Kort fortalt
- Lumen fortæller, hvor meget lys pæren giver, og watt kun, hvor meget strøm den bruger. En gammel 60-watts pære svarer til omkring 800 lumen i LED.
- Kelvin angiver lysets farve: 2.700 K er det varme hjemmelys, mens 4.000 K og derover er klart og køligt.
- Soklen skal passe til lampen: E27 og E14 skrues i, GU10 drejes fast, og GU5.3 og G4 kører på 12 volt og kræver en transformer.
- Vil du dæmpe, skal både pæren være mærket dæmpbar og lysdæmperen kunne klare LED, ellers flimrer eller summer lyset.
- Energimærket går fra A til G efter, hvor mange lumen pæren giver pr. watt, og QR-koden på mærket fører til EU’s database med pærens data.
Når aftenerne bliver lange, og lamperne er tændt fra eftermiddag til sengetid, bliver det tydeligt, hvilke pærer der giver et godt lys, og hvilke der lyser for koldt, for svagt eller flimrer, når de dæmpes. Hylden med pærer i byggemarkedet er blevet svær at overskue, efter at glødepærer, halogen og sparepærer er udfaset, og LED har overtaget. Emballagen er fuld af tal, og det er dem, der afgør, om du kommer hjem med den rigtige. I guiden her forklarer vi lumen, kelvin og Ra, gennemgår de almindelige sokler, viser, hvad der skal til, for at LED kan dæmpes, og hvordan du læser det nye energimærke fra A til G.
Indhold
Lumen i stedet for watt
I glødepærens tid var watt et brugbart mål for lys, fordi alle pærer omsatte strøm til lys på næsten samme måde. En LED-pære bruger kun en brøkdel af strømmen, så i dag er det lumen, der fortæller, hvor meget lys du får, mens watt fortæller, hvor meget strøm pæren bruger. Står du med en lampe, hvor der før sad en 40-watts pære, skal du altså lede efter antallet af lumen på emballagen og ikke efter watt. Energistyrelsens guide til at vælge den rigtige pære har en omregning, som er god at have ved hånden i butikken.
| Gammel glødepære eller halogen | LED, ca. lumen | Typisk brug |
|---|---|---|
| 15 W | 125–140 lm | Natlampe, lille stemningslampe |
| 25 W | 230–250 lm | Vindueslampe, lampe med synlig pære |
| 40 W | 430–470 lm | Bordlampe, væglampe, sengelampe |
| 60 W | 740–810 lm | Loftlampe i et mindre rum, læselampe |
| 75 W | 970–1.060 lm | Pendel over spisebordet, gulvlampe |
| 100 W | 1.400–1.520 lm | Grundlys i køkken, bryggers og værksted |
Antallet af lumen pr. watt er pærens effektivitet. Jo flere lumen du får for hver watt, desto mindre strøm bruger pæren for det samme lys, og det er netop det tal, energimærket bygger på. Vil du vide, hvor mange lumen der skal til i hele rummet, og hvordan lyset fordeles på flere lamper, har vi regnet på det i den store guide til lys i lag, så her holder vi os til den enkelte pære.
Vær opmærksom på, at en lampeskærm, et opalglas eller en tæt kuppel tager en del af lyset. En pære, der giver rigeligt lys i en åben pendel, kan virke for svag bag en tyk stofskærm, og her er det bedre at gå et trin op i lumen og dæmpe ned end omvendt.
Kelvin: lysets farve
Farvetemperaturen måles i kelvin, og jo lavere tallet er, desto varmere og mere gulligt ser lyset ud. Energistyrelsen deler skalaen op i varmt lys fra 2.700 til 3.300 K, neutralt fra 3.300 til 5.000 K og koldt dagslyslignende lys over 5.000 K. I et dansk hjem er det varme lys langt det mest brugte, og de fleste vil opleve 2.700 K som det rigtige i stuen og soveværelset, mens 3.000 K er en anelse klarere og passer i køkken, entré og badeværelse.
| Kelvin | Sådan ser lyset ud | Hvor det passer |
|---|---|---|
| 2.200–2.400 K | Meget varmt, næsten som stearinlys | Pærer med synlig glødetråd, stemningslamper, vindueskarmen |
| 2.700 K | Varmt hvidt, det klassiske hjemmelys | Stue, soveværelse, spisestue |
| 3.000 K | Varmt, men klarere | Køkken, bad, entré |
| 4.000 K | Neutralt hvidt | Værksted, garage, bryggers, arbejdslys om dagen |
| Over 5.000 K | Koldt dagslys | Sjældent i hjemmet, mest i værksted og ved hobbyarbejde |
Hold dig så vidt muligt til samme farvetemperatur i ét rum, fordi en enkelt kølig pære får de varme omkring den til at se orange ud og den kølige selv til at se blålig ud. Pærer fra forskellige producenter kan også se lidt forskellige ud, selvom der står det samme tal på pakken, så køb gerne flere af samme slags, når en lampe har flere fatninger. Findes der både varmt og køligt lys i samme pære, kaldes det typisk justerbart hvidt lys, og det giver mening i en hjemmekontorlampe, der skal bruges både morgen og aften.
Ra, flimmer og lysets kvalitet
Ra, der også kaldes CRI, fortæller på en skala op til 100, hvor naturligt farverne ser ud i lyset, og dagslys ligger på 100. EU kræver mindst Ra 80 for almindelige pærer, og det er fint i de fleste lamper, men vælg Ra 90 eller derover ved spejlet, over køkkenbordet og ved syhjørnet, hvor du vil kunne se farverne rigtigt. Forskellen ses tydeligst på hud, mad og træ, som kan virke grå eller blege i lys med lav Ra, selvom lysmængden er den samme.
Flimmer er den anden kvalitetsforskel, som ikke altid står tydeligt på pakken. Gode LED-pærer har en driver, der giver et jævnt lys, mens billige pærer kan flimre så hurtigt, at det er svært at se med det blotte øje, men tydeligt, når du filmer pæren med telefonens kamera. Mærkes det som uro i øjnene, eller ser du striber på skærmen, når du filmer lampen, er det et tegn på, at pæren er værd at skifte, og problemet ses oftest i pærer, der dæmpes med en dæmper, de ikke passer til.
Sokler og pæreformer
Soklen er den del af pæren, der sidder i fatningen, og den skal passe præcist, før lumen og kelvin overhovedet bliver relevante. Tag den gamle pære med i butikken, eller tag et billede af den og af mærkningen i lampen, hvor der ofte står både sokkeltype og den højeste tilladte effekt. Bogstavet fortæller typen, og tallet er typisk diameteren eller afstanden mellem stifterne i millimeter.
| Sokkel | Sådan ser den ud | Spænding | Typisk brug |
|---|---|---|---|
| E27 | Stort skruegevind, 27 mm | 230 V | Loftlamper, pendler, gulvlamper |
| E14 | Lille skruegevind, 14 mm | 230 V | Bordlamper, lysekroner, emhætter, væglamper |
| GU10 | To stifter med tykke ender, drejes fast | 230 V | Indbygningsspots og skinnespots |
| GU5.3 | To tynde stifter, trykkes i | 12 V | Ældre spots med transformer |
| G9 | Lille pære med to bøjede stifter | 230 V | Små designlamper og lysekroner |
| G4 | Meget lille pære med to tynde stifter | 12 V | Køkkenskabslys, små spots |
| B22 | Bajonet med to tapper | 230 V | Sjælden i Danmark, mest i lamper fra Storbritannien |
Pas især på forskellen mellem GU10 og GU5.3, fordi spotsene ligner hinanden. GU10 kører direkte på 230 volt, mens GU5.3 og G4 kører på 12 volt og får strøm gennem en transformer eller en driver. Skifter du gamle halogenspots på 12 volt til LED, kan den gamle transformer være beregnet til en større belastning end de nye pærer, og så kan lyset blinke eller slet ikke tænde, og løsningen er en LED-egnet driver eller pærer, der er mærket til at fungere med den eksisterende.
Formen og strålevinklen
Ud over soklen findes pærerne i mange former, og formen betyder noget for, hvordan lyset falder. Den klassiske standardpære spreder lyset i alle retninger, en kerteformet pære passer i lysekroner og lamper med synlig pære, og en stor globe er lavet til at hænge frit uden skærm. For spots angiver pakken en strålevinkel, hvor 36 grader giver et samlet lys til fx et billede, mens 60 grader og derover spreder lyset bredere over en bordplade eller et gulv.
Dæmpbar LED og den rigtige lysdæmper
En LED-pære kan kun dæmpes, hvis det står på pakken, typisk med ordet dæmpbar eller et symbol med en drejeknap. Sætter du en ikke-dæmpbar pære i en lampe med lysdæmper, kan den flimre, summe, blinke eller gå i stykker, og det samme kan ske med en dæmpbar pære på en ældre lysdæmper. Ældre dæmpere er lavet til glødepærer, der trak mange watt, og de har ofte en minimumsbelastning, som nogle få LED-pærer på 5–8 watt slet ikke når op på.
- Tjek, at pæren er mærket dæmpbar, og se gerne på producentens liste over dæmpere, den er testet med.
- Find dæmperens type og minimumsbelastning, som står på selve dæmperen eller i vejledningen.
- Læg watt for alle LED-pærer på dæmperen sammen, og sørg for, at summen ligger inden for dæmperens område for LED.
- Vælg en LED-egnet dæmper, ofte en bagkantsdæmper, hvis den gamle er lavet til glødepærer.
- Juster dæmperens laveste trin, hvis den har en indstilling til det, så lyset ikke flimrer eller slukker i bunden.
En almindelig afbryder eller lysdæmper indendørs i et tørt rum må du gerne selv skifte efter de gældende regler for gør-det-selv-arbejde på elinstallationer, så længe den kommer i den eksisterende dåse og afbryder samme lampe. Skal der trækkes nye ledninger, sættes nye stikkontakter op eller monteres faste lamper udendørs, kræver det en autoriseret elinstallatør. Slå altid strømmen fra på gruppen i eltavlen, før du skruer i en afbryder, og test med en spændingstester, at der ikke er strøm.
Tip: Smarte pærer, der dæmpes med en app eller en fjernbetjening, skal sidde på fuld strøm og ikke bag en almindelig lysdæmper. Vil du styre en lampe med stik uden at skifte pærer, kan en smart stikkontakt med timer være en enklere løsning, og vi har samlet mulighederne i guiden til smarte stik og timere.
Gløder en LED-pære svagt, efter at du har slukket for den, skyldes det som regel, at en smart afbryder, en dæmper eller en kontakt med lys i knappen sender en lille strøm gennem pæren. Det er ikke farligt i sig selv, men det er et tegn på, at pæren og afbryderen ikke passer godt sammen, og en anden pæretype eller en dæmper beregnet til LED løser det oftest.
Energimærket fra A til G
Siden 1. september 2021 har pærer haft et nyt energimærke med en skala fra A til G, hvor de gamle klasser med plusser er forsvundet. Klassen beregnes ud fra, hvor mange lumen pæren giver pr. watt, og grænserne er sat så højt, at en god LED-pære, der før var A++, i dag ofte havner i klasse E eller F. Mærket viser også pærens forbrug i kilowatttimer pr. 1.000 timer, og QR-koden fører til EU’s produktdatabase, hvor du kan se pærens lumen, farvetemperatur og sokkel.
| Energiklasse | Lumen pr. watt |
|---|---|
| A | 210 eller mere |
| B | 185–209 |
| C | 160–184 |
| D | 135–159 |
| E | 110–134 |
| F | 85–109 |
| G | Under 85 |
Energistyrelsen anbefaler som minimum klasse C for pærer med E27-sokkel, klasse D for E14 og klasse E for GU10-spots og små G4- og G9-pærer, mens spots med GU5.3 bør ligge i klasse F eller bedre. Forskellen i strømforbrug mellem to LED-pærer er lille sammenlignet med forskellen til de gamle glødepærer, men i en lampe, der er tændt mange timer om dagen hele vinteren, kan det betale sig at vælge en pære fra en af de bedste klasser. Den slags pærer er ofte en smule dyrere i indkøb, men bruger mindre strøm i hele levetiden.
Levetid, varme og bortskaffelse
LED-pærer holder mange gange længere end glødepærer, og pakken oplyser levetiden i timer og ofte også, hvor mange gange pæren kan tændes og slukkes. Levetiden afhænger meget af varmen, fordi elektronikken i soklen ældes hurtigere, når den ikke kan komme af med varmen. Sidder pæren i en helt lukket armatur, fx en tæt loftsplafond eller en udendørs lampe med glas hele vejen rundt, så vælg en pære, der er mærket til lukkede armaturer, og hold dig under lampens højeste tilladte effekt.
Brugte pærer hører ikke til i dagrenovationen. LED-pærer er elektronik og afleveres på genbrugspladsen eller i butikkernes indsamlingskasser, og gamle sparepærer og lysstofrør indeholder kviksølv og skal derfor også derhen, helst hele, så de ikke knuses undervejs. Rydder du op i skuffen med gamle julelys og lyskæder i samme omgang, gælder det samme for dem, og har du LED-strips eller kæder, der skal skiftes, finder du gode råd i vores guide til LED-strips og lyskæder.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange lumen svarer til en 60-watts pære?
En LED-pære på omkring 740–810 lumen giver det samme lys som en gammel glødepære på 60 watt. Til en 40-watts pære skal du bruge omkring 430–470 lumen og til 100 watt omkring 1.400–1.520 lumen.
Hvilken kelvin skal jeg vælge til stuen?
De fleste foretrækker 2.700 K i stuen og soveværelset, fordi det minder om det varme lys fra glødepærer. I køkken, bad og entré er 3.000 K et godt valg, og 4.000 K passer bedst i værksted og bryggers.
Hvorfor flimrer min LED-pære, når jeg dæmper?
Enten er pæren ikke dæmpbar, eller lysdæmperen er lavet til glødepærer og har en minimumsbelastning, som LED-pærerne ikke når op på. Tjek mærkningen på pæren, og skift til en LED-egnet dæmper, eller vælg pærer, som producenten har testet med den dæmper, du har.
Hvorfor er en god LED-pære kun i energiklasse E?
Skalaen blev gjort strengere i 2021, så der var plads til fremtidens mere effektive pærer i de øverste klasser. En pære i klasse E giver 110–134 lumen pr. watt og bruger stadig langt mindre strøm end en gammel glødepære, men klasse C eller bedre er værd at vælge til lamper, der er tændt mange timer om dagen.
Med lumen, kelvin, sokkel og dæmpbarhed på plads er det langt lettere at vælge den rigtige pære første gang. Tag den gamle pære med, når du handler, skriv tallene ned for de lamper, du bruger mest, og skift gerne én lampe ad gangen, så du kan se, hvad det nye lys gør ved rummet, før du skifter resten.
