Plant frugttræer og bærbuske om efteråret

Når bladene er faldet, og haven ser ud til at gå i hi, sker der stadig meget under overfladen. Jorden er fugtig og holder på sommerens varme længe ind i november, og et træ, der kommer i jorden nu, kan nå at danne nye, fine rødder, før foråret sætter væksten i gang. Det giver et forspring, som et træ plantet i maj aldrig helt indhenter. I denne guide gennemgår vi, hvordan du vælger træ og sort, så der faktisk kommer frugt, hvordan du planter, støtter og vander rigtigt, og hvordan du får ribs, solbær og stikkelsbær godt i gang ved siden af.

Derfor er efteråret plantetid

Løvfældende træer og buske plantes helst i hvileperioden, der i Danmark løber fra omkring oktober til april. I den periode bruger planten ikke vand på blade, og al energi kan gå til rødderne. Planter du i det tidlige efterår, mens jorden stadig er lun, når træet at etablere sig, før frosten kommer, og så er det klar til at skyde, så snart dagene bliver længere. Det betyder også, at du sjældent behøver at vande ret meget, fordi efterårets regn klarer det meste af arbejdet.

Frugttræer og bærbuske sælges på tre måder, og forskellen betyder noget for, hvornår og hvordan du planter. Barrodede træer graves op i planteskolen uden jord om rødderne og findes kun, mens planterne er i hvile, til gengæld er de billigere, og udvalget af sorter er langt større. Klumptræer har en rodklump pakket i net eller sæk, mens pottetræer har vokset i potte og kan plantes det meste af året, så længe jorden ikke er frossen, og du husker at vande i tørre perioder.

Type	Hvornår	Fordele	Vær opmærksom på
Barrod	Fra løvfald til det tidlige forår, i frostfri jord	Stort sortsudvalg, lette at håndtere, rødderne kan ses og tjekkes	Rødderne må aldrig tørre ud, så plant hurtigt eller kul træet midlertidigt i jorden
Klump	Efterår og forår	Rødderne har jord med, større planter kan fås	Tunge at flytte, og nettet om klumpen skal løsnes ved plantningen
Potte	Det meste af året, når jorden ikke er frossen	Fleksibelt tidspunkt, kan stå et stykke tid før plantning	Rødder, der går i ring i potten, skal løsnes, og planter sat om sommeren kræver meget vand

Fælles for alle tre typer er, at du skal vælge en dag, hvor jorden hverken er frossen eller så våd, at den klistrer til spaden. Arbejder du i pløret jord, trykker du strukturen sammen, og så får rødderne svært ved at få luft. Kommer de barrodede træer hjem på en dag med regnvejr, kan de sagtens vente et par dage i en spand vand eller kulet ned i en rende i et ledigt bed.

Vælg træet: grundstamme, plads og sort

De fleste frugttræer er podede, hvilket betyder, at sorten, som giver frugten, er sat på en rod af en anden plante, grundstammen. Det er grundstammen, der bestemmer, hvor stort træet bliver, hvor hurtigt det begynder at bære, og hvor godt det klarer sig i tør eller mager jord. Spørg derfor altid efter grundstammen, når du køber, og vælg den efter den plads, du har, frem for efter hvor stort et træ du gerne vil have på billedet.

Til æbler er tre grundstammer særligt udbredte i danske planteskoler. M9 er meget svagtvoksende, giver små træer, der bærer tidligt, og kræver god jord, læ og en støttepæl hele livet. MM106 giver middelstore træer på omkring 70 procent af størrelsen af et træ på frøstamme og passer til de fleste parcelhushaver. A2 er kraftigere og giver det klassiske, store haveæbletræ, som du kan sidde i skyggen af. Afstandene i tabellen er tommelfingerregler, og planteskolens anbefaling for den konkrete sort går forud.

Grundstamme (æble)	Vækst	Passer til	Afstand, tommelfingerregel
M9	Meget svag, bærer tidligt	Små haver, espalier, stor krukke	Ca. 1,5–2 m
MM106	Middel	De fleste villahaver	Ca. 4–5 m
A2	Kraftig	Store haver og et træ med krone at sidde under	Ca. 5–7 m

Sorten vælger du efter smag og brug. Et tidligt æble som ‘Discovery’ skal spises fra træet i august, mens et vinteræble som ‘Ingrid Marie’ kan ligge på lager i køligt rum langt ind i vinteren. Pærer, blommer og kirsebær har hver deres temperament, og surkirsebær som ‘Stevnsbær’ er robuste og nemme, hvor søde kirsebær kræver mere sol og læ og gerne et net mod fuglene. Har du lyst til at bruge høsten i køkkenet, finder du opskrifter og råd om opbevaring i vores indlæg om æbletid, æblekage og æblemos.

Bestøvning: hvem passer sammen?

Den mest almindelige grund til, at et sundt æbletræ blomstrer flot og alligevel kun giver en håndfuld æbler, er manglende bestøvning. Æbler er selvsterile og har brug for pollen fra en anden sort, som blomstrer på samme tid, og som bier og andre insekter kan flytte pollen fra. Bor du i et villakvarter med mange æbletræer, er der en god chance for, at naboens træ klarer opgaven, men vil du være sikker, så plant to eller tre sorter, der passer sammen. Paradisæbler er gode bestøvere for spiseæbler og kan være en løsning, hvis du kun har plads til ét stort træ og et lille prydtræ.

• Æbler: Plant mindst to sorter med samme blomstringstid. ‘Discovery’, ‘James Grieve’ og ‘Rød Aroma’ bestøver hinanden godt og nævnes ofte som gode bestøvere for mange andre sorter.
• Triploide æbler: Sorter som ‘Gravensten’ og ‘Belle de Boskoop’ har dårligt pollen og kan ikke bestøve andre, så de skal have to andre sorter i nærheden, der også kan bestøve hinanden.
• Pærer: De fleste skal også have en partner med samme blomstringstid, og ‘Clara Frijs’ regnes for en god bestøver for mange andre sorter, men spørg planteskolen, hvilke pærer der passer sammen.
• Blommer: ‘Victoria’ og ‘Opal’ er begge selvbestøvende og kan derfor stå alene, selvom en anden blomme i nærheden sjældent skader udbyttet.
• Kirsebær: Surkirsebærret ‘Stevnsbær’ er selvfertilt, og blandt søde kirsebær kan sorter som ‘Stella’, ‘Lapins’ og ‘Sunburst’ stå alene.

Bestøvningen afhænger i sidste ende af insekterne, og et træ, der står i en have med blomster, buske og lidt vildt i hjørnerne, får flere besøg i blomstringstiden end et træ midt på en kortklippet plæne. Vil du gøre haven mere indbydende for bier, svirrefluer og andre bestøvere, har vi samlet idéer i guiden til en vildere have med plads til insekter, fugle og pindsvin.

Det rigtige sted og den rigtige jord

Frugttræer vil have sol, og jo mere sol frugten får i august og september, desto sødere og bedre farvet bliver den. Et sted med fuld sol det meste af dagen og lidt læ for de hårdeste vinde er ideelt, mens en lavning, hvor kold luft samler sig en klar forårsnat, kan koste blomsterne i en frostnat i maj. Bærbuske er mere tålsomme og kan klare let skygge, men også her giver solen flere og sødere bær.

Jorden skal være dyb, muldrig og godt drænet, for ingen frugttræer bryder sig om at stå med rødderne i vand om vinteren. Står der vand i plantehullet en dag efter et regnskyl, er det et tegn på, at du skal vælge et andet sted eller plante lidt højere i en bred, lav forhøjning. Har du sandet jord, kan du blande kompost eller godt omsat staldgødning i den jord, du graver op, og har du tung lerjord, hjælper det at løsne bunden og siderne af hullet godt, så rødderne ikke ender i en lerkrukke, de ikke kan komme ud af.

Plant ikke et nyt æbletræ præcis der, hvor et gammelt æbletræ lige er fældet. Jorden kan være træt af netop den plante, og det nye træ vokser ofte dårligt på stedet. Flyt et par meter, eller skift jorden i et stort område, hvis der ikke er andre muligheder. Tænk også på, hvor stort træet bliver om ti år, så det ikke kommer til at skygge for terrassen, drivhuset eller naboens have.

Plantning trin for trin

Selve plantningen tager en halv time pr. træ, hvis du har det rigtige værktøj klar: en skarp spade, en greb til at løsne bunden, en trillebør til jorden, en pæl og et træbånd. Har du købt barrodede træer, så sæt dem i en spand vand en times tid, før du planter, og klip rødder, der er knækkede eller flossede, rent af med en skarp saks. Resten af arbejdet følger en fast rækkefølge.

1. Fjern græsset i en cirkel på cirka en meter, så træet ikke skal konkurrere med plænen om vand og næring.
2. Grav hullet bredt nok til, at rødderne kan ligge udbredt uden at bøje, og cirka en spadedybde. Løsn bunden med en greb.
3. Bank pælen i først, lidt ved siden af midten og på den side, hvor vinden oftest kommer fra, hos de fleste fra vest eller sydvest. Så undgår du at spidde rødderne.
4. Sæt træet i hullet i samme dybde, som det stod i planteskolen. Podestedet, den lille knæk eller fortykkelse nederst på stammen, skal være mindst en håndsbredde over jorden.
5. Fyld jord på lidt ad gangen, ryst træet let, så jorden falder ind mellem rødderne, og træd forsigtigt til.
6. Vand grundigt, gerne med en hel spand eller to, også selvom det har regnet, så jorden lukker sig om rødderne.
7. Bind træet til pælen med et blødt træbånd i et ottetal, så stammen ikke gnaver mod pælen.

Podestedet er vigtigere, end det ser ud til. Kommer det ned under jorden, kan sorten selv sætte rødder, og så forsvinder den egenskab, du betalte for, nemlig grundstammens styrke. Et træ på svag grundstamme kan på den måde vokse sig langt større end planlagt. Pælen skal ikke være højere end cirka en tredjedel af stammen, så toppen kan bevæge sig lidt i vinden og danne en stærk stamme, og den kan som regel fjernes efter et par år. Træer på M9 er undtagelsen, for de har så svagt et rodnet, at de skal have støtte hele livet.

Det er fristende at fylde hullet med kunstgødning, men et nyplantet træ har ikke brug for det før til foråret, og for meget næring om efteråret kan gøre mere skade end gavn. Kompost blandet i den opgravede jord og et lag dækmateriale ovenpå er nok. Skal du have kompost, plantejord eller en kompostbeholder til at lave din egen, er der et udvalg nedenfor, og i vores udvalg af udstyr til havearbejdet finder du resten af det, der skal bruges i haven i den her tid.

Vanding og pleje det første år

Et træ, der er plantet i oktober eller november, har som regel vand nok gennem vinteren, men det første forår og den første sommer er kritiske, fordi rodnettet stadig er lille. Som tommelfingerregel skal et nyplantet frugttræ have en grundig vanding på 10 til 20 liter om ugen i tørre perioder fra april til august, og hellere en stor portion sjældent end lidt hver dag. Vand ved foden af træet, og lad vandet trække ned i ro, så det når ud til rødderne i stedet for at løbe hen over overfladen.

Et lag dækmateriale omkring træet holder på fugten, dæmper ukrudtet og giver ormene noget at arbejde med. Visne blade, flis, halm eller kompost kan bruges, og hvis du alligevel er i gang med at rive blade sammen, kan du læse, hvordan du bruger dem bedst, i guiden til blade i haven og kompost. Hold laget et par centimeter fra stammen, så barken ikke står fugtig, og så mus ikke får et lunt skjul lige ved siden af den bark, de gerne gnaver i.

Barrodede træer får ofte en let plantebeskæring, så kronen passer til det rodnet, der er tilbage efter opgravningen. Mange planteskoler leverer træet færdigbeskåret, og ellers er det en god idé at spørge, hvordan netop den form skal behandles, da reglerne er forskellige for buske, halvstammer og espalier. Den egentlige formbeskæring af kronen i de følgende år er et kapitel for sig, og den venter du med til senere.

Beskyt mod rådyr, harer og kaniner

Unge frugttræer har tynd, saftig bark og bløde knopper, og når vinteren gør føden knap, er de et festmåltid for vildtet. Harer og kaniner gnaver barken af nederst på stammen, og gnaver de hele vejen rundt, dør træet. Rådyr bider knopper og skudspidser af om vinteren, og bukkene kan flænse barken, når de fejer basthuden af geviret mod stammen. Mus og mosegrise kan også gå til rødderne og den nederste del af stammen, især under et tykt lag sne eller dækmateriale.

• Stammebeskytter: En spiral eller et rør af plast eller et stykke net om stammen er den billigste beskyttelse mod harer og kaniner. Som tommelfingerregel skal den gå mindst 60–80 cm op, da harer kan nå højere, når der ligger sne.
• Net om træet: Et bur af hønsenet eller trådhegn på fire pæle omkring træet beskytter også grenene. Grav nettet lidt ned i jorden, hvis der er kaniner i området.
• Hegn om haven: Er der mange rådyr, er et hegn den eneste sikre løsning, og det skal være højt, som tommelfingerregel omkring 1,8 meter, for at rådyr ikke springer over.
• Hold øje efter sne: Tjek beskyttelsen efter et snefald og en storm, og løsn spiraler og bånd, når stammen bliver tykkere, så de ikke snærer.

Ribs, solbær og stikkelsbær

Bærbuskene er havens taknemmelige begyndere, for de giver bær allerede andet eller tredje år, tåler lidt skygge og fylder mindre end et træ. De plantes på samme tid som frugttræerne, og barrodede buske skal også have rødderne i blød, før de kommer i jorden. Som tommelfingerregel skal der være cirka 1,2 til 1,5 meter mellem buskene, og lidt mere til kraftige solbærsorter, så der er luft, lys og plads til at plukke. Det er værd at have i baghovedet, for buskene ser små og spinkle ud den første vinter, men vokser sig hurtigt store.

Solbær vil gerne lidt dybere ned

Solbær adskiller sig fra de andre ved at bære bedst på unge grene, der kommer helt nede fra jorden. Derfor plantes de omkring fem centimeter dybere, end de stod før, og mange klipper alle grene ned til et par knopper over jorden lige efter plantningen. Det koster bærrene det første år, men giver en busk med mange kraftige skud fra bunden, som bærer godt i mange år. Ribs og stikkelsbær bærer derimod på ældre grene og plantes i samme dybde som før, ofte på et kort ben, så buskens grene ikke ligger ned i jorden.

Stikkelsbær og meldug

Stikkelsbær kan blive ramt af meldug, der dækker bær og skudspidser med en grålig belægning, og det er en af grundene til at give busken en åben form med luft mellem grenene. Vælg gerne en sort, der beskrives som modstandsdygtig over for meldug, og plant den et sted med god luftcirkulation frem for i et lunt, stillestående hjørne. Ribs og stikkelsbær kan også formes som stammetræer eller espalier op ad et hegn, hvilket gør dem lettere at plukke og giver et pænt, ryddeligt udtryk i en lille have.

Når bærrene modner til sommer, er fuglene lige så interesserede som dig, og især solsorterne kan tømme en ribsbusk på få dage. Et fuglenet over buskene, når bærrene begynder at få farve, er den mest effektive løsning, og det skal spændes stramt ud på en ramme eller nogle pinde, så fuglene ikke kan vikle sig ind i det. Tag nettet af igen efter høsten, så det ikke bliver en fælde for fugle, der søger føde i buskene om vinteren.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor sent på året kan jeg plante frugttræer?

Barrodede træer kan plantes hele vinteren, så længe jorden ikke er frossen eller vandmættet, og helt frem til knopperne begynder at bryde i det tidlige forår. Planter du tidligt i efteråret, når træet dog at danne flere nye rødder, før væksten starter.

Kan jeg nøjes med ét æbletræ?

Det kan gå, hvis der står andre æbletræer i nabolaget, der blomstrer samtidig, men du kan ikke være sikker. Vil du være sikker på frugt, så plant to sorter, der bestøver hinanden, eller sæt et paradisæble i nærheden.

Hvor dybt skal frugttræet plantes?

I samme dybde, som det stod i planteskolen. Du kan se den gamle jordlinje som et skift i farve nederst på stammen. Podestedet skal være over jorden, og som tommelfingerregel mindst en håndsbredde over.

Skal et nyplantet træ gødes?

Ikke om efteråret. Bland kompost i jorden ved plantningen og læg et lag dækmateriale omkring træet, og vent med eventuel gødning til foråret, hvor træet begynder at vokse og kan bruge næringen.

Et frugttræ er en af de få ting i haven, du planter for de næste tredive år, og det er værd at bruge en ekstra time på at vælge sort, grundstamme og sted. Kommer det rigtigt i jorden nu, med podestedet fri af jorden, en pæl på vindsiden og beskyttelse mod sultne dyr, har du gjort det meste af arbejdet, og resten klarer vinteren, regnen og de første forårsdage.