antal ser mere naturligt ud end par.
- Gentag farver og materialer på tværs af reolen, så der fx står noget i messing eller keramik på flere hylder. Det binder helheden sammen.
- Lad luft være en del af planen. En tommelfingerregel fra indretningsfolk er at lade omkring en femtedel af hyldepladsen være fri, så tingene får plads omkring sig.
- Stil billeder og plakater op ad bagvæggen i stedet for at hænge dem op. Et indrammet billede, der overlapper en lille stak bøger, giver dybde.
- Læg det tunge og rodede nederst. Kurve og kasser på de nederste hylder samler spil, ledninger og legetøj, og de er nemme for børn at rydde op i.
- Sortér efter farve, emne eller forfatter, alt efter hvordan du bruger bøgerne. Farvesortering er flot, men kræver, at du husker, hvordan ryggen ser ud.
Planter giver liv i en reol, men de fleste kræver lys, og dybt inde i en reol er der mørkt, så vælg robuste arter til de øverste hylder nær vinduet, eller brug kunstige planter, hvis reolen står langt fra dagslyset. Hav altid en underskål under potten, så vand ikke løber ned i bøgerne.
Væghylder som supplement
Er gulvpladsen brugt, kan væghylder give plads til de bøger, du er ved at læse, eller til en lille samling over et skrivebord eller en seng. Svævehylder med skjulte beslag ser lette ud, men bærer mindre end hylder på synlige konsoller, så brug dem til lette ting, og sæt bøgerne på hylder med beslag, der er skruet fast i bærende væg. Ønsker du en større samling af bogreoler, finder du bogreoler og bogskabe i mange størrelser i vores møbelafdeling.
Reolen som rumdeler
En åben reol uden bagplade er en af de nemmeste måder at dele et stort rum på, fordi den skaber to zoner uden at lukke lyset ude. Den kan adskille spisepladsen fra sofaen, give et hjemmekontor sin egen krog eller skærme sengen i en etværelseslejlighed. Vælg en reol, der ser pæn ud fra begge sider, og som har hylder, der er lige gode at bruge fra begge sider, så du ikke kigger ind på bagsiden af kasser og bøger.
En fritstående reol kan ikke fastgøres til en bagvæg, så her er stabiliteten endnu vigtigere. En lav og bred reol står af sig selv, mens en høj rumdeler bør skrues fast i gulvet, fastgøres til loftet med beslag eller sættes, så den ene ende kan fastgøres til en væg. Fyld den tungt forneden og let foroven, og lad bøgerne vende skiftevis til den ene og den anden side, så vægten fordeles jævnt. Kasser med låg eller kurve på de laveste hylder kan desuden skjule rodet fra den side, der vender mod spisebordet eller sengen.
Lys, støv og sol
Et lille lys i reolen gør den til en lampe i sig selv på de mørke aftener, og det kræver ikke en ny el-installation. En lyskæde på batteri eller med stik, et par små lamper med timer eller en bordlampe på en af de midterste hylder er nok til at give en varm glød, og i artiklen om julelys indendørs kan du se, hvordan du lægger en lyskæde pænt ind i en hylde. Brug LED, så lyset ikke varmer bøgerne op, og hold ledningerne bag bøgerne.
Direkte sollys bleger bogrygge og omslag, så en reol over for et sydvendt vindue vil med tiden få falmede rygge på de mest udsatte hylder. Kan reolen ikke stå et andet sted, hjælper et let gardin eller en persienne i de lyseste timer. Støv er det andet problem, og her er en reol med låger forneden en fordel, fordi de bøger og ting, du sjældent bruger, kan stå bag lukkede døre, mens de åbne hylder ovenover bliver tørret af med en let fugtig klud et par gange om året.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor dyb skal en bogreol være?
En dybde på 25–30 cm passer til langt de fleste bøger. Har du mest paperbacks, er 15–20 cm nok, og skal reolen rumme vinylplader, ringbind eller store billedbøger, bør den være omkring 30–35 cm dyb.
Hvor meget kan en boghylde bære?
Det afhænger af materiale, tykkelse og spænd. Som tommelfingerregel vejer en fyldt boghylde 30–40 kg pr. meter, og en almindelig hylde i 18 mm materiale har et praktisk spænd på omkring 75–90 cm. Spånplade bør have det korteste spænd, fordi den giver sig over tid.
Skal en bogreol fastgøres til væggen?
Ja, en høj reol skal altid fastgøres med væltesikring, også selvom den føles stabil, når den står tom. Brug skruer og rawlplugs, der passer til væggen, og placer de tungeste ting nederst.
Hvad gør jeg ved en hylde, der bøjer?
Vend hylden, så buen peger opad, flyt de tungeste bøger ud mod siderne, og afstiv den med en liste under forkanten eller en ekstra hyldebærer på midten. Bøjer den igen, er spændet for langt til materialet.
En god reol er bygget op omkring det, den skal bære, så mål dine bøger og ting, før du vælger, sørg for at den står sikkert fast, og giv den så tid til at blive din egen, hylde for hylde, i løbet af de lange efterårsaftener.
