Kort fortalt
- Den gode skik er at hejse flaget tidligst kl. 8, eller ved solopgang, hvis solen står senere op, og have det nede senest ved solnedgang.
- Private har ingen pligt til at flage på de officielle flagdage, men mange gør det, og du må gerne flage ved egne mærkedage.
- Halv stang er tegn på sorg: flaget hejses først helt til tops og hales derefter ned, så midten af flaget sidder omtrent midt på stangen.
- Siden 1. januar 2025 er det som udgangspunkt forbudt at flage med andre landes flag, med undtagelse af blandt andet de nordiske, de tyske og de ukrainske flag.
- Vimplen må sidde oppe dag og nat, men flagsnor, trisse og en træstang skal efterses jævnligt, og flaget skal ned i hård kuling.
Flagstangen er et særligt dansk syn, og i mange haver er den lige så selvfølgelig som hækken og havelågen. Dannebrog kommer til tops til fødselsdage, sølvbryllupper og studenterfester, og vimplen vajer stille resten af året som et tegn på, at der bor nogen. Bag den enkle stang ligger der dog en række skikke og et par regler, som de fleste kun har en vag fornemmelse af. I denne guide gennemgår vi flagtider, flagdage og halv stang, de nye regler for andre landes flag, og hvordan du holder stang, snor og flag i god stand gennem vinteren.
Indhold
Flagtider: fra kl. 8 til solnedgang
Der findes ingen lov om, hvornår private må hejse Dannebrog, men der er en fast og velkendt skik, som flagvejledningerne beskriver på samme måde. Flaget hejses aldrig før kl. 8, og på dage, hvor solen står op senere end kl. 8, venter man til solopgang. Det skal være nede senest ved solnedgang, men det må gerne tages ned tidligere, hvis det passer bedre ind i dagen. Flagtiderne følger altså solen og ikke uret, og det betyder noget, fordi solen normalt går ned omkring 25 minutter senere i Esbjerg end i Åkirkeby på Bornholm.
Om vinteren bliver flagdagen kort. I slutningen af december står solen først op omkring eller lidt over halv ni i det meste af landet, og den går ned allerede mellem halv fire og fire om eftermiddagen. Skal du flage juledag, er det derfor værd at slå solopgangen op for din egen by og sætte en påmindelse om eftermiddagen, så flaget ikke bliver glemt i mørket. Flag om natten er kun velset, hvis flaget er direkte belyst af en projektør eller en lampe rettet mod det, mens gadelys eller en lille lampe i flagknoppen ikke regnes for nok.
| Situation | Skik |
|---|---|
| Almindelig flagdag | Hejs tidligst kl. 8, ned senest ved solnedgang |
| Solen står op efter kl. 8 | Hejs først ved solopgang |
| Flaget ønskes oppe efter mørkets frembrud | Kun hvis det er direkte belyst |
| Hård kuling, over 20 m/s | Tag flaget ned, eller brug et mindre stormflag |
| Ingen flagning | Vimpel eller stander, gerne dag og nat og uden belysning |
Selve hejsningen skal ske i et roligt, værdigt tempo, og flaget må ikke røre jorden. Hold det samlet under armen eller over skulderen, mens du sætter det på snoren, og slip det først, når det er sikkert fri af græsset. Hal flaget helt op til knoppen, og stram ophalersnoren, mens nedhaleren må være lidt slap, så flaget kan dreje frit med vinden. Det skåner både flag og stang, når det blæser op i løbet af dagen.
Flagdage: officielle og dine egne
Justitsministeriet fastsætter en række officielle flagdage, hvor statens myndigheder har pligt til at flage med splitflag. Listen tæller blandt andet nytårsdag, påskedag, befrielsesdagen den 5. maj, grundlovsdag, Valdemarsdag den 15. juni og juledag samt fødselsdagene i kongehuset, og du kan se hele den aktuelle liste på Justitsministeriets side om de officielle flagdage. Private, virksomheder og foreninger har ingen pligt til at flage på de dage, men mange vælger at gøre det med det almindelige stutflag, og det er en fin måde at markere dagen på.
Nogle af flagdagene har deres egne regler. Langfredag flages der på halv stang hele dagen, og den 9. april, besættelsesdagen, flages der på halv stang indtil klokken 12 og derefter på hel stang. Staten flager med det grønlandske flag på Grønlands nationaldag den 21. juni og med det færøske flag på Olai Dag den 29. juli, som er Færøernes nationale festdag. Den 5. september er flagdag for Danmarks udsendte, og den 15. oktober er kronprins Christians fødselsdag, så den næste officielle flagdag efter efterårsferien er juledag.
Ud over de officielle dage er det helt almindeligt at flage ved familiens egne begivenheder. Fødselsdage, bryllupper, barnedåb, konfirmationer, studentergilder og jubilæer er klassiske anledninger, og mange flager også, når en gæst kommer langvejs fra, eller når nogen kommer hjem efter en lang rejse. Der er ingen fast liste over, hvad der er en god nok grund, så det er op til dig, men flaget skal se ordentligt ud og følge de samme flagtider.
Tip: Skriv familiens flagdage ind i kalenderen på telefonen med en påmindelse om morgenen og en om eftermiddagen. Så kommer flaget op til tiden, og det bliver ikke glemt på stangen, når det bliver mørkt.
Halv stang og flagning ved dødsfald
Flaget på halv stang er et udtryk for sorg, og skikken har været kendt i Danmark siden 1600-tallet. Når flaget skal på halv stang, hejses det først helt til tops, hvor det bliver et par sekunder, og derefter hales det ned, til midten af flaget sidder omtrent midt på stangen. Det samme gælder, når det skal ned om aftenen, hvor det først hejses til tops igen et øjeblik, før det hales helt ned. Dannebrog bærer aldrig sørgebånd eller sort flor, for det er placeringen på stangen, der viser sorgen.
Ved et dødsfald i familien eller i nabolaget flager man normalt på halv stang på dødsdagen, og sker dødsfaldet sent på dagen eller efter solnedgang, kan der flages dagen efter. På dagen for begravelsen eller bisættelsen flages der på halv stang, indtil kisten er sænket i jorden eller rustvognen er kørt fra kirken, og derefter hejses flaget til tops for resten af dagen. Lokale traditioner kan variere, og har din egn sine egne skikke ved dødsfald, er det pænt at følge dem.
- Halv stang hele dagen: langfredag og ved dødsfald.
- Halv stang til kl. 12, derefter hel stang: den 9. april.
- Halv stang, derefter hel stang: på begravelsesdagen, når kisten er sænket, eller rustvognen er kørt.
- Aldrig på halv stang: vimplen og standeren, som altid hejses helt op eller tages ned.
Flag, vimpel og stander: udseende og størrelse
Det almindelige Dannebrog, som private bruger, hedder stutflaget og er rødt med et hvidt kors og uden split. Forholdet mellem felterne er fast: Målt i højden er de røde felter 12 dele og korset 4 dele, og i længden er felterne inderst ved stangen 12 dele og de yderste 21 dele, så hele flaget er 28 dele højt og 37 dele langt. Splitflaget med de to spidser er statens flag og bruges af kongehuset, myndighederne og enkelte institutioner med særlig tilladelse, så det hører ikke hjemme på en privat flagstang. Der må ikke stå tekst, logoer eller mærker på et dannebrogsflag, og flagets proportioner skal være de rigtige, når du køber nyt.
Flagets størrelse skal passe til stangen. Som tommelfingerregel skal standerliget, flagets kant ind mod stangen, være cirka en femtedel af højden på en fritstående stang, og et flag på en stang, der hælder ud fra en bygning, skal være forholdsmæssigt større. Vimplen er den lange, smalle røde og hvide strimmel, som sidder på stangen, når der ikke flages, og den skal være omkring halvt så lang som stangen. Standeren er en kortere og bredere udgave, der er god på høje stænger, eller hvor træer og huse står tæt på.
| Flagstang | Flag (længde × højde) | Vimpel, længde |
|---|---|---|
| 5 m | Ca. 150 × 114 cm | Ca. 2,5 m |
| 6 m | Ca. 175 × 133 cm | Ca. 3 m |
| 8 m | Ca. 225 × 170 cm | Ca. 4 m |
| 10 m | Ca. 275 × 208 cm | Ca. 5 m |
| 12 m | Ca. 325 × 245 cm | Ca. 6 m |
Målene er vejledende gennemsnit og skal tilpasses med lidt sund fornuft, for en stang i en åben have med vid udsigt kan godt bære et lidt større flag end en stang i en tæt bevokset have. Stangen selv bør rage et godt stykke op over husets tag og det meste af beplantningen, så flaget kan ses og ikke blafrer ind i grene. Der er ingen generelle regler for, hvor på grunden flagstangen skal stå, men en lokalplan eller en servitut kan have bestemmelser, og den gode skik er at holde mindst fem meter til skel og at sikre plads til, at stangen kan lægges ned.
Andre landes flag: reglerne siden 2025
I mange år var det forbudt at hejse andre landes flag uden politiets tilladelse, men i 2023 fandt Højesteret, at det gamle forbud manglede den fornødne lovhjemmel. Siden 1. januar 2025 gælder lov om flagning, som slår fast, at Dannebrog er Danmarks nationalflag, og som igen gør det forbudt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag. Forbuddet gælder ikke de finske, færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag, og efter en særskilt bekendtgørelse er det ukrainske flag også tilladt. Overtrædelser straffes med bøde.
Har du besøg fra udlandet, eller fejrer familien en begivenhed med rødder i et andet land, kan politiet i særlige tilfælde give tilladelse til at flage med et ellers forbudt flag, og politiet kan stille betingelser for tilladelsen. Søg i god tid, og vær opmærksom på, at politiets afgørelse ikke kan påklages til Rigspolitiet eller Justitsministeriet. Forbuddet gælder ikke flag på en håndholdt stang, og det er heller ikke flagning, når et flag vises frem til en demonstration eller en sportsbegivenhed. Små flag som pynt på juletræet eller fødselsdagsbordet hejses ikke på en stang og regnes almindeligvis ikke som flagning.
Vedligehold af stang, snor og flag
En flagstang er enten af træ eller glasfiber, og de to typer kræver forskellig pleje. Træstangen er den klassiske og smukkeste, men den skal males med års mellemrum, når malingen begynder at krakelere, og det gøres bedst med stangen lagt ned på et par bukke. Glasfiberstangen er nærmest vedligeholdelsesfri og skal blot vaskes af en gang imellem, så den ikke bliver grå og grøn af alger. I begge tilfælde er det knoppen, trissen og snoren, der slides mest, og en hejsning, der går i stå halvvejs oppe, fordi snoren er knækket, er en pinlig oplevelse på en festdag.
- Læg stangen ned en tør dag i foråret eller efteråret, gerne med hjælp, og hvis den er hængslet i en stangfod, så husk at sikre den, mens den bevæger sig.
- Tjek trissen i knoppen, så den drejer let, og skift den, hvis den er slidt eller revnet.
- Skift flagsnoren, hvis den er stiv, flosset eller falmet. Som tommelfingerregel holder en snor nogle år, men sol og frost slider på den.
- Slib og mal en træstang, hvor malingen skaller, og fjern alger fra en glasfiberstang med vand og en blød børste.
- Efterse foden og boltene, og skift rustne beslag, før stangen rejses igen.
Flaget selv skal også have lidt omsorg. Læg det aldrig sammen, mens det er fugtigt, for så kan det mugne og få pletter, og opbevar det tørt i en pose eller kasse, hvor mus og møl ikke kan komme til. Et flag, der er falmet, laset eller snavset, bør ikke hejses, og når det er udtjent, skal det skaffes af vejen med respekt. Skikken er, at et udtjent flag brændes, og det sker nemmest ved at lægge det sammen, pakke det i en pose og lade det gå til forbrænding via den kommunale affaldsordning. Et flag af polyester hører ikke hjemme på et privat bål, for kunststof brænder dårligt, smelter og udvikler giftig røg.
Vil du have flaget oppe en sommeraften, efter solen er gået ned, eller skal stangen bare se smuk ud i mørket, kræver det en lampe, der lyser direkte på flaget. En projektør i jorden ved foden eller på et lille spyd i bedet gør arbejdet, og en udendørslampe til fast montering skal sættes op af en autoriseret elinstallatør, mens et stikbaseret lavvoltssæt kan sættes op af dig selv. Flere idéer til belysning af sti, facade og træer finder du i guiden til lys i haven.
Flagstangen om vinteren
Vinteren er hård ved både vimpel og snor. Storme, regn og frost får vimplen til at piske mod stangen, og spidsen flosser hurtigere end om sommeren, så mange vælger at tage vimplen ned i de værste måneder eller skifte til en stander, der er kortere og slides mindre. Er der varslet storm, er det en god idé at hale vimplen ned i forvejen, og flaget hører under ingen omstændigheder hjemme på stangen, når vinden kommer over 20 meter i sekundet. Mere om at forberede haven og terrassen på en kraftig blæst kan du læse i vores guide til at stormsikre haven, terrassen og huset.
Flagsnoren trækker sig sammen i fugtigt vejr, og er den spændt helt stramt, kan den i værste fald bøje en tynd stang. Slå derfor snoren et par gange løst om stangen, så den ikke står og banker mod den i vinden, men heller ikke er spændt hårdt. Sæt eventuelt et par ekstra flagclips på snoren, mens du alligevel er i gang, så du ikke skal stå med frosne fingre og fumle med et flagstik juledag.
Står flagstangen tæt på hæk eller hegn, så hold øje med, om grene er vokset ind i vimplens bane i løbet af sommeren, for en vimpel, der hænger fast i en gren, flænses hurtigt. Det er også nu, du kan tænke over, om stangen står det rigtige sted, hvis du alligevel planlægger at plante om eller sætte nyt hegn, og i guiden til hegn og læhegn kan du læse om højder og reglerne mod naboen.
Ofte stillede spørgsmål
Må jeg flage hver dag?
Ja, der er ingen regel om, at du kun må flage på særlige dage. Mange vælger dog at holde flaget til mærkedage, så det betyder noget, når det kommer op, og bruger vimplen til hverdag. Følg flagtiderne, så flaget ikke er oppe efter solnedgang.
Må vimplen sidde oppe om natten?
Ja. Vimplen og standeren må sidde på stangen dag og nat og skal ikke være belyst. De hales ned, når flaget skal op, og de hejses aldrig på halv stang.
Må jeg hejse et splitflag?
Nej, splitflaget er statens flag og bruges af kongehuset, Folketinget, myndighederne og institutioner med særlig tilladelse. Private flager med det almindelige stutflag.
Hvad gør jeg med et gammelt, slidt flag?
Skikken er, at et udtjent flag brændes. Læg det pænt sammen, pak det i en pose, og lad det gå til forbrænding via kommunens affaldsordning, for et flag af polyester smelter og giver giftig røg på et privat bål.
En flagstang kræver ikke meget, men den belønner lidt opmærksomhed. Kender du flagtiderne, skikkene omkring halv stang og de nye regler for andre landes flag, kan du flage med god samvittighed, og et kort eftersyn af snor, trisse og vimpel før vinteren sikrer, at Dannebrog glider let til tops, når juledagen oprinder.
