Lektiehjørnet: skrivebord, lys og ro til skolebørn

Midt i oktober holder de fleste skoler efterårsferie, og når ugen er omme, venter en lang periode med mørke eftermiddage frem mod jul. Mange familier opdager på det tidspunkt, at lektierne bliver lavet i sofaen, på gulvet eller ved et spisebord, hvor aftensmaden skal dækkes en halv time senere. Et lektiehjørne behøver hverken at være stort eller dyrt, men det skal passe til barnets højde, have godt lys og ligge et sted, hvor barnet faktisk har lyst til at sidde. I denne guide gennemgår vi, hvor hjørnet kan ligge, hvilke mål bord og stol skal have, hvordan du får lyset rigtigt, og hvordan du får opbevaring, skærme og søskende til at spille sammen.

Hvor skal lektiehjørnet ligge?

Det første spørgsmål er ikke, hvilket skrivebord der skal købes, men hvor barnet egentlig har lyst til at sidde. Et barn i indskolingen laver sjældent lektier alene på værelset, fordi det har brug for en voksen, der kan høre læsningen, hjælpe med et regnestykke eller bare være i nærheden. Derfor ender mange små skolebørn ved køkkenbordet, og det er helt i orden, så længe der er en fast plads, et godt lys og en kasse med det, barnet skal bruge. Når barnet kommer op på mellemtrinnet, vokser behovet for at kunne lukke døren og koncentrere sig, og så giver et rigtigt skrivebord på værelset mere mening.

Hvor hjørnet end ender, er der nogle få ting, der gør en stor forskel. Pladsen bør ligge, hvor der ikke er gennemgang hele tiden, og hvor fjernsynet ikke står og kalder fra den anden side af rummet. Et vindue i nærheden er godt, men barnet skal helst ikke sidde med ansigtet direkte mod det, fordi det skarpe lys kan blænde, når solen står lavt om eftermiddagen. Tænk også på stikkontakterne, for en lampe og en oplader skal kunne nå uden en forlængerledning hen over gulvet.

Placering	Fordele	Ulemper	Passer især til
Køkken- eller spisebordet	En voksen er tæt på, og der er god plads til at sprede bøgerne ud	Skal ryddes til hvert måltid, og bordhøjden passer til voksne	0.–3. klasse
Et hjørne i stuen	Hjælp er inden for rækkevidde, og pladsen kan være fast	Fjernsyn og søskende kan forstyrre	Indskoling og mellemtrin
Skrivebord på værelset	Ro, fast plads og plads til egne ting	Lettere at blive distraheret af skærme uden opsyn	Mellemtrin og udskoling

Har I ikke plads til et separat bord, kan en smal væghylde i bordhøjde, et lille klapbord eller et hjørne af en reol med en udtræksplade fungere i en periode. Det vigtigste er, at pladsen er barnets egen, og at tingene bliver liggende fra dag til dag.

Bord og stol, der vokser med barnet

Et almindeligt skrivebord er lavet til voksne og er typisk mellem 72 og 76 cm højt, og det er for højt til en elev i de første klasser. Når bordet sidder for højt, løfter barnet skuldrene for at skrive, og når stolen er for høj, dingler benene, så barnet glider frem på sædet eller sidder på knæ. Den europæiske standard for skolemøbler, EN 1729-1, bruges i mange skoler og knytter stol- og bordhøjde til barnets højde, og den er et godt pejlemærke derhjemme. De vigtigste mål står i tabellen herunder.

Barnets højde	Sædehøjde	Bordhøjde	Ved et voksenbord på 74 cm (tommelfingerregel)
108–121 cm	31 cm	53 cm	Stol hævet til ca. 52 cm og en fodstøtte på ca. 20 cm
119–142 cm	35 cm	59 cm	Stol hævet til ca. 50 cm og en fodstøtte på ca. 15 cm
133–159 cm	38 cm	64 cm	Stol hævet til ca. 48 cm og en fodstøtte på ca. 10 cm
146–176 cm	43 cm	71 cm	Stol hævet til ca. 46 cm og en lav fodstøtte
159–188 cm	46 cm	76 cm	Et almindeligt skrivebord passer

Den sidste kolonne er vores egen omregning og skal læses som en tommelfingerregel. Den bygger på, at afstanden mellem sæde og bordplade skal være den samme som i standarden, så barnet har bordet i albuehøjde, og at fodstøtten skal udligne det, stolen er hævet. Intervallerne overlapper, så et barn på grænsen kan bruge begge størrelser, og da de fleste børn vokser flere centimeter om året, er et bord og en stol, der kan justeres, den løsning, der holder længst.

Sådan tjekker du, at barnet sidder godt

• Fødderne står fladt på gulvet eller på en fodstøtte, og lårene er nogenlunde vandrette.
• Albuerne er i højde med bordpladen, når skuldrene hænger afslappet.
• Ryggen har støtte fra stoleryggen, og der er en håndsbredde mellem knæhaser og sædets forkant.
• Bordpladen er mindst 60 cm dyb og gerne 100–120 cm bred, så der er plads til både en åben bog, et hæfte og en lampe.

Sid gerne ved siden af barnet de første gange og kig efter, hvordan det sidder efter et kvarter, for det er her, du ser, om benene begynder at vandre op på sædet. Har I allerede et voksenskrivebord, kan du komme langt med en stol, der kan hæves, og en solid kasse eller en skammel som fodstøtte. Til et nyt bord kan du kigge efter skriveborde i en størrelse, der passer til værelset, og gerne en model, hvor højden kan ændres. Vil du læse mere om, hvordan en stol med mange håndtag indstilles, så har vi samlet det i guiden til kontorstolen og dens indstillinger, og principperne gælder også for en mindre stol.

Lyset: fra siden og uden skygger

Godt lys er måske den del af lektiehjørnet, der oftest bliver glemt, selv om det betyder meget for, hvor længe barnet orker at sidde. Om dagen er dagslyset bedst, når det kommer fra siden, så det hverken blænder eller giver genskin i papiret. Om eftermiddagen i oktober og november er det til gengæld mørkt allerede omkring spisetid, og så skal en skrivebordslampe tage over, gerne sammen med et blødere grundlys i rummet, så kontrasten mellem det oplyste bord og et mørkt værelse ikke bliver for stor.

• Placering: Lampen står på den modsatte side af skrivehånden. En højrehåndet elev har lampen til venstre, og en venstrehåndet har den til højre.
• Skærm: Vælg en lampe med en skærm, der dækker pæren, så barnet ser lyset på bordet og ikke ind i selve lyskilden.
• Arm og hoved: En lampe med arm, der kan drejes, er nem at flytte, når der skal tegnes, læses eller bygges.
• Lysfarve: En pære omkring 3.000–4.000 K giver et klart arbejdslys, mens resten af værelset gerne må have varmere lys omkring 2.700 K.
• Lysmængde: Som tommelfingerregel giver en pære på 400–800 lumen et godt arbejdslys på et skrivebord, og en dæmpbar lampe gør det let at finde det rette niveau.

Lampens ledning skal ligge, så den ikke kan blive revet ned, og det gælder også opladere og lyskæder omkring bordet. Står bordet ved vinduet, kan et tyndt gardin eller en persienne tage det skarpe lys, når solen står lavt, uden at du mister dagslyset helt.

Opbevaring af skoleting

Et lektiehjørne fungerer kun, hvis tingene kan findes, og det betyder, at alt det, barnet bruger hver dag, skal have en fast plads, som barnet selv kan nå. Hvis blyanterne ligger i en skuffe i køkkenet og hæfterne i skoletasken ude i gangen, går de første ti minutter med at lede. Tænk opbevaringen i tre zoner: det, der bruges hver dag, det, der bruges en gang imellem, og det, der skal gemmes til senere.

• Hver dag: blyanter, viskelæder, lineal og farver i et krus eller en bakke på bordet, og en krog eller kurv til skoletasken lige ved siden af.
• En gang imellem: karton, saks, lim og ekstra hæfter i en skuffe eller en kasse på en hylde i barnets højde.
• Til senere: færdige hæfter og tegninger i en mappe eller en kasse pr. skoleår, som kan stå højt eller i et skab.
• Overblik: en opslagstavle eller en lille whiteboard over bordet til skema, ugeplan og huskesedler.

Lav en kort rutine for, hvornår skoletasken pakkes, for eksempel lige efter lektierne og ikke om morgenen, hvor alle har travlt. En fast plads til madkassen og drikkedunken i køkkenet hører med, så den ikke ender med at ligge i tasken hele weekenden. Reoler og hylder over et skrivebord skal skrues fast i væggen med det beslag, der følger med, for et barn, der rækker op efter en bog, kan sagtens komme til at hænge i en hylde.

Computer, tablet og telefon

Mange skoleopgaver bliver i dag lavet på en computer eller en tablet, og det stiller lidt andre krav til lektiehjørnet end blyant og papir. Skærmens øverste kant bør sidde omkring øjenhøjde eller lidt under, og afstanden til skærmen skal være så stor, at barnet ikke sidder og kigger skævt ned i en bærbar computer, der ligger fladt på bordet. Et simpelt stativ til den bærbare computer og et separat tastatur kan gøre en stor forskel for de større børn, der skriver lange opgaver. Vores guide til ergonomi på hjemmekontoret gennemgår de samme principper for voksne, og de fleste af dem kan skaleres ned til et barn.

Skærmen er også den største kilde til forstyrrelser, og det er en god idé at aftale, hvad den må bruges til, mens lektierne laves. Mange familier lader telefonen ligge i en kurv i køkkenet, indtil lektierne er færdige, og lader computeren blive i lektiehjørnet og ikke i sengen. Sundhedsstyrelsens råd om skærmbrug lyder blandt andet på at undgå skærm op til sengetid og at holde telefon og tablet ude af soveværelset om natten, fordi skærmen kan forsinke søvnen. Har barnet sit lektiehjørne på værelset, kan en fast opladningsplads i stuen eller gangen derfor være en god løsning.

Til sidst er der netværket, for ligger værelset langt fra routeren, kan forbindelsen falde ud midt i en aflevering, og så er det værd at se på, hvordan signalet kan nå hele huset, som vi har beskrevet i guiden om wi-fi i hele huset.

Ro, rutiner og pauser

Selv det bedste lektiehjørne hjælper ikke meget, hvis der er larm og uro omkring det. Et gulvtæppe, gardiner og bløde møbler dæmper lyden i et rum med hårde overflader, og en reol med bøger kan fungere som en lav afskærmning mod resten af stuen. Nogle børn arbejder bedst i fuldstændig stilhed, mens andre har det bedre med lidt lyd i baggrunden, og det kan du kun finde ud af ved at prøve dig frem sammen med barnet.

Faste rutiner gør det lettere at komme i gang, og mange familier har gode erfaringer med et bestemt tidspunkt, for eksempel efter et mellemmåltid og en pause udenfor, så barnet ikke går direkte fra skoledagen til lektierne. Del de længere opgaver op i bidder med korte pauser, hvor barnet rejser sig, strækker sig eller henter et glas vand, for det er lettere at sidde godt i tyve minutter ad gangen end i en time i træk.

Gør pladsen til barnets eget sted med en tegning på væggen, en plante eller et billede, men hold selve bordpladen ryddet, så der er plads til at arbejde. En lille timer eller et ur på væggen kan hjælpe de mindste med at se, hvor lang tid der er tilbage, og en fast afslutning, hvor tasken pakkes og bordet ryddes, markerer, at lektierne er overstået for i dag.

Når søskende deler hjørnet

Deler to eller flere børn værelse eller lektieplads, skal der være plads til, at de kan arbejde uden at komme til at forstyrre hinanden hele tiden. Et langt bord langs en væg kan deles i to pladser med hver sin lampe, hver sin stol og en hylde eller kasse til hver, så tingene ikke blandes sammen. Er der stor aldersforskel, kan bordet være det samme, mens stolene og fodstøtterne er forskellige, så begge sidder rigtigt.

• Hver sin side: to pladser ryg mod ryg eller i hver sin ende af bordet giver mindre øjenkontakt og færre afbrydelser.
• Hver sin farve: kasser, mapper eller krus i to farver gør det tydeligt, hvad der tilhører hvem.
• Skiftende tider: laver den ene lektier ved køkkenbordet, mens den anden bruger skrivebordet, kan pladsen deles på skift.
• Hovedtelefoner: skal den ene høre en lydbog eller se en video til en opgave, bliver der mere ro for den anden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor højt skal et skrivebord til et barn være?

Bordpladen skal være i albuehøjde, når barnet sidder med fødderne fladt på gulvet og afslappede skuldre. Til et barn på 120–140 cm svarer det til omkring 59 cm, og først når barnet er omkring 160 cm, passer et almindeligt skrivebord på 72–76 cm.

Kan mit barn bruge et almindeligt skrivebord?

Ja, hvis stolen kan hæves, så albuerne kommer op i bordhøjde, og fødderne får støtte af en fodstøtte, en skammel eller en solid kasse. Det er en god løsning, indtil barnet er vokset ind i bordet.

Hvilken side skal skrivebordslampen stå på?

På den modsatte side af skrivehånden. Et højrehåndet barn skal have lampen til venstre og et venstrehåndet til højre, så hånden ikke kaster skygge på papiret.

Er det bedst at lave lektier på værelset eller i køkkenet?

Det afhænger af barnets alder og temperament. De mindste skolebørn har ofte brug for en voksen i nærheden og trives ved køkkenbordet, mens større børn med længere opgaver tit har gavn af et roligt skrivebord på værelset.

Et godt lektiehjørne bliver sjældent færdigt på én gang, så start med højden på bord og stol og en ordentlig lampe, og justér resten hen ad vejen, efterhånden som barnet vokser, og opgaverne skifter karakter. Spørg gerne barnet selv, hvad der virker, for det er trods alt barnet, der skal sidde der flere gange om ugen.