Efter stormen: sådan tjekker du hus, tag og have sikkert

Når en storm er drevet over, er det fristende at gå direkte ud og rydde op, men de første timer bagefter er tit lige så farlige som selve uvejret. Grene hænger løst i trætoppene, tagsten ligger og vipper på tagfoden, og en ledning, der er blæst ned, kan stadig være strømførende. Den gode rækkefølge er derfor at sikre dig selv og familien først, derefter at gå huset og haven systematisk igennem, dokumentere det, du finder, og først til sidst gå i gang med oprydningen. Guiden her følger den rækkefølge og hjælper dig med at få skaderne meldt rigtigt til forsikringen.

Sikkerheden først

Gå først udenfor, når vinden for alvor har lagt sig, og helst i dagslys, så du kan se, hvad der hænger over dig. En storm aftager ofte i ryk, og kraftige vindstød kan komme, efter at det værste ser ud til at være overstået. Følg DMI’s varsler, til de er ophævet for dit område, og hold børn og hunde inde, indtil du selv har set haven og indkørslen igennem.

Ser du en ledning, der ligger på jorden, hænger lavt eller er viklet ind i et træ, så gå ikke hen til den, og rør heller ikke ved grene, hegn eller vandpytter, som den ligger op ad. Gå ud fra, at ledningen er strømførende, også selvom strømmen er gået i huset, fordi du ikke kan se, om den er koblet fra. Ring 112, hvis der er fare for nogen, fx hvis ledningen ligger over en vej eller et fortov, og meld i alle tilfælde skaden til dit netselskab, som du finder på din elregning. Det samme gælder et træ, der er væltet ind over en ledning, for her må kun netselskabets folk eller en fagmand, de har sendt, gå i gang.

Træer, der er væltet ind over huset, carporten eller vejen, er under et stort og uforudsigeligt træk, og de kan rulle eller springe, når du begynder at save i dem. Overlad den slags til en anlægsgartner, en skovarbejder eller redningsberedskabet, hvis træet spærrer en offentlig vej. Vent også med skovturen et par dage, fordi knækkede grene i kronerne kan falde ned uden varsel.

Runden om huset: tag, skorsten og tagrender

Det meste af det, du skal se efter, kan du se fra jorden. Gå langsomt hele vejen rundt om huset, og stil dig så langt væk fra facaden, at du kan se tagfladen, rygningen og skorstenen. En kikkert eller telefonens zoom er en god hjælp, og billederne kan du bruge senere, når skaden skal anmeldes.

Sted	Det ser du efter	Det gør du nu
Tagflade	Tagsten eller skifer, der mangler, ligger skævt eller er knækket, og bølgeplader, der er løftet i kanten	Tag billeder, spær af under tagfoden, og få en tagdækker til at se på det
Rygning og tagfod	Rygningssten, der er rykket eller mangler, og mørtel, der er faldet af	Hold afstand, så længe der kan falde noget ned, og ring til en tagdækker
Inddækninger	Zink- eller blyinddækning ved skorsten, ovenlysvinduer og kviste, der er bøjet op eller revet løs	Lav en midlertidig afdækning, hvis regnen kan komme ind, og få en fagmand til at fastgøre den
Tagrender og nedløb	Render, der hænger skævt, rendejern, der er bøjet, og nedløb, der er gået fra hinanden eller stoppet med blade	Sæt nedløbet sammen, hvis du kan nå det fra jorden, og ryd rendeskålen ved brønden
Skorsten	Skorstenshætte eller regnhætte, der sidder skævt eller er væk, og løse sten i toppen	Fyr ikke i brændeovnen, før skorstensfejeren eller en murer har set på det
Antenne og parabol	Mast eller parabol, der er drejet, bøjet eller hænger i kablet	Hold folk væk under den, og få den taget ned eller spændt fast af en fagmand
Facade og vinduer	Revnede ruder, løse sålbænke, beslag på skodder og udhæng, der er rykket	Sæt plader eller kraftig plast for knuste ruder, og saml glasskår op med handsker

Tagrenderne får ofte en ordentlig omgang i en storm, både af vinden og af de mange blade og kviste, der bliver revet med. Hvordan du renser render og nedløb sikkert fra en stige, har vi beskrevet i guiden til tagrender og nedløb, og de samme råd om stigen gælder efter en storm.

Hegn, låger, skur og drivhus

I haven er det typisk de store flader, der tager skade, fordi vinden presser på dem som på et sejl. Et hegn med tætte brædder, et læhegn af flet eller en lukket låge får langt mere tryk end et åbent stakit, og det er derfor de første ting, du skal se til. Gå langs hele hegnet, tag fat i hver stolpe, og mærk efter, om den giver sig i jorden eller er knækket ved foden, hvor træet tit rådner først.

Hegn og låger

En stolpe, der vipper, kan midlertidigt støttes med en skrå lægte, der er skruet fast i stolpen og banket ned i jorden, så sektionen ikke vælter ved næste vindstød. Er stolpen knækket ved jordoverfladen, er det som regel bedst at skifte den, og her gør et stolpebeslag eller en stolpesko, at det nye træ ikke står direkte i den våde jord. Se også efter, om lågen stadig hænger lige og kan lukkes, for en låge, der har slået mod stolpen hele natten, har ofte fået et bøjet hængsel eller en løs skrue.

Skur, carport og drivhus

På skure og legehuse er det tagpappen, der oftest har fået et knæk. Kig efter flapper, der er løftet langs kanterne og ved overlappene, og efter søm, der er trukket op, fordi vand, der kommer ind under pappen, hurtigt får krydsfiner og spær til at rådne. Indtil pappen kan klæbes eller sømmes fast igen i tørvejr, kan du lægge et par brædder over kanten og holde dem på plads med en vægt. I drivhuset skal du se efter ruder, der er revnet eller skubbet ud af profilerne, og efter klemmer og glasholdere, der er sprunget. Knust glas samles op med tykke handsker, før nogen går rundt derinde, og et hul i siden kan lukkes midlertidigt med en plade af plast eller krydsfiner, så vinden ikke får fat inde i huset.

Ting, der har flyttet sig

Kig til sidst haven over for ting, vinden har flyttet rundt på. En trampolin, der er løftet og landet et andet sted, kan have fået bøjede ben, revnede svejsninger eller et flænset net, og den skal tjekkes grundigt, før børnene hopper igen. Havemøbler, parasolfødder, krukker og grill kan have ramt facaden, bilen eller naboens hegn, og selv små buler er værd at fotografere, mens tingene ligger, hvor de endte.

Indenfor: loftrum og fugtpletter

En tagsten, der kun er rykket en centimeter, kan være nok til, at regn og slud bliver presset ind under taget, når vinden står på. Derfor er det lige så vigtigt at se huset efter indefra, både lige efter stormen og igen efter de næste par dage med regn.

• Loftrummet: Lys op mod undersiden af taget, og se efter dagslys mellem tagstenene, våde pletter på undertaget, dryp fra søm og fugtig isolering langs tagfoden.
• Lofter og vægge: Kig efter nye gullige eller mørke ringe i lofterne, især i de øverste rum, under kviste og omkring ovenlysvinduer og skorsten.
• Vinduer og døre: Mærk efter vand i bunden af karmene og på gulvet foran terrassedøren, hvor piskeregn kan være presset ind under bundstykket.
• El-installationen: Har der været vand i nærheden af lampeudtag, stikkontakter eller eltavlen, så sluk for den gruppe, og få en autoriseret elinstallatør til at se på det, før du tænder igen.

Finder du vand, så tag billeder, og stil en balje eller spand under, mens du lægger håndklæder ud for at beskytte gulvet. Flyt møbler, tæpper og papkasser væk fra det våde område, og luft godt ud, så fugten ikke bliver siddende. Våd isolering og våde gipsplader tørrer sjældent ordentligt af sig selv, så nævn det tydeligt, når du anmelder skaden, fordi forsikringsselskabet kan sende et firma, der måler fugten og sætter affugtning i gang.

Dokumentér skaden før oprydningen

Gode billeder gør det langt nemmere for forsikringsselskabet at vurdere skaden, og de kan spare dig for diskussioner senere. Tag dem, før du flytter noget, så skaden kan ses, som den var.

1. Tag oversigtsbilleder, der viser hele huset, hegnet eller skuret, og derefter nærbilleder af hver enkelt skade.
2. Læg en tommestok eller en genstand, man kender størrelsen på, ved siden af revner, huller og knuste ruder.
3. Fotografér væltede træer og ting, der er blæst væk, der hvor de landede, så man kan se, hvad der ramte hvad.
4. Gem beskadigede ting, indtil selskabet har set dem eller har sagt, at du må smide dem ud. Skal noget væk med det samme, så tag billeder af det først, og find kvitteringen frem.
5. Gem alle kvitteringer for nødreparationer, fx presenning, plader, skruer og affugter.

Anmeld skaden: storm eller stormflod

Stormskader på selve huset, som tagsten, der er blæst af, og ruder, der er knust, hører som udgangspunkt under husforsikringen, mens skader på indbo inde i huset hører under indboforsikringen. Garager og skure på et fast fundament er typisk også med, mens løse ting i haven som havemøbler og krukker normalt ikke er dækket. Typisk regnes det først for storm, når vinden når mindst 17 m/s, og selskabet kan afvise en skade, hvis den mest skyldes dårlig vedligeholdelse og ikke vinden. Hvad der præcis gælder for dig, står i dine egne betingelser, så læs dem igennem, før du anmelder, og ring til selskabet, hvis du er i tvivl.

Oversvømmelse fra havet er en anden sag, fordi den normalt ikke er dækket af en almindelig forsikring. Den kan i stedet være dækket af den statslige stormflodsordning, men kun når Naturskaderådet har erklæret stormflod for den kyststrækning, hvor du bor. Det sker, når vandstanden har været så høj, at den statistisk forekommer sjældnere end hvert 20. år, det man kalder en 20-års-hændelse. Naturskaderådet forklarer selv på sin side om, hvad du skal gøre efter en stormflod, at du først skal tjekke din egen forsikring, og at du først kan anmelde, når rådet har truffet afgørelse for dit område.

	Stormskade	Stormflod
Hvad er det	Skader fra vinden, fx tagsten, ruder, væltede træer på huset	Skader fra havvand, der er presset ind over land
Hvem dækker	Dit eget forsikringsselskab efter dine betingelser	Stormflodsordningen, hvis skaden ikke er dækket af en almindelig forsikring
Krav	Typisk vind på omkring 17 m/s eller mere, og at skaden ikke skyldes manglende vedligeholdelse	Ejendommen skal være brandforsikret, og Naturskaderådet skal have erklæret stormflod i området
Sådan anmelder du	Direkte til selskabet, ofte online	I Naturskadebasen, med hjælp fra det selskab, du har brandforsikring hos
Frist	Hurtigst muligt efter skaden	Senest to måneder efter, at Naturskaderådet har erklæret stormflod i området
Ikke med	Løse ting i haven er normalt ikke dækket	Bl.a. bil, båd og trailer samt haveanlæg, ting og bygninger i haven

Anmeld skaden så hurtigt som muligt, også selvom du ikke kender det fulde omfang endnu, for efter en storm får selskaberne mange anmeldelser på én gang. Du har pligt til at begrænse skaden, så godt du kan, når det er forsvarligt, og en nødreparation behøver du som regel ikke vente med, til taksatoren har været der, men tjek din police eller spørg selskabet. Den egentlige reparation aftaler du som regel med selskabet først. Har et træ eller en tagsten ramt bilen, er det en sag for kaskoforsikringen.

Midlertidig afdækning af tag og ruder

En hurtig afdækning kan spare dig for en langt større vandskade, men kun hvis den kan laves uden fare. Et hul i taget på et parcelhus kræver typisk, at nogen arbejder fra stigen eller på tagfladen, og det bør vente til tørvejr og stille vind, eller overlades til en tagdækker, hvis taget er stejlt eller højt. Kan du nå skaden sikkert, så brug en kraftig presenning, der er stor nok til at gå et godt stykke ud over hullet til alle sider, og læg den, så den øverste kant ligger under de intakte tagsten ovenover, hvor vandet ellers vil løbe ind under.

Presenningen skal holdes fast, så vinden ikke får fat under den. Rul kanten om en lægte, og skru lægten fast i et udhæng eller en anden solid del af konstruktionen, for det holder langt bedre end løse sten, og du undgår at slå søm gennem hele tagsten. På skure, drivhuse og carporte kan du gøre det samme med en presenning og et par spændebånd, der spændes ned til fundament eller stolper. En knust rude lukkes med en krydsfinerplade eller kraftig plast, der er skruet eller tapet fast i rammen, efter at du har fjernet de løse glasskår.

Ryd op i haven uden at komme til skade

De fleste uheld efter en storm sker under oprydningen, når man har travlt og er træt. Tag robuste arbejdshandsker på, når du samler grene, glas og tagstensstumper, og brug beskyttelsesbriller, når du klipper eller saver, fordi kviste har det med at springe tilbage i ansigtet. Løft med bøjede knæ, del de store grene op i mindre stykker, og vær to om det, der er tungt.

Mindre grene kan du klare med en grensaks og en håndsav, men se på, om grenen er i spænd, før du skærer, for en gren, der ligger i bue under en anden, kan slå op, når den bliver fri. Grene, der hænger knækket oppe i kronen, skal du ikke prøve at rive ned fra en stige. Det samme gælder træer, der er væltet, står skævt med løftet rodkage eller ligger over noget andet, og den slags opgaver hører til hos en anlægsgartner eller en træplejer med det rette udstyr og forsikring. Haveaffaldet kan du som regel aflevere på genbrugspladsen, og nogle kommuner har også en ordning for afhentning af haveaffald, så se på kommunens hjemmeside, hvad der gælder hos dig.

Efter strømsvigt: fryser og køleskab

Har strømmen været væk under stormen, er fryseren og køleskabet de næste ting at se til. Har du holdt lågerne lukkede, holder de som regel kulden i et godt stykke tid, men har strømmen været væk i mange timer, skal maden vurderes, før den bruges. Mærk efter, om varerne i fryseren stadig er hårde, og om der er is i pakkerne, og brug et termometer i køleskabet, hvis du har et. Hvordan du vurderer, hvad der kan gemmes, og hvad der skal kasseres, har vi samlet i guiden om strømsvigt og køleskabet og fryseren.

Klar til den næste storm

Ifølge DMI løber stormsæsonen i Danmark fra oktober til og med februar, og nogle vintre kommer der flere storme kort efter hinanden. Brug derfor erfaringerne fra den storm, du lige har været igennem, mens du kan huske dem. Skriv en kort liste over det, der flyttede sig eller gik i stykker, og ret det, før næste varsel kommer. Vores guide til at sikre haven og huset før en storm går det hele igennem trin for trin.

• Få tagsten, rygning og inddækninger repareret ordentligt, så den midlertidige afdækning ikke bliver liggende hele vinteren.
• Sæt løse tagrender og nedløb fast igen, og ryd dem for de blade, stormen har lagt i dem.
• Skift eller afstiv hegnsstolper, der gav sig, og spænd lågens hængsler og låsebeslag.
• Find et fast sted til havemøbler, hynder og parasol, og giv dem, der skal blive ude, et overtræk, der kan spændes fast.
• Få store træer tæt på huset set efter af en træplejer, hvis de har mistet grene eller står skævere end før.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg selv gå op på taget efter en storm?

Nej, ikke så længe taget er vådt, og det stadig blæser, og på stejle eller høje tage bør arbejdet altid overlades til en tagdækker. Næsten alle skader kan ses fra jorden med en kikkert eller telefonens zoom, og en midlertidig afdækning kan vente til tørvejr, hvis du imens samler vandet op indefra.

Hvornår er det stormflod og ikke en almindelig stormskade?

Stormflod er oversvømmelse fra havet, og den statslige ordning dækker kun, når Naturskaderådet har erklæret stormflod for netop din kyststrækning. Ejendommen skal være brandforsikret, skaden må ikke være dækket af en almindelig forsikring, og du anmelder i Naturskadebasen senest to måneder efter, at rådet har erklæret stormflod i dit område.

Må jeg smide de ødelagte ting ud med det samme?

Vent, til forsikringsselskabet har set dem eller har givet lov. Skal noget fjernes af hensyn til sikkerheden eller hygiejnen, så tag tydelige billeder først, og find kvitteringerne frem, så du stadig kan dokumentere, hvad der gik tabt.

Med en rolig gennemgang fra jorden, gode billeder og en hurtig anmeldelse er du godt på vej. Tag dig tid til at rydde op med de rette handsker og briller, lad de store træer og tagarbejdet ligge hos fagfolkene, og brug de næste uger på at gøre hus og have klar, før den næste storm melder sig.