Kort fortalt
- Tommelfingerregel for rummet: læg rummets længde og bredde sammen i meter, og gang med cirka 8. Så har du en passende diameter i centimeter.
- Over spisebordet styrer bordet størrelsen: lysekronen bør være omkring halvdelen til to tredjedele af bordets bredde.
- Hæng lysekronen med underkanten cirka 70–80 cm over bordpladen, og hold som tommelfingerregel mindst omkring 2,10 m fri højde der, hvor man går under den.
- Varmt lys på 2.200–2.700 K og en dæmper gør mere for stemningen end ekstra lumen, og krystaller funkler bedst med klare pærer.
- En tung lysekrone skal hænge i en krog eller et beslag i loftet, aldrig i ledningen. På et eksisterende lampeudtag indendørs må du selv montere den.
En lysekrone er den lampe i hjemmet, man lægger mest mærke til, også når den er slukket. Derfor er det ærgerligt, når den ender med at være for lille til rummet, hænge så lavt, at gæsterne skal kigge rundt om den, eller lyse så skarpt, at ingen har lyst til at blive siddende efter maden. Nu, hvor november står for døren, og spisebordet bliver husets samlingspunkt, er det et godt tidspunkt at få styr på lyset over bordet. Her i guiden gennemgår vi, hvordan du finder den rigtige størrelse og højde, hvilke stilarter der giver hvilket lys, hvilke pærer der passer, og hvad du skal være opmærksom på, når en tung lampe skal op i loftet.
Indhold
Størrelsen: rummet og bordet sætter rammen
En af de mest brugte tommelfingerregler blandt indretningsarkitekter kommer fra USA, hvor man lægger rummets længde og bredde sammen i fod og bruger summen som lampens diameter i tommer. Omregnet til metermål bliver det til en enkel regel: læg rummets længde og bredde sammen i meter, og gang med cirka 8, så får du en passende diameter i centimeter. Reglen er kun et udgangspunkt, men den forhindrer, at en lille lysekrone forsvinder i et stort rum.
| Rummets mål | Længde + bredde | Diameter som tommelfingerregel |
|---|---|---|
| 3 × 3,5 m (lille spisestue) | 6,5 m | ca. 50–55 cm |
| 3,5 × 4 m | 7,5 m | ca. 60–65 cm |
| 4 × 5 m | 9 m | ca. 70–75 cm |
| 5 × 6 m (stor stue) | 11 m | ca. 90 cm |
Over spisebordet tæller bordet mest
Hænger lysekronen over et spisebord, er det bordet og ikke rummet, der bestemmer størrelsen, fordi det er bordet, øjet bruger som målestok. En god tommelfingerregel er, at lysekronen er omkring halvdelen til to tredjedele af bordets bredde. Et bord på 90 cm i bredden får dermed en lysekrone på cirka 45–60 cm. Hold også gerne mindst 15 cm fra lysekronens yderkant til bordkanten på hver side, så ingen rammer den med hovedet, når de rejser sig.
Et langt bord giver andre muligheder. En aflang eller oval lysekrone følger bordets form og lyser begge ender op, mens en rund lysekrone på et bord over 2 meter ofte efterlader enderne i halvmørke. Alternativet er to eller tre mindre lamper i samme serie, hængt med jævne mellemrum, hvilket vi har gennemgået i guiden til lys i lag. Står du mellem to størrelser, så vælg som regel den største, for en lidt for stor lysekrone ser bevidst ud, mens en for lille ser forkert placeret ud.
Tip: Klip en pap- eller papirskive i den diameter, du overvejer, og hæng den op i en snor over bordet. Se på den fra din plads ved bordet og fra døren, for det afslører hurtigere end noget regnestykke, om størrelsen passer.
Højden over bordet og der, hvor man går
Til en almindelig pendel over spisebordet bruger vi en afstand på cirka 60–70 cm fra bordpladen til skærmens underkant. En lysekrone er som regel bredere og mere åben, og man ser lige ind i pærerne og prismerne fra siden, så den har godt af at hænge lidt højere. Som tommelfingerregel fungerer 70–80 cm fra bordpladen til lysekronens underkant, og har du højt til loftet, kan du lægge et par centimeter til. Sæt dig ved bordet, inden du låser højden fast, og tjek, at du kan se personen over for dig uden at kigge gennem krystallerne, og at pærerne ikke blænder fra din plads.
Hænger lysekronen i en stue, en entré eller et soveværelse, hvor man går under den, gælder en anden regel. Her bør der som tommelfingerregel være mindst omkring 2,10 m fra gulvet til lysekronens laveste punkt, så selv høje gæster går frit under den. I mange danske huse og lejligheder er der omkring 2,4–2,5 m til loftet, og så er der ikke meget plads tilbage til selve lampen. Derfor bør en lysekrone midt i en stue med normal loftshøjde ofte være en lav model tæt på loftet eller hænge over et sofabord, hvor ingen går.
| Loftshøjde | Højst lampehøjde inkl. ophæng, hvor man går under | Plads fra loft til underkant over et spisebord |
|---|---|---|
| 2,40 m | ca. 30 cm | ca. 85–95 cm |
| 2,50 m | ca. 40 cm | ca. 95–105 cm |
| 2,80 m | ca. 70 cm | ca. 125–135 cm |
| 3,20 m (ældre etageejendom) | ca. 110 cm | ca. 165–175 cm |
Tallene i højre kolonne går ud fra et spisebord på omkring 75 cm og en lysekrone, der hænger 70–80 cm over det. Pladsen skal deles mellem selve lysekronen og kæden eller stangen, den hænger i. I et rum med meget højt til loftet kan lysekronen selv være høj, og her bruger nogle designere tommelfingerreglen om cirka 20–25 cm lampehøjde for hver meter loftshøjde. Det giver en lysekrone på op mod 65–80 cm i et rum med 3,20 m til loftet, hvor en lav model ellers let kommer til at se forsagt ud.
Krystal, messing eller moderne
De forskellige typer lysekroner giver også vidt forskelligt lys, og det er lyset, du lever med hver aften.
Krystal og glas
Krystallysekronen er den klassiske festlampe, og dens hele idé er, at prismerne bryder lyset og sender små glimt ud i rummet. Det kræver punktformede lyskilder, altså klare pærer med en synlig glødetråd eller en lille, klar LED, for en mat pære lyser prismerne jævnt op, så de mister deres gnist. Krystaller samler støv og fingeraftryk, så tør dem af et par gange om året, ellers ser selv en flot lysekrone hurtigt grå ud.
Messing og metal med arme
Lysekroner med arme i messing, sort metal eller smedejern har pærerne frit eller under små skærme, og lyset spredes til alle sider og op mod loftet. Messing giver et gyldent skær, mens sort metal er mere grafisk. Sidder pærerne frit, er det især her, du skal vælge pærer med lav lysstyrke og varm lysfarve, fordi man ser direkte ind i dem.
Moderne lysekroner
Den moderne lysekrone kan være alt fra en klynge af glaskugler og en sputnik med mange tynde arme til en ring med indbygget LED. Opalglas giver et blødt lys, der ikke blænder, mens klart glas viser pæren frem. Lamper med indbygget LED er ofte lette og flade, så de passer godt til rum med lavt til loftet, men tjek, om de kan dæmpes, og hvilken lysfarve de har, fordi du ikke kan skifte pæren bagefter.
Lysmængde, lysfarve og dæmpning
En lysekrone med mange arme bliver hurtigt stærkere, end man regner med. Seks kertepærer på hver 250 lumen giver tilsammen 1.500 lumen, hvilket svarer til lyset fra en gammel glødepære på 100 watt, og har lysekronen tolv arme, er du oppe på det dobbelte. Det er fint til oprydningen, men sjældent rart, når man sidder ved bordet i flere timer. Vælg derfor hellere mange svage pærer end få stærke, for så bliver lyset jævnt fordelt, og ingen enkelt pære stikker i øjnene.
Lysfarven betyder lige så meget som mængden. Til spisestue og stue er 2.700 K det klassiske varme hjemmelys, og til en lysekrone med synlige pærer er 2.200–2.400 K, der minder om stearinlys, ofte endnu pænere. Bland ikke forskellige lysfarver i samme lampe, og køb gerne alle pærerne i samme serie, så de ikke lyser i hver sin nuance. Vil du vide mere om lumen, Kelvin og Ra, har vi samlet det hele i guiden til pærer, lumen og sokler.
En dæmper er det, der gør en stor lysekrone til en lampe, man kan bruge hver dag. Både pærerne og dæmperen skal kunne klare det, og står der ikke “dæmpbar” på pæren, kan den flimre eller summe. Har lysekronen mange pærer, skal du også tjekke, at dæmperens maksimale belastning passer til det samlede antal watt, og at dens laveste belastning ikke er højere end det, som LED-pærerne trækker tilsammen.
Fatninger og pærer: E14, E27 og G9
Før du køber pærer, skal du kende lysekronens fatning, og den står som regel i manualen, på en mærkat inde i fatningen eller i produktbeskrivelsen. De fleste lysekroner bruger én af tre typer, og de er ikke indbyrdes udskiftelige.
- E14: den lille skruefatning med 14 mm gevind. Den sidder i de fleste klassiske lysekroner og bruges til kertepærer, der ligner en flamme, og små krone- eller kuglepærer.
- E27: den store, almindelige skruefatning med 27 mm gevind. Den ses i større moderne lysekroner, sputnikmodeller og lamper med glaskugler, hvor pæren er en del af udtrykket.
- G9: en lille pære med to bøjlestifter, der trykkes ind i fatningen. Den bruges i mange krystallysekroner og kompakte designs, hvor pæren skal være næsten usynlig.
- Indbygget LED: ingen pære at skifte. Tjek levetid og lysfarve før købet, for når LED’en er slidt op, skal lampen som regel skiftes eller repareres.
Lysekronen er også mærket med en maksimal effekt pr. fatning, fx “maks. 40 W”. Med LED-pærer ligger du langt under den grænse. Til krystallysekroner er klare kerte- eller kronepærer et godt valg, mens matte pærer passer bedre under små skærme, hvor du vil have et blødt lys uden blænding.
Vægten og krogen i loftet
En lysekrone i metal og glas kan veje mange kilo, og den vægt skal bæres af loftet og ikke af ledningen eller lampeudtaget. Klemmer og ledninger er ikke lavet til at bære vægt, så derfor hænger en lysekrone altid i en krog eller et beslag, der er fastgjort ordentligt i loftet, mens ledningen blot føres op til udtaget uden at være stram. Find lampens vægt i produktbeskrivelsen, før du køber, og tjek, hvad dit loft er lavet af.
- Træbjælkelag: skru krogen ind i en bjælke eller en kraftig lægte og ikke kun i gipsen eller loftpladen.
- Betonloft: bor med et betonbor, og brug en dybel, der passer til krogens skrue og lampens vægt.
- Gips eller loftplader uden bjælke: brug en hulrumsdybel eller et beslag, hvor producenten oplyser, hvor meget det må belastes, og vælg med god margen.
Højden indstiller du som regel ved at afkorte kæden eller flytte ophænget på stangen, og det er en god idé at gøre det, før lampen hænger. Træk lysekronens egen højde fra afstanden mellem loftet og den ønskede underkant, så har du kædens længde. Er lysekronen tung, så vær to om opsætningen. Selve monteringen trin for trin, fra strømmen slås fra til ledningerne sidder i klemmerne, har vi beskrevet i guiden til at skifte loftlampen.
Hvad må du selv montere?
Elarbejde i Danmark skal som hovedregel udføres af en autoriseret elinstallatør, men bekendtgørelsen om simple arbejder, som enhver må udføre (BEK nr. 560 af 30. maj 2017), giver nogle undtagelser, som dækker det meste af det, en lysekrone kræver. Du må selv montere en lampe på et eksisterende lampeudtag indendørs, hvor kapslingsklasse IP20 er nok, og det gælder i praksis alle tørre rum som stue, spisestue, soveværelse og entré. Reglerne tillader det også på badeværelset, men dér skal lampen have den kapslingsklasse, som zonen kræver, og tæt på bruser og badekar betyder det mindst IP44. Du må også selv skifte en almindelig afbryder indendørs til en lysdæmper.
Grænsen går ved selve installationen. Hænger udtaget det forkerte sted i forhold til spisebordet, må du ikke selv flytte det eller trække nyt kabel i loftet, og et nyt udtag eller en ny afbryder et nyt sted er også en opgave for en autoriseret elinstallatør. Det samme gælder faste lamper udendørs, fx på en overdækket terrasse. En lovlig og ofte pæn løsning på et skævt udtag er at hænge lysekronen i en ekstra krog over bordet og føre ledningen i en blød bue op til udtaget, så selve installationen ikke ændres.
Tip: Slå altid den rigtige gruppe fra i eltavlen, og ikke kun afbryderen, før du rører ved ledningerne. Tjek bagefter med en spændingstester, at der ikke er strøm i udtaget.
Lysekronen over julebordet
I december får lysekronen sin store rolle, når familien samles om julemiddagen, og det er netop her, de små detaljer gør forskellen. Skru ned for lyset, så lysekronen lyser omtrent som de stearinlys, der står på bordet, og lad den gerne være rummets eneste tændte loftlampe. Så samler lyset sig om bordet, og resten af rummet falder i et blødt halvmørke.
Mange har lyst til at pynte selve lysekronen med gran, kugler eller en guirlande, og det kan se smukt ud, når det gøres med måde. Hold pynten let, så den ikke tynger armene skævt, og lad den ikke røre pærerne, især hvis der stadig sitter halogenpærer, som bliver meget varme. Hæng aldrig pynt fra lysekronen så langt ned, at den kommer tæt på stearinlysene på bordet, og skift tørre grangrene ud, før de drysser nåle.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor højt skal en lysekrone hænge over spisebordet?
Som tommelfingerregel hænger en lysekrone med underkanten cirka 70–80 cm over bordpladen, lidt højere end de 60–70 cm, vi anbefaler til en almindelig pendel, fordi den er bredere, og man ser ind i pærerne fra siden.
Hvor stor skal lysekronen være til mit spisebord?
En god tommelfingerregel er halvdelen til to tredjedele af bordets bredde, så et bord på 90 cm passer til en lysekrone på cirka 45–60 cm. Til et langt bord kan en aflang lysekrone eller to mindre lamper lyse bedre op end én rund.
Kan jeg have en lysekrone med normal loftshøjde?
Ja, men vælg en lav model eller en, der sidder tæt på loftet, hvis man skal gå under den. Med 2,5 m til loftet og mindst 2,10 m fri højde har du kun omkring 40 cm til lampen og ophænget. Over et spisebord er der langt mere plads.
Hvilke pærer skal der i en krystallysekrone?
Klare pærer med en lille, punktformet lyskilde får krystallerne til at funkle, mens matte pærer gør lyset fladt. Tjek fatningen, som oftest er E14 eller G9, og vælg dæmpbare LED-pærer omkring 2.200–2.700 K.
Må jeg selv sætte en lysekrone op?
Ja, på et eksisterende lampeudtag indendørs, hvor IP20 er nok, og også på badeværelset, hvis lampen har den IP-klasse, zonen kræver. Skal udtaget flyttes, eller skal der trækkes nyt kabel, er det en opgave for en autoriseret elinstallatør.
Den rigtige lysekrone er sjældent den mest prangende, men den, der passer til bordet, hænger i en højde, hvor man kan se hinanden, og lyser varmt nok til, at man har lyst til at blive siddende. Mål bordet og loftshøjden, før du vælger, prøv størrelsen af med en papskive, og sørg for en solid krog, så er lysekronen klar til både hverdagsmiddage og julebordet.
