Kort fortalt
- Stormkøkken, campingblus, grill og pizzaovn er lavet til fri luft og hører til udenfor, også når det regner. Et gasapparat må kun bruges indenfor, hvis fabrikanten tydeligt skriver, at det er beregnet til indendørs brug.
- Brændeovnens topplade og en fonduebrænder på spisebordet kan holde mad og vand varmt, så længe du følger brugsanvisningen og lufter ud.
- Gasflasker skal opbevares stående og aldrig i kælderen, og du bør højst have én flaske i reserve indendørs.
- Som tommelfingerregel bruger et lille gasblus omkring 15 gram gas pr. liter vand, der koges i mildt vejr, og det er klogt at regne med det dobbelte i kulde og blæst.
- Låg på gryden, en termokande og en høkasse sparer brændsel, men maden i høkassen skal holde mindst 55 °C hele vejen igennem, så længe den står der.
Når strømmen går en blæsende aften i slutningen af oktober, holder elkomfuret, ovnen, mikrobølgeovnen og elkedlen op med at virke på samme tid, og det er ofte først der, man opdager, hvor afhængig aftensmaden og morgenkaffen er af stikkontakten. De fleste afbrydelser varer nogle timer, men myndighederne anbefaler, at husstanden kan klare sig selv i tre døgn, og så bliver spørgsmålet om varm mad og kogt vand pludselig meget konkret. Denne guide handler om netop det: hvilke varmekilder der er sikre hvor, hvordan du undgår kulilte, hvor meget brændsel der skal til, og hvordan du laver mad, der mætter, uden at bruge mere gas end nødvendigt.
Indhold
- Hvilke varmekilder kan bruges hvor?
- Kulilte, udluftning og brand
- Et sikkert udekøkken i efterårsvejr
- Brændsel: opbevaring og mængde til tre døgn
- Spar på brændslet med låg, termokande og høkasse
- En menu til tre døgn, der næsten ikke kræver varme
- Hold maden sikker uden køleskab
- Vand til madlavning og opvask
- Ofte stillede spørgsmål
Hvilke varmekilder kan bruges hvor?
Det vigtigste skel går mellem udstyr, der er lavet til fri luft, og udstyr, der er lavet til at stå i en stue eller et køkken. Et stormkøkken, et gasblus til camping, en kulgrill, en gasgrill og en pizzaovn er alle bygget til at bruges udendørs, og Styrelsen for Samfundssikkerhed understreger, at grill og lignende aldrig må bruges indendørs eller i helt eller delvist lukkede rum, fordi der er risiko for røg- og kulilteforgiftning. Til de delvist lukkede rum hører også garagen, carporten med vægge, udestuen og den overdækkede terrasse med lukkede sider, selv om det er fristende at søge læ der, når regnen står ned.
Indenfor er der langt færre muligheder, og de har alle det til fælles, at de skal bruges sådan, som brugsanvisningen beskriver. Sikkerhedsstyrelsen, som siden januar 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen, skriver, at et gasapparat kun må bruges indendørs, hvis det tydeligt fremgår, at det er egnet til det, at der skal være frisk luft efter vejledningen, og at gasapparater ikke hører hjemme i soverum eller kældre. Udstyr, der er mærket “kun til udendørs brug”, må aldrig tages med ind. Tabellen giver et overblik over de varmekilder, de fleste har adgang til.
| Varmekilde | Hvor | Godt at vide |
|---|---|---|
| Stormkøkken med sprit eller gas | Kun udenfor | Stabilt og lunt i vind, og det mest alsidige, når der skal koges vand og laves en gryderet |
| Gasblus til camping med dåse | Udenfor, medmindre brugsanvisningen tydeligt tillader indendørs brug | Hurtigt og nemt, men rene butandåser giver dårligt tryk, når det fryser |
| Kulgrill, gasgrill og pizzaovn | Kun udenfor, på god afstand af huset | Kan også bruges til gryder og pander, men bruger meget brændsel til en enkelt kop te |
| Brændeovnens topplade | Indenfor, som ovnen i forvejen er installeret | Kan holde en gryde eller kedel varm, hvis ovnens vejledning tillader det |
| Fonduebrænder og rechaud | På spisebordet i et rum med udluftning | Lille varme, der passer til at holde en gryde lun, ikke til at koge pasta |
| Gaskomfur på ledningsgas | I køkkenet, som det er installeret | Kan ofte tændes med en tændstik, hvis den elektriske tænding er død, men følg vejledningen |
| Terrassevarmer og gasvarmeovn til udendørs brug | Kun udenfor | Er ikke beregnet til madlavning og må aldrig tages med ind for at varme et rum op |
Kulilte, udluftning og brand
Alt, der brænder, kan danne kulilte, og gassen kan hverken ses eller lugtes, så et stormkøkken i et lukket rum kan fylde luften med en farlig mængde gas, uden at nogen opdager det i tide. Risikoen vokser, når huset er lukket tæt for at holde på varmen, og det er netop situationen under et langt strømsvigt om vinteren. Vi har samlet tegnene og den rigtige reaktion i guiden til kulilte og kuliltealarm, og en kuliltealarm på batteri er en god ekstra sikkerhed i de dage, hvor brændeovnen og fonduebrænderen bliver brugt mere end normalt.
Også de små indendørs flammer skal have frisk luft. Luft ud med gennemtræk et par gange om dagen, selv om det koster lidt varme, og lad aldrig en brænder stå tændt, når I går i seng eller forlader rummet. Gas danner desuden vand, når den brænder, så der hurtigt bliver fugtigt i et lille, lukket køkken, hvis der koges i længere tid.
- Fyld aldrig sprit på en fonduebrænder eller et stormkøkken, mens den er varm. Sluk, lad brænderen køle helt af, og fyld op med flasken langt væk fra andre flammer.
- Stil brænderen på et stabilt, ubrændbart underlag og med god afstand til gardiner, servietter og papir.
- Hold børn og dyr væk fra både brænderen og den varme gryde, især når I spiser i halvmørke.
- Hav et brandtæppe inden for rækkevidde i køkkenet, og brug aldrig vand på brændende fedt.
- Sluk elkomfur, ovn og kogeplader, så snart strømmen går. Kommer strømmen tilbage, mens ingen er i køkkenet, kan en glemt plade ellers starte en brand.

Et sikkert udekøkken i efterårsvejr
Det meste af madlavningen foregår altså udenfor, og i oktober og november betyder det blæst, regn og mørke. Et godt udekøkken kræver ikke meget, men det skal stå et sted, hvor du kan arbejde roligt, og hvor røgen og gassen frit kan forsvinde. Find et sted på terrassen eller i haven, der ligger i læ for den værste vind, men hvor der er åbent til mindst to sider, og hold god afstand til husmur, hæk, hyndebokse og andet, der kan brænde.
Stil blusset på et fast havebord eller en flise frem for i græsset, så gryden ikke vælter, når du rører. Et stormkøkken har sin egen vindskærm og er derfor det mest stabile valg i blæsevejr, mens et lille gasblus mister meget varme, når vinden tager flammen. Lav så meget som muligt i ét hug, fx vand til både kaffe og termokande, så du ikke skal ud og tænde op igen en halv time senere.
Gas i kulde
Gasdåser til camping indeholder enten ren butan eller en blanding af butan og propan. Ren butan fordamper dårligt, når temperaturen nærmer sig frysepunktet, så flammen bliver lav og ujævn, netop når du har mest brug for den. Vælg derfor dåser, hvor der er propan eller isobutan i blandingen, og hent dåsen ind fra skuret i god tid, så den ikke er iskold, når du skal bruge den. Varm aldrig en dåse op over en flamme eller på brændeovnen, for trykket stiger hurtigt.
Brændsel: opbevaring og mængde til tre døgn
Gas og sprit er brandfarlige, og det er ikke ligegyldigt, hvor meget du har liggende, og hvor det ligger. Rådene om flaskegas i private hjem er klare, og Erhvervsstyrelsen har samlet de vigtigste i vejledningen om, hvordan du bruger flaskegas sikkert: gasflasker skal altid opbevares stående, de må aldrig stå i kælderen, og du bør aldrig have mere end én flaske i reserve indendørs.
Luk ventilen på flasker og dåser, når du ikke bruger dem, og tjek samlingerne med lidt sæbevand, hver gang du skifter flaske, for kommer der bobler, er der en utæthed. Skal udstyret stå ubrugt i længere tid, så kobl flasken helt fra, og husk at lukke ventilen på de tomme flasker også. Sprit til stormkøkken og fonduebrænder skal stå i den originale flaske med låg, køligt, langt fra varme og uden for børns rækkevidde.
Hvor meget gas skal der til?
Der findes ingen officiel norm, men målinger fra friluftslivet giver en brugbar tommelfingerregel: et lille gasblus bruger omkring 15 gram gas pr. liter vand, der bringes i kog i mildt vejr, alt efter blus, gryde og låg typisk et sted mellem 10 og 20 gram. Kulde og blæst sænker trykket i dåsen og stjæler varmen fra gryden, så til planlægningen er det klogt at regne med det dobbelte. Regner du med, at hver person skal have omkring halvanden liter varmet om dagen til grød, varme drikke og et varmt måltid, ser regnestykket for tre døgn nogenlunde sådan ud.
| Husstand | Vand at varme i tre døgn | Gas, mildt vejr | Gas, kulde og blæst |
|---|---|---|---|
| 1 person | Ca. 4,5 liter | Ca. 70 gram | Ca. 140 gram |
| 2 personer | Ca. 9 liter | Ca. 135 gram | Ca. 270 gram |
| 4 personer | Ca. 18 liter | Ca. 270 gram | Ca. 540 gram |
Tallene dækker kun opvarmning af vand og simple retter, ikke lange gryderetter eller stegning. Den sikreste måde at kende dit eget forbrug på er at veje en gasdåse, koge en liter koldt vand og veje dåsen igen, og derefter lægge en god margen oveni.
Spar på brændslet med låg, termokande og høkasse
Når gassen skal række tre døgn, er det de små vaner, der gør forskellen. Kog aldrig vand uden låg, mål vandet, så du kun varmer det, du skal bruge, og skru ned for flammen, så den kun rammer bunden af gryden og ikke slikker op ad siderne. En bred, tyk bund fordeler varmen og brænder mindre på, og en solid gryde med tætsluttende låg holder på varmen længe efter, at blusset er slukket. Vælg retter, der bliver færdige på kort tid, som havregryn, couscous, bulgur, røde linser og tynde nudler, frem for tørrede bønner og kartofler, der skal koge længe.
En termokande er den nemmeste brændselsbesparelse af dem alle. Kog vand til morgenkaffen og fyld kanden med resten, så har du varmt vand til te, havregrød eller en kop suppe resten af formiddagen uden at tænde op igen.
Høkassen: varme, der koger videre
Princippet i en høkasse er at bringe maden i kog, slukke for flammen og pakke gryden ind, så den kogende varme gør resten. En kasse med uldtæpper, en dyne eller en sovepose rundt om gryden virker fint. Det passer godt til ris, pasta, grød og linser, der skal trække 15–30 minutter og spises med det samme, og det kan spare en stor del af brændslet. Fødevarestyrelsen advarer dog om, at der kan udvikle sig farlige bakterier, når gryderetter simrer færdig i høkassen, fordi bakterier kan danne giftstoffer, hvis maden står for længe og lumrer mellem 10 og 55 °C. Bruger du høkassen, skal temperaturen derfor være mindst 55 °C overalt i maden i hele perioden, og jo længere maden skal stå, desto sværere er det at holde den varm nok.
Tip: Prøv høkassen af en almindelig hverdag, før du får brug for den. Kog en portion ris i to minutter, pak gryden ind med låget på, og se efter et kvarter, om risene er møre. Har du et stegetermometer, så stik det ned midt i gryden, når du åbner, så du kan se, om maden stadig er over 55 °C. Så ved du, hvor længe dine egne gryder skal stå, og hvor meget dyne der skal til.
Har du en brændeovn, kan topladen overtage noget af arbejdet, når den alligevel er tændt for at holde stuen varm, og en kedel eller en gryde kan stå der og holde sig varm. Det afhænger dog af ovnen, så tjek brugsanvisningen, fyr som du plejer, og lad være med at fyre hårdere for at få gryden i kog.

En menu til tre døgn, der næsten ikke kræver varme
Den bedste strategi er at planlægge, så kun et par måltider om dagen kræver en flamme. Selve lageret har vi beskrevet i guiden til hjemmeberedskab i tre døgn. Her handler det om, hvordan du sætter varerne sammen til måltider, så det bliver mættende og lidt varieret, og så maden fra køleskabet bliver brugt først.
- Dag 1: Spis af køleskabet. Yoghurt, ost, brød og pålæg i løbet af dagen, og om aftenen en hurtig ret på stormkøkkenet af det kød eller den fisk, der skal bruges først.
- Dag 2: Havregryn i en skål med varmt vand fra termokanden, knækbrød med makrel i tomat og rå gulerødder til frokost, og om aftenen pasta kogt i høkassen med en dåse tomatsauce og tun, der kun skal lunes.
- Dag 3: Müsli med holdbar mælk, en kold salat af kikærter, majs og bønner fra dåse med olie og eddike til frokost, og om aftenen couscous eller røde linser med en dåse grøntsagssuppe.
- Ind imellem: Nødder, tørret frugt, kiks, chokolade og varme drikke fra termokanden, som holder humøret oppe.
Vælg små dåser og pakker, som kan spises op på én gang, fordi rester uden køleskab hurtigt bliver et problem, og hold dig til retter i én gryde, så opvasken ikke bruger mere vand end nødvendigt.
Hold maden sikker uden køleskab
Uden køleskab er det svært at gemme rester sikkert, så lav hellere portioner, der passer til ét måltid, end en stor gryde, der skal holde til næste dag. Er der alligevel rester, anbefaler Fødevarestyrelsen, at maden køles ned til under 10 °C inden for højst fire timer, og det kan gøres i et koldt vandbad eller udenfor i vinterkulden, når temperaturen er lav nok til at nå det.
Bruger du kulden udenfor, skal maden stå i en tætsluttende beholder, beskyttet mod fugle, katte og skadedyr og ikke direkte på jorden, for plastfilm er ikke nok. Når resterne skal spises, skal de varmes op, til de er rygende varme hele vejen igennem, og lunkent er ikke godt nok. Køleskabet og fryseren har deres egne regler for, hvad der kan reddes, og dem finder du i guiden om strømsvigt, køleskab og fryser. Vask hænderne, før du laver mad, gerne i en skål vand med sæbe, hvis der ikke er rindende vand, og brug håndsprit, når vask ikke er muligt.
Vand til madlavning og opvask
Myndighedernes anbefaling på 3 liter vand pr. person pr. døgn er beregnet til at drikke og til madlavning, så opvask og personlig hygiejne skal du regne med oveni. Planlægger du mange måltider med pasta, ris eller suppe, så læg lidt ekstra til. Vandet fra pastagryden kan bruges til opvasken, når det er kølet lidt af, så det ikke går til spilde.
Vandværker og pumpestationer har brug for strøm, så ved et langt strømsvigt kan trykket falde, og i sjældne tilfælde udsender vandværket en kogeanbefaling. Så skal vandet bringes i kog, før det bruges til drikke, madlavning og tandbørstning, og du skal følge vandværkets anvisninger om, hvor længe det skal koge. Det er en god grund til at have flaskevand eller fyldte dunke stående, så du ikke skal bruge din gas på at koge alt drikkevandet.
Opvask med lidt vand
- Tør gryder og tallerkener af med køkkenrulle, så snart I har spist, så madresterne ikke tørrer fast.
- Vask op i to baljer, én med lunt sæbevand og én med rent skyllevand, og start med glas og bestik, så de fedtede gryder kommer til sidst.
- Brug varmt vand fra termokanden eller pastagryden til sæbevandet i stedet for at varme nyt.
- Lad servicet lufttørre på et rent viskestykke, og skift viskestykket dagligt.
Tip: Læg en pandelampe og ekstra batterier sammen med stormkøkkenet. Madlavning i mørke med en lommelygte i munden er både besværligt og farligt, og med lyset på panden kan du se, om flammen brænder roligt og blåt.
Ofte stillede spørgsmål
Må jeg bruge stormkøkkenet i køkkenet, hvis jeg åbner et vindue?
Nej. Et stormkøkken er lavet til brug i fri luft, og et åbent vindue fjerner ikke risikoen for kulilte. Indenfor må du kun bruge gasapparater, som fabrikanten tydeligt skriver er beregnet til indendørs brug, og med den udluftning, vejledningen angiver.
Kan jeg lave mad på brændeovnen?
Mange brændeovne kan holde en kedel eller en gryde varm på topladen, men tjek ovnens brugsanvisning først, for ikke alle producenter tillader det. Fyr som normalt med tørt brænde og masser af luft, og fyr ikke hårdere for at få gryden i kog.
Er det sikkert at koge mad færdig i en høkasse?
Det kan det være til ris, pasta, grød og linser, der trækker en kort tid og spises med det samme. Fødevarestyrelsen advarer om, at der kan udvikle sig farlige bakterier, når gryderetter simrer færdig i en høkasse, så maden skal holde mindst 55 °C overalt, så længe den står i kassen, og rester skal køles ned til under 10 °C inden for fire timer.
Varm mad og en kop kaffe gør en mørk dag uden strøm langt lettere at komme igennem, og det kræver mest af alt, at du har tænkt det igennem på forhånd. Find et sikkert sted til udekøkkenet, læg brændsel nok til tre døgn på det rigtige sted, og prøv høkassen og termokanden af en almindelig aften, så er husstanden klar, når efterårsstormene tager fat.



