Gardiner: vælg længde, stof og ophæng

Når oktober begynder, og mørket falder, mens aftensmaden står på bordet, bliver vinduerne til store, sorte flader, som naboerne kan kigge direkte ind ad. Det er typisk nu, mange skifter sommerens lette stof ud med noget tungere og lunere. Gardiner er dog en af de ting i indretningen, hvor små fejl syner af meget, for et gardin, der er for kort, for smalt eller hængt for lavt, får selv et pænt vindue til at se forkert ud. I denne guide gennemgår vi mål, stof og ophæng, ser på lag, kulde og indkig og går til sidst rummene igennem et for et, før vi slutter med vask og pleje.

Bredden: stang, stakplads og fylde

Begynd med stangen eller skinnen, for det er dens længde og ikke vinduets bredde, gardinerne skal passe til. Trukket fra samler stoffet sig i en stak ved siden af vinduet, og ligger stakken foran glasset, mister du dagslys, og vinduet ser mindre ud. Som tommelfingerregel bør stangen derfor gå 15–25 cm ud over vinduets yderkant i begge sider, og med tunge gardiner eller meget fylde kan der godt være brug for lidt mere.

Derefter skal du regne ud, hvor meget stof der skal til. Et gardin, der hænger helt glat, ser fattigt ud og kan ikke lukke tæt, så stoffet skal være bredere end stangen, og forholdet kaldes ofte fylde eller rynkefaktor. Hvor meget fylde, der passer, afhænger af ophænget og af, hvor tykt stoffet er. Tabellen giver de gængse tommelfingerregler, men kig altid i producentens vejledning, når der er tale om et bestemt gardinbånd eller skinnesystem.

Ophæng	Samlet stofbredde i forhold til stangen	Udtryk
Maljer (metalringe i stoffet)	Ca. 1,5–2 gange	Bløde, regelmæssige bølger, moderne
Stropper eller løbegang	Ca. 1,5–2 gange	Afslappet og lidt landligt
Rynkebånd på skinne eller ringe	Ca. 2–2,5 gange	Tætte folder, klassisk og fyldigt
Bølgesystem (wave) på skinne	Typisk ca. 2 gange, afhænger af systemet	Ensartede, dybe bølger
Voile og andre tynde stoffer	Gerne 2–2,5 gange	Stoffet virker tæt og blødt i stedet for gennemsigtigt

Et regneeksempel gør det mere konkret: Et vindue på 140 cm med 20 cm stakplads i hver side kræver en stang på 180 cm, og med maljer og en fylde på 1,75 skal du have omkring 315 cm stof i alt. Det svarer til to færdigsyede gardiner på hver cirka 150–160 cm i bredden. Vælger du i stedet rynkebånd med en fylde på 2,5, skal du op på cirka 450 cm stof.

Længden og højden

Mål længden fra det sted, gardinet faktisk hænger fra, og ikke fra vinduets overkant. Med maljer måler du fra oversiden af stangen, med ringe fra øjet i bunden af ringen, hvor krogen sidder, og med en skinne fra glidernes krog. Mål desuden i begge sider og på midten, for mange gulve og lofter er ikke helt plane, og så kan gardinet slæbe ét sted og svæve et andet.

Der er tre gængse længder, og valget afhænger mest af rummets stil og af, hvad der står under vinduet:

• Til gulvet: Gardinet slutter cirka 1 cm over gulvet. Det ser skræddersyet ud, samler ikke støv og glider let, og det er det sikre valg i de fleste stuer og soveværelser.
• Med fald: Stoffet ligger 2–5 cm ud på gulvet. Det giver et blødt og lidt romantisk udtryk, men skal rettes til, hver gang gardinet har været trukket, og egner sig dårligt sammen med kæledyr og robotstøvsuger.
• Til karmen: Gardinet slutter et par centimeter over vindueskarmen. Det er praktisk i køkkenet og over en radiator eller et skrivebord, men kan få et højt rum til at virke lavere.

Højden er det mest effektive greb, hvis rummet skal virke større. Hænger du stangen eller skinnen tæt under loftet i stedet for lige over vindueskarmen, trækker de lodrette linjer i stoffet øjet opad, og loftet ser højere ud. Mange vælger at gå 10–15 cm over vinduet som et minimum og helt op under loftet, hvis afstanden ikke er for stor. Køber du færdigsyede gardiner, så hæng dem op og lad dem hænge et par dage, inden du afkorter, fordi tungt stof ofte strækker sig en smule. Du kan afkorte uden symaskine med strygebånd, som limer sømmen sammen med varmen fra strygejernet.

Stoffet: hør, fløjl, mørklægning og voile

Stoffet bestemmer, hvor meget lys der slipper igennem, hvordan gardinet falder, og hvor meget det dæmper lyd og kulde. Et tæt, tykt stof holder bedst på varmen og lukker mest lys ude, mens et let stof giver luft og dagslys, men næsten intet privatliv, når lampen er tændt om aftenen.

Stof	Fordele	Vær opmærksom på	Godt i
Hør	Naturligt, levende fald, lader et blødt lys slippe igennem	Krøller, og kan krympe ved vask	Stue, spisestue, soveværelse med rullegardin bagved
Bomuld	Ofte vaskbart, mange farver og mønstre	Kan falme i stærk sol, hvis det ikke har for	Køkken, børneværelse, gæsteværelse
Fløjl og velour	Tungt, isolerer, dæmper lyd og giver et varmt udtryk	Samler støv, kræver ofte skånsom vask eller rens	Stue, soveværelse, rum med ekko
Mørklægning	Lukker næsten alt lys ude, ofte med en belagt bagside	Lys slipper ind ved siderne, hvis stangen er for kort	Soveværelse, børneværelse, hjemmebio
Voile	Let og gennemsigtigt, tager det værste indkig om dagen	Næsten intet privatliv om aftenen med lys tændt	Som inderste lag i alle rum
Polyester og blandinger	Krøller lidt, tåler vask, holder farven godt	Kan virke mindre levende end naturfibre	Køkken, børneværelse, sommerhus

Hør er populært i mange danske hjem, fordi det krøller naturligt og giver et roligt, lidt råt udtryk, men et hørgardin ser altid lidt levet ud. Fløjl og velour er det modsatte, tunge stoffer med en blød overflade, der fanger lyset og gør et stort rum lunere i den mørke tid. Sol er den største fjende for farvede stoffer, så ved store vinduer mod syd kan et for eller et rullegardin bagved forlænge gardinets levetid.

Gardiner i lag

Den mest fleksible løsning er to lag, så du kan styre dagslys, indkig og aftenmørke hver for sig. Klassisk hænger et let voilegardin inderst mod ruden og et tungere gardin yderst. Voilen trækkes for om dagen, når solen står lavt eller genboen kan se ind, mens det tunge gardin først kommer for, når det bliver mørkt.

Til to lag skal du bruge en dobbelt stang eller en dobbelt skinne, hvor det inderste lag hænger tættest på vinduet. Et andet populært greb er et rullegardin inde i lysningen og et par gardiner på stangen udenfor, så rullegardinet klarer mørke og indkig, mens gardinerne mest er der for udtrykkets skyld. Husk, at to lag fylder mere, så stakpladsen ved siden af vinduet skal være lidt større.

Ophæng: skinne, stang og gardinbånd

Gardinstangen er synlig og dermed en del af indretningen, mens en skinne sidder diskret i loftet eller på væggen og næsten forsvinder bag stoffet. En stang kræver et beslag i hver ende og et i midten, når den er lang. En skinne kan monteres direkte i loftet, hvor der ikke er plads over vinduet, og gardinerne glider let, fordi glidere eller ruller kører inde i profilet. Skal gardinet gå helt op til loftet eller hænge i bølger, er skinnen som regel det bedste valg.

Øverst på gardinet sidder selve ophænget, og det er værd at kende de mest almindelige typer, før du køber:

• Maljer: metalringe syet direkte ind i stoffet, som trækkes på en stang. Giver jævne bølger og er nemme at hænge op, men glider lidt tungere end gardiner på skinne.
• Stropper og løbegang: stofløkker eller en kanal i toppen, som stangen føres igennem. Ser afslappede ud, men egner sig bedst til gardiner, der sjældent trækkes, fordi stoffet glider tungt.
• Rynkebånd: et bånd med snore, som strammes, så stoffet rynker i folder, og hvor krogene sættes i lommer i båndet. Bruges både på skinne og med ringe på stang og giver mulighed for at justere fylden.
• Bølgebånd: et bånd, der klikkes på bestemte glidere i en skinne, så gardinet falder i ensartede, dybe bølger. Kræver et skinnesystem, der passer til båndet.

Beslagene skal sidde fast i noget, der kan bære, for tunge fløjlsgardiner med for vejer mere, end man tror. I en gipsvæg eller et gammelt pudset loft skal du bruge dyvler, der passer til materialet, og sæt hellere et ekstra beslag i midten end at risikere, at stangen bøjer ned over vinduet.

Gardiner, kulde og radiatoren

Tykke gardiner kan gøre en mærkbar forskel, når det bliver koldt, fordi de lægger en buffer af luft mellem rummet og den kolde rude og holder trækken fra vinduet tilbage. Effekten er størst ved gamle eller utætte vinduer og mere beskeden ved nye energiruder, og et tæt stof, der går til gulvet og ud til siderne, holder bedre på varmen end et kort gardin.

Vanen er enkel: Træk gardinerne for, når det bliver mørkt, og fra igen om morgenen, så solen kan varme rummet op i dagtimerne. Lad samtidig aldrig lange gardiner hænge ned foran radiatoren, for så bliver varmen fanget mellem stoffet og vinduet i stedet for at komme ud i rummet. Har du radiatorer under vinduerne, kan du vælge gardiner, der slutter over radiatoren, eller hænge dem så langt ude i siderne, at de ikke dækker den, når de er trukket for. Lukker du et tungt gardin tæt om natten, bliver ruden koldere, og så kan der komme mere dug på indersiden om morgenen. Hvordan du holder fugten nede, har vi samlet i guiden om fugt i boligen om vinteren.

Indkig: rullegardiner og vinduesfolie

Rullegardiner er den enkleste løsning, når du vil styre lys og indkig uden at fylde vinduet med stof. De findes som lysdæmpende, der lukker noget lys ind, men skjuler rummet, og som mørklægning, der gør rummet næsten helt mørkt. Monteret i lysningen, altså inde i selve vinduesåbningen, ser rullegardinet stramt og diskret ud, mens det på væggen over vinduet dækker mere og lukker bedre for lys ved kanterne. Skal det sidde i lysningen, så mål bredden både foroven, på midten og forneden, og brug det mindste mål.

Vinduesfolie er et godt alternativ i badeværelset, ved hoveddøren og i vinduer ud mod en vej, hvor du vil have dagslyset uden at blive set. Der findes flere typer, og de opfører sig forskelligt, når lyset ændrer sig i løbet af døgnet:

• Mat folie og frostet folie ligner sandblæst glas og skjuler indkig både dag og nat, fordi den spreder lyset i begge retninger.
• Spejlfolie virker kun som envejsglas, når der er lysere udenfor end indenfor. Om aftenen, når lampen er tændt, kan man se ind, så her skal der også et gardin eller et rullegardin til.
• Dekorfolie med mønster kan dække det nederste af ruden, så du kan sidde i fred ved bordet og stadig se himlen.
• Statisk folie sidder fast uden lim og kan tages af igen uden rester, hvilket er praktisk i en lejebolig.

Vær forsigtig med mørk eller reflekterende folie på termoruder, især på store ruder med meget sol. Folien får glasset til at blive varmere, og store temperaturforskelle mellem midten og de kølige kanter kan i sjældne tilfælde få ruden til at revne. Lyse, matte privatlivsfolier er mindre problematiske, men læs altid foliens vejledning og tjek, hvad rudens producent anbefaler, før du klæber noget på glasset.

Rum for rum

Stuen

I stuen er gardinerne mest til for udtrykkets og lunhedens skyld, så her kan du vælge lange, fyldige gardiner i hør eller fløjl, gerne med voile bagved, hvis der er indkig fra vejen. Har stuen flere vinduer, ser det roligst ud med samme gardiner og samme højde på stængerne, også selvom vinduerne er forskellige. Store gardiner dæmper desuden efterklangen i et rum med trægulv og mange hårde flader.

Soveværelset

I soveværelset er mørket det vigtigste, især om sommeren, hvor det bliver lyst tidligt. Et mørklægningsrullegardin bag et par lettere gardiner er en god løsning, og stangen skal gå godt ud til siderne, så lyset ikke siver ind ved kanterne. Om vinteren er dagslyset til gengæld kostbart, så vælg noget, der kan trækkes helt fri af vinduet. Er rummet lille, finder du flere greb i guiden til at indrette et lille soveværelse.

Børneværelset

I børneværelset kommer sikkerheden før udseendet, fordi snore og kæder til rullegardiner, persienner og plisségardiner kan danne en løkke, som et lille barn kan få om halsen. EU’s sikkerhedskrav til indvendige gardiner med snore er derfor skrevet for at beskytte børn fra 0 til 42 måneder. Kravene er udmøntet i den europæiske standard EN 13120 og to tilhørende standarder, og et gardin med snore skal enten være udformet, så der ikke opstår en farlig løkke, eller have en sikkerhedsanordning som en snorholder eller en kædestrammer.

Produkternes advarsler beder dig holde snore og kæder uden for børns rækkevidde, flytte seng og møbler væk fra vinduet og aldrig binde snore sammen. Højde tæller ikke i sig selv som en sikring i EU’s krav, fordi børn kravler op på møbler, så det bedste valg er gardiner helt uden snore, fx gardiner på stang eller et rullegardin med fjedermekanisme. Flere råd om sikkerheden i værelset finder du i guiden til at indrette børneværelset.

Vask og pleje

Gardiner samler mere støv, end man skulle tro, fordi de hænger i den luft, der strømmer forbi vinduet og radiatoren. Med en fast rutine holder de sig pæne i mange år og bevarer farven, og mange af trinene tager kun få minutter.

1. Støvsug gardinerne med et blødt børstemundstykke cirka en gang om måneden, ovenfra og ned, og ryst dem gerne en tur, når du alligevel lufter ud.
2. Læs vaskeanvisningen, før du vasker. Mange gardiner i hør, bomuld og polyester tåler et skåneprogram ved 30 eller 40 grader, mens fløjl og gardiner med for ofte skal renses eller vaskes særligt skånsomt.
3. Tag kroge, ringe og glidere af, og vask gardinerne alene eller sammen med andre gardiner, så stoffet ikke bliver revet af lynlåse og knapper.
4. Brug lav centrifugering, og hæng gardinerne op, mens de stadig er lidt fugtige. Vægten trækker de fleste folder ud, og du slipper ofte for at stryge.
5. Kom aldrig mørklægningsgardiner med belagt bagside i tørretumbleren, medmindre vaskeanvisningen siger, at de tåler det, for belægningen kan revne.

Voile trænger oftest til en vask, fordi det hænger tættest på ruden og samler både støv og dug. Hør og bomuld kan krympe en smule, så vask hellere for koldt end for varmt, især når gardinet er syet op i præcis den rigtige længde. Rullegardiner kan som regel støvsuges eller tørres af med en let fugtig klud, men tjek producentens anvisning først.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor brede skal gardinerne være i forhold til vinduet?

Mål stangen og ikke vinduet, for det er stangen, gardinerne skal passe til. Den bør som tommelfingerregel gå 15–25 cm ud på hver side af vinduet, og den samlede stofbredde skal være 1,5–2,5 gange stangens længde. Maljer klarer sig med cirka 1,5–2 gange, mens rynkebånd og tynd voile har brug for 2–2,5 gange.

Hvor langt skal et gardin gå ned?

Lange gardiner ser roligst ud, når de slutter cirka 1 cm over gulvet, fordi de så hverken slæber eller ser for korte ud. Ønsker du et blødere udtryk, kan stoffet ligge 2–5 cm ud på gulvet. Korte gardiner slutter et par centimeter over vindueskarmen eller over radiatoren.

Kan man spare på varmen med gardiner?

Tykke gardiner, der trækkes for om aftenen og natten, holder bedre på varmen og tager trækken fra vinduet, og effekten er størst ved gamle eller utætte vinduer. Træk dem fra om dagen, så solen kan varme, og lad dem aldrig dække radiatoren, for så bliver varmen fanget bag stoffet.

Kan man se ind gennem spejlfolie om aftenen?

Ja, når der er tændt lys indenfor og mørkt udenfor. Spejlfolie virker kun som envejsglas, når det er lysest på ydersiden, så om aftenen skal den suppleres med et gardin eller et rullegardin. Mat folie skjuler derimod indkig hele døgnet.

Gode gardiner begynder med et målebånd, en stang, der er lang nok, og et ophæng i den rigtige højde, og først derefter kommer farve og stof. Når de grundlæggende mål er på plads, kan du roligt skifte gardinerne ud efter årstiden, med let hør om sommeren og tungt, lunt stof, når aftenerne bliver lange.