Lommelygter og pandelamper: lumen, batteri og brug

Sidst i oktober går det hurtigt med mørket, og når vi på søndag stiller urene tilbage til vintertid, er det for mange af os mørkt både til og fra arbejde. Det er den tid på året, hvor lommelygten pludselig skal bruges hver dag: til hunden i haven, til skuret, til at finde nøglehullet og til den aften, hvor en storm tager strømmen. Samtidig er udvalget af lygter blevet stort og forvirrende, med tal for lumen, rækkevidde og vandtæthed, der ikke altid er lette at oversætte til almindelig brug. I denne guide gennemgår vi, hvad tallene betyder, hvornår en pandelampe er det bedste valg, hvilke batterier der passer til hvad, og hvor lygterne skal ligge, så de er lige ved hånden, når der er brug for dem.

Lumen, rækkevidde og brændetid: tallene på pakken

De fleste lygter af en vis kvalitet angiver deres data efter den amerikanske standard ANSI/PLATO FL1, som du kan genkende på små ikoner på emballagen. Standarden gør det muligt at sammenligne lygter fra forskellige producenter, fordi tallene er målt på samme måde. Det betyder ikke, at det højeste tal altid er det bedste, for en lygte, der er bygget til at lyse 300 meter, er sjældent den mest behagelige at gå tur med på en villavej.

• Lumen (lm) er den samlede mængde lys, lygten sender ud. Det siger noget om, hvor lyst der bliver, men ikke om lyset er samlet i en smal stråle eller spredt ud.
• Rækkevidde (m) er den afstand, hvor lyset er faldet til 0,25 lux, hvilket svarer nogenlunde til fuldmåne på en klar nat. Det er altså ikke den afstand, hvor du kan se detaljer, men der, hvor lyset lige akkurat slipper op.
• Lysstyrke i candela (cd) fortæller, hvor kraftig strålen er i midten, og hænger tæt sammen med rækkevidden.
• Brændetid (h) er tiden fra lygten tændes med friske batterier, til lyset er faldet til 10 procent af startniveauet. En lygte kan derfor sagtens have lyst svagere i en stor del af den angivne tid.
• Faldhøjde (m) viser, hvor højt lygten kan tabes ned på beton og stadig virke.

Læg især mærke til brændetiden, for den gælder som regel for et bestemt trin. Mange lygter har både et svagt, et mellemkraftigt og et meget kraftigt trin, og det højeste trin holder ofte kun i kort tid, før lygten selv skruer ned for at skåne batteri og elektronik. Står der 1.000 lumen og 10 timer på pakken, er det næsten aldrig samtidig.

Hvor mange lumen har du brug for?

Tabellen herunder er vores tommelfingerregel for almindelig brug. Tallene er ikke en norm, men et udgangspunkt, der passer til de situationer, de fleste står i en vintermåned.

Situation	Lumen (tommelfingerregel)	Stråle
Læse, finde ting i en taske, natbord	10–50	Bred
Strømsvigt i hjemmet, madlavning, trapper	50–150	Bred
Gåtur på oplyst vej, garage og skur	100–300	Bred til middel
Mørk sti, skov og have	300–600	Middel med spot
Se langt over mark, vand eller langs en lang indkørsel	600 og op	Smal spot

Mere lys er ikke altid bedre indendørs. En lygte på 1.000 lumen kastes tilbage fra lyse vægge og loftet og blænder mere, end den hjælper, når du skal finde sikringsskabet eller lave kaffe i et mørkt køkken. Det er netop derfor, lygter med flere trin er så praktiske, og hvis du kun køber én, så vælg en med et lavt trin på højst 20–50 lumen ud over det kraftige.

Spot eller flood: smal stråle eller bredt lys

Lysets form betyder lige så meget som mængden. En lygte med spot har en dyb reflektor eller en linse, der samler lyset i en smal, kraftig kegle, så du kan se langt frem, fx til et rådyr i skovbrynet eller et skilt for enden af en sti. Prisen er, at alt uden for keglen ligger i mørke, så du ser dårligt, hvor du sætter fødderne, og det kan føles som at gå gennem et rør.

En flood har en flad reflektor eller en mat linse og spreder lyset i en bred, jævn kegle, som lyser hele synsfeltet op tæt på. Den er bedst, når du arbejder på kort afstand, går på ujævnt underlag eller skal se dig omkring i et rum. Til hjemmet og beredskabskassen er en bred stråle derfor ofte mere nyttig end en smal, selvom den lyder mindre imponerende på pakken.

Mange lygter har i dag en zoomfunktion, hvor du skubber eller drejer forenden for at gå fra flood til spot, eller to dioder, der kan tændes hver for sig. Det er en god løsning, hvis lygten skal bruges til flere ting, men tjek, at mekanikken føles solid, for et løst zoomhoved er ofte det første, der går i stykker, og det er også et sted, hvor regnvand kan finde vej ind.

Pandelampen: begge hænder fri

En pandelampe er den lygte, mange ender med at bruge mest, når de først har prøvet den. Den lyser altid derhen, hvor du kigger, og du har begge hænder fri til at bære brænde ind, skifte en pære i bilen, rode i sikringsskabet eller holde snor i hunden. Den er også den bedste lygte under et strømsvigt, hvor du skal lave mad, hjælpe et barn på toilettet eller finde vej på en trappe med noget i hænderne.

Når du vælger, er vægten og pasformen vigtigere end antallet af lumen. En let lampe på under 100 gram mærkes næsten ikke, mens en tung model med batteriet foran trækker i panden og vipper ned, når du bøjer dig. De kraftigere modeller har ofte batteriet bag på hovedet, så vægten fordeles, og nogle har et ekstra bånd over issen, der holder lampen på plads. Lampehovedet skal kunne vippes nedad, for det meste af tiden skal lyset ramme jorden eller hænderne og ikke det, der er langt væk.

Rødt lys og hensyn til andre

Mange pandelamper har et rødt lys ved siden af det hvide. Øjet tilpasser sig langsomt mørket, og et kraftigt hvidt lys sætter det tilbage, mens rødt lys påvirker mørkesynet langt mindre. Det røde lys er derfor godt, når du skal kigge på et kort, se til børn, der sover, eller sidde ved et bål uden at blænde de andre. Husk også at vende lyskeglen ned mod jorden, når du taler med nogen eller møder cyklister, for en pandelampe lyser lige ind i øjnene på den, du kigger på.

Bruger du pandelampen til løb, gælder der lidt andre ting om lysstyrke, pasform og rødt baglys, som vi har samlet i guiden om løb i mørket med refleks og lys. Til den daglige tur med hunden og arbejdet i haven er en enkel model med et lavt og et mellemkraftigt trin nok.

Batterier eller genopladelig?

Den største forskel på lygter i dag er strømforsyningen. De fleste nye lygter har et indbygget genopladeligt batteri, som lades med et USB-C-kabel, mens klassiske lygter bruger almindelige AA- eller AAA-batterier. Begge dele har deres plads, og mange husstande har gavn af at have én af hver slags.

Strømkilde	Fordele	Ulemper	Bedst til
Indbygget lithium-ion med USB-C	Kraftigt lys, billig i drift, lades med samme kabel som telefonen	Kan ikke skiftes ud, når den er flad, og mister ladning, hvis den ligger længe	Daglig brug, gåture, værksted
Udskifteligt genopladeligt batteri (fx 18650)	Kraftigt lys, et ekstra opladet batteri kan ligge klar	Kræver lader og opmærksomhed på cellerne	Kraftige lygter, lange ture
Alkaliske AA/AAA	Kan købes overalt, holder ladningen længe i pakken	Kan lække, når de ligger længe i lygten, og yder dårligt i kulde	Reservelygten og børnelygter
Genopladelige NiMH AA/AAA	Billige i drift, passer i almindelige lygter	Lidt lavere spænding, skal lades jævnligt	Lygter i daglig brug
Lithium-AA (engangs)	Lette, holder ladningen i mange år og klarer kulde godt	Dyrere, kan ikke genoplades	Beredskabskassen, bilen, sommerhuset

Til beredskab er en genopladelig lygte kun nyttig, hvis den rent faktisk er ladet, når strømmen går. En lygte, der har ligget i en skuffe siden sidste vinter, er ofte halvt afladet, og har du kun genopladelige lygter, er en opladet powerbank derfor en del af løsningen. Hvad der er værd at vide om kapacitet og opladning, har vi skrevet om i guiden til powerbank og opladere.

Alkaliske batterier, der bliver siddende i en lygte, som ikke bruges, kan begynde at lække og ætse kontakterne, så lygten er ødelagt, når du skal bruge den. Opbevar derfor reservelygten med batterierne liggende ved siden af i deres pakning, eller vend det yderste batteri om, så det ikke har kontakt. Brugte batterier må ikke smides i skraldespanden, men skal i batteriindsamlingen, som de fleste supermarkeder og genbrugspladser har.

Regn, kulde og IP-klasser

En dansk vinteraften byder sjældent på tørvejr, så en lygte, der skal bruges udenfor, skal kunne klare regn. Vandtætheden angives med en IP-klasse, hvor det sidste ciffer handler om vand, og et X betyder, at lygten ikke er testet for støv. Det er de samme klasser, der bruges for lamper og elektronik, men for lygter er det især tre trin, der er relevante.

• IPX4: tåler vandstænk fra alle retninger og dermed regn og slud. Det er nok til gåture, haven og bilen.
• IPX7: tåler at blive nedsænket kortvarigt, og testen foregår typisk ned til en meter i en halv time. Den overlever at blive tabt i en vandpyt eller et vandløb.
• IPX8: tåler at være under vand længere eller dybere end IPX7, efter betingelser som producenten selv oplyser. Det er relevant for lygter, der bruges ved og på vandet.

Kulde er en anden fjende. Både alkaliske batterier og lithium-ion-batterier giver mindre strøm, når de bliver kolde, så en lygte, der har ligget i bilen en frostnat, kan virke svag, selvom batteriet er fint. Bær lygten i en inderlomme, når det er rigtig koldt, og lad den varme op indendørs, før du lader den. De fleste producenter fraråder at lade lithium-ion-batterier under frysepunktet, og det er en god regel at følge.

Hvor skal lygterne ligge?

Den bedste lygte er den, du kan finde i mørke. Når strømmen går en stormfuld aften, er det ikke tidspunktet at lede efter lygten i en kasse i kælderen, og myndighedernes råd om at kunne klare sig selv i tre døgn nævner da også lommelygte og batterier blandt de ting, en husstand bør have klar. Hvordan resten af beredskabet kan se ud, med vand, mad, varme og radio, kan du læse i vores guide til hjemmeberedskab og tre døgn uden strøm.

Som tommelfingerregel bør der være en lygte i hvert af de rum, hvor du typisk befinder dig, når mørket kommer uventet. Læg den samme sted hver gang, og lær hele familien, hvor den ligger, så ingen skal famle sig frem med telefonens lys, som tærer på et batteri, I måske får brug for til at ringe eller følge med i nyhederne.

• Køkkenet: en bred lygte eller pandelampe i en fast skuffe tæt på bordet, hvor I samles, når strømmen går.
• Soveværelset: en lille lygte i natbordsskuffen, så du kan komme sikkert ud af huset om natten.
• Entréen: en lygte ved knagerækken til gåturen med hunden, skuret og skraldespanden.
• Ved el-tavlen: en lille lygte, eventuelt med magnet, så du kan se, hvilken gruppe der er slået fra.
• Bilen: en lygte på lithium-AA i handskerummet til punkteringer, hjulskift og motorrummet.
• Beredskabskassen: en lygte og en pandelampe på almindelige batterier og en uåbnet pakke ekstra.

Batteridrevne lanterner og lygter med en lampeskærm, der lyser til alle sider, er et godt supplement, når strømmen er væk i flere timer. De kan stå midt på bordet og oplyse et helt køkken, og de er langt sikrere end mange stearinlys, især hvis der er børn eller dyr i huset, der kan vælte dem.

Lommelygter og pandelamper i forskellige størrelser finder du blandt vores udstyr til camping og friluftsliv, hvor de står sammen med lanterner, soveposer og andet, der også gør gavn i beredskabskassen.

Lygter til børn

Børn elsker lygter, og en lygte, der er deres egen, kan gøre mørket langt mindre skræmmende, både på vejen hjem fra fritidsaktiviteter og i soveværelset om natten. Vælg en robust lygte med en blød, bred stråle og et moderat antal lumen, for et barn lyser ofte lige op i ansigtet på andre, og en meget kraftig lygte blænder ubehageligt. Kraftige lygter bør i det hele taget aldrig rettes mod nogens øjne, heller ikke for sjov.

Til de mindste skal batterirummet være lukket med en skrue eller en lås, der ikke kan åbnes med små fingre. Det gælder især lygter og legetøj med knapcellebatterier, de små runde batterier, der kan være livsfarlige, hvis et barn sluger dem. Opbevar også brugte knapceller utilgængeligt, og tag straks på skadestuen eller ring 112, hvis du har mistanke om, at et barn har slugt et batteri, for et batteri, der sætter sig fast i spiserøret, kan gøre alvorlig skade på få timer. Til skolebørn er en lille pandelampe en god gave, for den sidder fast, så hænderne er fri til cykelstyret, en bold eller en sti i skoven, og mange børn synes, det er spændende at gå en tur i mørket med deres egen lampe.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange lumen skal en lommelygte have?

Til hjemmet og strømsvigt er 50–150 lumen rigeligt, og til gåture på oplyste veje er 100–300 lumen nok. Skal du ud på mørke stier eller se langt over en mark, er 300–600 lumen eller mere rart. Vælg gerne en lygte med flere trin, så du kan skrue ned indendørs.

Hvad betyder IPX4 på en lygte?

IPX4 betyder, at lygten tåler vandstænk fra alle retninger, så den kan bruges i regn og slud. Den er ikke beregnet til at komme under vand. Skal lygten kunne tåle at blive tabt i vand, skal du vælge IPX7 eller IPX8.

Er en genopladelig lygte god nok til beredskab?

Ja, hvis den bliver ladet jævnligt, og hvis du har en opladet powerbank, der kan lade den igen. Som reserve er det dog trygt også at have en lygte på almindelige AA-batterier med en uåbnet pakke batterier ved siden af, for den virker, selvom alt andet er afladet.

Hvorfor har pandelamper rødt lys?

Rødt lys forstyrrer øjets tilvænning til mørket langt mindre end hvidt lys, og det blænder ikke dem, du er sammen med. Det er praktisk ved bålet, når du læser et kort om natten, eller når du skal se til børn, der sover.

Med en lygte de rigtige steder i huset, en pandelampe ved døren og friske batterier i beredskabskassen er de mørke måneder lettere at tage, og en strømafbrydelse bliver mere en hyggelig aften i lanternelys end en kilde til uro. Tag en lygte med, også på ture, hvor du regner med at være hjemme før mørkets frembrud, for i november kan eftermiddagen blive kortere, end du tror.