3D-printer derhjemme: kom i gang med at printe selv

En 3D-printer var for få år siden noget, man stødte på i et makerspace eller på en ingeniøruddannelse, men i dag står der en i mange danske hjem, typisk på et bord i kontoret, i værkstedet eller på en hylde i kælderen. Den kan lave en knækket knage om, en holder til haveslangen, en lille kasse til skuffen eller en figur til børnenes legetøjshylde, og det er netop den slags små, nyttige ting, der gør den til en god hobby i de mørke måneder. I denne guide gennemgår vi, hvilken type printer der passer til hjemmet, hvad du skal kigge efter, når du vælger, hvilket filament du skal starte med, og hvordan du kommer sikkert og godt igennem dit første print.

FDM eller resin: to måder at printe på

Langt de fleste hjemmeprintere er FDM-printere, hvor en tråd af plastik, filamentet, føres fra en spole ind i en opvarmet dyse og smeltes. Dysen bevæger sig hen over printbordet og lægger plastikken ud i tynde lag, og når et lag er færdigt, flyttes dysen eller bordet en brøkdel af en millimeter, så det næste lag kan lægges ovenpå. På den måde bygges emnet op nedefra, lag på lag, og de fleste filamenter til hjemmebrug har en diameter på 1,75 mm.

En resinprinter arbejder helt anderledes. Her ligger der flydende, lysfølsom kunstharpiks i et lille kar, og en skærm eller laser under karret hærder ét lag ad gangen med UV-lys, mens emnet langsomt trækkes op af væsken. Det giver meget fine detaljer, og teknikken er populær til figurer og miniaturer. Til gengæld skal emnerne bagefter skylles i sprit og efterhærdes under UV-lys, og du arbejder med en væske, der skal håndteres med handsker og afleveres som farligt affald, når den skal kasseres.

	FDM (filament)	Resin (SLA/MSLA)
Materiale	Plastiktråd på spole	Flydende kunstharpiks i flaske
Detaljer	Gode, synlige lag	Meget fine, næsten uden synlige lag
Typisk byggevolumen	Større	Mindre
Efterbehandling	Fjern støtte, evt. slibning	Skyl i sprit, efterhærd under UV-lys
Håndtering	Enkel	Handsker, udluftning og farligt affald
Bedst til	Brugsting, reservedele, organisering	Figurer, miniaturer, små detaljerede emner

Hvad du kan bruge en 3D-printer til derhjemme

Mange små irritationsmomenter i hverdagen kan løses med et stykke plastik i den rigtige form. På nettet findes store, gratis biblioteker med færdige modeller, som andre har tegnet og testet, og når du har prøvet lidt, kan du selv tegne enkle dele i et gratis tegneprogram. Disse ting er gode at starte med:

• Reservedele: en knækket clips til en persienne, en låg-knap til gryden, en fod til en reol eller et batterilåg til fjernbetjeningen.
• Kroge og holdere: kroge til nøgler, holdere til værktøj på en hulplade, en kabelholder til skrivebordet eller et beslag til haveslangen.
• Organisering: skuffeindsatse, der passer præcis til dine skuffer, små kasser til skruer og bits, og etiketholdere til opbevaringskasser.
• Legetøj og spil: figurer, brikker til brætspil, små biler og bevægelige dyr, der printes i ét stykke.
• Reparationer og tilpasninger: afstandsstykker, adaptere mellem to slanger, en holder til en lampe eller et beskyttende hjørne til et bord.
• Julepynt og gaver: stjerner, ophæng og navneskilte, som du kan nå at lave før december.

Ting til mad og drikke bør du dog lade være med at printe, for Miljøstyrelsens risikovurdering af 3D-printere fra 2017 understreger, at de fleste printmaterialer ikke er godkendt til kontakt med fødevarer, og at printede emner derfor som udgangspunkt ikke bør bruges til mad og drikke. Undtagelsen er materialer med en overensstemmelseserklæring til netop den brug. Har du lyst til at bygge og male videre på dine figurer, finder du flere gode råd i vores guide til modelbygning som vinterhobby.

Sådan vælger du printer

Printerne til hjemmebrug er blevet langt nemmere at bruge, og mange funktioner, der før var forbeholdt dyre modeller, findes nu også på begyndermodellerne. Du kan derfor vælge ud fra, hvad du vil printe, og hvor printeren skal stå.

Byggevolumen

Byggevolumen er det største emne, printeren kan lave i ét stykke, og angives som bredde, dybde og højde i millimeter. Som tommelfingerregel dækker omkring 220 × 220 × 220 mm det meste af det, et almindeligt hjem har brug for, fra kroge og kasser til mindre figurer. Større emner kan næsten altid deles op og limes sammen.

Åben eller lukket printer

En åben printer har ramme og printbord frit tilgængelige, mens en lukket printer står i et kabinet med låge. PLA og PETG printes fint på en åben maskine, men et kabinet holder varmen mere jævn, så materialer som ABS og ASA slår sig mindre. Kabinettet holder desuden små fingre og kæledyr væk fra de varme dele og dæmper lyden lidt.

Automatisk bordnivellering og printbord

Afstanden mellem dyse og printbord i det første lag er afgørende for, om printet sidder fast. Automatisk nivellering betyder, at printeren selv måler bordet op i en række punkter og justerer for små skævheder undervejs, og det er den funktion, der sparer begyndere for flest mislykkede print. Kig også efter et aftageligt, fleksibelt stålbord med en belægning som PEI, så emnerne er lette at få af, og gerne en filamentsensor, der sætter printet på pause, hvis spolen løber tør. Skal du printe blødt TPU, er direkte fremføring (direct drive), hvor motoren sidder lige over dysen, en fordel.

Filament: PLA, PETG og TPU

Der findes et stort udvalg af filamenter, men tre materialer dækker langt det meste af, hvad et hjem skal bruge. Temperaturerne i tabellen er typiske udgangspunkter, og du skal altid følge det, der står på spolen eller i producentens anvisning, da de varierer fra mærke til mærke og endda fra farve til farve.

Materiale	Dyse, typisk	Printbord, typisk	Egenskaber	Godt til
PLA	ca. 200–215 °C	ca. 60 °C	Let at printe, slår sig ikke meget, men er skørt og bliver blødt over ca. 60 °C	Første print, figurer, pynt, organisering indendørs
PETG	ca. 230–240 °C	ca. 70–90 °C	Sejt og lidt fleksibelt, tåler fugt og varme op til ca. 80 °C, trækker let tråde	Kroge, beslag, ting til badeværelse, køkkenskab og have
TPU	ca. 230–245 °C	ca. 60–75 °C	Blødt og gummiagtigt, skal printes langsomt	Fødder, stødkanter, pakninger, beskyttelsescovers

PLA er det materiale, næsten alle begynder med, fordi det er tilgivende og ikke kræver et lukket kabinet. Det har dog sine begrænsninger, for en PLA-holder i en bil, der står i solen, eller i vindueskarmen mod syd kan blive blød og deformere sig, og materialet tåler heller ikke UV-lys udendørs i længden. PETG er næste skridt, når en del skal kunne holde til varme, fugt og lidt mekanisk belastning, men det kan sidde så godt fast på et glat PEI-bord, at mindst én printerproducent fraråder den plade til PETG eller anbefaler et tyndt lag limstift som slipmiddel. TPU kræver langsom printhastighed, ofte omkring 20 mm i sekundet, og det går nemmest på en printer med direkte fremføring.

Hold filamentet tørt

Filament optager fugt fra luften, og det gælder i særlig grad TPU og nylon, men også PETG og med tiden PLA. Fugtigt filament giver en ru overflade, flere tynde tråde mellem delene, svagere binding mellem lagene og i værste fald små bobler og knitren ved dysen, når vandet koger af.

Den enkleste løsning er en tætsluttende plastkasse med et par poser tørremiddel, eller en vakuumpose med tørremiddel til hver spole. Er en spole allerede blevet fugtig, kan den tørres i en filamenttørrer. En producent anbefaler for eksempel omkring 45 °C i seks timer til PLA, 55 °C i seks timer til PETG og 60 °C i fire til seks timer til TPU, men tjek altid anvisningen for dit eget filament. Pas på med køkkenovnen, for dens temperatur svinger ofte så meget, at især PLA kan blive blødt og klæbe sammen på spolen.

Placering og udluftning

En 3D-printer skal stå på et stabilt og plant underlag, for selv små rystelser fra et vakkelvornt bord kan ses som riller i det færdige emne. Undgå træk fra et åbent vindue eller en ventilator lige ved printeren, da kold luft kan få emnet til at slå sig. Printeren skal heller ikke stå i direkte sol eller tæt op ad gardiner, papir og andet, der kan brænde, og der skal være lidt luft rundt om den, så strømforsyning og blæsere kan komme af med varmen.

Når plastik smeltes, frigives der partikler og flygtige stoffer til luften. Miljøstyrelsens gennemgang af forskningen viser, at mængden afhænger meget af både printeren og materialet, og at ABS generelt afgiver flere af de meget små partikler end PLA. Gennemgangen peger især på lange print i små rum med dårlig udluftning som den situation, man skal være opmærksom på. Derfor hører printeren hjemme i et rum, du kan lufte ud i, og ikke i et soveværelse eller et lille lukket kammer, og det er en god vane at lufte ud efter et langt print. Resin lugter mere end de fleste filamenter, og resinprintere bør stå i et rum med god udluftning og med låget lukket under printet.

Mange giver printeren en fast plads på et solidt arbejdsbord i værkstedet eller kælderen, og har du lyst til at indrette et rigtigt hjørne til hobbyen, finder du råd om bord, lys og strøm i guiden til at indrette et værksted i garagen.

Dit første print trin for trin

En printer forstår ikke en 3D-model direkte. Modellen, som regel en STL- eller 3MF-fil, skal først gennem et program, der kaldes en slicer, og som skærer den op i lag og beregner dysens vej. Resultatet er en G-kode-fil med instruktioner til printeren, som du overfører med USB, et hukommelseskort eller over wi-fi. Sådan griber du dit første print an:

1. Saml og kalibrér printeren efter vejledningen, og kør den indbyggede kalibrering af bord og første lag, hvis printeren har en.
2. Gør printbordet rent. Fingeraftryk og fedt er en af de hyppigste grunde til, at emner slipper, så tør pladen af med sprit eller vask den med opvaskemiddel og vand, alt efter hvad producenten anbefaler.
3. Vælg en lille, enkel model, fx en testterning, en krog eller en flad brik, der printes på under en time.
4. Åbn den i sliceren og vælg din printer og PLA som materiale. Lad standardprofilen stå, og vælg en laghøjde på omkring 0,2 mm.
5. Læg emnet med den største flade side nedad, så det står stabilt og ikke behøver støttemateriale.
6. Gem G-koden og start printet. Bliv ved printeren, mens det første lag bliver lagt, for det er her, de fleste fejl viser sig.
7. Bedøm det første lag. Linjerne skal være let fladtrykte og ligge tæt uden mellemrum. Runde linjer med huller betyder, at dysen sidder for højt, og helt flade linjer med opkrøllede kanter, at den sidder for lavt.
8. Lad bordet køle af, når printet er færdigt, så slipper emnet ofte af sig selv, når du bøjer den fleksible plade.

Typiske problemer og hvad du gør ved dem

Selv erfarne brugere har mislykkede print, men de fleste fejl har nogle få, velkendte årsager. Ret kun én indstilling ad gangen, så du ved, hvad der hjalp.

Problem	Typisk årsag	Det kan du gøre
Emnet slipper bordet	Fedtet plade, dysen for højt, for koldt bord	Rens pladen, justér første lag, tjek bordtemperaturen
Hjørnerne løfter sig	Plastikken krymper, når den køler, træk i rummet	Brug en brim (ekstra kant), luk døre og vinduer, overvej kabinet
Tynde tråde mellem delene	For høj temperatur, fugtigt filament	Sænk temperaturen lidt, tør filamentet, justér tilbagetrækning
Huller eller tynde lag	Delvist tilstoppet dyse, filamentet hænger på spolen	Tjek at spolen drejer frit, rens eller skift dysen
Overhæng hænger ned	For stejle vinkler uden støtte	Vend emnet anderledes eller slå støttemateriale til

Sikkerhed: varme, børn og lange print

En 3D-printer er et elektrisk apparat med dele, der bliver meget varme, og den skal behandles derefter. Dysen arbejder ved over 200 °C, og printbordet kan nå op mod 90 °C, så rør ikke ved dem under printet og lige efter. De fleste nyere printere har en indbygget beskyttelse, der skal slukke for varmen, hvis en temperaturføler svigter, men printeren skal alligevel ikke køre, mens du er ude af huset.

• Lad ikke lange print køre uden opsyn, og start dem hellere om morgenen end lige før sengetid.
• Sørg for, at der hænger en fungerende røgalarm i rummet eller lige uden for det, og test den jævnligt.
• Hold brandbare ting som papir, pap og gardiner væk fra printeren.
• Placér printeren, så børn og kæledyr ikke kan nå dysen, bordet eller de bevægelige dele, eller vælg en lukket model.
• Lad børn printe sammen med en voksen, og lad dem først tage emnet af, når bordet er kølet af.

Resin kræver ekstra omhu. Producenters og universiteters sikkerhedsvejledninger behandler flydende resin som et stof, man ikke skal have på huden, og anbefaler nitrilhandsker og beskyttelsesbriller, når du hælder resin, tager emner ud og skyller dem. Får du resin på huden, vaskes det af med sæbe og vand og ikke med sprit. Den isopropylalkohol, emnerne skylles i, er brandfarlig og skal holdes væk fra åben ild og varmekilder. Rester af flydende resin og brugt sprit med resin i er kemikalieaffald, som aldrig må hældes i vasken eller kloakken. Aflever det som farligt affald efter din kommunes anvisning, som regel på genbrugspladsen, og læs altid resinens sikkerhedsdatablad, før du tager en ny flaske i brug. Vil du gennemgå hele hjemmets beredskab, kan du læse vores guide om brandsikkerhed med røgalarmer, slukning og flugtveje.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken 3D-printer er bedst til begyndere?

En FDM-printer, der printer med filament, med automatisk bordnivellering, et fleksibelt og aftageligt printbord og et byggevolumen på omkring 22 × 22 × 22 cm. Den kan lave det meste af det, et hjem har brug for, og PLA er nemt at printe med, uden at det kræver et lukket kabinet.

Hvad er forskellen på PLA og PETG?

PLA er lettest at printe og godt til figurer, pynt og ting indendørs, men det er skørt og bliver blødt allerede omkring 60 °C. PETG er sejere, tåler fugt og varme op til ca. 80 °C og egner sig til kroge, beslag og ting, der skal bruges i badeværelset eller udendørs, men det trækker lettere tynde tråde under printet.

Kan jeg printe ting til mad og drikke?

Som udgangspunkt nej. De fleste printmaterialer er ikke godkendt til kontakt med fødevarer, og Miljøstyrelsen vurderer, at printede emner ikke bør bruges til mad og drikke, medmindre materialet har en overensstemmelseserklæring til netop den brug.

Det første vellykkede print er en lille sejr, og efter nogle uger ser du små problemer i hjemmet som noget, printeren kan løse. Start med PLA og enkle modeller, giv printeren en fast og sikker plads, og hav tålmodighed med det første lag. Så har du en hobby, der både kan fylde vinteraftenerne og give et skab fuldt af nyttige ting, når foråret kommer.