Spar på varmen: termostater, tætningslister og vaner

Når oktober for alvor sætter ind, og de første kolde nætter lægger rim på bilruderne, begynder varmemåleren at tælle hurtigere. Der findes ingen enkelt knap, der halverer varmeregningen, men en håndfuld vaner og små forbedringer kan tilsammen gøre en mærkbar forskel, og de fleste koster næsten ingenting. Du skal forstå, hvordan termostaterne virker, få radiatorerne til at arbejde ordentligt, lukke de steder, hvor varmen siver ud, og bruge gardiner og udluftning med omtanke. Guiden gennemgår det hele i den rækkefølge, du kan tage det i en almindelig weekend, og den holder sig til de råd, der virker i et helt almindeligt dansk hus eller en lejlighed med radiatorer.

Hvor varmen forsvinder

Varme bevæger sig altid fra det varme mod det kolde, og om vinteren betyder det, at din bolig hele tiden afgiver varme til omgivelserne. Det sker gennem vægge, tag, gulv og vinduer, der leder varmen ud, og gennem utætheder, hvor varm luft siver ud, og kold luft trækker ind. Hvor meget der går tabt hvert sted, afhænger af husets alder og isolering, men i de fleste ældre boliger er vinduer, døre og de små sprækker omkring dem blandt de steder, hvor du hurtigst kan gøre noget selv.

Den anden store post er dine egne vaner. Den temperatur, du vælger at holde, hvor længe vinduerne står åbne, og om radiatoren under vinduet er gemt bag et tykt gardin, betyder ofte lige så meget som de tekniske detaljer. Derfor starter guiden med termostaten, som du kan ændre på i dag, og slutter med de større forbedringer, der kræver en håndværker og en investering.

Termostaten: indstil den, og lad den arbejde

En radiatortermostat er en lille automatik, der åbner og lukker for det varme vand efter temperaturen i rummet. Er rummet koldere end det, du har indstillet, åbner ventilen, og når temperaturen er nået, lukker den igen. Det betyder, at du opnår mest ved at finde en indstilling, der passer, og så lade termostaten passe sig selv. Tallene på skalaen svarer ikke til bestemte grader, og de varierer fra model til model, men i de fleste hjem giver indstillingen 3 omkring 21 grader. Hæng et lille termometer op i rummet, og justér en halv streg ad gangen, indtil temperaturen er, som du vil have den.

Skru ikke helt op, og sluk ikke helt

Når du kommer hjem til et koldt hus, er det fristende at dreje termostaten op på 5, men rummet bliver ikke varmt hurtigere af det. Ventilen er allerede helt åben, så længe rummet er koldere end det indstillede, og den eneste forskel er, at radiatoren bliver ved med at varme, også når den behagelige temperatur er nået. Resultatet er et overophedet rum og spildt varme, fordi termostaten ofte bliver glemt på det høje trin. Det modsatte gælder også: Slukker du helt for radiatoren i et rum, du ikke bruger, trækker rummet varme fra resten af boligen gennem væggene og de åbne døre, og de andre radiatorer må arbejde hårdere. Stil i stedet termostaterne ens, og skru ned i det enkelte rum, hvis det skal være køligere, med døren lukket.

En grad gør en forskel

Den mest kendte tommelfingerregel er også den mest nyttige: Sænker du temperaturen en grad i hele boligen, sparer du omkring 5 % af varmeforbruget. Går du fra 22 til 20 grader, er det altså i omegnen af en tiendedel af varmen, og det kan de fleste vænne sig til med en ekstra trøje og et plaid i sofaen. Grænsen går ved 18 grader, for koldere rum giver kolde vægge og dermed risiko for kondens og skimmel, og så har du sparet på det forkerte sted.

Natsænkning på 2–3 grader kan også betale sig, men det afhænger af huset. Holder boligen godt på varmen, og har du vandbårne radiatorer, kan der være penge at spare ved at skrue lidt ned om natten og i de timer, hvor alle er ude. I et dårligt isoleret hus eller med gulvvarme, der er længe om at ændre temperatur, kan gevinsten forsvinde, fordi det koster meget at varme op igen. Elektroniske radiatortermostater med ugeprogram gør det let, fordi de selv skruer ned og op til faste tider, og sammenlignet med almindelige radiatortermostater ligger besparelsen med intelligente termostater normalt på 5–10 %.

Rumtemperaturer: tommelfingerregler for hvert rum

Energistyrelsen anbefaler 18–20 grader i boligen som udgangspunkt, og så er det op til dig at finde ud af, hvor du gerne vil have lidt mere eller lidt mindre. Tabellen nedenfor er vores tommelfingerregler for, hvad der fungerer i de fleste hjem. Tallene er ikke krav, men de giver et godt sted at starte, når du går rundt med termometeret og justerer termostaterne.

Rum	Tommelfingerregel	Bemærk
Stue	20–21 grader	Her sidder I stille, så et plaid gør mere end en ekstra grad
Køkken	19–20 grader	Komfur, ovn og opvaskemaskine giver selv varme
Soveværelse	18–19 grader	Hold døren lukket, og gå ikke under 18 grader
Badeværelse	21–22 grader	Lidt ekstra varme hjælper fugten med at tørre ud efter badet
Børneværelse	19–20 grader	Mindre børn leger på gulvet, hvor der er koldest
Entré og gang	18 grader	Hold døren til stuen lukket, når hoveddøren går op og i
Gæsteværelse	18 grader	Skru ned, men aldrig helt af, og hold døren lukket

Følelsen af varme handler også om træk og kolde flader. Et rum på 21 grader kan føles koldt, hvis det trækker fra vinduet, eller hvis du sidder med ryggen mod en kold ydervæg, mens et rum på 20 grader uden træk og med et tæppe på gulvet føles lunt. Derfor er det ofte klogere at fjerne trækket end at skrue op, og det er netop det, de næste afsnit handler om.

Radiatorerne: fri plads og ingen luft

En radiator varmer rummet ved at varme luften, som stiger op og cirkulerer, og derfor skal den have plads omkring sig. En sofa skubbet helt ind foran radiatoren, et langt gardin, der hænger ned over den, eller en stabel vasketøj til tørre på toppen holder varmen fanget, mens rummet bliver koldt. Termostaten kan samtidig blive snydt: Sidder den inde bag et gardin eller en møbelryg, måler den en højere temperatur end resten af rummet og lukker for tidligt, eller den måler kold luft fra vinduet og fyrer for meget. Har din radiator en føler på en tynd ledning, så sørg også for, at den ikke er dækket til.

Luft i radiatoren

En radiator, der klukker, eller som er varm forneden og kold foroven, har som regel luft i sig, og luften fylder den plads, hvor det varme vand skulle løbe. Det er en opgave, de fleste kan klare selv med en radiatornøgle fra byggemarkedet, men følg altid anvisningerne fra dit fjernvarmeselskab eller fra producenten af dit anlæg, hvis de afviger fra fremgangsmåden her.

1. Find den lille udluftningsskrue i radiatorens øverste hjørne, typisk i modsatte side af termostaten.
2. Hold en klud og en lille skål under skruen, så du ikke får vandpletter på væg og gulv.
3. Åbn skruen forsigtigt med radiatornøglen, til det begynder at hvæse, og lad luften sive ud.
4. Luk skruen, så snart der kommer vand i en jævn stråle og ikke længere luft og sprøjt.
5. Gentag ved de andre radiatorer, der klukker, og begynd gerne i stueetagen, hvis huset har flere etager.
6. Tjek bagefter trykket på anlæggets manometer, hvis du har et, og fyld efter som beskrevet i vejledningen til dit anlæg.

Har du fjernvarme, er der en anden ting, der er værd at kende: En radiator, der arbejder rigtigt, er varm foroven og kun lun eller kølig forneden, fordi vandet har afgivet sin varme, inden det løber tilbage. Er radiatoren varm hele vejen ned, løber vandet for hurtigt igennem, og fjernvarmevandet bliver ikke afkølet nok. Prøv at skrue lidt ned på termostaten, og hjælper det ikke, så få en VVS-installatør til at se på anlægget. Bliver radiatoren ved med at være kold efter udluftning, eller skal du lufte ud flere gange hver vinter, er det også et job for en fagmand.

Stop trækket med tætningslister

Træk er både varme, der forsvinder, og kold luft, der får rummet til at føles koldere, end termometeret siger. Det mest oplagte sted at lede er ved vinduer og døre, hvor tætningslisterne med årene bliver flade, hårde eller revner. Men brevsprækken i hoveddøren, lemmen til loftet, en kattelem, der ikke længere bruges, og fugerne mellem karm og mur er også klassiske steder, og en blæsende dag er det bedste tidspunkt at finde dem.

• Vinduer og terrassedøre: Selvklæbende gummilister fås i flere profiler og tykkelser. Tag et stykke af den gamle liste med i byggemarkedet, så du får den rigtige, og rens falsen grundigt, før du sætter den nye på.
• Hoveddøren: Ud over listerne i karmen trækker det ofte under døren. En børsteliste eller en dørtætning i bunden lukker sprækken over dørtrinnet.
• Brevsprækken: En indvendig klap eller en børstetætning foran sprækken er en billig og hurtig forbedring.
• Loftslem og kælderlem: Sæt lister hele vejen rundt i kanten, og isolér bagsiden af lemmen. Er lemmen slidt og skæv, kan det betale sig at skifte den til en isoleret model, der lukker tæt.
• Fuger: Revnede fuger mellem karm og mur fyldes med en elastisk fugemasse, der kan males, og en bagstopliste i sprækken først.

Er et vindue eller en dør så skæv, at listerne ikke kan lukke sprækken, skal den justeres, repareres eller udskiftes. Og pas på ikke at tætne alt for grundigt i et hus, der ikke har mekanisk ventilation, for en bolig uden nogen form for luftskifte får hurtigt for meget fugt. Friskluftventilerne i vinduerne eller væggen skal derfor have lov at være åbne, selvom de giver en smule luft.

Gardiner og gulve om aftenen

Selv et moderne vindue taber mere varme end en isoleret væg, og om natten, når det er koldest udenfor, er ruden rummets kolde flade. Rådet er derfor enkelt: Træk for om aftenen, og træk fra om dagen. Om aftenen lægger gardinet et lag stillestående luft mellem rummet og ruden, og om dagen lukker du sollys og den gratis varme ind, også på en klar vinterdag. Et tykt, foret gardin eller et rullegardin, der slutter tæt i lysningen, gør mest, men selv et almindeligt gardin hjælper på følelsen af træk. Vil du vælge nyt, kan du finde et tykt gardin eller forhæng til vinteren, og i vores guide til gardiner, længde, stof og ophæng gennemgår vi, hvordan du måler op.

Der er én vigtig undtagelse: Gardinet må ikke hænge ned foran radiatoren under vinduet. Så lukker det varmen inde mellem gardin og rude, hvor den forsvinder ud gennem glasset, og rummet bliver koldere end før. Lad gardinerne slutte lige over radiatoren eller i vindueskarmen, eller hæng dem på hver side af vinduet, så de ikke dækker. Det samme gælder brede vindueskarme, der er fyldt med potteplanter og pynt, så den varme luft ikke kan stige op langs ruden.

Gulvet er det andet sted, hvor kulden mærkes. Over en kold kælder eller en krybekælder kan et klinke- eller trægulv føles iskoldt, selvom luften i rummet er 20 grader, og så fryser man om fødderne og skruer op. Et gulvtæppe under sofabordet, en løber i gangen og et par varme hjemmesko gør her mere for komforten end en grad mere på termostaten. Når du sidder stille en hel aften, er det samtidig din egen varme, et plaid holder på.

Luft ud kort og skarpt

Det kan lyde som et paradoks at åbne vinduerne for at spare på varmen, men udluftning er nødvendig for at komme af med den fugt, som madlavning, bad, vasketøj og vores egen vejrtrækning afgiver hver dag. Fugtig luft kræver mere energi at varme op end tør luft, og fugt i vægge og vinduer giver kolde flader og i værste fald skimmel. Kunsten er at skifte luften hurtigt ud, så møbler, vægge og gulve beholder deres varme, og det klassiske råd er gennemtræk to til tre gange om dagen i højst fem minutter ad gangen.

• Skru ned for radiatorerne først. Ellers mærker termostaten den kolde luft og åbner helt for varmen, som så forsvinder lige ud ad vinduet.
• Brug gennemtræk. Åbn vinduer eller døre i hver sin ende af boligen, så luften bliver skiftet på få minutter.
• Lad ikke vinduet stå på klem. Et vindue på klem i timevis skifter kun lidt luft, men køler karm og væg, så der opstår kondens netop dér.
• Skru op igen bagefter. Det er let at glemme, og så bliver rummet koldt resten af dagen.

Hvordan du holder fugten nede resten af døgnet, med hygrometer, tøjtørring og udsugning i køkken og bad, har vi samlet i guiden om fugt i boligen om vinteren. Har du et enkelt rum, der aldrig bliver varmt nok, så se også vores råd om at bruge elektriske varmeapparater sikkert, før du sætter et ind som ekstra varme.

Når du vil længere: isolering og varmepumpe

Vanerne og de små forbedringer giver en hurtig gevinst, men de store besparelser ligger i selve huset. Rørisolering på varmerør, der løber gennem en kold kælder eller et uopvarmet skab, er nemt og billigt at gøre selv og tjener sig hurtigt hjem. Efterisolering af loftet, nye energiruder og tætning af gulvet er større opgaver, hvor en energikonsulent eller en håndværker kan regne ud, hvad der kan betale sig i netop dit hus. Har du oliefyr, gasfyr eller elvarme, er en varmepumpe værd at undersøge, og det er en udbredt myte, at den kun fungerer med gulvvarme, for den fungerer også fint i et hus med almindelige radiatorer.

Det er under alle omstændigheder en god idé at aflæse varmemåleren eller fjernvarmeappen cirka en gang om måneden, så du kan se, om dine ændringer virker, og opdage et pludseligt stort forbrug, inden årsopgørelsen kommer. Energistyrelsen har samlet sine råd om at spare på varme og vand i hjemmet, hvor du også kan se, hvad et normalt varmeforbrug er for forskellige typer huse.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad svarer 3 på radiatortermostaten til?

Det afhænger af termostatens model, men i de fleste hjem giver 3 omkring 21 grader. Tallene er kun vejledende, så brug et termometer i rummet, og justér en halv streg ad gangen, indtil du har den temperatur, du ønsker.

Kan det betale sig at slukke helt for varmen i et rum, jeg ikke bruger?

Som regel ikke. Rummet trækker varme fra resten af boligen, og bliver det koldere end 18 grader, øges risikoen for kondens og skimmel på væggene. Skru hellere ned, og hold døren lukket.

Hvor ofte skal jeg lufte ud af radiatorerne?

Kun når der er brug for det, typisk hvis en radiator klukker, er kold foroven, eller hvis anlægget har været tømt for vand. Skal du gøre det flere gange hver vinter, er der sandsynligvis noget galt med anlægget, og så bør en VVS-installatør eller dit fjernvarmeselskab se på det.

Bliver det varmt hurtigere, hvis jeg skruer termostaten helt op?

Nej. Ventilen er helt åben, så længe rummet er koldere end det indstillede, uanset om termostaten står på 3 eller 5. Skruer du helt op, varmer radiatoren bare videre, når rummet er varmt nok, og rummet bliver overophedet.

De fleste af rådene her koster mindre end en aften foran fjernsynet, og de virker hver eneste dag resten af fyringssæsonen. Start med termometeret og termostaterne, tag trækket ved vinduer og døre i næste weekend, og gør gardinerne og udluftningen til en vane, så har du allerede gjort det meste af det, der kan gøres uden en håndværker.