Skøjter: vælg, slib og kom ud på isen

Skøjteløb er en af de få vinteraktiviteter, hele familien kan dyrke sammen uden at rejse til bjergene. Skøjtehallerne har is det meste af vinterhalvåret, op mod jul kommer der i mange byer midlertidige udendørs baner på torve og pladser, mens frosne søer er den sjældne bonus i de vintre, hvor frosten bider sig fast. Hvor I end skal ud, starter det med et par skøjter, der passer, og skinner, der er slebet, og guiden her gennemgår, hvordan du vælger skøjter, hvordan de passes, og hvad du skal vide om sikkerheden på kunstis og naturis.

Kunst, hockey eller tur: skøjtetyperne

De tre almindelige skøjtetyper ligner hinanden på afstand, men skinnerne er bygget til hver sin slags løb, og det mærker man hurtigt på isen. Kunstskøjter har en lang skinne med en jævn bue og små takker forrest, som kunstskøjteløberne bruger til at sætte af med i spring. Den lange skinne giver god balance, og derfor er kunstskøjter ofte et godt valg for begyndere, både børn og voksne, så længe man lærer ikke at tippe forover på takkerne.

Hockeyskøjter har en kortere skinne, der er mere buet i begge ender, og en hård støvle, der beskytter mod pucke og stave. De er hurtige at dreje og stoppe med og er populære blandt børn, der vil spille hockey eller bare suse rundt, men den korte, buede skinne gør dem lidt mere vippende at stå på i starten. Turskøjter, som også kaldes nordiske skøjter, har lange, lige skinner, der spændes på en støvle med en binding, ligesom langrendsski. De glider langt med lidt kraft og er lavet til lange ture på søer og sjældent til de tætpakkede baner i byen.

	Kunstskøjter	Hockeyskøjter	Turskøjter
Skinne	Lang, jævnt buet, takker forrest	Kortere og buet i begge ender	Lang og lige, ofte planslebet
Støvle	Læder eller kunststof, høj ved anklen	Hård og beskyttende	Separat støvle med binding
Styrker	Stabil, god til at lære balance og kunstløb	Hurtig til at dreje, starte og stoppe	Lang glidning og ture på naturis
Bedst til	Begyndere og offentligt skøjteløb	Hockey, leg og fart på banen	Erfarne løbere på frigivet naturis

Skal du kun ud et par gange om vinteren, kan det betale sig at leje skøjter i hallen eller ved vinterbanen de første gange, så du finder ud af, hvilken type du kan lide, før du køber.

Pasform: sådan skal skøjten sidde

En skøjte skal sidde tættere end en almindelig sko, fordi foden ellers vrider sig i støvlen, og anklen må tage hele arbejdet med at holde balancen. Når du står op i den snørede skøjte, må tæerne gerne lige røre skosnuden, og når du bøjer knæene, skal de trække sig en anelse tilbage. Hælen må ikke løfte sig, når du går eller bøjer i knæene, og der må ikke være trykpunkter på anklen eller ved tæerne, som bliver værre efter fem minutter.

• Prøv dem om eftermiddagen: Fødderne er en anelse større sidst på dagen, og det er også dér, de fleste skøjter.
• Tag de rigtige sokker på: Ét par tynde eller mellemtykke sokker, ikke to par tykke uldsokker, der giver mindre plads og koldere fødder.
• Snør rigtigt: Løst over tæerne, fast over vristen og anklen, og lidt løsere i toppen, så du kan bøje anklen fremad.
• Gå en tur: Gå rundt i butikken eller hjemme med beskyttere på skinnerne, og stå med bøjede knæ et par minutter.
• Ingen vokseplads: Skøjter, der er flere numre for store, giver vaklende ankler. Er der en halv størrelse at vokse i, er det nok.

Mange oplever, at fødderne gør ondt de første gange, fordi støvlen er stiv, og fordi man spænder unødigt i fødderne. Det går som regel over, når skøjterne er blevet brugt et par gange, men trykker de det samme sted igen og igen, er støvlen for smal eller for kort. Kunstskøjter af læder og hockeyskøjter i bedre kvalitet kan ofte formes til foden af en skøjteforhandler, der varmer støvlen op.

Skøjter til børn

Børns fødder vokser hurtigt, og justerbare skøjter, der kan skrues eller skydes ud over tre til fire størrelser, kan ofte holde i flere vintre. De har som regel en støvle af plast eller kunststof med et blødt inderfor, og de er et godt valg til børn, der skal prøve at stå på skøjter nogle gange om året. Til de allermindste findes begynderskøjter med dobbelte skinner, som spændes uden på vinterstøvlerne, og de giver en god første fornemmelse af isen, selvom de ikke glider som rigtige skøjter.

Børn, der lærer at stå på skøjter, falder tit, og derfor er en hjelm en god idé, også på kunstisen. En hockeyhjelm er lavet til netop isen, men en skihjelm eller en cykelhjelm er langt bedre end ingen hjelm, og nogle baner kræver hjelm til børn, så tjek banens regler, før I tager af sted. Handsker eller luffer skal altid på, så hænderne er beskyttet mod kulden, den hårde is og andres skinner, og knæ- og albuebeskyttere gør de første fald mindre ubehagelige. Har I været på skiferie, kan I ofte bruge skihjelmen og noget af tøjet igen, og vi har samlet en tjekliste til udstyret i guiden til skiferie og udstyr.

Slibning og pleje af skinnerne

En skøjteskinne er ikke flad i bunden. Kunst- og hockeyskøjter er hulslebet, så skinnen har to skarpe kanter med en lille fordybning imellem, og det er kanterne, der bider i isen og gør det muligt at skubbe fra og dreje. Mange nye skøjter kommer med en fabriksslibning, der ikke er færdig, så det er en god idé at få dem slebet, før de bruges første gang. Derefter skal de slibes, når de begynder at skride sidelæns i svingene, eller når du kan mærke grater og hak, hvis du forsigtigt fører en negl på tværs af kanten.

Som tommelfingerregel skal skøjter, der bruges en gang om ugen, slibes et par gange i løbet af en vinter, mens hockeyspillere, der træner flere gange om ugen, får slebet langt oftere. De fleste skøjtehaller og sportsforretninger med skøjter tilbyder slibning, og turskøjter skal slibes plant af nogen, der kender til dem. Slib ikke selv med en almindelig fil eller et slibebånd, for kanterne bliver let skæve, og så bliver skøjten sværere at styre.

• Hårde beskyttere: Sæt dem på, hver gang du går uden for isen. Et par skridt på beton, fliser eller en metalrist kan ødelægge en slibning.
• Tør skinnerne af: Tør dem med en tør klud, så snart du er af isen, også over bindingen og skruerne.
• Bløde beskyttere til opbevaring: Brug frottéovertræk og ikke de hårde beskyttere, når skøjterne skal ligge, fordi de hårde holder på fugten.
• Tør støvlerne: Tag skøjterne ud af tasken derhjemme, åbn snørebåndene, og lad dem tørre ved stuetemperatur, ikke på radiatoren.

Kom i gang på isen

De første minutter på isen handler om at finde balancen. Stå med fødderne i hoftebredde, bøj knæene, så de er over tæerne, og læn overkroppen en smule frem, så vægten ligger midt på skinnen. Mange begyndere står med strakte ben og læner sig bagover, og det er den stilling, der giver de fleste fald bagover. Start med at gå med små skridt som en pingvin, og lad derefter den ene skøjte glide lidt længere, mens du skubber fra med den anden, så kommer glidningen af sig selv.

1. Fald rigtigt: Mærker du, at du er ved at falde, så bøj knæene og lad dig falde til siden ned på hoften og låret. Hold hagen ind mod brystet, og undgå at tage fra med strakte arme.
2. Rejs dig: Rul om på knæene, sæt den ene skøjte flad på isen mellem hænderne, derefter den anden, og skub dig op med hænderne på knæene.
3. Stop med plov: Bøj knæene, skub hælene ud og tæerne lidt ind, så skinnerne skraber is af og bremser dig. Det er det første stop, alle bør kunne.
4. Brug banden med måde: Hold fast i kanten de første minutter, men slip den så hurtigt som muligt, fordi balancen kommer, når du står frit.

For børn er det tit lettere at lære, hvis de har noget at skubbe foran sig. Nogle haller udlåner støttebøjler eller skøjtehjælpere til børn, mens en gammel køkkenstol er en dårlig erstatning, fordi den let vælter og ridser isen. Kort tid ad gangen er bedst, for trætte ben falder mere, og en pause med noget varmt at drikke gør det sjovere at tage en runde mere.

Skøjtehaller og vinterbaner

Den sikreste og mest stabile is finder du i en skøjtehal eller på en kunstfrossen bane, hvor isen bliver vedligeholdt og glattet med en ismaskine. Mange skøjtehaller har tider til offentligt skøjteløb i weekenderne og i skoleferierne, og flere byer stiller midlertidige udendørs skøjtebaner op på torve og pladser i vintermånederne. Åbningstider, priser og regler for leje af skøjter og hjelme er forskellige fra sted til sted, så tjek banens hjemmeside, før I tager af sted, især i juleferien og vinterferien, hvor der kan være travlt.

På en fyldt bane gælder nogle enkle regler, der gør det trygt for alle. Kør i samme retning som de andre, typisk mod uret, hold øje med de små og nybegynderne, og stop ikke midt i strømmen af løbere, hvis du skal binde snørebånd eller hjælpe et barn op. Hockeyøvelser, kædeleg og høj fart hører til i særlige tider, og tasker, mobiltelefoner og drikkedunke skal blive uden for isen. Små børn, der stadig falder meget, har det bedst i den inderste del af banen eller i et område, der er afsat til begyndere.

Naturis: regler og sikkerhed

At skøjte på en frossen sø er en stor oplevelse, men naturis er aldrig ensartet, og den kan være tyk ét sted og tynd få meter derfra. Efter ordensbekendtgørelsen kan politiet eller den myndighed, politiet har bemyndiget, typisk kommunen, forbyde færdsel på isen på offentlige søer, i havne og ved kysterne, og mange steder må man kun gå på isen, hvor der står et skilt om, at færdsel er tilladt. Kommunerne måler isen flere steder, før de frigiver en sø, og gør det typisk først, når isen er omkring 13–18 cm tyk, afhængigt af stedet og hvor mange der skal være på den.

• Skøjt kun, hvor kommunen har frigivet isen, og hold dig inden for det afmærkede område.
• Kør aldrig alene på naturis, og fortæl nogen, hvor I tager hen.
• Hold afstand til tilløb, afløb, siv, broer og bådebroer, hvor isen ofte er tyndere.
• Skøjt aldrig på havis, i fjorde, havne, åer og vandløb, hvor strømmen kan holde isen tynd.
• Undgå is, der er grå, våd eller har vand ovenpå, og stop, hvis isen knager eller giver sig.
• Hav isdolke om halsen og et reb i en rygsæk på længere ture, og bær tørt skiftetøj i en vandtæt pose.

Erfarne turløbere i Norden færdes på naturis med isdolke, kasteline og en stav til at prøve isen med, og de kører altid flere sammen. Den slags udstyr er ikke en erstatning for kommunens frigivelse, men en ekstra sikkerhed, hvis det alligevel går galt. Hvordan man hjælper en, der er faldet gennem isen, og hvad børnene skal vide om isen, gennemgår vi i guiden til vinterleg og sikker leg på isen, og skal du hellere i vandet end ud på det, har vi samlet rådene om at komme sikkert i gang med vinterbadning.

Ofte stillede spørgsmål

Skal begyndere vælge kunstskøjter eller hockeyskøjter?

Kunstskøjter er ofte lettest at lære balancen på, fordi skinnen er lang og stabil. Hockeyskøjter er hurtigere at dreje med og passer til børn, der vil spille hockey eller lege på isen. Det vigtigste er, at skøjten sidder fast om hælen og anklen.

Hvor tit skal skøjter slibes?

Nye skøjter bør slibes før første brug, og derefter når de skrider sidelæns i svingene. Som tommelfingerregel bliver det et par gange i løbet af en vinter for den, der skøjter en gang om ugen, og oftere for hockeyspillere.

Skal børn have hjelm på skøjtebanen?

Det er en god idé, især når de lærer at stå på skøjter og falder meget. En hockeyhjelm er lavet til isen, men en ski- eller cykelhjelm er langt bedre end ingen. Nogle baner kræver hjelm til børn, så tjek reglerne inden besøget.

Hvor tyk skal isen være, før man kan skøjte på en sø?

Skøjt kun, hvor kommunen har sat skilt op om, at færdsel er tilladt. Kommunerne frigiver typisk først en sø, når isen er målt til omkring 13–18 cm, og strøm, tilløb og tøvejr kan gøre isen tynd, selvom den ser tyk ud.

Med skøjter, der passer, skinner, der er slebet, og respekt for isen er skøjteløb en vinteraktivitet, der kan nydes fra børnehavealderen og hele livet. Find skøjterne frem nu, få dem slebet, og tjek, hvornår den nærmeste hal eller vinterbane åbner for sæsonen.