Skift hjul selv: donkraft, momentnøgle og sikkerhed

Sidst i oktober står mange med vinterhjulene i garagen og en tid hos dækcenteret, der først er ledig om flere uger. Med det rette værktøj og lidt omhu kan de fleste skifte hjulene selv på en time eller to, og det er en færdighed, der også er god at have, den dag et dæk punkterer på vej hjem fra arbejde. Det kræver ikke styrke, men det kræver, at du gør tingene i den rigtige rækkefølge, fordi en bil, der glider af donkraften, eller et hjul, der ikke er spændt ordentligt, er en reel fare. Guiden her gennemgår værktøjet, sikkerheden, donkraftpunkterne, selve skiftet, moment og efterspænding, dæktryk og opbevaringen af de hjul, der skal hvile til foråret.

Værktøjet

Den donkraft, der ligger i bilen, er lavet til at skifte et punkteret hjul i vejkanten, og den kan sagtens bruges hjemme. Skifter du hjul to gange om året, er en hydraulisk garagedonkraft på hjul dog en stor forbedring, fordi den løfter hurtigere, står mere stabilt og er nemmere at placere præcist. Vælg en donkraft, hvis løfteevne ligger et godt stykke over den vægt, den skal bære, og husk, at du kun løfter en del af bilen ad gangen. Værktøjet til hjulskiftet finder du blandt autoværktøj til garagen og bilen, og meget af det holder i mange år.

Donkraft	Bedst til	Godt at vide
Saksedonkraft	Nødskift i vejkanten, den der følger med bilen	Langsom og lidt vaklende, så brug den kun på fast og plant underlag
Hydraulisk garagedonkraft	Hjulskift hjemme i garagen eller på indkørslen	Kører på hjul, løfter hurtigt og står stabilt, men kræver en jævn flade
Flaskedonkraft	Højere køretøjer som varebiler og større SUV’er	Lille og stærk, men har en lille fod og en høj starthøjde

• To stopklodser eller kiler til hjulene.
• Et hjulkryds eller en topnøgle med forlænger i den størrelse, der passer til boltene.
• En momentnøgle, der dækker det moment, din bil skal spændes med.
• Adapteren til låsebolte, hvis bilen har dem. Den ligger typisk i bagagerummet eller handskerummet.
• En stålbørste, en dæktryksmåler, et par arbejdshandsker og et stykke kridt.
• Et par pallebukke eller støttebukke, hvis du skal arbejde under bilen eller lade den stå løftet.

Sikkerheden først

Den største risiko ved et hjulskift er, at bilen flytter sig, mens den står på donkraften. Stil derfor bilen på en fast og plan flade, helst beton eller asfalt, og aldrig på græs, blødt grus eller en skrånende indkørsel, hvor donkraften kan synke eller vælte. Er underlaget ikke helt fast, kan en kraftig planke eller en stålplade under donkraftens fod fordele trykket. Træk håndbremsen, sæt bilen i første gear eller i P, sluk tændingen, og læg en stopklods foran og bag det hjul, der står diagonalt over for det, du skal løfte.

En donkraft er lavet til at løfte og ikke til at bære en bil, mens nogen arbejder under den. Læg dig derfor aldrig ind under en bil, der kun står på en donkraft, heller ikke for et øjeblik, og stik ikke arme og ben ind under den, mens hjulet er af. Skal du arbejde under bilen, eller skal den stå løftet i længere tid, sætter du den ned på pallebukke, der er placeret på et bærende punkt, og som står på et fast underlag. Lad passagerer og børn gå ud af bilen, før du løfter den, og hold kæledyr og legende børn væk fra arbejdsområdet.

Find donkraftpunkterne

Bilen må kun løftes de steder, som producenten har beregnet til det, ellers kan du bule bunden, knuse et plastpanel eller beskadige bremserør og batterikassen på en elbil. Netop elbilens høje vægt og batteriet i bunden er gode grunde til at overlade hjulskiftet til et værksted, medmindre instruktionsbogen tydeligt viser, hvor og hvordan bilen må løftes. Donkraftpunkterne står i instruktionsbogen og er på de fleste biler markeret med en lille pil, et hak eller en forstærket kant på bundpanelet under dørene, typisk et stykke bag forhjulet og foran baghjulet. Saksedonkraften fra bilen er lavet til at gribe om netop den kant, mens en garagedonkraft har brug for en gummiklods eller en adapter, så den ikke trykker kanten flad.

Nogle biler har desuden centrale løftepunkter foran eller bagtil, som gør det muligt at løfte en hel side eller en hel aksel med en garagedonkraft, men brug dem kun, hvis instruktionsbogen nævner dem. Er der plastskørter under dørene, sidder punkterne ofte bag en lille klap, og har bilen været på værksted, kan mærkerne være skjult af snavs, så tag en lommelygte med og find dem, før du begynder.

Skift hjulet trin for trin

Arbejd med ét hjul ad gangen, også selvom du har to donkrafte, og gør hvert hjul helt færdigt, før du går videre til det næste. Det er langsommere, men du undgår at glemme en bolt, og bilen står aldrig løftet i flere ender på én gang.

1. Tag eventuelle navkapsler af, og løsn alle hjulboltene en halv omgang, mens hjulet står på jorden. Hjulet kan ikke dreje rundt, og du kan bruge din vægt på nøglen uden at rokke ved bilen.
2. Placér donkraften under det nærmeste donkraftpunkt, og løft, til dækket lige netop er fri af underlaget.
3. Skru boltene helt ud, og tag den øverste til sidst, så hjulet bliver hængende på navet, mens du får fat i det.
4. Løft hjulet af med lige ryg og bøjede knæ, og læg det fladt ind under bilens side.
5. Børst rust og snavs af anlægsfladen på navet og på bagsiden af det nye hjul med stålbørsten, så hjulet ligger helt plant.
6. Sæt det nye hjul på, og skru alle boltene i med hånden, så de griber rigtigt i gevindet. Mærkes der modstand, så skru boltene ud og start forfra.
7. Spænd boltene let over kryds med hjulkrydset, så hjulet sidder centreret.
8. Sænk bilen, til dækket hviler på jorden, og fjern donkraften.
9. Spænd boltene til det foreskrevne moment med momentnøglen, igen over kryds, og gå hele vejen rundt en ekstra gang for at tjekke, at nøglen klikker på hver bolt.
10. Sæt navkapslen på, og læg det gamle hjul til side, mærket med sin plads.

Over kryds betyder, at du ikke spænder boltene i rækkefølge rundt, men springer over, så du på et hjul med fem bolte spænder hver anden, og på et hjul med fire bolte spænder de to modsatte først. Det trækker hjulet jævnt ind mod navet, og det mindsker risikoen for, at fælgen sidder skævt eller bremseskiven belastes ujævnt. Skruer du med en slagnøgle eller en akkuskruemaskine, så brug den kun til at skrue boltene ind og ud og aldrig til den endelige spænding, som altid skal ske med momentnøglen. Har du brug for et overblik over boremaskiner og skruemaskiner til resten af værkstedet, så læs guiden til boremaskine eller skruemaskine.

Bolte, moment og efterspænding

Det moment, boltene skal spændes med, er fastsat af bilproducenten og står i instruktionsbogen, ofte i afsnittet om hjul og dæk eller i de tekniske data. Det varierer fra bilmærke til bilmærke og nogle gange mellem stål- og alufælge på samme bil, så slå tallet op i stedet for at gætte. Spænder du for løst, kan hjulet arbejde sig løs, og spænder du for hårdt, kan du strække boltene, beskadige gevindet eller få bremseskiven til at slå. Følg også instruktionsbogen, når det gælder smøring, for nogle producenter vil have gevindet tørt, mens andre tillader en tynd film, men konusserne og bolthullerne i fælgen skal altid være rene og tørre, fordi fedt dér ændrer, hvor hårdt boltene reelt bliver spændt ved det samme moment.

Stål- og alufælge bruger ikke altid de samme bolte. Boltenes længde og formen på det sted, hvor de møder fælgen, kan være forskellig, og en forkert bolt kan sidde fast på en måde, der ser rigtig ud, men slipper under kørsel. Har du et sæt vinterhjul på stålfælge og sommerhjul på alufælge, eller har du købt brugte hjul, så tjek med forhandleren eller instruktionsbogen, at boltene passer, og opbevar de rigtige bolte sammen med hvert sæt hjul.

Som tommelfingerregel efterspændes hjulboltene med momentnøglen efter de første 50–100 km, fordi fælgen kan sætte sig en smule mod navet, særligt hvis der har været rust eller snavs på anlægsfladerne. Gør det, når hjulene er kolde, og gå boltene igennem over kryds på samme måde som første gang. Opbevar en momentnøgle af kliktypen med fjederen sat ned på laveste indstilling, så den holder sin præcision, og tab den ikke på gulvet.

Dæktryk og dæktryksovervågning

Dæk, der har ligget et halvt år, har ofte mistet noget af trykket, så mål dem, før du kører. Det rigtige tryk står i instruktionsbogen og på et mærkat, der typisk sidder i dørkarmen i førersiden eller indvendigt i tankklappen, og det afhænger af, om bilen er let eller fuldt lastet. Mål altid, når dækkene er kolde, fordi trykket stiger, når dækkene bliver varme af kørsel, og husk, at trykket falder, når temperaturen falder, så et dæk, der var pumpet korrekt i en mild oktober, kan være for blødt i januar. Tjek også reservehjulet, hvis bilen har et.

Siden 1. november 2014 har nye personbiler i EU som udgangspunkt skullet have et system, der overvåger dæktrykket og advarer føreren, hvis et dæk mister luft. Nogle biler har en lille trykføler i hver ventil, mens andre beregner trykket ud fra, hvor hurtigt hjulene drejer. Er det den sidste type, skal systemet som regel nulstilles fra bilens menu, når du har skiftet hjul og pumpet dækkene, ellers lærer det de nye hjul forkert at kende. Har bilen følere i ventilerne, og mangler vinterhjulene dem, kan advarselslampen lyse hele vinteren, så spørg forhandleren, før du køber et sæt hjul.

Hvilke hjul skal sidde hvor?

De dæk, der sidder på samme aksel, skal efter reglerne have samme størrelse og være af samme type, så et sommerdæk og et vinterdæk hører ikke hjemme på samme aksel. Mange vinterdæk er desuden retningsbestemte og har en pil på siden, der viser, hvilken vej dækket skal rulle, når bilen kører fremad, og sidder dækket forkert vej, mister det en del af sin evne til at lede vand og sjap væk. Mærk derfor hvert hjul med kridt, når du tager det af, fx VF for venstre for og HB for højre bag, så du ved, hvor det har siddet.

På en forhjulstrukket bil slides fordækkene typisk hurtigere end bagdækkene, og ved at bytte rundt mellem akslerne fra sæson til sæson kan du få sliddet fordelt, så alle fire dæk holder lige længe. En udbredt tommelfingerregel er at sætte de dæk med mest mønster på bagakslen, fordi en bil, der mister grebet bagtil, er sværere at rette op end en bil, der skrider ud foran. Mål mønsterdybden på alle fire dæk, før du beslutter dig, og læs om de lovlige og anbefalede mønsterdybder i guiden til at gøre bilen klar til vinter.

Opbevaring af de hjul, der skal hvile

Vask hjulene, før de skal hvile, så vejsalt og bremsestøv ikke får lov at æde sig ind i fælgene hen over vinteren, og lad dem tørre helt. Se samtidig dækkene efter for revner, buler og fremmedlegemer i mønsteret, og mål mønsterdybden, så du ved, om der skal nye dæk på til foråret. Det er langt nemmere at købe dæk i ro og mag i februar end den dag, hjulene skal på.

Gummi har det bedst mørkt, køligt og tørt, så en garage, et skur eller et kælderrum er bedre end en carport, hvor dækkene står i sollys. Hold dem væk fra varmekilder, olie, opløsningsmidler og elmotorer som fryseren og vaskemaskinen, der kan afgive ozon, som gør gummiet hårdt. Hjul på fælge kan stables liggende eller hænges på et vægbeslag eller et dækstativ, mens dæk uden fælge hellere skal stå op og drejes en gang imellem, så de ikke får trykmærker. Dækposer holder snavs og fugt ude og gør hjulene lettere at bære, og de rigtige bolte kan lægges i en pose i det øverste hjul. Indretter du garagen, så den både kan rumme hjulene og et lille værksted, kan du hente idéer i guiden til et værksted i garagen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor hårdt skal hjulboltene spændes?

Det moment, producenten har fastsat for din bil, står i instruktionsbogen, og det kan være forskelligt for stål- og alufælge. Spænd altid over kryds med en momentnøgle, når hjulet står på jorden, og gå boltene igennem en ekstra gang for at tjekke, at nøglen klikker på hver af dem.

Hvornår skal boltene efterspændes?

Som tommelfingerregel efter de første 50–100 km. Gør det med momentnøglen, når hjulene er kolde, og spænd over kryds med det samme moment som første gang. Har du fået hjulene skiftet på et værksted, så følg deres anvisning.

Kan jeg bruge den donkraft, der følger med bilen?

Ja, den er beregnet til bilen og passer til donkraftpunkterne, men den er lavet til nødskift og er ikke særlig stabil. Brug den kun på fast og plant underlag med håndbremsen trukket og en stopklods ved det modsatte hjul, og læg dig aldrig ind under bilen, mens den står på den.

Skal dæktryksovervågningen nulstilles?

Det afhænger af systemet. Biler, der beregner trykket ud fra hjulenes omdrejninger, skal som regel nulstilles fra bilens menu, når hjulene er skiftet og pumpet til det rigtige tryk. Biler med følere i ventilerne skal have følere i begge sæt hjul for at virke. Instruktionsbogen beskriver, hvordan det gøres på netop din bil.

Et hjulskift derhjemme er overkommeligt, når du tager det roligt og følger den samme rækkefølge hver gang. Fast underlag, stopklodser, de rigtige løftepunkter, boltene over kryds med momentnøglen og en efterspænding efter de første kilometer er det, der gør forskellen, og når de første fire hjul har siddet på, går det hurtigere til foråret.