Delt børneværelse: to børn, ét rum

Når to søskende skal dele værelse, er det sjældent kun et spørgsmål om at få plads til to senge. Rummet skal kunne rumme to forskellige sengetider, to sæt legetøj, to temperamenter og måske en aldersforskel på flere år, og samtidig skal det helst føles som et sted, begge børn har lyst til at være. Det kan sagtens lade sig gøre, også på 9–10 kvadratmeter, men det kræver, at indretningen bliver tænkt igennem, så hvert barn har noget, der er deres eget. Nu hvor aftenerne bliver lange og mørke, og børnene bruger mere tid indendørs, er det et godt tidspunkt at se på, om det delte værelse fungerer, eller om det trænger til en ny plan.

Start med en plantegning

Et delt børneværelse bliver hurtigt fyldt op, og derfor er det en god idé at tegne rummet på ternet papir, før der bliver flyttet rundt på møbler eller købt nyt. Mål væggene, og tegn døren med dens slagretning, vinduet, radiatoren og stikkontakterne ind, for de bestemmer i praksis, hvor sengene kan stå. Klip derefter møblerne ud i samme målestok, så du kan flytte rundt på dem og se, hvor meget gulvplads der bliver tilbage. Det tager en halv time, men det sparer mange kræfter og et par fejlkøb.

• Fri vej til døren og vinduet fra begge senge, så ingen skal kravle over den andens seng for at komme ud.
• Plads foran skabe og skuffer til, at de kan åbnes helt. Som tommelfingerregel skal der være omkring 70–80 cm fri gulvplads foran en kommode.
• Et fælles legeareal på gulvet, gerne midt i rummet eller ved vinduet, hvor der er mest lys.
• Afstand til radiatoren, så en seng ikke står helt op ad den og bliver for varm om natten.

Tænk også over, hvad børnene laver i rummet ud over at sove. Små børn leger mest på gulvet og har brug for plads til en togbane eller en hule, mens skolebørn har brug for et sted at sidde med lektier og egne ting. Vores guide til at indrette børneværelset gennemgår zoner, sengestørrelser og sikkerhed i et værelse til ét barn, og principperne gælder også her, blot med to af det meste.

Sengene: fire måder at stille dem på

Sengene fylder mest i et børneværelse, og placeringen afgør, hvordan resten af rummet kan bruges. Der er grundlæggende fire løsninger, og hver af dem har sine fordele afhængigt af rummets form, børnenes alder og hvor tæt de har lyst til at sove på hinanden. Målene i tabellen er tommelfingerregler for almindelige senge på 90 × 200 cm og forudsætter en gang på mindst 60 cm mellem sengene, hvor de står ved siden af hinanden.

Opstilling	Plads (tommelfingerregel)	Fordele	Ulemper
To senge side om side	Rummet skal være omkring 2,4 m bredt	Ligeværdigt, let at rede og hyggeligt at snakke inden søvn	Tager meget gulvplads, og børnene ligger tæt
Senge i L-form i et hjørne	Ca. 2,1 m langs den ene væg og 3 m langs den anden	Frigør gulvplads midt i rummet, og hovedenderne kan holdes fra hinanden	Kræver et rum med to frie vægge
Senge langs hver sin væg	Rummet skal være omkring 2,6–3 m bredt	Giver mest privatliv og naturlige zoner til hvert barn	Gulvet i midten bliver en gang, hvis rummet er smalt
Køjeseng	Ca. 1 × 2,1 m gulvplads plus plads til stigen	Sparer mest plads, og mange børn elsker den	Barnet øverst skal være mindst seks år, og sengen kræver god loftshøjde

Senge med skuffer under eller en udtræksseng kan være en god løsning, hvis rummet er lille, fordi de giver opbevaring uden at tage ekstra gulvplads. En udtræksseng, hvor den ene seng gemmer sig under den anden om dagen, giver mest gulvplads af alle, men den egner sig bedst til yngre børn, som ikke har noget imod at sove lavt og tæt, og den kræver, at der bliver ryddet op på gulvet hver aften, før sengen kan trækkes frem.

Køjesengen: når den giver mening

For mange søskende er køjesengen drømmeløsningen, og den sparer også en hel sengs plads på gulvet. Den giver dog kun mening, når det ældste barn er gammelt nok til at sove øverst. Højsenge og den øverste seng i en køjeseng er ikke beregnet til børn under seks år på grund af risikoen for at falde ned, og den advarsel står i vejledningen til senge, der lever op til den europæiske standard EN 747. Er aldersforskellen sådan, at det yngste barn er under seks, og det ældste lige over, fungerer det, men to små børn bør vente med køjesengen, til begge er store nok, eller det ældste har nået alderen.

• Tjek mærkningen. Sengen bør overholde EN 747-1, som stiller krav til sengeheste, styrke og afstande, og producenten skriver det typisk i vejledningen.
• Brug den rigtige madras. Madrassen i den øverste seng må ikke være tykkere end det, producenten angiver, ellers sidder sengehesten for lavt i forhold til barnet.
• Hold afstand til væg og møbler. Vejledninger til senge efter EN 747 angiver typisk, at mellemrummet mellem den øverste sengehest og væg, skråvæg eller skab skal være under 7,5 cm eller over 23 cm, så et barn ikke kan komme i klemme.
• Hæng intet på sengen. Reb, snore, bælter og tasker på en køjeseng giver risiko for kvælning, og producenterne advarer specifikt imod det.
• Tjek loftshøjden. Barnet øverst skal kunne sidde op i sengen uden at slå hovedet, og loftslampen må ikke hænge lige over den øverste seng.

Det er også værd at tænke over, hvem der skal sove hvor. Barnet øverst har typisk mere privatliv, men det er også det barn, der skal klatre ned om natten, og den, der sover nederst, bliver måske vækket af stigen. Mange familier lader det barn, der står tidligst op, eller som oftest skal på toilettet om natten, sove nederst. Vil børnene bytte senge med tiden, så lav en fast aftale om det, for eksempel hvert halve år, så det ikke bliver en tilbagevendende diskussion. En mere detaljeret gennemgang af sengeheste, madrastykkelse og loftshøjde finder du i afsnittet om køjesenge i guiden til børneværelset, som vi linkede til ovenfor.

Én zone til hvert barn

Det vigtigste i et delt værelse er, at hvert barn har et område, der tydeligt er deres eget. Zonen samler sig naturligt omkring sengen og består af en lampe, en hylde eller et natbord til de ting, barnet holder af, og et sted på væggen til tegninger, billeder eller plakater. Det giver ro, når et barn kan lægge sin bog eller sin bamse et sted, som den anden ikke rører, og det gør det samtidig lettere at forstå, hvem der har ansvaret for at rydde op hvor.

Farver og tekstiler kan hjælpe med at markere zonerne uden at bygge noget. Et sengetæppe, en pude og en kurv i hver sin farve gør det tydeligt for selv små børn, hvad der hører til hvem, og det giver begge børn mulighed for at sætte deres præg på deres del af rummet. Lad gerne børnene vælge selv inden for et par rammer, du har sat, så rummet stadig hænger sammen som helhed. Det fælles område kan til gengæld have neutrale farver og et tæppe, der signalerer, at gulvet er til alle.

Har det ældste barn brug for at lave lektier, er det sjældent en god idé at placere skrivebordet tæt på den yngstes legeplads eller seng. Kan et skrivebord stå ved vinduet i den ældstes zone, får barnet både dagslys og en fornemmelse af at have sit eget arbejdssted, og ellers kan lektierne flytte ud i køkkenet eller stuen i perioder. Vores guide til lektiehjørnet har gode mål for bord, stol og lys til skolebørn.

Opbevaring med navn på

To børn har dobbelt så mange ting, og det er især her, et delt værelse kan blive kaotisk. Løsningen er at opdele opbevaringen helt konsekvent, så hvert barn har sine egne skuffer, kasser og hylder, og så de fælles ting som legoklodser eller udklædningstøj har deres egen plads i det fælles område. Kasser på hjul under sengen, kurve i en reol og knager i børnehøjde gør det muligt for børnene selv at rydde op, og det er afgørende, hvis oprydningen ikke skal ende hos de voksne hver aften.

Hvad	Hvor	Godt at vide
Tøj til hverdag	Egen kommode eller egne skuffer	Lad hvert barn have sin egen kommode, eller del en stor kommode med en skuffe til hver i børnehøjde
Skatte og personlige ting	Egen hylde eller kasse med låg ved sengen	Det, den anden ikke må røre, skal have en fast plads
Fælles legetøj	Lave reoler og kasser i det fælles område	Billeder eller symboler på kasserne hjælper børn, der ikke kan læse endnu
Sæsontøj og sjældent brugte ting	Øverst i skabet eller under sengen	Flyt det ud af værelset, hvis der er plads andre steder
Overtøj og tasker	Knager ved døren	En knage med navn til hvert barn

Reoler, kommoder og andre høje møbler skal fastgøres til væggen, fordi børn klatrer, og et møbel, der vælter, kan blive farligt. Det gælder især i et delt værelse, hvor der ofte står flere møbler tættere sammen end i et værelse til ét barn. Mangler der plads, så kig efter steder, der ikke bliver brugt, for eksempel over døren, under vindueskarmen eller i en niche, for den slags hjørner kan rumme overraskende meget, når de får en hylde eller et lille skab.

Privatliv og et sted at være alene

Selv børn, der elsker at dele værelse, har brug for at kunne trække sig tilbage en gang imellem, og behovet vokser med alderen. Et forhæng foran den nederste køje, et stofloft over sengen eller et gardin på en loftskinne mellem sengene kan skabe en lille hule, hvor barnet kan læse, lytte til musik eller bare være i fred. Det kræver ikke meget plads, og det kan trækkes fra om dagen, så rummet føles stort og fælles igen.

En lav, åben reol mellem de to zoner kan dele rummet uden at tage lyset fra den ene halvdel, og den giver samtidig opbevaring fra begge sider. Den skal fastgøres, enten til væggen i den ene ende eller til gulv og loft, fordi en fritstående reol midt i rummet let vælter, når et barn klatrer op ad den. Gør ikke opdelingen så tæt, at det ene barn ender uden dagslys, og sørg for, at begge børn stadig kan komme frit til døren. Flere løsninger finder du i vores guide til rumdelere, der også har et afsnit om delte børneværelser.

Forskellige sengetider

Er der flere års forskel på børnene, er forskellige sengetider ofte den største udfordring. Det yngste barn skal sove, mens det ældste stadig har brug for lys, og den rækkefølge kan godt fungere, hvis indretningen og rutinen er indrettet efter det. Den vigtigste ting er belysningen, for loftslampen kan ikke bruges, når det ene barn sover. Giv hvert barn en lampe ved sengen, gerne en klemlampe eller en væglampe med en skærm, der retter lyset ned på bogen og ikke ud i rummet.

• Putning i rækkefølge. Lad det yngste barn blive puttet først, mens det ældste læser, tegner eller leger i stuen, og lad så det ældste gå stille ind bagefter.
• Forbered aftenen. Det ældste barn kan lægge tøj og skoletaske frem, før det yngste skal sove, så der ikke skal rodes i skuffer i mørket.
• Dæmpet natlys. En lille natlampe med svagt, varmt lys gør det trygt for den, der vågner, uden at vække den anden.
• Mørklægning. Mørklægningsgardiner hjælper det barn, der skal sove tidligt om sommeren, og gør morgenerne roligere for den, der vil sove længe.
• Lyd. Et tæppe på gulvet og tekstiler på sengene dæmper lyden i rummet, så små lyde ikke vækker den anden.

Mange forældre oplever, at børn, der deler værelse, faktisk falder hurtigere til ro, når de har vænnet sig til det, fordi de føler sig trygge ved at have søskende i nærheden. Det kræver dog en indkøringsperiode, hvor snakken og fnisen efter lys ud kan trække ud. Faste rammer for, hvornår der skal være stille, og en kort snakketid, der er tilladt, før lyset slukkes, plejer at virke bedre end at forbyde det helt.

Aftaler, der holder freden

Den bedste indretning hjælper ikke, hvis der ikke er klare aftaler om, hvordan rummet bliver brugt. Sæt jer sammen med børnene og lav et par enkle regler, som begge har været med til at bestemme. Det kan handle om, at man spørger, før man låner den andens ting, at man banker på, når den anden har trukket gardinet for, og at man rydder op på sin egen side, før man går i seng. Skriv gerne reglerne ned og hæng dem op, så de kan vises frem, når der opstår uenighed.

Det er også en god idé at tale med børnene om, at aftalerne kan ændre sig, efterhånden som de bliver ældre. Et barn på fire og et på ni har helt forskellige behov, og når det ældste nærmer sig de ti til tolv år, vokser behovet for privatliv ofte så meget, at det er værd at overveje, om børnene kan få hvert sit værelse, eller om rummet skal deles mere permanent. Det behøver ikke at ske med det samme, men det er godt at have tænkt det igennem, så skiftet kan planlægges, i stedet for at det kommer efter en lang periode med konflikter.

Til sidst er det værd at huske, at et delt værelse også har mange fordele. Søskende, der deler rum, lærer at tage hensyn, forhandle og hjælpe hinanden, og mange voksne husker de lange samtaler i mørket som noget af det bedste fra barndommen. Indretningen kan ikke fjerne alle uenigheder, men den kan gøre det meget lettere for begge børn at have det godt i rummet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor gammel skal et barn være for at sove i den øverste køje?

Mindst seks år. Højsenge og den øverste seng i en køjeseng er ikke beregnet til børn under seks år på grund af risikoen for at falde ned, og den advarsel står i vejledningen til senge, der overholder EN 747.

Hvor stort skal et værelse være til to børn?

Der er ingen fast grænse, og mange søskende deler værelser på 8–10 kvadratmeter. Med en køjeseng eller senge i L-form kan selv et lille rum give plads til både søvn og leg, mens to senge side om side kræver, at rummet er omkring 2,4 meter bredt eller mere.

Hvordan undgår vi, at det ældste barn vækker det yngste?

Giv hvert barn en lampe ved sengen, læg tøj og taske frem før putningen, og lad det ældste barn være i stuen, til det yngste sover. Et tæppe på gulvet og tekstiler i rummet dæmper samtidig lyden.

Kan dreng og pige dele værelse?

Ja, det gør mange søskende, især mens de er små. Når børnene kommer tættere på puberteten, vokser behovet for privatliv, og så er det en god idé at give dem mulighed for at trække sig tilbage, enten med gardiner og forhæng eller ved at finde en løsning med hvert sit værelse.

Start med plantegningen og børnenes ønsker, og byg derfra rummet op med en zone til hver, opbevaring med navn på og lys ved hver seng. Så har to børn de bedste forudsætninger for at dele ét rum og samtidig føle, at en del af det er helt deres eget.