Kort fortalt
- Myndighederne anbefaler 3 liter drikkevand pr. person pr. døgn, så tre døgn kræver 9 liter pr. person, og dyrene skal regnes med oveni.
- Vand fra hanen kan holde sig i flere måneder i en lukket beholder, der står køligt og mørkt, og i en ren og godkendt dunk er der ingen forskel på hanevand og flaskevand.
- Brug kun beholdere, der er godkendt til fødevarer, og kig efter symbolet med glas og gaffel på dunken eller emballagen.
- Lad vandet løbe, til det er koldt, før du fylder dunken, og stil den mørkt, køligt og frostfrit.
- Skift vandet løbende, fx hvert halve år, når uret stilles, og vask dunkene med sæbe og børste, før de fyldes igen.
- Ved en kogeanbefaling er det vandværkets og kommunens anvisninger, der gælder, og dit eget lager er det oplagte drikkevand, indtil de er ophævet.
Når de første efterårsstorme har rusket i træerne, og strømmen har blafret et par gange, er det mange, der for første gang tænker over, hvad der egentlig sker med vandet fra hanen. Svaret er, at det sjældent forsvinder, men at det kan ske, og at stormsæsonen frem mod februar, frosten og et ledningsbrud på vejen er de typiske årsager. I vores guide til hjemmeberedskab i tre døgn uden strøm fylder vandet ét afsnit blandt mange, og her går vi et spadestik dybere. Du får mængderne regnet om til dunke, en gennemgang af hvilke beholdere der egner sig, råd om påfyldning, opbevaring og udskiftning, og et overblik over de situationer, hvor lageret pludselig skal i brug.
Indhold
Hvor meget vand I skal have stående
Både Styrelsen for Samfundssikkerhed og Fødevarestyrelsen regner med 3 liter vand pr. person pr. døgn, og målet er, at husstanden kan klare sig selv i tre døgn. Det giver 9 liter pr. person, og tallet dækker det, I drikker, og det, der bruges til madlavning. Opvask, håndvask og toiletskyl er ikke regnet med, så de 3 liter er et minimum og ikke et komfortabelt forbrug. Har I hund, kat eller andre dyr, skal deres vand lægges oveni, og det samme gælder, hvis nogen i husstanden har brug for ekstra vand til fx medicin, sondemad eller modermælkserstatning.
Det er lettere at holde styr på lageret, når mængden er regnet om til et bestemt antal dunke. Tabellen herunder tager udgangspunkt i myndighedernes 9 liter pr. person og runder op til hele dunke. Kolonnen med ekstra vand til hygiejne er vores eget forslag og ikke en officiel anbefaling, men den gør en stor forskel, hvis vandet er væk i flere dage, og man gerne vil kunne vaske hænder og skylle en tallerken af.
| Husstand | Drikkevand til tre døgn | Fx som dunke | Vores forslag med ekstra til hygiejne |
|---|---|---|---|
| 1 person | 9 liter | 1 dunk på 10 liter | Ca. 15 liter |
| 2 personer | 18 liter | 2 dunke på 10 liter | Ca. 30 liter |
| 3 personer | 27 liter | 3 dunke på 10 liter | Ca. 45 liter |
| 4 personer | 36 liter | 4 dunke på 10 liter | Ca. 60 liter |
| 5 personer | 45 liter | 5 dunke på 10 liter | Ca. 75 liter |
Husk, at vand vejer omkring et kilo pr. liter, så en familie på fire skal finde plads til mindst 36 kilo vand. Det er grunden til, at mange vælger at fordele lageret på flere steder i huset frem for at stable det hele i ét skab. Bor I i lejlighed, foreslår Styrelsen for Samfundssikkerhed, at noget af beredskabet kan være fælles med naboerne, fx nogle dunke vand i kælderen, som bliver skiftet ud, når der er arbejdsweekend i foreningen.
Hanevand eller flaskevand
Dansk ledningsvand er næsten udelukkende grundvand, der bliver kontrolleret løbende, og det egner sig fint til et lager, når det bliver tappet og opbevaret rigtigt. Ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed bør vand fra hanen være så frisk som muligt, men det kan holde sig i flere måneder i en lukket flaske eller beholder, når det står køligt og mørkt. Miljøstyrelsen skriver ligefrem, at der ikke er forskel på flaskevand og hanevand, når hanevandet er tappet og opbevaret efter styrelsens råd, altså koldt, i en beholder godkendt til fødevarer og mørkt og køligt.
Købt flaskevand er det nemmeste at gå til, fordi flaskerne er forseglede og har en holdbarhedsdato, som gør udskiftningen enkel. Til gengæld fylder kasser med små flasker meget, og de skal stadig stå køligt og mørkt og bruges, før datoen er overskredet. Miljøstyrelsens råd er klart: Kan du ikke følge anvisningerne for tapning og opbevaring af hanevand, så køb flaskevand i stedet. Mange husstande ender med en blanding, hvor et par kasser flaskevand står som den hurtige løsning, og nogle dunke med hanevand udgør resten.
| Hanevand i egne dunke | Købt flaskevand | |
|---|---|---|
| Holdbarhed | Flere måneder, køligt og mørkt | Som angivet på flasken |
| Arbejde | Dunkene skal vaskes og fyldes ved hvert skift | Brug og køb nyt, før datoen udløber |
| Plads | Store dunke udnytter pladsen godt | Mange små flasker fylder mere pr. liter |
| Fordele | Billigt i drift og let at fylde op før et varslet uvejr | Forseglet og let at tage med, hvis I skal væk |
Vanddunke og andre beholdere
Det vigtigste krav til en beholder er, at den er godkendt til fødevarer, og det kan du se på symbolet med et glas og en gaffel, som står på selve dunken eller på emballagen. En dunk, der har været brugt til sprinklervæske, havekemi eller olie, hører aldrig hjemme i et vandlager, uanset hvor grundigt den er skyllet, og det samme gælder spande og kasser, der ikke er lavet til at komme i kontakt med mad. Følg også producentens vejledning om rengøring, både før dunken tages i brug første gang og hver gang den skal fyldes igen.
Som tommelfingerregel er dunke på 5–10 liter det bedste kompromis, fordi de er til at bære, selv for større børn, og fordi en enkelt utæt eller forurenet dunk så ikke koster hele lageret. En dunk med skruelåg og tappehane er praktisk, fordi du kan stille den på kanten af bordet og tappe vand uden at løfte den. Sammenklappelige vandsække fylder næsten intet, når de er tomme, og er gode som reserve, der fyldes op, når et uvejr er varslet, men de er sværere at gøre rene indvendigt og egner sig derfor dårligere til et lager, der skal stå i månedsvis.
| Beholder | Fordele | Ulemper | Bedst til |
|---|---|---|---|
| Stiv vanddunk 5–10 liter med hane | Solid, let at tappe fra og nem at vaske | Fylder også, når den er tom | Det faste lager |
| Sammenklappelig vandsæk | Fylder minimalt i tom tilstand | Svær at rengøre, mindre robust | Ekstra vand før et varslet uvejr |
| Købte flasker 0,5–2 liter | Forseglede og nemme at fordele | Fylder meget pr. liter | Taske, bil og den hurtige løsning |
| Genbrugte drikkeflasker i plast | Lige ved hånden | Ikke lavet til mange genopfyldninger og svære at gøre rene | Kortvarig reserve, ikke det faste lager |
| Glasflasker og -kander | Tager ikke smag af noget | Tunge og kan gå i stykker | Små mængder i køkkenet |
Mælke- og juicekartoner bør du helt holde dig fra, fordi rester af mælk og saft ikke kan vaskes ordentligt ud, og fordi kartonen ikke holder til at stå fyldt i lang tid. Vil du samle det hele i campingudstyret, hvor dunke med hane ofte står sammen med køletasker og gasblus, kan du finde inspiration i vores udvalg til camping og friluftsliv. Det udstyr, der bruges på ferien, kan sagtens være det samme, som står klar i kælderen resten af året, så længe det bliver vasket og fyldt med frisk vand.
Sådan fylder du dunkene
Den måde, vandet kommer i dunken på, betyder lige så meget som selve dunken. Miljøstyrelsen anbefaler, at du lader vandet løbe, til det er koldt, før du tapper. Det første vand har stået stille i husets egne rør, mens det kolde vand kommer frisk fra ledningsnettet. Hold også hånden væk fra dunkens hals og indersiden af låget, så du ikke selv bringer bakterier med ind i vandet.
- Vask dunken og låget med varmt vand, sæbe og gerne en flaskebørste, og skyl grundigt efter med drikkevand.
- Lad det kolde vand løbe et stykke tid, til det føles tydeligt koldt på hånden.
- Fyld dunken direkte fra hanen, eventuelt med en ren slange eller tragt, der kun bruges til drikkevand.
- Skru låget godt fast, og tør dunken af udvendigt.
- Skriv datoen på dunken med en vandfast tusch eller på et stykke malertape, så du altid kan se, hvornår den blev fyldt.
Kommer der en stormvarsling, er det en god idé at fylde et par ekstra kander, gryder eller vandsække med frisk vand fra hanen, mens det stadig løber. Det vand bruges først, mens dunkene i kælderen får lov at stå, og så er lageret lidt større, hvis afbrydelsen trækker ud. Mange fylder også badekarret eller en stor spand som reserve til toiletskyl og rengøring, men det vand er ikke drikkevand og skal holdes adskilt fra lageret.
Tip: Lav en lille seddel på indersiden af skabslågen med husstandens tal, antal dunke og den dato, vandet sidst blev skiftet. Så kan alle i familien se, om lageret er komplet, og det bliver nemmere at huske næste skift, når der står en dato lige foran dig.
Hvor lageret skal stå
Miljøstyrelsens råd er, at vandet skal stå mørkt og køligt, og at dunken ikke må stå i direkte sollys. Lys og varme giver alger og bakterier bedre vilkår, og en dunk i en vindueskarm eller ved siden af et fyr bliver hurtigt for lun. Har du ikke et mørkt sted, foreslår styrelsen at pakke dunken ind i avispapir eller et stykke stof, og en kølig kælder, et skab i bryggerset eller bunden af et klædeskab mod en ydervæg er typisk gode steder i et almindeligt dansk hus.
Om vinteren skal du også tænke på frost. Vand udvider sig med omkring en tiendedel, når det fryser, så en helt fyldt dunk i et uopvarmet skur eller en kold garage kan revne og tømme sig selv, når det tør igen. Står lageret et sted, der kan komme under frysepunktet, så flyt det inden for, eller lad der være lidt luft i toppen af dunkene. Undgå også at stille vandet lige op ad maling, benzin, terpentin eller havekemi, fordi plast kan tage lugt og smag til sig fra kraftige dampe over tid.
- Godt sted: kølig kælder, skab i bryggers eller entré, bunden af et klædeskab, et fælles kælderrum i opgangen.
- Dårligt sted: vindueskarm, ved siden af radiator eller fyr, i loftsrummet om sommeren, i et frostkoldt skur om vinteren.
- Hold det samlet: stil dunkene i en kasse med låg, så de er beskyttet mod lys og støv og nemme at flytte.
- Gør det tilgængeligt: lageret skal kunne nås i mørke med en lommelygte, så lad være med at stable kasser foran det.
Udskiftning og rengøring
Myndighederne siger ikke præcist, hvor ofte hanevand skal skiftes, kun at det skal ske løbende, og at vandet kan holde i flere måneder under de rette forhold. Vores tommelfingerregel er at skifte det to gange om året, når uret stilles om til sommertid og vintertid, fordi den dato alligevel er en fast påmindelse om at tjekke røgalarmer og beredskabskassen. Har dunkene stået lunt eller lyst, eller lugter og smager vandet anderledes, når du åbner en dunk, er det et tegn på, at skiftet skal ske oftere.
Det gamle vand behøver ikke at gå til spilde. Det kan bruges til at vande stueplanter og haven, til toiletskyl eller til at gøre rent med, og først derefter vaskes dunken og fyldes igen. Fødevarestyrelsen anbefaler, at beholderen vaskes med vand og sæbe og helst en børste, og at den skylles grundigt med drikkevand bagefter. Vil du desinficere dunken, skal du bruge et middel, der er godkendt til formålet, og følge brugsanvisningen nøje, og husk så at skylle igen.
Købt flaskevand er nemmere at rotere. Sæt de nyeste flasker bagest, tag fra forrest, og brug de flasker, der nærmer sig datoen, i hverdagen, fx i madpakken eller i bilen, mens nye kommer med hjem fra næste indkøb. Samme princip kan bruges for dunkene: Når én dunk er skiftet, flytter den om bagerst, så du altid ved, hvilken der står for tur. Når udskiftningen bliver en fast rutine, tager den sjældent mere end en halv time.
Når der ikke kommer vand fra hanen
Vandforsyningen i Danmark er stabil, og de fleste oplever aldrig mere end en kort afbrydelse, når vandværket reparerer en ledning. Alligevel er der en håndfuld situationer, hvor hanen kan løbe tør eller vandet ikke kan drikkes, og det er netop dem, lageret er tænkt til. Vandværker og pumpestationer bruger strøm til at pumpe vandet ud til forbrugerne, og langtfra alle steder er der nødstrøm til en længere afbrydelse, så et strømsvigt efter en storm kan få trykket til at falde eller forsvinde. Miljøstyrelsen beder da også kommunerne planlægge for, at vandforsyningen kan være uden strøm i op til tre døgn. Ved større afbrydelser oplyser kommunen og vandværket typisk, hvor man kan hente drikkevand, fx fra et udleveringssted eller en tankvogn.
| Situation | Det sker typisk | Det kan du gøre |
|---|---|---|
| Strømsvigt efter storm | Trykket kan falde, hvis vandværket ikke har nødstrøm | Fyld kander, mens vandet løber, og spar på det fra starten |
| Frost i rør eller vandmåler | Vandet stopper i dit eget hus, mens naboerne har vand | Brug lageret, og få røret tøet op forsigtigt eller tilkald en VVS’er |
| Ledningsbrud eller reparation | Vandværket lukker for vandet i et område i timer | Følg vandværkets besked om, hvornår vandet kommer igen |
| Kogeanbefaling | Vandet løber, men må ikke drikkes uden at blive kogt | Drik af lageret, og kog vand efter anvisningerne |
| Brud på egen installation | Du skal selv lukke for hovedhanen | Luk, ring efter hjælp, og brug lageret imens |
Frosne rør er en klassiker i sommerhuse og i huse med vandmåleren i en kold skakt eller et uopvarmet rum. Vi har skrevet om, hvordan du forebygger det, i guiden til frost i huset, rør og vandmåler. Står hanen tør, så husk at lukke for den, så der ikke strømmer vand ud på gulvet, når forsyningen kommer tilbage, og hold øje med afløbene, hvis spildevandet også er påvirket af strømsvigtet.
Når lageret først er i brug, gælder det om at bruge vandet med omtanke. Drikkevandet går først og fremmest til at drikke og til madlavning, mens det ikke-drikkevand, du har i badekarret eller spanden, går til toiletskyl og grov rengøring. Kan toilettet ikke skylles ud, anbefaler Styrelsen for Samfundssikkerhed at bruge en solid affaldspose i toiletkummen eller en spand og smide den ud som restaffald. Vådservietter og håndsprit sparer også meget vand, når hænderne skal gøres rene.
Kogeanbefaling: når vandet skal koges
Finder vandværket bakterier i vandet, kan kommunen pålægge vandværket at udsende en kogeanbefaling, og så løber vandet fra hanen som normalt, men det må ikke drikkes, før det er kogt. Beskeden kommer typisk som sms, på kommunens og vandværkets hjemmesider og i de lokale medier, og den gælder, indtil kommunen og vandværket melder den ophævet. Det er de lokale anvisninger, der gælder, og de kan variere fra sag til sag, så læs dem grundigt, og følg dem frem for gode råd fra naboen. Netop dér er dit eget lager oplagt, fordi du kan drikke og lave mad af det med det samme uden at skulle koge og afkøle vand flere gange om dagen.
I de kogeanbefalinger, vi har set fra danske kommuner og vandværker, lyder rådet typisk, at vandet skal i rigtig kog i mindst et minut, før det bruges til at drikke, til at børste tænder og til at skylle salat og grøntsager, der spises rå. Mad, der alligevel koges, som kartofler og pasta, kan ofte laves i vandet fra hanen, og et brusebad er som regel i orden, så længe børnene ikke drikker af vandet, men tjek altid din egen kommunes besked. Kogt vand, der skal gemmes, bør køles af under låg og stå i en ren, lukket beholder, og ingen af de dunke, der er fyldt, mens kogeanbefalingen gjaldt, hører hjemme i lageret bagefter.
Efter en kogeanbefaling: Når kommunen har ophævet den, er det en god idé at lade det kolde vand løbe et stykke tid fra alle haner, så installationen bliver skyllet igennem. Har du fyldt dunke, mens anbefalingen gjaldt, så tøm dem, vask dem med sæbe og børste, og fyld dem igen med frisk vand, så lageret er rent og klar til næste gang.
Miljøstyrelsen har samlet sine fire råd om at tappe og opbevare hanevand på siden om at være forberedt på kriser, og det er en god side at have læst, før du fylder de første dunke. Rådene handler om koldt vand, godkendte beholdere, rengøring efter vejledningen og mørk, kølig opbevaring, og de passer på både den lille dunk i lejligheden og et større lager i et parcelhus.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange liter drikkevand skal vi have på lager?
Myndighederne anbefaler 3 liter pr. person pr. døgn til at drikke og lave mad, og målet er tre døgn. Det bliver 9 liter pr. person, så en familie på fire skal have mindst 36 liter, plus vand til dyrene. Vil I også kunne vaske hænder og skylle service, er det en god idé at have lidt mere.
Kan jeg bruge almindelige plastflasker fra sodavand?
Flasker fra drikkevarer er lavet til fødevarer, men engangsflasker er ikke beregnet til at blive fyldt igen og igen, og de er svære at gøre rene indvendigt. Brug dem gerne til en kortvarig reserve, når en storm er varslet, men lad det faste lager stå i dunke, der er godkendt til fødevarer og kan vaskes med en børste.
Hvor ofte skal vandet i dunkene skiftes?
Hanevand kan holde sig i flere måneder i en lukket beholder, der står køligt og mørkt. Vores tommelfingerregel er at skifte det hvert halve år, når uret stilles, og oftere, hvis dunkene står lunt eller lyst. Flaskevand skal bruges, før holdbarhedsdatoen er overskredet.
Må vanddunkene stå i garagen?
Det kan gå, hvis garagen er mørk og holder sig frostfri, men mange garager bliver frostkolde om vinteren og varme om sommeren. Vand udvider sig, når det fryser, og en fyldt dunk kan revne. Stil ikke vandet tæt på benzin, maling eller kemikalier, og vælg hellere et køligt skab eller en kælder inde i huset.
Hvad gør jeg med det gamle vand, når det skal skiftes?
Brug det til at vande planter, til toiletskyl eller til rengøring. Vask derefter dunken med vand, sæbe og en børste, skyl den grundigt med drikkevand, og fyld den med frisk, koldt vand fra hanen.
Et vandlager kræver ikke meget plads eller penge, men det kræver en lille rutine: de rigtige dunke, et mørkt og frostfrit sted og et skift et par gange om året. Har du først fået det på plads, står husstanden roligt, hvis en vinterstorm tager strømmen, frosten sætter sig i røret, eller vandværket beder byen om at koge vandet. Vil du se resten af beredskabet efter, finder du både mad, lys og varme i guiden til madlavning uden strøm og i vores øvrige råd om hjemmeberedskab.
