Nødradio: hold dig orienteret, når strøm og net går

De fleste af os får i dag nyhederne gennem telefonen, og mange husstande har slet ikke en almindelig radio længere. Det fungerer fint i hverdagen, men den dag en storm vælter master og luftledninger, eller strømmen forsvinder i et større område, kan både Wi-Fi og mobilnet falde ud, og så står man pludselig uden en eneste kanal til omverdenen. Netop derfor står en radio på batteri på myndighedernes liste over det, en husstand bør have klar, og her i stormsæsonen fra oktober og frem er det oplagt at få styr på den. Guiden gennemgår, hvordan varslingen i Danmark fungerer, hvorfor det er FM og ikke kun DAB+, du skal kunne modtage, hvilke strømkilder der giver mening, og hvordan du med en enkel rutine sikrer, at radioen faktisk virker, når du får brug for den.

Hvorfor radioen stadig er vigtig

Radioen har en særlig rolle i det danske beredskab, fordi DR og TV 2 (også de regionale TV 2-stationer) ifølge bekendtgørelsen om beredskabsmeddelelser er forpligtet til at sende meddelelser for de statslige myndigheder med beredskabsansvar, når der opstår en akut situation af livstruende karakter for et større antal mennesker. Meddelelserne skal gengives ordret og så hurtigt som muligt, og de begynder og slutter med at oplyse, hvilken myndighed der står bag. Ordningen har eksisteret i mange år, og ifølge DR bliver den typisk brugt flere gange om året, fx når en stor brand sender kraftig røg ind over et boligområde.

Det afgørende er, hvad der sker, når de almindelige kanaler svigter. DR har et nødberedskab, der gør det muligt at blive ved med at sende, selv om Danmark mister strømmen eller internettet går ned, og i den situation bringer DR beredskabsmeddelelser og nyheder via FM-radioen på P4. Ifølge DR bliver meddelelserne gentaget mindst hvert 20. minut på FM-sendenettet i det område, hvor de er relevante, og Radioavisen sender nyheder mindst én gang i timen. P4 dækker hele landet på FM, og en chefkonsulent i Beredskabsstyrelsen har over for TV 2 forklaret, at FM-radioerne er det sidste, der går ned.

For dig derhjemme betyder det, at en lille radio på batteri kan blive den eneste måde at høre, om du skal blive inden døre, lukke vinduerne, holde dig væk fra et bestemt område eller blot vente på, at netselskabet får rettet fejlen. Telefonen er stadig værdifuld, men den er afhængig af både et opladet batteri og et mobilnet, der virker, og Styrelsen for Samfundssikkerhed gør selv opmærksom på, at telefonnet og internet kan blive påvirket eller gå ned ved større eller længerevarende strømafbrydelser.

Sådan bliver du varslet i Danmark

Myndighederne har flere kanaler, som supplerer hinanden, og radioen er den, du selv skal sørge for at have klar. Det giver ro i maven at kende dem alle sammen, så du ved, hvad en lyd eller en besked betyder, og hvor du skal søge mere information bagefter. Selve varslingen er politiets opgave, mens Beredskabsstyrelsen driver systemerne, og medierne bringer detaljerne videre.

• Varslingssirenerne: De fysiske sirener, som især står i og omkring byerne, lyder, når der er akut fare. Hører du en sirene, skal du gå indenfor og søge information fra myndighederne gennem DR eller TV 2.
• S!RENEN på mobilen: Myndighederne kan sende en advarsel via mobilmasterne til mobiltelefoner i et afgrænset fareområde (cell broadcast). Den når nyere telefoner med opdateret styresystem, fx iPhone 8 med iOS 16.4 eller nyere og de fleste telefoner med Android 11 eller nyere. Det kræver hverken tilmelding eller app, og myndighederne modtager ingen data om din telefon eller din placering.
• SMS til døve og hørehæmmede: Hører du ikke normalt, kan du tilmelde dig sms-varsling ved at skrive til Beredskabsstyrelsen via Digital Post. Fremgangsmåden er beskrevet på borger.dk.
• Radio og tv: DR og TV 2 bringer beredskabsmeddelelserne, og hvis andre systemer er nede, er det DR’s P4 på FM, du skal lytte efter.

Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen tester varslingen en gang om året, den første onsdag i maj kl. 12, så du kan høre lyden og se, hvordan beskeden ser ud. Beredskabsstyrelsen har samlet forklaringen på, hvordan S!RENEN advarer dig på mobilen, og hvilke telefoner den virker på. Læg mærke til, at mobilvarslingen kun når frem, så længe mobilnettet virker. Sirenen fortæller dig, at der er fare, men ikke hvad du skal gøre, og det er netop her, radioen kommer ind i billedet, fordi den giver dig de konkrete anvisninger, også når telefonen er tavs.

FM eller DAB+

I Danmark sendes radio både analogt på FM og digitalt på DAB+, og mange nyere radioer kan begge dele. Til daglig er DAB+ praktisk, fordi du får flere kanaler og en klar lyd uden sus, og radioen finder selv kanalerne, når den søger. Som nødradio er det dog FM, der tæller, fordi det er på FM-sendenettet, DR har bygget sit nødberedskab op omkring P4. Den gode løsning er derfor en radio, der kan begge dele, så den bliver brugt i hverdagen og samtidig er klar til FM, når det gælder.

	FM	DAB+
Rolle i beredskabet	DR sender beredskabsmeddelelser og nyheder på P4, når andre systemer er nede	Ikke den kanal, DR peger på ved nedbrud
Sådan finder du kanalen	P4 har forskellige frekvenser rundt om i landet, så du søger din lokale frem og gemmer den	Radioen finder som regel selv kanalerne, når den søger
Ved svagt signal	Lyden bliver gradvist mere skrattende, men du kan ofte stadig høre beskeden	Lyden er typisk klar, indtil den falder helt ud
Strømforbrug	Ofte lavt, så batterierne holder længe	Ofte lidt højere, især med farveskærm
Brug i hverdagen	Færre kanaler og sus, når signalet er svagt	Flere kanaler og ren lyd

Strømforbruget og modtagelsen varierer meget fra model til model, så tag de rækker som tommelfingerregler og ikke som faste værdier. Det vigtigste at få med fra tabellen er, at en radio med kun DAB+ ikke er nok som nødradio. Står der FM, FM/DAB eller “DAB+ og FM” på emballagen, er du på den sikre side, og så kan du bruge DAB+ til morgenkaffen og FM, den dag strømmen går.

Find din P4-frekvens nu

Der findes ikke én landsdækkende P4-frekvens, fordi P4 sender fra flere master og på forskellige frekvenser alt efter, hvor i landet du bor. DR har en oversigt over alle frekvenser og sendemaster på sin hjemmeside under “Radiofrekvenser”, og det er en god idé at slå din egen op i dag. Gem den som forvalg, hvis radioen kan det, og skriv den med en sprittusch på et stykke tape bag på radioen, så alle i husstanden kan finde den i mørke. Du kan høre, at du er det rigtige sted, når speakeren siger “Du lytter til P4”.

Batterier, håndsving, solcelle og USB

En nødradio er kun så god som dens strømforsyning, og de fleste modeller kombinerer to eller tre muligheder. Styrelsen for Samfundssikkerhed nævner selv batterier, håndsving og solceller, og hver løsning har sine fordele, så det er værd at tænke over, hvordan du vil bruge radioen, før du vælger.

Almindelige batterier

En radio, der kører på almindelige AA- eller AAA-batterier, er den enkleste og mest forudsigelige løsning, fordi du altid kan skifte til friske batterier og ikke er afhængig af en stikkontakt. Alkaliske batterier kan typisk ligge i flere år uden at miste ret meget, og datoen på pakken giver et fingerpeg om, hvor længe de holder. Vælg gerne en radio, der bruger samme batteristørrelse som husets lommelygter, så du kun behøver ét lager. Genopladelige batterier med lav selvafladning er også et godt valg, men de skal lades op en gang imellem, hvis de har ligget længe.

Indbygget genopladeligt batteri

Mange moderne radioer har et indbygget batteri, der lades op med et USB-kabel. Det er bekvemt, men et genopladeligt batteri aflader langsomt, mens radioen står i skabet, og det er ærgerligt at opdage, at det er fladt, netop når strømmen er væk. Lad det derfor op med faste mellemrum, som tommelfingerregel hver anden eller tredje måned, og vælg helst en model, der også kan tage almindelige batterier som reserve.

Håndsving og solcelle

Et håndsving gør radioen uafhængig af både batterier og stikkontakter, og det er en tryg reserve, hvis et strømsvigt trækker ud. Forvent dog ikke for meget af det, for et minuts drejning giver som regel kun et begrænset antal minutters lyd, og hvor længe den spiller, afhænger meget af model og lydstyrke. En solcelle på toppen af radioen fungerer på samme måde som et lille supplement, der kan holde batteriet lidt oppe i vindueskarmen om dagen, men i de mørke måneder fra november til februar er der ikke meget lys at hente. Se begge dele som en reserve og ikke som radioens primære strømkilde.

USB-udgang til telefonen

Nogle nødradioer har en USB-udgang, så du kan give telefonen lidt strøm fra radioens batteri eller håndsvinget. Det kan i bedste fald være nok til en sms eller et kort opkald, men det er langt fra en fuld opladning, og drejer du på håndsvinget for at lade telefonen, er det et stykke arbejde. Til telefonerne er en opladt powerbank langt mere effektiv, og vi har gennemgået kapacitet, kabler og opbevaring i guiden til powerbanks og opladning ved strømsvigt.

Det skal du kigge efter

Du behøver ikke en stor eller avanceret radio for at stå godt rustet, og mange af de små modeller klarer opgaven fint. Når du kigger på radioer, der kan bruges som nødradio, er der nogle få egenskaber, som gør en reel forskel, den dag radioen skal bruges i mørke og måske i flere døgn.

• FM-modtagelse: Den vigtigste egenskab. Gerne kombineret med DAB+, så radioen også bliver brugt til daglig.
• En god antenne: En teleskopantenne, der kan trækkes helt ud, giver typisk bedre modtagelse end en lille indbygget antenne, især i kælderen eller langt fra en sendemast.
• Mindst to strømkilder: Fx AA-batterier og et håndsving, eller et indbygget batteri med mulighed for almindelige batterier som reserve.
• Lang batteritid: Se efter den oplyste spilletid, og husk, at høj lydstyrke og en oplyst skærm bruger mere strøm.
• Forvalg og tydelige knapper: Fysiske knapper og et par gemte kanaler gør det let at finde P4, også for børn og ældre i husstanden.
• Indbygget lommelygte: En lille LED-lygte i radioen er praktisk, men den erstatter ikke rigtige lommelygter.
• En solid kasse: En robust radio, der tåler at blive tabt og helst kan klare lidt regn og fugt, er et godt valg, hvis den også skal med i bilen eller sommerhuset.

Opbevaring og en fast testrutine

En nødradio skal kunne findes uden at lede, også i et mørkt hus. Giv den en fast plads, som alle i husstanden kender, fx i køkkenskuffen, i entréen eller sammen med resten af beredskabskassen, og læg ekstra batterier, lommelygten og sedlen med frekvensen samme sted. Står resten af udstyret endnu ikke klar, kan du bruge vores tjekliste til hjemmeberedskab i tre døgn uden strøm som udgangspunkt. Undgå at tage batterierne ud af pakken og lade dem sidde i radioen i årevis, for gamle batterier kan lække og ødelægge kontakterne, og så virker radioen ikke, når du tænder for den.

En radio, der aldrig bliver tændt, kan have fejl, du først opdager i en krise. Derfor er det klogt at koble testen af radioen til noget, du allerede gør, så den ikke bliver glemt. Mange tester røgalarmerne med faste mellemrum, og den 1. december er Nordisk Røgalarmdag, hvor Beredskabsstyrelsen opfordrer alle til at teste dem, så den dag er en oplagt påmindelse. Sirenetesten den første onsdag i maj er også et naturligt tidspunkt, fordi du alligevel bliver mindet om beredskabet den dag.

1. Træk stikket ud, hvis radioen står i en lader, så du tester den på batteri.
2. Sæt friske batterier i, eller tjek, at det indbyggede batteri er ladet op.
3. Stil ind på P4 på FM med den frekvens, du har skrevet på radioen, og lyt efter, at det er din lokale P4.
4. Træk antennen helt ud, og prøv radioen i det rum, hvor du vil bruge den, gerne tæt på et vindue.
5. Drej på håndsvinget i et minut, hvis radioen har et, og hør, om den spiller uden batterier.
6. Tag batterierne ud igen, læg dem ved siden af radioen, og notér datoen for testen.

Radioen er én del af det samlede billede. Vil du også holde routeren og fastnettelefonen i gang under et kortere strømsvigt, kan en lille UPS eller en bærbar strømstation være en god investering, og vi har set nærmere på, hvor længe den typisk holder, i artiklen om nødstrøm til router og telefon. Kombinationen af en radio på batteri, opladede powerbanks og nødstrøm til internettet giver dig flere veje til information, og så er du ikke afhængig af en enkelt kanal.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg nøjes med en DAB-radio?

Som nødradio bør den også kunne modtage FM. DR sender beredskabsmeddelelser og nyheder på P4 via FM, når andre systemer er nede, så en radio med kun DAB+ er ikke nok. Mange radioer har begge dele, og det er det bedste valg.

Hvilken frekvens skal jeg stille ind på?

Det afhænger af, hvor du bor, fordi P4 sender på forskellige frekvenser rundt om i landet. Slå din lokale P4-frekvens op i DR’s oversigt over radiofrekvenser, gem den på radioen, og skriv den på et stykke tape bag på den.

Kan håndsvinget lade min telefon op?

Har radioen en USB-udgang, kan håndsvinget give telefonen lidt strøm, men det kræver typisk mange minutters drejning at få nok til en sms eller et kort opkald. Til telefonen er en opladt powerbank langt mere effektiv, så se håndsvinget som en reserve til selve radioen.

Skal batterierne sidde i radioen?

Helst ikke i lang tid ad gangen, fordi batterier, der sidder i en radio i årevis, kan lække og ødelægge kontakterne. Opbevar dem i pakken ved siden af radioen, og sæt dem i, når du tester den eller får brug for den.

Hvad gør jeg, hvis jeg hører sirenerne?

Gå indenfor, og søg information fra myndighederne gennem DR eller TV 2. Er strømmen og internettet væk, er det P4 på FM, du skal lytte til. Ring kun 1-1-2, hvis du eller nogen i nærheden er i akut fare.

En nødradio er en lille ting, der fylder mindre end en mælkekarton, men den dag en storm tager både strømmen og mobilnettet, er den husets forbindelse til omverdenen. Find en radio med FM, slå din lokale P4-frekvens op, og giv den en fast plads og en fast testdag, så er den klar, når vinterens storme melder sig.