Hjemmeberedskab: sådan klarer I tre døgn uden strøm

Når efterårsstormene for alvor tager fat i oktober og november, er det de færreste, der tænker over, hvor meget af hverdagen der afhænger af en stikkontakt. Vandet fra hanen, varmen i radiatorerne, maden i fryseren og telefonen i lommen fungerer kun, så længe strømmen er der, og en væltet ledning eller en fejl i elnettet kan sætte det hele på pause i timer eller i sjældne tilfælde i dage. Myndighederne anbefaler derfor, at alle husstande har et lille hjemmeberedskab, der rækker til tre døgn. Guiden her gør anbefalingerne til en rolig og overskuelig tjekliste, så du kan samle det, der mangler, i dit eget tempo og uden at fylde kælderen med ting, du aldrig bruger.

Hvorfor netop tre døgn

Anbefalingen kommer fra Styrelsen for Samfundssikkerhed, som har samlet rådene under overskriften Forberedt på kriser, hvor du også finder en beregner til husstandens behov. Tanken bag er, at når de fleste husstande kan klare sig selv i de første døgn efter en storm, et længere strømsvigt eller en anden alvorlig hændelse, kan beredskabet bruge kræfterne på de mennesker, der ikke selv kan, og på at få forsyningerne op at køre igen. Finland, Litauen og EU anbefaler også tre døgn, mens Sverige har valgt at anbefale en uge.

Det er en anbefaling og ikke en pligt, og styrelsen understreger, at det hverken behøver at være dyrt eller blive gjort på én gang. Det mest fornuftige er at tage udgangspunkt i det, I allerede har i skabene, og så købe lidt ekstra af de holdbare varer, I alligevel bruger, hver gang I handler. Overvejer du en færdigpakket krisepose, råder styrelsen til først at tjekke, om indholdet faktisk dækker husstandens behov, for en familie med en baby, en hund eller et familiemedlem med særlige behov har brug for noget helt andet end et par i en lejlighed.

Det sker i hjemmet, når strømmen går

Strømmen kan forsvinde af mange grunde, oftest på grund af storm, et overgravet kabel eller en teknisk fejl, og hvis der en dag skulle opstå mangel på strøm, har netselskaberne en plan om at koble områder fra på skift i højst to timer ad gangen for at undgå et større nedbrud, selv om det aldrig er sket i Danmark. Hvad grunden end er, er det de samme ting i huset, der holder op med at virke, og det er en god øvelse at gå sin egen bolig igennem og tænke over, hvad der kører på strøm.

I hjemmet	Hvad der typisk sker	Det kan du gøre
Vand og afløb	Vandværker og pumpestationer har brug for strøm, så trykket kan falde, og afløbet kan få problemer ved et langt svigt	Spar på vandet fra starten, og hav drikkevand stående
Varme	Mange varmeanlæg har en pumpe og en styring, der kører på strøm, så radiatorerne kan blive kolde, selv om varmen kommer fra fjernvarme eller gas	Saml husstanden i færre rum, og brug dyner, tæpper og varmt tøj
Køleskab og fryser	Kulden holder et stykke tid, hvis lågerne forbliver lukkede	Brug maden fra køleskabet først, og åbn fryseren så lidt som muligt
Mobil og internet	Telefonen virker, så længe batteriet holder, men ved store og lange svigt kan mobilnet og internet også blive ramt	Hav opladede powerbanks og en FM-radio på batteri
Lys og madlavning	Elkomfur, ovn, kogeplade og elkedel virker ikke	Hav mad, der kan spises kold, og lommelygter klar

Bor du i hus med brændeovn, er den en god reservevarme, så længe du har tørt brænde på lager og fyrer, som du plejer. Vi har samlet rådene om sikker fyring, kuliltealarm og tørt brænde i guiden til brændeovnssæsonen, og den er værd at læse, før du får brug for ovnen som eneste varmekilde.

Vand: 3 liter pr. person pr. døgn

Både Styrelsen for Samfundssikkerhed og Fødevarestyrelsen anbefaler, at du regner med 3 liter drikkevand pr. person pr. døgn. Det dækker det, I skal drikke, og det, der skal bruges til madlavning, men ikke opvask og bad. Til tre døgn bliver det 9 liter pr. person, og har I kæledyr eller andre dyr, skal de regnes med oveni. Tabellen giver et hurtigt overblik over, hvor meget en husstand skal have stående.

Husstand	Pr. døgn	Tre døgn
1 person	3 liter	9 liter
2 personer	6 liter	18 liter
3 personer	9 liter	27 liter
4 personer	12 liter	36 liter
5 personer	15 liter	45 liter

Købt vand eller vand fra hanen

Flaskevand fra butikken er det nemmeste, og det skal opbevares køligt og mørkt og kun så længe, som holdbarheden på flasken angiver. Vand fra hanen er bedst, når det er frisk, men ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed kan det holde sig i flere måneder i en lukket beholder, der står køligt og mørkt. Brug kun dunke og flasker, der er godkendt til fødevarer, og vask dem, hver gang vandet skiftes. Fødevarestyrelsen anbefaler vand og sæbe og gerne en børste, og bagefter skal beholderen skylles grundigt med drikkevand. Det gamle vand kan sagtens bruges til at vande planterne, så intet går til spilde.

Som tommelfingerregel er flere mindre dunke på 5–10 liter nemmere end én stor, fordi de er lettere at bære og skifte, og fordi en enkelt utæt dunk så ikke koster hele lageret. Bor du i lejlighed, foreslår styrelsen, at man kan dele nogle af tingene med naboerne, fx ved at have vanddunke stående i et fælles kælderrum.

Mad, der ikke kræver strøm

Rådet fra myndighederne er at have mad til tre døgn, som kan holde sig uden køleskab og fryser, og som helst kan spises uden ovn og komfur. Vælg ting, som husstanden faktisk kan lide og spiser i forvejen, for så bliver det let at bruge varerne i hverdagen og købe nye, inden holdbarheden løber ud. Fødevarestyrelsen minder om, at åbnet konserves ikke holder sig længe, så indholdet bør hældes over i en lukket boks. Når køleskabet ikke virker, er det derfor en god idé at vælge små dåser, der kan spises op på én gang.

• Knækbrød, kiks, havregryn og müsli, som kan spises med vand eller holdbar mælk.
• Konserves med fisk, bønner, kikærter, supper og færdigretter, der kan spises kolde, samt en dåseåbner, der ikke kræver strøm.
• Nøddesmør, nødder, tørret frugt og rosiner, som giver energi og fylder lidt.
• Holdbar mælk eller plantedrik i små kartoner, så der ikke er rester, der skal på køl.
• Lidt chokolade, kiks eller andet, der gør tre døgn uden strøm lidt hyggeligere, især for børnene.
• Babymad, modermælkserstatning eller specialkost, hvis nogen i husstanden har brug for det.
• Foder til dyrene til mindst tre døgn.

Madlavning foregår udendørs

Har du ris, pasta eller andet, der skal koges, skal du kunne varme vand uden strøm og uden gas fra ledningsnettet, fx på en grill eller et stormkøkken. Styrelsen for Samfundssikkerhed understreger, at grill, stormkøkken og lignende aldrig må bruges indendørs eller i lukkede rum, fordi forbrændingen danner kulilte, som du hverken kan se eller lugte. Det gælder også garagen, udestuen og en carport med vægge, hvor røgen ikke kan slippe væk. Stil dig ude i fri luft, på et stabilt underlag og på god afstand af husmur og hæk, og lad aldrig en grill køle af indenfor.

Lys og varme

En lommelygte pr. person er en god tommelfingerregel, fordi alle i huset så kan finde vej uden at lede efter den samme lygte i mørket. En pandelampe er praktisk, når du skal bruge begge hænder, fx til at lave mad eller hjælpe et barn, og en batteridrevet lanterne kan lyse et helt bord op. Læg lygterne et fast sted, som alle kender, og hav ekstra batterier i de størrelser, de bruger, liggende ved siden af.

Stearinlys giver hyggeligt lys, men de er også en brandrisiko, når hele familien sidder i et mørkt hus. Styrelsen for Samfundssikkerhed råder til at stille levende lys og andre varmekilder på et fast underlag og langt fra gardiner, tæpper og andet brændbart. Gå heller aldrig fra tændte lys, lad ikke børn være alene med dem, og stil lysene væk fra små børn, dyr og vind, så de ikke vælter. Batteridrevne LED-lys er et trygt alternativ i børneværelset og soveværelset.

Hold varmen, når radiatorerne bliver kolde

Et velisoleret hus holder på varmen i et stykke tid, så i de første timer mærker man som regel ikke meget til et strømsvigt. Varer det længere, og er det koldt udenfor, er rådet at samle husstanden i ét eller få rum, lukke dørene til resten af huset og bruge dyner, tæpper og flere lag tøj. Uld og fleece holder bedst på varmen, og en hue gør mere, end man skulle tro. Soveposer er også et godt bud, især til børnene, fordi de holder varmen tæt om kroppen hele natten. Luft ud i de aflukkede rum en gang imellem, så der ikke opstår skimmelsvamp, og bor du i hus, giver det varme vand, der står tilbage i rør og radiatorer, stadig lidt varme i et godt stykke tid.

En campingmadras på gulvet i stuen kan også gøre det nemmere at samle hele familien i det varmeste rum, og den isolerer mod et koldt gulv. Læg dynerne og soveposerne et sted, hvor de er lette at finde, så du ikke skal rode efter dem med en lommelygte i munden.

Radio, telefon og betaling

I en akut situation varsler myndighederne gennem flere kanaler, men hvis internet og mobilnet svigter, er radioen den vigtigste måde at få besked på. Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler en FM-radio, der kan køre på batterier, håndsving eller solceller, og DR sender myndighedernes beskeder på P4. Mange har allerede en FM-radio i bilen, men en lille radio i huset er mere praktisk, og DR oplyser sine sendefrekvenser på sin hjemmeside, så du kan skrive den lokale P4-frekvens på en seddel og tape den fast på radioen.

Strøm til telefonen

En opladet powerbank holder telefonen i gang under en lokal strømafbrydelse, og har du flere i husstanden, er det en god idé med mere end én. Hold dem opladede ved at sætte dem til opladning, når du alligevel går beredskabskassen igennem, og husk det rigtige kabel til hver telefon. Spar på batteriet ved at skrue ned for skærmens lysstyrke og lukke apps, du ikke bruger, og brug kun telefonen, når det er nødvendigt. Ring kun 112, når der er brug for ambulance, politi eller brandvæsen, så linjerne er fri til de livsvigtige opkald.

Kontanter og vigtige numre

Uden strøm og internet kan det være svært at betale med telefonen, og styrelsen anbefaler derfor at have et eller flere fysiske betalingskort og at kende pinkoderne. Overvej også at have lidt mønter og små sedler liggende. Skriv de vigtigste telefonnumre på en seddel, fx til familie, naboer, læge og forsikring, og sæt den på køleskabet, så du ikke er afhængig af telefonens kontaktliste, hvis batteriet løber tør.

Førstehjælp, medicin og hygiejne

En førstehjælpskasse hører til i ethvert hjem, og den kan med fordel ligge sammen med resten af beredskabet. Styrelsen for Samfundssikkerhed nævner plaster, forbindinger som kompresser, elastikbind og gaze samt midler til at rense og desinficere sår. Har nogen i husstanden fast medicin, så sørg for at der altid er nok til mindst tre døgn, og tal med din læge eller dit apotek, hvis du er i tvivl om, hvordan den skal opbevares. Er du afhængig af strøm til medicinsk udstyr, anbefaler styrelsen, at du i god tid kontakter din region, dit hospital eller din læge.

Hygiejnen bliver hurtigt et problem, hvis vandet forsvinder, så hav toiletpapir, vådservietter, håndsprit, bind og tamponer stående. Kan toilettet ikke skylles ud, råder styrelsen til at samle affaldet i en solid pose til restaffald med lidt toiletpapir eller et bind i bunden, lukke den godt og smide den ud som restaffald. Bor du i en opgang med affaldsskakt, skal posen bæres ned til containeren, og følg altid de lokale anvisninger fra kommunen eller forsyningsselskabet.

Køleskab og fryser

Det vigtigste råd fra Fødevarestyrelsen er at holde lågerne lukkede, for så holder maden sig kold i længere tid. En kortere afbrydelse på et par timer skader i de fleste tilfælde ikke maden, men det kan ikke udelukkes, at noget i køleskabet har taget skade, især følsomme varer som fersk fisk og hakket kød. Brug derfor maden fra køleskabet først, og lad fryseren være lukket, så længe det overhovedet er muligt.

1. Lad være med at åbne køleskab og fryser, før det er nødvendigt, og planlæg, hvad du skal have ud, før du åbner.
2. Spis de letfordærvelige varer fra køleskabet først, og gem konserves og tørvarer til senere.
3. Er det koldt udenfor, under 10 grader, kan kølevarer stå udenfor i kortere tid, hvis de står i en tæt beholder og er beskyttet mod dyr og fugle. Stil dem ikke direkte på jorden.
4. Delvist optøede frostvarer som kød og fisk kan tilberedes og spises, så længe temperaturen i selve maden ikke er over 5 grader.
5. Når strømmen er tilbage, så tjek temperaturen i køleskabet. Fødevarestyrelsen anbefaler højst 5 grader, og har den været højere, kan der være vokset bakterier i maden. Brug dine sanser, og smid det ud, du er i tvivl om.

Saml og vedligehold beredskabskassen

Det praktiske er at samle det meste i en eller to kasser med låg, så du ikke skal lede rundt i hele huset med en lommelygte. Vælg et sted, der er tørt, mørkt og køligt, fx et skab i bryggerset, et kælderrum eller bunden af et garderobeskab, og sørg for at alle i husstanden ved, hvor kassen står. Vand og mad kan godt stå et andet sted end lygter og radio, så længe det hele er nemt at nå. Har du brug for ideer til at få plads til det hele, kan du finde inspiration i vores guide til opbevaring i entréen.

Område	Det skal i kassen
Vand	9 liter pr. person og ekstra til dyrene, i godkendte dunke eller flasker
Mad	Tre døgns holdbar mad, der kan spises kold, og en manuel dåseåbner
Lys	Lommelygter, pandelampe, ekstra batterier, stearinlys med stabile stager og tændstikker
Varme	Dyner, tæpper, soveposer, uldtøj og huer
Information	FM-radio på batteri, håndsving eller solcelle, opladede powerbanks og kabler
Førstehjælp og medicin	Førstehjælpskasse og fast medicin til mindst tre døgn
Hygiejne	Toiletpapir, vådservietter, håndsprit, bind, solide affaldsposer
Andet	Betalingskort, lidt kontanter, en seddel med vigtige numre, eventuelt bleer og babymad

Et beredskab er kun godt, hvis det virker, når du får brug for det. Gå kassen igennem et par gange om året, og brug gerne skiftet til sommer- og vintertid som huskeregel, så har du en fast anledning, der er let at huske. Skift vandet, brug de varer, der nærmer sig sidste holdbarhedsdato, i den daglige madlavning, og køb nye med hjem, når du alligevel handler. Tænd lygterne og radioen, sæt powerbanks til opladning, og tjek at medicinen ikke er for gammel.

Det er også værd at tænke ud over din egen dør, for styrelsen opfordrer til at holde øje med naboer, der kan have brug for hjælp, og har du en ældre forælder eller en ven, der ikke selv kan samle et beredskab, kan du hjælpe med det og aftale, hvordan I får fat i hinanden, hvis telefonerne ikke virker.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget vand skal vi have stående?

Myndighederne anbefaler 3 liter pr. person pr. døgn til drikke og madlavning. Til tre døgn bliver det 9 liter pr. person, så en familie på fire skal have 36 liter, og kæledyrene skal regnes med oveni. Styrelsen for Samfundssikkerhed har en beregner på sin hjemmeside, der regner det ud for din husstand.

Hvor længe kan vand fra hanen holde sig?

Vand fra hanen kan ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed holde sig i flere måneder i en lukket beholder, der står køligt og mørkt. Brug beholdere, der er godkendt til fødevarer, gør dem rene, når vandet skiftes, og brug det gamle vand til planterne.

Hvilken radio skal jeg vælge?

Vælg en radio med FM, som kan køre på batterier, og gerne også på håndsving eller solceller, så du ikke er afhængig af stikkontakten. DR sender myndighedernes beskeder på P4, så find frekvensen for dit område på forhånd.

Må jeg bruge stormkøkkenet eller grillen indenfor, hvis det er koldt?

Nej. Grill, stormkøkken og lignende må aldrig bruges indendørs eller i lukkede og halvt lukkede rum, fordi de danner kulilte. Lav maden udenfor i fri luft, og hold varmen inde med dyner, tæpper og varmt tøj.

Skal jeg smide maden i fryseren ud efter et strømsvigt?

Ikke nødvendigvis. Har fryseren været holdt lukket, klarer indholdet sig ofte godt gennem en kortere afbrydelse. Delvist optøet kød og fisk kan ifølge Fødevarestyrelsen tilberedes og spises, så længe maden ikke har været over 5 grader. Er du i tvivl om, hvor varmt det har været, så smid det ud.

Et hjemmeberedskab bliver sjældent brugt, og det er netop meningen, men den dag strømmen går en mørk novemberaften, giver det ro at vide, at vand, mad, lys og radio står klar. Byg det op lidt ad gangen, og gør gennemgangen til en fast vane, så er husstanden godt rustet til både storm og strømsvigt.