Startkabler og booster: starthjælp sikkert i frost

Det sker typisk en af de første frostklare morgener i oktober eller november: Du drejer nøglen eller trykker på startknappen, og i stedet for den velkendte brummen hører du en træg klikken, eller instrumentbrættet blinker opgivende. Et fladt batteri er stadig en af de mest almindelige grunde til, at vejhjælpen rykker ud om vinteren, men det er også et af de problemer, du ofte selv kan løse på et kvarter, hvis du har det rigtige udstyr og kender rækkefølgen. Guiden forklarer, hvorfor batteriet giver op i kulden, hvordan du giver starthjælp med kabler eller booster uden at skade bilens elektronik, og hvad du skal vide om start-stop-biler og elbiler.

Derfor svigter batteriet i frost

Et almindeligt startbatteri er et blybatteri, hvor strømmen opstår ved en kemisk reaktion mellem blypladerne og syren i batteriet. Den reaktion går langsommere, jo koldere det er, så batteriet kan simpelthen ikke levere den samme strøm en frostmorgen som en mild septemberdag. Samtidig er motorolien tykkere, og starteren skal bruge mere kraft på at dreje motoren rundt, så efterspørgslen stiger, netop som udbuddet falder.

Oven i det kommer vinterens ekstra forbrug. Bagrudevarme, sædevarme, blæser og lygter trækker strøm på de korte, mørke ture, og kører du mest et par kilometer til skole og indkøb, når generatoren sjældent at lade batteriet helt op igen. Et batteri kan altså sagtens gå ind i vinteren et godt stykke fra fuldt opladet, uden at du har mærket noget, og så skal der ikke mere end en kold nat til, før det ikke rækker længere. Vi har samlet de øvrige vintertjek af dæk, væsker og udsyn i guiden Bilen klar til vinter, så her holder vi fokus på batteriet og starthjælpen.

De første advarsler er som regel tydelige, hvis du lytter efter dem. Starteren drejer langsommere end normalt, lygterne bliver svage i det øjeblik, du starter, eller bilen beder om et ekstra forsøg, før den går i gang. Ser du hvide eller grønlige belægninger på batteripolerne, er det også et tegn på, at forbindelsen ikke er, som den skal være, og det er værd at rense dem med en stålbørste, inden vinteren for alvor sætter ind.

Gode startkabler: tykkelse, længde og klemmer

Startkabler ligner hinanden på hylden, men forskellen mellem et sæt, der virker, og et, der bare bliver varmt, ligger i kobberet. Et tyndt kabel kan ikke føre den store strøm, en starter trækker, og især en dieselmotor med høj kompression har brug for kabler, der kan følge med. Vælg derfor kabler med et tværsnit på omkring 25 mm², og spring de tyndere 16 mm²-kabler over, hvis der står en dieselbil i indkørslen.

• Længde: mindst 3 meter, så du kan nå mellem to biler, der holder snude mod snude eller side om side, uden at kablerne strammer over skarpe kanter.
• Tykkelse: omkring 25 mm² til almindelige personbiler og især til diesel. Kig efter kobberets tværsnit og ikke kun kablets ydre diameter, for tyk isolering kan snyde.
• Klemmer: kraftige klemmer med fjeder og gode tænder, der sidder fast på både en batteripol og et stelpunkt, også når du skal vinkle dem ned i et trangt motorrum.
• Beskyttelse: nogle kabelsæt har indbygget overspændingsbeskyttelse eller en sikring, som skåner bilens elektronik, hvis noget går galt.
• Kulde: isolering, der forbliver blød i frost, gør kablerne meget lettere at rulle ud og lægge tilbage i tasken.

Læg kablerne et fast sted i bagagerummet sammen med et par arbejdshandsker og en lille lygte, så du ikke skal lede efter dem i mørket. En pandelampe er uvurderlig, når du skal finde stelpunktet i et motorrum en vinteraften, og vi har skrevet mere om lumen og batterier i guiden til lommelygter og pandelamper.

Starthjælp med kabler trin for trin

Rækkefølgen herunder er den, der gælder for de fleste benzin- og dieselbiler, men slå altid op i instruktionsbogen først. Mange nyere biler har særlige starthjælpspunkter i motorrummet, fordi batteriet sidder i bagagerummet eller under et sæde, og enkelte modeller må slet ikke få starthjælp på den klassiske måde. Begge biler skal have samme spænding, og i en almindelig personbil er det 12 volt.

1. Parkér og sluk. Stil bilerne tæt på hinanden uden at de rører hinanden, træk håndbremsen, og sluk tænding, lys, radio og varme i begge biler.
2. Tjek batteriet. Kig efter revner, udbulninger og syre på det flade batteri, og stop helt, hvis det er beskadiget eller kan være frosset.
3. Rødt kabel på plus. Sæt den ene røde klemme på plus (+) på det flade batteri og den anden røde klemme på plus på hjælpebilens batteri.
4. Sort kabel på minus. Sæt den ene sorte klemme på minus (−) på hjælpebilens batteri.
5. Sort kabel på stel. Sæt den sidste sorte klemme på bilens markerede stelpunkt eller et rent, umalet metalpunkt på motorblokken et stykke fra batteriet. Hvis instruktionsbogen siger minuspolen, så følg den.
6. Start hjælpebilen. Lad den gå i omkring et minut, så dens generator kan følge med.
7. Start den flade bil. Vil den ikke, så vent et minut eller to, og prøv igen i stedet for at holde starteren inde længe.
8. Tag kablerne af i omvendt rækkefølge. Først den sorte klemme på stelpunktet, så den sorte på hjælpebilen og derefter de røde, mens begge motorer kører.

Den sidste sorte klemme sættes på stel og ikke direkte på det flade batteri, fordi der kan opstå en lille gnist, når kredsløbet sluttes, og et batteri kan afgive brintgas. Lægger du gnisten et stykke væk fra batteriet, mindsker du risikoen for, at gassen antændes. Hold også kablerne fri af blæser, remme og andre dele, der begynder at bevæge sig, når motoren starter, og lad aldrig de to klemmer på samme kabel røre hinanden, mens det andet sæt sidder på et batteri.

Når bilen kører, er arbejdet kun halvt gjort. Kør en tur på mindst en halv time, gerne længere og helst ikke i tæt bykø, så generatoren når at lade batteriet op igen. Slukker du motoren efter fem minutter, står du med stor sandsynlighed i samme situation næste morgen, og har du en batterilader, er det en god idé at give batteriet en fuld opladning bagefter.

Booster: starthjælp uden en anden bil

En booster, også kaldet en jump starter, er et kraftigt batteri i en kompakt kasse med to korte kabler og klemmer. De nyeste er lithiumbaserede og ikke meget større end en tyk bog, mens de ældre og tungere modeller har et blybatteri indeni. Fordelen er indlysende, når du holder alene på en mørk parkeringsplads, eller når bilen står i en garage, hvor ingen anden bil kan komme tæt nok på.

Brugen ligner kabelstarten, men er enklere, fordi der kun er én bil. Med boosteren slukket sætter du den røde klemme på plus og den sorte på minus eller stel, som instruktionsbogen anviser, tænder boosteren og starter bilen i korte forsøg med pauser imellem. Mange boostere har beskyttelse mod forkert polaritet og kortslutning, og en lampe eller et display viser, om de er klar. Når bilen kører, slukker du boosteren og fjerner klemmerne igen i omvendt rækkefølge.

Se efter, hvilke motorer boosteren er beregnet til, for producenterne angiver typisk en grænse for benzin- og dieselmotorens slagvolumen. Et lithiumbatteri taber også kraft i frost og har det skidt med at ligge i en glohed bil om sommeren, så læs, hvilke temperaturer den må opbevares ved. Mange vælger at have den i bilen om vinteren og tage den ind et par gange i løbet af sæsonen for at lade den op, for en booster, der selv er flad, hjælper ingen. De fleste kan også oplade en telefon via USB, men det er en bonus og ikke en grund til at købe den.

Start-stop, AGM og EFB

Biler med start-stop, der slukker motoren ved rødt lys, starter mange flere gange end en bil uden, og derfor har de som regel et kraftigere batteri af typen AGM eller EFB. Et almindeligt startbatteri kan ikke holde til den belastning i længden. De kan sagtens få starthjælp efter samme principper som andre biler, men netop her er det vigtigt at bruge de starthjælpspunkter, producenten har anvist, fordi batteriet ofte er forbundet til en sensor, der holder øje med ladetilstanden.

Skal batteriet skiftes, gælder to tommelfingerregler fra batteriproducenterne: Et AGM-batteri erstattes med et nyt AGM-batteri, mens et EFB-batteri kan erstattes med enten EFB eller AGM. Mange start-stop-biler skal desuden have det nye batteri registreret i bilens energistyring med et diagnoseværktøj, ellers kan bilen lade forkert, og start-stop-funktionen kan holde op med at virke. Det er derfor et job, mange lader værkstedet klare, selv om de ellers skifter batteriet på deres ældre bil selv.

Elbiler og hybrider

Også en elbil har et lille 12-voltsbatteri, som vækker computerne, låser dørene op og sætter gang i bilen, før det store batteri kobles ind. Det kan blive fladt præcis som i en benzinbil, og så nytter det ikke, at det store batteri er fuldt. Mange elbiler kan få starthjælp til 12-voltsbatteriet fra en anden bil eller en booster via særlige punkter under motorhjelmen eller i forreste bagagerum, men fremgangsmåden er forskellig fra model til model, så instruktionsbogen er ufravigelig her.

Den anden vej er det mere enkelt, for de fleste producenter fraråder at bruge en elbil eller hybrid som hjælpebil. Nissan skriver i manualen til Leaf, at bilen ikke kan levere strøm nok til at starte en benzinmotor, og Kia skriver om sine hybrider, at det beskadiger hybridens 12-voltsbatteri at give starthjælp til en anden bil. Har du en elbil, og står naboens dieselbil flad, er en booster eller vejhjælpen altså den sikre løsning. Er det derimod elbilens store batteri, der er løbet tørt, kan startkabler slet ikke hjælpe, og så er det vejhjælp eller en tur på en lad, der venter.

Batteriladeren derhjemme

En moderne batterilader er langt mere end en strømforsyning med to klemmer. De såkaldte intelligente ladere styrer selv strømmen gennem flere faser, slår over i en vedligeholdelsesladning, når batteriet er fuldt, og kan derfor blive siddende i dagevis uden at overlade. Har du en stikkontakt i garagen eller carporten, og kører bilen mest korte ture om vinteren, er en lader den bedste forsikring mod frostmorgenens klikken. Vælg en lader, der passer til batteriets type, for mange har særskilte programmer til AGM og til almindelige blybatterier.

Følg laderens vejledning, men som regel sætter du først klemmerne på batteriet, rød på plus og sort på minus eller stel, og sætter først derefter laderen i stikkontakten. Når du er færdig, tager du stikket ud af kontakten, før klemmerne fjernes, så du ikke laver gnister ved batteriet. Lad gerne batteriet i et rum med god udluftning, og hold åben ild og cigaretter væk, fordi et batteri kan afgive brintgas, når det lades.

Vil du vide, hvordan batteriet har det, kan et billigt multimeter give et fingerpeg. Mål spændingen mellem polerne, når bilen har stået slukket i nogle timer, for lige efter kørsel eller opladning viser batteriet for høje tal. Tabellen er en tommelfingerregel for et almindeligt 12-voltsbatteri ved stuetemperatur, og i frost ligger tallene lidt anderledes, så brug den som en indikation og ikke som en endelig dom.

Spænding i hvile	Omtrentlig ladetilstand	Hvad du gør
12,6–12,7 V	Fuldt opladet	Intet, batteriet er i form.
Omkring 12,4 V	Cirka tre fjerdedele	Giv det en opladning, inden frosten kommer.
Omkring 12,2 V	Cirka halvt	Lad det op nu, og hold øje med det.
Under 12,0 V	Næsten fladt	Lad det op, og få det testet, hvis det sker igen.

Spændingen fortæller kun, hvor meget strøm der er i batteriet lige nu, og ikke hvor godt det klarer en belastning. Et gammelt batteri kan vise pæne tal og alligevel falde sammen, når starteren trækker, og det er derfor, værkstederne bruger en egentlig batteritester, der måler under belastning.

Hvornår skal batteriet skiftes?

Et startbatteri er en sliddel, og som tommelfingerregel holder de fleste nogle år, ofte omkring fire til seks, før kapaciteten er faldet så meget, at den første hårde frost bliver for meget. Mange korte ture, lange perioder hvor bilen står stille, og gentagne dybe afladninger forkorter levetiden. Har bilen skullet have starthjælp to gange på kort tid, uden at lyset har stået tændt, er det et ret sikkert tegn på, at batteriet er på vej ud, eller at generatoren ikke lader, som den skal.

• Få det testet i efteråret: en belastningstest på værkstedet tager få minutter og afslører et svagt batteri, før det lader dig i stikken.
• Køb den rigtige type: samme spænding, kapacitet (Ah), startstrøm (CCA eller EN) og teknologi som det gamle, og husk, at polerne skal sidde i samme side.
• Gem radiokoder og indstillinger: på ældre biler kan radioen bede om en kode, når strømmen har været afbrudt, og på nyere biler skal nogle funktioner kalibreres igen.
• Aflevér det gamle batteri: et bilbatteri må aldrig i skraldespanden. Aflevér det på genbrugspladsen eller hos et værksted, der tager imod bilbatterier.

Skifter du selv batteriet på en ældre bil uden start-stop, gælder den modsatte rækkefølge af starthjælpen: Minuskablet tages af først og sættes på sidst, så du ikke risikerer at kortslutte plus mod karosseriet med nøglen. Spænd batteriet godt fast i holderen, så det ikke kan rykke sig ved en opbremsning, og smør polerne tyndt med syrefri polfedt, når kablerne sidder fast. De samme kolde morgener stiller også krav til ruderne, og hvordan du får dem klare uden at ridse glasset, kan du læse i guiden til frost på bilruden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken klemme skal på først?

Det røde kabel sættes først på plus på det flade batteri og derefter på plus på hjælpebilen. Så kommer den sorte klemme på hjælpebilens minus, og til sidst sættes den sidste sorte klemme på et stelpunkt på bilen, der skal startes. Tjek altid instruktionsbogen, fordi nogle biler har særlige starthjælpspunkter.

Hvor længe skal jeg køre, efter bilen har fået starthjælp?

Kør mindst en halv time, gerne længere og helst uden for meget tomgang og bykø. Ellers når generatoren ikke at lade batteriet op, og du kan få brug for starthjælp igen næste gang. En fuld opladning med en batterilader bagefter er den bedste afslutning.

Kan jeg give starthjælp med min elbil?

Som udgangspunkt nej. De fleste producenter af elbiler og hybrider fraråder det, fordi det kan skade bilens eget 12-voltssystem. Elbilen kan til gengæld ofte selv få starthjælp til sit 12-voltsbatteri, men følg instruktionsbogen for netop din model.

Kan en booster skade bilens elektronik?

Bruger du en booster til 12 volt, som passer til motorens størrelse, og sætter du klemmerne korrekt på, er risikoen lille. Mange boostere har beskyttelse mod forkert polaritet og kortslutning. Brug de starthjælpspunkter, bilens instruktionsbog anviser, og sluk boosteren, før du fjerner klemmerne.

Et fladt batteri en frostmorgen er irriterende, men det behøver ikke at ødelægge dagen. Læg startkabler eller en opladet booster i bilen nu, giv batteriet en opladning eller en test, før de kolde nætter kommer, og lad værkstedet tage sig af start-stop-batterierne. Startkabler og andet udstyr til garagen finder du blandt vores autoværktøj.