Kort fortalt
- Entré, gang og trappe er de rum, der først bliver mørke om eftermiddagen, og de skal have et jævnt grundlys, der ikke blænder, når du kommer ind udefra.
- Som tommelfingerregel sidder spots i en gang med 1,2–1,5 meter imellem sig ved et almindeligt loft, og væglamper omkring 160–180 cm over gulvet.
- På trappen skal lyset falde på hvert trin, så kanterne kan ses, og pæren må ikke kunne ses direkte, hverken når du går op eller ned.
- Varmt hvidt lys på 2.700–3.000 K passer til gennemgangsrummene, og ved spejlet giver en pære med Ra 90 eller mere det mest naturlige billede af dig selv.
- Du må selv montere en lampe på et eksisterende udtag og skifte en almindelig afbryder indendørs i den eksisterende installation, men nye kabler, nye udtag og en ekstra afbryder i den anden ende af trappen er arbejde for en autoriseret elinstallatør.
I nat stilles urene en time tilbage til vintertid, og fra på mandag går solen i København ned omkring kvart i fem. Midt i december går solen ned allerede omkring 15.40, så når du kommer hjem fra arbejde eller henter børn, er det entréen, gangen og trappen, der tager imod dig i mørke. De rum bliver ofte glemt, når der planlægges lys, selv om man går igennem dem mange gange om dagen, med tasker i hænderne eller halvt søvnig på vej til badeværelset om natten. Denne guide handler om lyset indenfor: hvordan du oplyser entréen, den lange gang og trappen, så de er trygge at færdes i og samtidig rare at komme hjem til.
Indhold
- Entréen: det første rum i mørket
- Den lange, smalle gang
- Hvor meget lys, og hvilken farve?
- Trappen: lys på hvert trin uden blænding
- Trinlys og LED-strips ved gelænderet
- Sensorer og natlys på vej til badeværelset
- Afbrydere i begge ender, og hvad du selv må
- Tjekliste til en aften i mørket
- Ofte stillede spørgsmål
Entréen: det første rum i mørket
Entréen har en særlig opgave, fordi øjnene kommer direkte ind fra mørket udenfor, og derfor opleves et skarpt lys i loftet som ubehageligt, mens et for svagt lys gør det svært at finde nøgler, sko og vanter. Det bedste resultat får du med et grundlys, der er jævnt fordelt i rummet, suppleret af en enkelt lavere lyskilde, som giver varme og gør, at entréen ikke kun føles som et sted, man skynder sig igennem. Lyset ved selve hoveddøren og husnummeret udenfor har vi skrevet om i guiden til lys ved hoveddøren, så her holder vi os til rummet på den indvendige side af døren.
Loftlampe, spots eller væglamper?
I en lille, nogenlunde kvadratisk entré klarer en flad loftlampe, en plafond, det meste, fordi den sender lyset ud til alle sider og ikke hænger ned, hvor en åben dør eller en høj gæst kan ramme den. Er entréen større eller aflang, giver to eller tre spots et mere jævnt lys, og de kan placeres, så de også lyser på knagerækken og skoene. Væglamper er gode som supplement, især modeller, der lyser både op og ned, fordi lyset på væggen får rummet til at virke større. Har du skabe, skoreoler og knager i entréen, er det værd at tænke lyset med fra starten, så de ikke ligger i skygge, og så du kan se, hvad der hænger bagerst.
Lys ved spejlet
Et spejl i entréen bruges til det sidste blik, før du går ud ad døren, og det fungerer kun, hvis lyset falder på dit ansigt og ikke på spejlet. En spot lige over spejlet giver skygger under øjne og hage, mens lys fra siden eller forfra giver et roligt og ærligt billede. En væglampe på hver side af spejlet eller en lampe på en lav kommode ved siden af er de klassiske løsninger, og her betaler det sig at vælge en pære med en høj farvegengivelse, så farven på jakken og huden ser rigtig ud.
Den lange, smalle gang
Den klassiske fejl i en lang gang er én lampe midt i loftet, som efterlader begge ender i halvmørke og får gangen til at ligne en tunnel. Lyset skal i stedet fordeles i hele længden, så du aldrig går fra et lyst felt ind i et mørkt. Det kan gøres med en række spots, med to eller tre plafonder eller med væglamper i samme højde langs den ene væg, og hver løsning har sine fordele og ulemper.
| Løsning | Fordele | Ulemper | Bedst til |
|---|---|---|---|
| Plafond i loftet | Jævnt lys til alle sider, hænger ikke i vejen | Én alene rækker sjældent i en lang gang | Korte gange og små entréer |
| Spots i en række | Lys i hele længden, kan rettes mod vægge og skabe | Kræver flere udtag eller en skinne, kan blænde, hvis de vinkles forkert | Lange gange og entréer med opbevaring |
| Væglamper med op/ned-lys | Lyset på væggen får gangen til at virke bredere | Tager lidt plads, kræver udtag i væggen | Smalle gange med lavt loft |
Afstand og højde
En tommelfingerregel fra lysbranchen siger, at afstanden mellem spots i loftet kan være omkring halvdelen af lofthøjden. Ved et almindeligt loft på cirka 2,5 meter giver det godt 1,2 meter, og afhængigt af hvor bredt spotsene lyser, lander de fleste på 1,2–1,5 meter imellem dem, mens én række midt i loftet som regel er nok i en smal gang. Den første og den sidste spot bør ikke sidde helt oppe ad endevæggen, men en halv meter eller mere fra den, så du undgår en skarp lyskegle ned ad væggen. Væglamper sidder typisk omkring 160–180 cm over gulvet, altså lidt over øjenhøjde, så pæren ikke blænder, når du går forbi, og i guiden til væglampernes placering og højde går vi mere i detaljer med typerne.

Hvor meget lys, og hvilken farve?
Der findes ingen lovkrav til lyset i en privat bolig, men den europæiske standard for belysning af arbejdspladser, DS/EN 12464-1, giver et nyttigt pejlemærke. I udgaven fra 2021 regner den med mindst 100 lux i gange og 150 lux på trapper, målt vandret ved gulvet, og da 1 lux svarer til 1 lumen pr. kvadratmeter, kan du bruge tallene til et groft overslag. Noget af lyset går altid tabt i skærme, på mørke flader og op mod loftet, så lampernes samlede lumen skal være højere end det lux-tal, du sigter efter, og som tommelfingerregel kan du regne med 150–200 lumen pr. kvadratmeter i entré og gang og lidt mere på trappen.
For en gang på 8 kvadratmeter betyder det cirka 1.200–1.600 lumen i alt, som fx kan komme fra fire spots på omkring 350–400 lumen hver. En entré på 5 kvadratmeter klarer sig med en plafond på 700–900 lumen og en lille lampe ved spejlet. Flere svagere lyskilder er bedre end én meget kraftig, fordi forskellen mellem lyst og mørkt bliver mindre.
| Rum | Lysfarve | Lysmængde, tommelfingerregel | Bemærk |
|---|---|---|---|
| Entré | 2.700–3.000 K | 150–200 lumen pr. m² | Ra 90 eller mere ved spejlet |
| Gang | 2.700–3.000 K | 150–200 lumen pr. m² | Fordel lyset i hele længden |
| Trappe | 2.700–3.000 K | Lidt mere end gangen | Ingen synlige pærer i blikretningen |
| Natlys | 2.200–2.700 K | Få lumen, lavt placeret | Dæmpet eller med sensor |
Lysfarven angives i Kelvin, og varmt hvidt lys på 2.700 K er det, de fleste forbinder med et hjem, mens 3.000 K er en anelse klarere og godt til entréen, hvor du skal kunne se forskel på sort og mørkeblå. Hold dig til samme farvetemperatur i rum, der ligger i forlængelse af hinanden, for står gangen i 4.000 K og stuen i 2.700 K, ser gangen kold og blålig ud, hver gang døren står åben. Er du i tvivl om sokler, lumen og dæmpning, gennemgår vi det i guiden pærer forklaret.
Trappen: lys på hvert trin uden blænding
På trappen er lyset først og fremmest et spørgsmål om sikkerhed, fordi du skal kunne se, hvor hvert trin begynder og slutter. Det kræver, at lyset falder på trinene og danner en lille skygge under trinforkanten, så kanterne træder frem. En enkelt lampe helt oppe under loftet i trappeopgangen lyser ofte fint op, når du går op, men står den forkert, går du ned med ryggen til lyset og din egen skygge foran dig på trinene. Den bedste løsning er derfor lys både foroven og forneden, eller lys langs selve trappen.
Undgå blænding i begge retninger
En trappe ses fra to vinkler, og en pendel, der hænger pænt set fra stuen, kan sende pæren direkte ind i øjnene på den, der kommer ned fra førstesalen. Gå trappen op og ned, før du bestemmer dig for placeringen, og hold øje med, om du på noget tidspunkt kan se selve pæren. Lamper med en mat skærm eller en afskærmet lyskilde, der lyser nedad, er sikrest, og blanke trin af lakeret træ eller sten kan spejle en spot, så det er værd at vinkle spotsene mod væggen frem for direkte ned på trinene. En skridsikker trappeløber i et mat materiale dæmper også genskæret og giver samtidig bedre fodfæste på glatte trin.
Trinlys og LED-strips ved gelænderet
Trinlys er små lamper, der sidder lavt i væggen langs trappen eller i selve trinforkanten, og de lyser ned på trinet uden at sende lys op i øjnene. De giver en meget tryg trappe om aftenen og natten, men de faste modeller kræver som regel nye udtag og kabler i væggen, og det er et job for en autoriseret elinstallatør. Står du alligevel over for en renovering, er det det rette tidspunkt at få dem lagt ind.
Uden at røre installationen kan du opnå meget af det samme med en LED-strip. Monteret på undersiden af gelænderet eller håndlisten sender den et blødt lys ned over trinene, og sat i en aluminiumsprofil med en mælkehvid afdækning ser du en jævn lysstribe i stedet for en række små prikker. En strip med stik og en lille strømforsyning, der sættes i en almindelig stikkontakt, kan du sætte op selv, mens en strip, der skal kobles fast på installationen, skal tilsluttes af en autoriseret elinstallatør. Batteridrevne trinlys med bevægelsessensor, der klæbes eller skrues fast, er en tredje mulighed for trapper uden stikkontakt i nærheden, og i vores udvalg af LED-strips og lyskæder kan du se, hvilke længder og typer der findes.
Tip: Vælg en LED-strip i samme lysfarve som pærerne i gangen, typisk 2.700 eller 3.000 K, og klip den til, så den stopper et par centimeter før gelænderets ender. Rengør undersiden med sprit, før du sætter strippen eller profilen op, for ellers slipper tapen ofte i løbet af den første vinter.

Sensorer og natlys på vej til badeværelset
Bevægelsessensorer er som skabt til gennemgangsrum, fordi lyset tænder, når du kommer, og slukker igen efter et par minutter, når du er gået. I entréen betyder det, at du ikke skal famle efter kontakten med fyldte hænder, og på trappen, at ingen går op eller ned i mørke, fordi det var for besværligt at tænde. De fleste sensorer kan indstilles på to punkter, nemlig hvor længe lyset bliver tændt, og hvor mørkt det skal være, før sensoren reagerer, så lyset ikke tænder midt på en lys sommerdag.
Om natten er det fulde lys til gengæld for meget. Går du til badeværelset klokken tre, vil du helst ikke blændes af loftlampen eller vække resten af huset, og et svagt orienteringslys gør derfor mere gavn. Det kan være en LED-strip med sensor langs gulvlisten, et lille natlys i en stikkontakt i gangen eller trinlys, der kun lyser svagt. Varmt lys på 2.200–2.700 K og en lav placering gør, at lyset viser vejen uden at fylde rummet, og har du børn, der går rundt om natten, er det en nem måde at gøre vejen tryggere på.
Sådan får du både dag- og natlys
- Dæmpbare pærer og en LED-egnet lysdæmper lader dig skrue ned for gangens grundlys om aftenen.
- Smarte pærer med tidsplan kan selv dæmpe lyset efter et fast klokkeslæt, uden at du skal ændre i installationen.
- En separat natlysstrip med sensor tager sig af natten, mens loftlyset er slukket.
- En timer på stikkontakten kan tænde en lampe i entréen, før du kommer hjem, så huset ikke er helt mørkt.
Afbrydere i begge ender, og hvad du selv må
På en trappe og i en lang gang bør lyset kunne tændes og slukkes i begge ender, så du aldrig skal gå et stykke i mørke for at nå kontakten. Elektrikere kalder det korrespondance, og det kræver to korrespondanceafbrydere med ekstra ledere trukket imellem dem. Er der kun én afbryder i dag, skal der trækkes nyt kabel, og det er arbejde, som kun en autoriseret elinstallatør må udføre. Det samme gælder nye lampeudtag i loftet til spots, nye udtag i væggen til væglamper og trinlys, nye stikkontakter og alt, der flytter en eksisterende kontakt.
Til gengæld er der en hel del, du må gøre selv. Ifølge bekendtgørelsen om simple arbejder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, BEK nr. 560 af 30. maj 2017, må enhver sætte belysningsarmaturer op og tage dem ned på steder, hvor der ikke er krav om en højere kapslingsklasse end IP20, og det gælder også på badeværelset, når lampen monteres på et eksisterende udtag. Du må også skifte en almindelig afbryder indendørs, fx til en lysdæmper, så længe det er i en eksisterende installation. Erhvervsstyrelsen, som Sikkerhedsstyrelsen er en del af, har samlet en oversigt over hvilket elarbejde du må lave uden autorisation med korte videoer om fx at skifte en lampe og en afbryder.
Husk: Sluk altid for strømmen til gruppen i eltavlen, før du skifter en lampe eller en afbryder, og tjek, at der ikke er spænding, inden du rører ledningerne. Lamper med stik, natlys i stikkontakten og LED-strips med strømforsyning og stikprop kan du bruge frit, fordi installationen slet ikke røres.
Tjekliste til en aften i mørket
Den nemmeste måde at finde svagheder i lyset på er at gå ruten igennem en mørk aften, som du ville gøre en almindelig hverdag. Begynd ved hoveddøren, slut ved badeværelset, og stil dig selv de samme spørgsmål undervejs.
- Kan du nå en kontakt eller udløse en sensor, så snart du står inden for døren?
- Er der mørke felter i gangen, hvor du går fra lys til halvmørke og tilbage igen?
- Kan du se selve pæren nogen steder, når du går op og ned ad trappen?
- Træder trinkanterne frem, også på de smalle trin, hvor trappen drejer?
- Kan du tænde og slukke i begge ender af trappen og den lange gang?
- Ser du rigtigt ud i spejlet, eller kommer lyset kun oppefra?
- Er der et svagt natlys på vejen fra soveværelset til badeværelset?
Svarer du nej til et eller flere af punkterne, er løsningen som regel enkel og ofte noget, du kan klare selv med en ny lampe på det eksisterende udtag, en LED-strip med stik eller en pære med en anden farve. Er det nye udtag eller en ekstra afbryder, der mangler, så saml ønskerne og få en elinstallatør til at lave det hele i ét besøg.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange spots skal der være i en gang?
Som tommelfingerregel kan afstanden mellem spots være omkring halvdelen af lofthøjden, altså 1,2–1,5 meter ved et almindeligt loft. En gang på fem meter klarer sig derfor typisk med tre eller fire spots i én række midt i loftet, med den første og sidste et stykke fra endevæggene.
Hvilken lysfarve passer til entré og gang?
Varmt hvidt lys på 2.700–3.000 K passer til de fleste hjem. Brug gerne 3.000 K i entréen, hvor du skal kunne se farver, og hold gangen i samme farvetemperatur som de rum, den fører ind til, så den ikke ser kold ud.
Må jeg selv sætte en afbryder op i begge ender af trappen?
Ikke hvis der skal trækkes nye kabler. En ekstra afbryder kræver ny ledning i installationen, og det skal laves af en autoriseret elinstallatør. Du må selv skifte en eksisterende almindelig afbryder indendørs, og trådløse kontakter til smarte pærer kræver ingen ændring af installationen.
Kan jeg sætte en LED-strip op under gelænderet selv?
Ja, hvis strippen har sin egen strømforsyning med stikprop, som sættes i en eksisterende stikkontakt. Skal den kobles fast på installationen eller have en ny stikkontakt, er det en opgave for en autoriseret elinstallatør.
Begynd med den ene ting, der generer dig mest, når du kommer hjem i mørke, og byg videre derfra, så entré, gang og trappe er klar, når eftermiddagene for alvor bliver korte.



